Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Allan cykler for Team Rynkeby: - Jeg vil tænke på min niece, når jeg cykler ind i Paris

65 nordjyder drog i morges af sted på en 1400 kilometer lang cykeltur mod Paris for Team Rynkeby, som samler ind til børn med kritiske sygdomme. Allan Timm fra Aabybro er med for første gang , og han har en helt særlig motivation.

Jeg siger bare sæt i gang, griner 17-årige Julie Timm, mens hun hjælper sin onkel, Allan Timm, med at få den gule cykel ned fra stativet. 

Klokken er syv om morgenen, og om en time går en 1400 kilometer lang cykeltur i gang med Paris som slutdestination. 

Allan Timm skal køre med på Team Rynkeby, som samler penge ind til fordel for børn med kritiske sygdomme - blandt andet støtter de Børnecancerfonden og Børnelungefonden. 

Det er så rørende, og jeg er virkelig glad for det

Julie Timm, Frederikshavn

- Det bliver en fantastisk oplevelse, hvor jeg måske får lidt ondt i bagdelen, men det er det hele værd, siger Allan Timm, der sammen med 64 andre nordjyder er mødt tidligt op ved Musikkens Hus i Aalborg for at sætte gang i turen. 

- Jeg så det her som en mulighed for at gøre noget mere. Børn skal ikke være syge, det er så uretfærdigt, så lad os da gøre alt i verden for at hjælpe, siger Allan Timm, der bor i Aabybro og til dagligt er Kommerciel direktør ved Glerups, der laver hjemmesko. 

Allan Timm deltager i Team Rynkeby med en kollega fra Glerups. Glerups er en af sponsorerne af Team Rynkeby Nordjylland, og har derudover lavet en Team Rynkeby sko, hvor 100 kroner fra hvert solgt par går til Team Rynkebys formål. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Julie kæmper mod kræften på 4. år

Det er Allan Timms første gang med Team Rynkeby, og han har aldrig før brugt lang tid på en cykel. Men hans store motivation er hans 17 årige niece Julie, der har kæmpet mod kræft i fire år. Hun var mødt op for at støtte ham og de andre nordjyder i den lange cykeltur.

- Det er det fedeste projekt. Det er samtidig så rørende, og jeg er virkelig glad for det, siger Julie Timm fra Frederikshavn, der har fået en knoglemarvstransplantation af to omgange, og som nu kæmper med efterfølgende behandling af dét og ikke mindst kemo. 

- Projektet gør en kæmpe forskel for os børn med sygdomme, fordi det giver os et frirum, da nogle af pengene bliver brugt til arrangementer, hvor vi kan mødes og føle os lidt normale og dermed ikke skal ligge på en lille stue og føle os syge, siger Julie Timm.

Julie Timm var med for at heppe på sin onkel. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Nordjylland gør sig bemærket 

Inden afgang var der arrangeret fælles morgenmad i Musikkens Hus, hvor der også var en konkurrence og flere taler, som tydeligt berørte flere af de samlede. 

- Det er helt enestående at stå her i dag og skulle af sted, for det er et vigtigt formål, siger Simon Bak Mortensen, kaptajn for Team Rynkeby Nordjylland. 

Det bliver en fantastisk tur med fantastiske mennesker, der har hjertet på det rette sted

Allan Timm, Kommerciel direktør, Glerups

I alt deltager 2400 cyklister fra otte forskellige lande i Team Rynkeby. Teamet fra Nordjylland forventes at slå deres rekord og lave en indsamling på omkring 1,4 millioner kroner.

- Nordjylland har været enestående i forhold til antallet af ansøgere, ryttere og servicefolk generelt set i Danmark. Det er i sig selv fantastisk og forudsætningen for, at vi kan lave den her indsamling, siger Simon Bak Mortensen. 

Inden afgang blev der sunget og givet masser krammere. Næste gang de bliver genforenet med familien, har de cyklet 1400 kilometer. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Allan tænker på Julie hele vejen

Selvom solen ikke kommer helt igennem skyerne, og det bliver en blæsende start på turen mod det franske, så var humøret højt hos de nordjyske cykelryttere. 

- Den største udfordring bliver at komme op på sadlen, når vi kommer flere dage hen, men ellers tror jeg, det bliver en fantastisk tur med fantastiske mennesker, der har hjertet på det rette sted, siger Allan Timm, der er glad for opbakningen fra familien - og især fra Julie. 

- Jeg følger dem på de sociale medier, og så har min onkel lovet, at han vil sende en masse billeder og videoer, siger Julie Timm. 

Allan Timm er heller ikke i tvivl om, hvem han vil tænke på, når han kører over målstregen i Paris om syv dage.

- Jeg vil tænke på Julie. 


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Skal der bygges nyt i Birkelse? Lokalplan er sendt til høring

Arkivfoto

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune forsøger med den nye plan at anlægge to nye byggegrunde.

Tranumvej, Gl. Landevej og Bindeleddet i Birkelse. Imellem de tre velkendte veje i Birkelse ligger lokalplanområdet, der nu skal erstattes af den nye plan.

- Formålet er at opdatere plangrundlaget i området og give mulighed for nye byggegrunde ved Skolevangen, skriver Kommunalbestyrelsen i en pressemeddelelse.

Foto: Kommunalbestyrelsen, Jammerbugt Kommune

Der er angiveligt taget hensyn til, at områdets karakteristika bevares - og nu skal den altså så til høring i de næste otte uger.

Har du en holdning til den nye lokalplan? Du kan afgive dit høringssvar på kommunens hjemmeside.


Nordjyllands Politi advarer: Kør forsigtigt

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto

Vinterkulden har for alvor lagt sig over det nordjyske landskab - og selvom det endnu ikke har givet anledning til uheld natten til i dag, så advarer politiet alligevel morgen trafikanterne.

- Der er blevet saltet i hele kredsen i løbet af natten. Kør forsigtigt i morgentrafikken, det kan stadig være glat, skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Fredag morgen står temperaturen på -6 grader, så det handler også om at få både vanter, hue og halsedisser på, hvis du bevæger dig ud på cykel.

Uanset hvordan du skal til og fra i dag, skal du ifølge Vejdirektoratet også passe på.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver de på deres hjemmeside.

Er du nysgerrig på vejret? Spørg Solvej Vindblæs, hvordan det står til ved dig.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Byen vil lukke sig selv - og lære andre at gøre det samme

Lille by vil være model for, hvordan et mindre bysamfund kan tilpasses en fremtid med færre indbyggere.

For nylig fik Foreningen Snedsteds Revitalisering opbakning til at arbejde videre med sit projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030”.

Det skete på et borgermøde, der samlede cirka 200 af de 1119 indbyggere, som bor i Snedsted ifølge den seneste opgørelse fra 2024.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Fremskrivning af indbyggertallet viser, at det i de kommende år kun går en vej. Der bliver færre indbyggere og dermed stadig flere tomme boliger især i Snedsteds gamle bymidte.

Projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030”, vil, blandt andet med økonomisk støtte fra Thisted Kommune, vise muligheder for at gennemføre en planlagt afvikling af den del af byen, som der ikke er brug for i en fremtid med stadig færre indbyggere. Hvordan afsløres til august 2025, når projektet i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus præsenterer seks modeller til udformningen af fremtidens Snedsted, som en velfungerende by for færre indbyggere end i dag.

I lighed med Snedsted har mange andre mindre byer brug for gentænke deres rolle og funktion i fremtiden, siger Karl Erik Jensen, formand for Foreningen Snedsteds Revitalisering.

- Når vi næste år præsenterer de seks modeller til Snedsteds fremtidige udvikling, vil vi som del af det samlede projekt lave en national konference med fokus på at kaste lys over en udvikling med fraflytning, stagnation og tilbagegang, som udfordrer 500 til 600 andre landsbysamfund i nu 29 kommuner i Danmark, siger han i pressemeddelelsen.

Foto: Snedsted Forening

Konferencens skal blandt andet forsøge at finde en fælles forståelse af den affolkning, der systematisk og vedvarende sker i de 29 kommuner og omfanget af den. Både i de kommende årtier og frem mod århundredskiftet.

- De 29 kommuners fælles udfordring skal løftes op til et nationalt ansvar, der fordrer en særlig national bevågenhed og indsats, siger Karl Erik Jensen.

Han håber, at konferencen kan formulere et udspil til regering og folketing om, hvorfor de 29 kommuner og de mere en 500 berørte landsbyer må kræve en langt bredere og mere nuanceret tilgang til den befolkningsmæssige tilbagegang.

- Men det er også vigtigt at drøfte modeller for en finansiering, der gør det muligt for landsbyerne i samarbejde med deres kommuner igen at kunne tage et proaktivt medansvar for en løbende tilpasning til den forventede og voksende tilbagegang, der vil ske over de næste 10, 20, 50 og måske 100 år, siger Karl Erik Jensen.

Viceborgmester, formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune, Jens Kr. Yde (K), mener, at både projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030” og den planlagte konference kan sætte tiltrængt fokus på en problemstilling, som omfatter andre kommuner end Thisted.

- Det kan være en øjenåbner. Thisted Kommune har støttet projektet med 100.000 kroner, og vi har fået pay-back for pengene. Projektet er en ny måde at tænke udvikling i små bysamfund. Det udtrykker en erkendelse af, at udvikling i nogle bysamfund ikke er vækst, men et spørgsmål om at se realistisk på tingene og tilpasse byen til en fremtid med færre indbyggere og stå sammen om at gøre det, siger Jens Kr. Yde., der får deltagelse af både borgmestre, kommunalpolitikere og repræsentanter for kommunale forvaltninger i de 29 kommuner.

En mulig dato for konferencen er onsdag 20. august 2025.

- Så kan vores gæster fra de øvrige kommuner fortsætte til Kulturmødet i Nykøbing 21. til 23. august, når de nu alligevel er på egnen, siger Karl Erik Jensen.

Han tilføjer, at det er oplagt at Foreningen Snedsted Revitalisering og Thisted Kommune får en fælles stand på Kulturmødet, hvor der er anledning til at drøfte den tiltagende affolkning af områder i Danmark.