Justitsministeren indvier nærpolitistation i Aars og Brønderslev: - Det handler om at få trygheden tilbage
Tirsdag slår Nordjyllands to nye nærpolitistationer i Brønderslev og Aars officielt dørene op.
Der var slik og flag på bordene, da de nye politi-nærstationer i Aars og Brønderslev åbnede officielt tirsdag.
- Det er en mulighed for at give politiet tilbage til os alle sammen. Vi har centraliseret meget de seneste år, men vi har tabt noget vigtigt, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S), der deltog i åbningen sammen med kommunernes borgmestre og politidirektøren i Nordjyllands politi.
- Vi vil gerne give nærheden og trygheden tilbage, lød det.
Vi har savnet synligt politi på gaden.
Niels Tofting, borger i Brønderslev.
De to nye nærpolitistationer i Nordjylland kommer med en stor politiaftale, regeringen og en række partier blev enige om tilbage i december. Målet med nærstationerne er, at politiet - gennem forskellige arbejdsopgaver - skal tættere på nordjyderne og være mere synlige i nærmiljøet.
Ud og vise flaget
Jakob Haverslev er politiassistent ved Nordjyllands Politi og er en af de betjente, der får nu får nærpolitistationen i Brønderslev som arbejdsplads.
- Det er rigtig fedt at starte ud med en festdag. Vi glæder os til at komme i gang, siger han.
Jakob Haverslev har selv gået på højskole i byen og kørt en del patrulje i området i sin tid i beredskabet.
- Vi vil helt klart være med at følge op på folks henvendelser. Nu kan vi tage nogle af de samtaler, opfølgninger eller afhøringer hernede, i stedet for at borgerne skal helt til Frederikshavn, siger han og fortsætter:
- Det vil være bedre for dem, men også for os, der får et bedre lokalkendskab hernede.
Vi var med, da den nye politistation åbnede i Brønderslev - se indslaget her:
Borgere glæder sig
- Det er dejligt og hænger sammen med den store udvikling Brønderslev er ude i Niels Tofting, formand for foreningen 'Borgere 9700'
Det er fire år siden, Brønderslev sidst har haft en politistation, og det har kunnet mærkes, mener han:
- Vi har savnet synligt politi på gaden. Det giver masser af tryghed til borgerne, siger Niels Tofting.
'Begge nærpolitistationer har en åbningstid på mindst 15 timer og vil hver især have i alt seks fast tilknyttede lokalbetjente, og Niels Tofting så gerne en længere åbningstid end det.
- Men det er en start, siger han.
Seks faste betjente
Borgerne vil kunne komme forbi og foretage anmeldelser eller få råd og vejledning fra politiet på de to nye stationer.
Desuden vil betjentene også patruljere i lokalområdet som et supplement til beredskabet, ligesom det kørende beredskab hos Nordjyllands Politi kan arbejde fra nærstationerne.
- Vil rigtig gerne ud og vise flaget, siger politiassistent Niels Tofting.
Se video fra den officielle åbning af nærpolitistationen i Brønderslev: