Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gennemførte livsfarlig operation og tabte 200 kilo: - Jeg var ikke i tvivl

Kaare Bach Toft tabte 200 kilo på ti år.

41-årige Kaare Bach Toft fra Nørresundby har med de seneste 10 år kastet 200 kilo af sig - og dét har været hårdt arbejde.

Hvis Kaare Bach Toft ville leve mere end tre-fire år, skulle han i gang med at træne og tabe sig. Sådan lød beskeden fra lægerne tilbage i 2009.

Det har han gjort. I dag er den 41-årige nordjyde 200 kilo lettere, han er sund og rask - og han håber, at hans historie kan være med til at inspirere andre, der står i en svær situation, som han slev gjorde dengang.

Selvom Kaare Bach Toft stadig er glad for mad, har det for ham virket at ændre sin mentalitet, om det han spiser og gør.

Fire stablede havestole skulle holde vægten

Det kan i dag være svært for Kaare Bach Toft at genkende sig selv i spejlet - og det kan også være svært for andre at genkende ham. For før han besluttede sig for at gøre noget ved hans krop og de 300 kilo, han vejede, var selv hverdags ting en udfordring.

Den lokale pizzamand krævede, at der var fire havestole ovenpå hinanden, når jeg skulle sætte mig. 

Kaare Bach Toft.

Han kunne ikke sidde i stole med armlæn. Bilen gik i stykker, fordi støddæmperen blev slidt i den side, han sad. Og når han skulle flyve, måtte han bestille et dobbeltsæde.

- Den lokale pizzamand, som jeg besøgte rigtig meget, ville gerne sælge pizza til mig, men han krævede, at der var fire havestole ovenpå hinanden, når jeg satte mig, for ellers ødelagde jeg simpelthen stolene, fortæller han.

En livsfarlig operation

I slutningen af 2009 fik Kaare Bach Toft foretaget en gastrisk bypass operation, der skulle hjælpe ham med at komme af med de mange kilo. Operationen ville indsnævre hans mavesæk, så han ikke kunne have helt så meget mad i den.

- Det var et alvorligt indgreb. Et par timer inden operationen fik jeg at vide af overlægen, at jeg med stor sandsynlighed ikke ville vågne op igen, fordi jeg var så stor, husker han.

Lægerne risikerede at måtte opgive operationen, fordi Kaare Bach Toft var for tyk. Det kunne enten blive en succes eller koste ham livet.

- Jeg var ikke i tvivl om, at det skulle jeg. Det var det eneste rigtige at gøre, siger Kaare Bach Toft.

For tyk til motion

De første måneder efter operationen var det alene en omlægning af kosten, der gjorde, at Kaare Bach Toft tabte sig. På det tidspunkt vejede han nemlig for meget til, at det var forsvarligt at motionere. Men i takt med at kiloene raslede af, kunne han også begynde at træne.

- Det har været et hårdt maraton at smide de mange kilo, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

For det store vægttab har ikke været resultatet af slankekure og hurtige løsninger. Det har været hårdt arbejde - og det har ikke været uden tilbagefald.

- Det har lært mig, at det også er okay at fejle. Man skal bare ikke give op - men fortsætte fra det sted, man er, lyder det.

Se indslag om Kaare Bach Tofts vilde vægttab:

 

Pakkeshop udleverer 900 pakker om dagen efter Black Friday

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Der er ekstra travlt for tiden i de nordjyske pakkeshops.

Mange nordjyder gik til den med onlinesalget, da der den 29. november var Black Friday, og dermed en masse gode tilbud.

Det mærkes især hos de nordjyske pakkeshops, som oplever en større strøm af pakker end normalt. Det har blandt andet fået nogle pakkeshops til at opfordre kunderne til hurtigst muligt at hente deres pakker.

Den store pakkestrøm mærker man især hos Bladcentralen i Aars. Normalt udleveres der cirka 250 pakker om ugen, men i kølvandet på Black Friday og den nært forestående jul, udleveres der mellem 700 og 900 pakker dagligt.

- Vi har Bring, DAO, Post Nord, GLS og DHL i butikken, så det er stort set alle leverandørerne. Jeg var her i 14 timer i går (mandag, red.), hvor jeg udleverede og ordnede pakker, fortæller kioskejer Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Se indslaget fra Bladcentralen herunder.

Pakker er vigtige for kiosker

Selvom pakkerne kan fylde meget og i perioder måske for meget, er de alligevel vigtige for butikker og kiosker som Bladcentralen i Aars.

Ifølge Nærbutikkernes Landsforening vil cirka halvdelen af landets nærbutikker være lukket, hvis det ikke havde været for pakkeshopsene.

- Jeg tror sådan set, at butikken vil kunne overleve uden pakkerne. Men det ville jo selvfølgelig være i en anden form og skala, for pakkerne er klart den største arbejdsopgave i butikken, lyder det fra Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Kioskejeren spår også, at der kommer til at være endnu flere pakker end der nu. Men det afskrækker ham ikke.

- Jeg kunne godt tænke mig at få alle de pakker, vi overhovedet kan. Jeg har det sådan, at det finder vi en løsning på. Selvfølgelig er der grænser for rammerne, men som det er nu, kunne vi godt tage mange flere, afslutter han.


Skole gør ordning med gratis bind og tamponer permanent

Foto: Emma Veggerby Laustsen

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn er idemagerne bag det projekt, der sikrer hygiejneprodukter til Klostermarkskolens 4.-9. klasser.

På en skole i Aalborg er en forsøgsordning blevet permanent efter stor opbakning.

På Klostermarksskolen i Aalborg er der adgang til gratis bind og tamponer takket være to piger.

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn, der i dag er gymnasieelever, sørgede nemlig for, at man som pige på Klostermarksskolen ikke skulle gå i panik, hvis man havde glemt at få et bind eller en tampon i tasken hjemmefra.

Fra januar 2024 trådte den nye ordning i kraft takket være 5000 kroner i støtte fra Skolemælkslegatet, da skolens budget ikke rakte til at føre initiativet ud i livet. Men ordningen er blevet permanent og med stor succes.

- Som skoleleder er jeg megastolt over det. Der er virkelig tale om nogle piger med power i, siger Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen.

Hvad med os, der ikke bruger bind?

Så mens TV2 Echo tirsdag kunne udgive en artikel med et opråb fra den 21-årige KU-studerende Alexander Foged, der mener, at det er helt forkert, at Københavns Universitet fra 2025 indfører en forsøgsordning, hvor kvindelige studerende får adgang til gratis menstruationsprodukter, er der kun begejstring for en tilsvarende ordning på Klostermarksskolen i Aalborg. 

- Så er det fordi, at man leder efter problemer, at man gør det her initiativ til et økonomisk problem, siger Lars Peter Nitschke til Alexander Fogeds kommentar om, at man i stedet for gratis menstruationsprodukter burde prioritere at lade de studerende komme på udveksling.

Alexander Foged mener, at det bliver en glidebane, hvor alle kan opfinde et behov, der skal dækkes på skolens budget.

Det fylder 0,008 procent af vores budget at tilbyde gratis menstruationsprodukter til vores elever

Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen

Succesen på Klostermarksskolen har ført til, at skolen fremover selv finder penge i budgettet til at tilbyde de unge piger og nu også kvindelige lærere gratis bind og tamponer i skoletiden. Fordi i løbet af året besluttede skolen, at der også skulle være adgang til produkterne på lærernes toiletter.

Peanuts på budgettet

Og mens der fra den KU-studerende stilles spørgsmålstegn ved KU's prioritering af penge, er det ikke et issue ifølge skolelederen på Klostermarksskolen.

- Vi bruger knap 5000 kroner om året, så det fylder kun 0,008 procent af vores budget, siger han.

På Klostermarksskolen er der 500 elever hvoraf cirka 125 elever og 50 lærere gør brug af tilbuddet. Derfor er det ifølge skolelederen en meget lille detalje, der ikke burde blive gjort til et problem.

- Det handler ikke om penge, men om attitude, siger han.

Brok er ikke noget, de oplever på Klostermarksskolen. Der er ingen sure miner fra hverken drenge eller piger om, at de føler sig snydt eller nedprioriteret.

- Der er hele vejen rundt positiv respons om det her. Både fra elever, lærere og forældre, så jeg synes, at det er helt genialt det, de to piger satte i gang, siger Lars Peter Nitschke.


Én forespørgsel fik byråd til at ændre regler - nu kan alle udleje i 100 dage

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix. Grafik af Mie Leonora Heiberg.

Et enigt byråd i Brønderslev har besluttet at gøre det muligt at leje sin bolig ud i mere end 70 dage.

- Hvis folk vil leje deres hus ud i længere tid, så skal de bare have lov til det.

Det mener borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V). Derfor har han og resten af byrådet for nyligt besluttet at flytte loftet for udlejning af egen bolig.

Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det.

Mikael Klitgaard

Det gør det muligt at udleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsformål i mere end de ellers tilladte 70 dage.

- Vi kan godt lide frihed i Brønderslev Kommune. Det er folks eget hus og så bør de selv bestemme over det. Og så er det jo en måde at skabe turisme på, siger Mikael Klitgaard.

Et enkelt ønske

Beslutningen er taget på baggrund af én konkret forespørgsel, der altså nu er imødekommet.

- Jeg går ud fra at personen, der har rettet henvendelsen vil udnytte det, siger borgmesteren, der også håber, at endnu flere vil benytte muligheden for længere tids udlejning.

- Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det, lyder forslaget.

Sådan er reglerne

Borgere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, må højst udleje boligen i op til 30 dage per kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere udlejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i op til 70 dage per kalenderår.

Grænsen på 70 dage kan hæves til op til 100 dage per kalenderår efter kommunalbestyrelsen/byrådets beslutning.

Kilde: Plan -og landistriktsstyrelsen

Ikke en turistmagnet

Vurderer man ud fra statistikken, kunne kommunen godt bruge lidt flere turister.

Brønderslev ligger i den lave ende i forhold til Læsø, Frederikshavn og Aalborg, når det kommer antallet af turist-overnatninger.

Foto: Brønderslev Kommune

Brønderslev er den seneste i en række af kommuner, der hæver udlejningsloftet. Med Brønderslev er det i alt 19 kommuner der har gjort det - blandt andre Thisted og Hjørring har gjort det samme.


Line sælger ring til 1500 kroner - men den kan fås til ti kroner

Foto: TV MidtVest

Ringen til venstre koster 1500 kroner hos Line Rokkjær. Ringen til højre kan du få for 10,33 kroner på Temu.

En butiksejer oplever ofte, at kunder under en ekspedition står og søger efter en alternativ pris.

Line Rokkjær har det sidste år oplevet, at hun har svært ved at konkurrere med handelsplatforme som blandt andre Temu.

Hun har en lille butik i Nykøbing på Mors, hvor hun sælger tøj og smykker. Nogle af smykkerne kan findes markant billigere på nettet, og det er kunderne udmærket klar over.

- Folk kommer ind – det kan være en mor og datter - så står datteren og finder varen på Temu og siger mor, jeg kan finde noget tilsvarende til 10,5 kroner, siger Line Rokkjær.

Se for eksempel den populære MOM-ring i toppen af artiklen.

- Temu er en kæmpe konkurrent. Nogen står og finder varer på Temu, også andre steder, men især Temu fordi priserne er skruet helt i bund. Det er priser, vi slet ikke kan hamle op med.

- Forskellen er så bare, at man ikke ved, hvad smykkerne består af på Temu. Det kan vi garantere her i butikken, fortæller butiksejeren.

En klog beslutning

Den omstridte kinesiske handelsplatform Temu er den seneste tid blevet mødt af skarp kritik fra virksomhedsejere, erhvervsorganisationer og den danske regering, som mener, at Temus ejere udnytter smuthuller i europæisk lovgivning og er til fare for dansk erhvervsliv.

Og her til morgen har TV 2 fortalt om millioner af pensionskroner, som danske pensionskasser har investeret i det kinesiske selskab, der ejer den omstridte handelsplatform.

Det har fået pensionskassen Pension Danmark til at ekskludere investeringer i Temus moderselskab, PDD Holdings.

En god beslutning ifølge butiksejeren på Mors.

- Det er meget klogt af dem at trække sig, og det er vi selvfølgelig også glade for, siger Line Rokkjær.


Hjemløsefodbold har været en stor succes - nu skal de også løbe og spille floorball

Foto: Pressefoto

Udover lokale træninger får deltagerne mulighed for at mødes til store, landsdækkende stævner med andre i hele Danmark.

Mennesker, der slås med hjemløshed, psykisk sårbarhed eller misbrug, er sjældent en del af fællesskabet.

Derfor vil Aalborg Kommune og Ombold forsøge at komme det til livs med et nyt udvidet samarbejde.

I tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger vil de to parter nemlig udvide med løb, floorball og badminton, så endnu flere udsatte borgere i Aalborg kan blive del af idrætsfællesskaber.

Allerede nu har man i byen stor succes med fodbold som en del af Ombold-fællesskabet - en tiltag startet af byrådsmedlem og tidligere AaB'er, Søren Kusk med de tidligere AaB'ere Poul Erik Andreasen og Ole Madsen som trænere.

Nu skal flere sportsgrene på paletten.

- Idræt er fantastisk til at skabe oplevelser og fællesskaber også for mennesker i udsatte livssituationer. Det kan skabe lysten til at forbedre egen sundhed, mindske ensomhed og øge livskvaliteten for deltagerne, siger Jes Lunde (RV), der er rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Det skal ske på tilpassede hold i trygge rammer, hvor der tages hånd om de barrierer, deltagerne kan opleve på ordinære hold i idrætsforeninger.

Hvad er Ombold?

NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende idrætsfællesskab for socialt udsatte mennesker.

Fællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Kilde: Ombold.

Skal lære af fodbolden

Det er erfaringerne med at bruge fodbolden til at skabe positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner, som det nye projekt bygger på.

- For at skabe disse muligheder kræves et tæt samarbejde mellem aktører på social- og idrætsområdet. Derfor er jeg glad for, at både idrætsforeninger, sociale aktører samt Sundhed og Kultur og Velfærd og Beskæftigelse er en del af projektet, lyder det fra Martin S. Pedersen, der er direktør i Ombold.

Samarbejdet er en del af et større projekt, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Udover lokale træninger får deltagerne mulighed for at mødes til store, landsdækkende stævner med andre i hele Danmark.

TV2 Nord var blandt andet på besøg, da man holdt DM i fodbold på havnen i Aalborg. Det kan du se eller gense det herunder: