Søstre har fundet hinanden efter 43 års adskillelse: - Det er surrealistisk
Maria Ifversen og Rekha Simoni Kotyza begyndte tilbage i april at lære hinanden at kende. I august fik de svar på, at de er søstre. Foto: Privatfoto
Nordjyske Maria Ifversen har ad flere omgange prøvet at finde frem til sin lillesøster, men der skulle gå mange år, før det lykkedes.
For 48 år siden blev to søstre født i Bangladesh, omkring 7500 kilometer herfra.
Begge blev de adopteret, da de var små piger.
Den ene kom til Skagen, den anden til Randers.
Det med at tænke, at der er en søster i Danmark, har altid ulmet i mine tanker
Maria Ifversen, Brovst
Men først 40 år senere fandt de ud af, at de var vokset op kun halvanden times køretur fra hinanden.
Et opslag på Facebook endte med at sætte gang i en række begivenheder, der til sidst førte til, at mysteriet om de to søstre, der blevet revet væk fra hinanden, blev opklaret.
40 års eftersøgning
Det var Maria Ifversens adoptivforældre, der, da hun var bare syv år gammel, begyndte at tale om, at hun måske havde en søster et sted.
De kontaktede adoptionsbureauet, men de kunne hverken fortælle om navn eller fødselsdato på søsteren. De kunne dog fortælle, at søsteren også var kommet til Danmark. Flere informationer kunne de ikke få.
I omkring ti år prøvede forældrene at finde frem til Maria Ifversens søster, men uden held.
Da Maria Ifversen blev omkring 18 år gammel, blev hun nysgerrig og begyndte at kontakte adoptionsbureauet selv for at finde svar. Men dokumenterne var ikke til at finde, og hun fik bare at vide, at papirerne ikke kunne findes frem igen.
Livet gik videre. Og hun lagde eftersøgningen på hylden i nogle år. Men hun glemte aldrig søsteren.
- Det med at tænke, at der er en søster i Danmark, har altid ulmet i mine tanker, fortæller Maria Ifversen.
Indledte jagten på Facebook
3. april satte Maria Ifversen sig ved sin computer og skrev et opslag på Facebook. Det gjorde hun, fordi hun håbede på, at opslaget nåede ud til nogen, der også var adopteret fra Sister Benedict børnehjemmet i Chittagong, Bangladesh.
- Jeg håbede bare på, at nogen derude kunne se nogle ligheder med mig, eller at de kunne erindre noget fra samme børnehjem. Bare et eller andet, fortæller Maria Ifversen.
Hun skrev blandt andet, at hun altid har vidst, at hun har en biologisk søster, og at hun i mange år har haft lyst til at finde hende. Derfor lagde hun nu de informationer om børnehjemmet, årstal og billeder, hun havde, ud på det sociale medie.
Vi snakkede rigtig godt sammen, og jeg følte, at vi havde en speciel og kærlig energi
Maria Ifversen, Brovst
- Jeg havde et stort håb om, at der var et mirakel derude. Men jeg kunne heller ikke gøre meget mere end at give de oplysninger videre og bare tro på, at hun var derude et sted, fortæller Maria Ifversen.
Billede afslørede afgørende detalje
1500 mennesker har siden delt opslaget. Utallige beskeder er tikket ind fra andre adoptivbørn, der troede, at de var hendes søster.
Én henvendelse skilte sig dog ud af mængden.
En kvinde fra en Facebook-gruppe for adoptivbørn fra Bangladesh sendte et billede til Maria Ifversen.
Billedet var taget på børnehjemmet og viste seks børn, og Maria Ifversen kunne med det samme genkende sig selv.
En af de små piger på billedet manglede nemlig højre arm. Præcis som hende selv.
En helt særlig forbindelse
Kvinden fra Facebook-gruppen fortalte Maria Ifversen, at hun stadig havde kontakt til en af de andre piger på billedet. Og hende burde Maria Ifversen kontakte, lød opfordringen.
Den i dag voksne kvinde hed Rekha Simoni Kotyza, og 18. april skrev Maria Ifversen en besked til hende.
Hun nævnte ikke noget om, at de kunne være søstre. Men de to kvinder fandt gennem telefonsamtaler ud af, at de havde en del ting til fælles.
- Vi snakkede rigtig godt sammen, og jeg følte, at vi havde en speciel og kærlig energi, fortæller Maria Ifversen.
Vi vidste at uanset hvad, var vi sjælssøstre, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville være i kontakt, fordi vi har sådan et specielt bånd mellem os
Maria Ifversen, Brovst
De opdagede fællestræk i livssyn, værdier og personlighed. Rekha Simoni Kotyza beskriver, at det lige så godt kunne være fordi, de begge er adopteret og vokset op i Danmark, men at de havde en dyb forbindelse, der ikke var til at beskrive.
- Jeg tænkte, at vi også havde det samme fighter- og overlevelsesgen, fortæller Rekha Simoni Kotyza.
En dag sendte Rekha Simoni Kotyza et billede af dem fra børnehjemmet, hvor hun knuger Maria Ifversens hånd, og de to kvinder begyndte at tale mere om, hvad de havde tilfælles.
De fandt ud af, at de har den samme karakteristiske tand og det samme mærke mellem tæerne, og de begyndte at mistænkte, om de måske var beslægtede.
Sjælesøstre eller biologiske søstre?
I maj sendte de derfor hver især en dna-test afsted. Men de var faktisk ikke så nervøse for svaret.
- Vi vidste at uanset hvad, var vi sjælssøstre, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville være i kontakt, fordi vi har sådan et specielt bånd mellem os, fortæller Maria Ifversen.
Torsdag 18. august kom svaret på testen: De var søstre.
- Vi turde næsten ikke tro på det. Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg var fuldstændig rørt, og Rekha var bare overvældet, fortæller Maria Ifversen om deres første telefonsamtale, efter at svaret var kommet.
Allerede tre dage senere mødtes de for første gang som søstre.
- Vores kram var ikke bare et venindekram, det var et kram, man ikke kan beskrive. Alt rejste sig, og jeg havde ikke lyst til at slippe hende. Det var helt magisk. Vi tudede, fortæller Maria Ifversen.
Vokset op kun 140 kilometer fra hinanden
Tilfældigheder bragte dem altså sammen. To familier i det samme lille land, der adopterede to piger, som var født mere end 7000 kilometer væk.
- Det er surrealistisk og mærkeligt, at vi er vokset op så tæt på hinanden, fortæller Maria Ifversen.
Det samme mener hendes søster Rekha Simoni Kytoza. Hun beskriver, at hun egentlig aldrig har manglet noget i sin opvækst, men at Maria Ifversen er en ekstra gave i hendes liv.
I dag bor de stadig tæt på hinanden. Maria Ifversen i Brovst og Rekha Simoni Kytoza i Randers.
I virkeligheden var det, Maria Ifversen har ledt efter i så mange år kun halvanden times køretur væk.