Et nyt forslag til taxameter- og tilskudssystemet til gymnasier skulle hjælpe de mindre gymnasier økonomisk, men i både Fjerritslev og Dronninglund er resultatet det modsatte.
Der er langt mellem de rosende ord overfor regeringens nye forslag om tilskud til landets gymnasier fra både Dronninglund og Fjerritslev Gymnasium.
Regeringen lægger ellers op til lige præcis det, som de to udkantsgymnasier har efterspurgt i flere år. Et økonomisk løft til gymnasier i yderområder, der er udfordrede af et usikkert økonomisk grundlag.
Realiteten er dog en helt anden for de to nordjyske gymnasier. Udspillet til det nye såkaldte taxameter- og tilskudssystem for landets ungdomsuddannelser efterlader nemlig både Dronninglund og Fjerritslev Gymnasium med et mindre årligt tilskud, end de hidtil har fået.
- Det er fuldstændig en ommer. Det er det værste miskmask, jeg har set, siger rektor på Dronninglund Gymnasium Lars Nørgaard Jørgensen til TV2 Nord.
”Det er til 00”
I regeringens udspil er der lagt op til, at gymnasier i yderområder og landdistrikter får et forhøjet udkantstilskud på 3,8 millioner kroner pr. uddannelsesinstitution. Samtidig bortfaller andre tilskud, og når regnestykket er gjort op, betyder det, at Dronninglund Gymnasium årligt får godt 30.000 kroner mindre i tilskud, hvis det nye forslag stemmes igennem. På Fjerritslev Gymnasium er det hele 171.000 kroner, gymnasiet må vinke farvel til.
- Det er dumpet. Det er til 00, siger rektor på Fjerritslev Gymnasium Mikkjal Niels Helmsdal til TV2 Nord og fortsætter:
- De 171.000 betyder ikke meget i sig selv, men vi har fået stillet i udsigt de sidste fire år, at vi ville få et system, som vil kunne løfte vores muligheder for at drive skole. Vi har ventet i fire år, hvor vi har udskudt investeringer og holdt udgifterne så meget som muligt tilbage, fordi vi har ventet på et nyt system, så vi er utroligt skuffede, fordi det giver ikke bedre økonomiske forudsætninger det her forslag, lyder det fra rektoren.
I regeringens egen udlægning af forslaget lyder det, at der skal flyttes et trecifret millionbeløb fra store til små ungdomsuddannelser. En såkaldt ’Robin Hood’-model, hvor man tager fra de rige og giver til de fattige.
Virkeligheden føles dog helt anderledes på de to nordjyske gymnasier, der de sidste mange år kun har holdt sig oven vande, fordi udsigten til et økonomisk løft ikke lå langt ude i fremtiden.
- Det, der gør situationen kritisk, er, at vi i forvejen står i en kritisk situation. Der skal ikke komme ulighed i uddannelsessystemet, så der er forskel på Dronninglund og Charlottenlund. Vores tilbud skal harmonere med, hvad man kan give til eleverne på andre gymnasier. Det kan ikke nytte noget, at man siger et og gør det stik modsatte. Den her model øger uligheden, det er uden tvivl, siger Lars Nørgaard Jørgensen.
Lærere løber hurtigere og faciliteter forfalder
I Fjerritslev ville de egentlig gerne have fornyet gymnasiets omklædningsfaciliteter og udbedret bygningens murværk, mens de Dronninglund Gymnasium har de set sig nødsaget til at give lærerne mindre forberedelse og flere opgaver for at økonomien kan løbe rundt.
Er det ikke jeres opgave at drive det bedst mulige gymnasium inden for de rammer, der nu en gang er?
- Det gør vi sandelig også, men hvorfor skal elever fra vores område stilles dårligere end elever fra større byområder. Der skal være lighed i uddannelsessystemet, svarer Lars Nørgaard Jørgensen.
Enstemmigt lyder det også fra de to rektorer, at det ikke i sig selv er det beløb, de står til at miste, der gør ondt. Det er i derimod udsigten til ikke at blive hjulpet med i mål med deres i forvejen økonomiske udfordringer.
I sidste uge omtalte vi på TV2 Nord første gang regeringens nye forslag:
’Peanuts’
Onsdag udtalte Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sig netop om problematikken til Avisen Danmark. Her kaldte det ministeren det ’peanuts’, hvad Fjerritslev og Dronninglund Gymnasium står til at miste, når man ser på forslaget i sin helhed, hvor 46 uddannelser landet over til sammen står til at få 92 millioner kroner mere som følge af regeringens udspil.
- Det kan godt være 171.000 er peanuts, men det skal ses i forhold til, at vi blev stillet i udsigt, at vi ville blive stillet bedre økonomisk, siger Mikkjal Niels Helmsdal og bliver bakket op af sin kollega fra Dronninglund:
- Det er på kanten til at være arrogant. Man kan ikke bruge så nonchalant måde at se det på. Det kan jeg ikke forstå, at en undervisningsminister siger, lyder det fra Lars Nørgaard Jørgensen.
Ønsker nytænkning
Står det derimod til de to nordjyske rektorer, så skal hele modellen nytænkes. I sin nuværende form lever den ganske enkelt ikke op til sit eget løfte om at styrke udkantsgymnasierne, lyder det fra begge gymnasier.
- Jeg håber, at systemet bliver ændret, så der bliver taget hensyn til vores særlige forudsætninger for os små udkantsgymnasier, siger Mikkjal Niels Helmsdal.
Selv har de et forslag om, at gymnasierne ikke skal modtage tilskud pr. elev, men i stedet modtage tilskud pr. klasse, fordi de mindre udkantsgymnasier har sværere ved fylde klasserne på årgangene helt op sammenlignet med gymnasierne i de større byer. Går der for eksempel 20 elever i en klasse i stedet for de maksimale 28, så giver det omkring 350.000 kroner mindre i tilskud, vurderer de to rektorer.
- Man skal i hvert fald helt grundlæggende tænke det her forslag om, siger Lars Nørgaard Jørgensen om regeringens udspil, der i begyndelsen af ugen blev førstebehandlet i Folketinget.
