Maria Ifversen og Rekha Simoni Kotyza begyndte tilbage i april at lære hinanden at kende. I august fik de svar på, at de er søstre. Foto: Privatfoto Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søstre har fundet hinanden efter 43 års adskillelse: - Det er surrealistisk

Nordjyske Maria Ifversen har ad flere omgange prøvet at finde frem til sin lillesøster, men der skulle gå mange år, før det lykkedes.

For 48 år siden blev to søstre født i Bangladesh, omkring 7500 kilometer herfra.

Begge blev de adopteret, da de var små piger. 

Den ene kom til Skagen, den anden til Randers.

Det med at tænke, at der er en søster i Danmark, har altid ulmet i mine tanker

Maria Ifversen, Brovst

Men først 40 år senere fandt de ud af, at de var vokset op kun halvanden times køretur fra hinanden.

Et opslag på Facebook endte med at sætte gang i en række begivenheder, der til sidst førte til, at mysteriet om de to søstre, der blevet revet væk fra hinanden, blev opklaret.

40 års eftersøgning

Det var Maria Ifversens adoptivforældre, der, da hun var bare syv år gammel, begyndte at tale om, at hun måske havde en søster et sted.

De kontaktede adoptionsbureauet, men de kunne hverken fortælle om navn eller fødselsdato på søsteren. De kunne dog fortælle, at søsteren også var kommet til Danmark. Flere informationer kunne de ikke få.

I omkring ti år prøvede forældrene at finde frem til Maria Ifversens søster, men uden held.

Da Maria Ifversen blev omkring 18 år gammel, blev hun nysgerrig og begyndte at kontakte adoptionsbureauet selv for at finde svar. Men dokumenterne var ikke til at finde, og hun fik bare at vide, at papirerne ikke kunne findes frem igen.

Livet gik videre. Og hun lagde eftersøgningen på hylden i nogle år. Men hun glemte aldrig søsteren.

- Det med at tænke, at der er en søster i Danmark, har altid ulmet i mine tanker, fortæller Maria Ifversen.

Indledte jagten på Facebook

3. april satte Maria Ifversen sig ved sin computer og skrev et opslag på Facebook. Det gjorde hun, fordi hun håbede på, at opslaget nåede ud til nogen, der også var adopteret fra Sister Benedict børnehjemmet i Chittagong, Bangladesh.

- Jeg håbede bare på, at nogen derude kunne se nogle ligheder med mig, eller at de kunne erindre noget fra samme børnehjem. Bare et eller andet, fortæller Maria Ifversen.

Til venstre er Maria Ifversen, og til højre er hendes lillesøster Rekha Simoni Kotyza Foto: Ukendt

Hun skrev blandt andet, at hun altid har vidst, at hun har en biologisk søster, og at hun i mange år har haft lyst til at finde hende. Derfor lagde hun nu de informationer om børnehjemmet, årstal og billeder, hun havde, ud på det sociale medie.

Vi snakkede rigtig godt sammen, og jeg følte, at vi havde en speciel og kærlig energi

Maria Ifversen, Brovst

- Jeg havde et stort håb om, at der var et mirakel derude. Men jeg kunne heller ikke gøre meget mere end at give de oplysninger videre og bare tro på, at hun var derude et sted, fortæller Maria Ifversen.

Billede afslørede afgørende detalje

1500 mennesker har siden delt opslaget. Utallige beskeder er tikket ind fra andre adoptivbørn, der troede, at de var hendes søster.

Én henvendelse skilte sig dog ud af mængden.

Et billede fra børnehjemmet i Chittagong, Bangladesh. De to piger i midten er Rekha Simoni Kotyza og Maria Ifversen. Foto: Privatfoto

En kvinde fra en Facebook-gruppe for adoptivbørn fra Bangladesh sendte et billede til Maria Ifversen.

Billedet var taget på børnehjemmet og viste seks børn, og Maria Ifversen kunne med det samme genkende sig selv.

En af de små piger på billedet manglede nemlig højre arm. Præcis som hende selv.

En helt særlig forbindelse

Kvinden fra Facebook-gruppen fortalte Maria Ifversen, at hun stadig havde kontakt til en af de andre piger på billedet. Og hende burde Maria Ifversen kontakte, lød opfordringen.

Den i dag voksne kvinde hed Rekha Simoni Kotyza, og 18. april skrev Maria Ifversen en besked til hende.

Hun nævnte ikke noget om, at de kunne være søstre. Men de to kvinder fandt gennem telefonsamtaler ud af, at de havde en del ting til fælles.

- Vi snakkede rigtig godt sammen, og jeg følte, at vi havde en speciel og kærlig energi, fortæller Maria Ifversen.

Vi vidste at uanset hvad, var vi sjælssøstre, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville være i kontakt, fordi vi har sådan et specielt bånd mellem os

Maria Ifversen, Brovst

De opdagede fællestræk i livssyn, værdier og personlighed. Rekha Simoni Kotyza beskriver, at det lige så godt kunne være fordi, de begge er adopteret og vokset op i Danmark, men at de havde en dyb forbindelse, der ikke var til at beskrive.

- Jeg tænkte, at vi også havde det samme fighter- og overlevelsesgen, fortæller Rekha Simoni Kotyza.

En dag sendte Rekha Simoni Kotyza et billede af dem fra børnehjemmet, hvor hun knuger Maria Ifversens hånd, og de to kvinder begyndte at tale mere om, hvad de havde tilfælles.

De fandt ud af, at de har den samme karakteristiske tand og det samme mærke mellem tæerne, og de begyndte at mistænkte, om de måske var beslægtede.

Sjælesøstre eller biologiske søstre?

I maj sendte de derfor hver især en dna-test afsted. Men de var faktisk ikke så nervøse for svaret.

- Vi vidste at uanset hvad, var vi sjælssøstre, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville være i kontakt, fordi vi har sådan et specielt bånd mellem os, fortæller Maria Ifversen.

Torsdag 18. august kom svaret på testen: De var søstre.

- Vi turde næsten ikke tro på det. Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg var fuldstændig rørt, og Rekha var bare overvældet, fortæller Maria Ifversen om deres første telefonsamtale, efter at svaret var kommet.

De to søstre har været adskilt, siden de var omkring fem år. Mere end 40 år senere er de igen forenet. Foto: Privatfoto

Allerede tre dage senere mødtes de for første gang som søstre.

- Vores kram var ikke bare et venindekram, det var et kram, man ikke kan beskrive. Alt rejste sig, og jeg havde ikke lyst til at slippe hende. Det var helt magisk. Vi tudede, fortæller Maria Ifversen.

Vokset op kun 140 kilometer fra hinanden

Tilfældigheder bragte dem altså sammen. To familier i det samme lille land, der adopterede to piger, som var født mere end 7000 kilometer væk.

- Det er surrealistisk og mærkeligt, at vi er vokset op så tæt på hinanden, fortæller Maria Ifversen.

Det samme mener hendes søster Rekha Simoni Kytoza. Hun beskriver, at hun egentlig aldrig har manglet noget i sin opvækst, men at Maria Ifversen er en ekstra gave i hendes liv.

I dag bor de stadig tæt på hinanden. Maria Ifversen i Brovst og Rekha Simoni Kytoza i Randers.

I virkeligheden var det, Maria Ifversen har ledt efter i så mange år kun halvanden times køretur væk.


For rullende kamera: Her afbryder Simon Kvamm interview

Musikeren blandede sig midt i tv-optagelse på Hanstholm Madbar - også kendt som Hotel Nørresø i Skuldborg.

En skikkelse nærmede sig pludselig bagfra, da TV MIDTVEST forleden var i gang med at interviewe Morten Kristensen på Hanstholm Madbar om hans rolle som Hr. Nørresø i podcasten Undskyld vi Roder.

- Er det fjernsyn, lød det fra musikeren Simon Kvamm, da han nåede helt hen bag restauratøren.

Hugorm-forsangeren og Morten Kristensen er gode venner, og Hugorm bruger ofte madbaren som en slags træningslejr. 

Simon Kvamm er af og til også med i Undskyld vi Roder, og mens Morten Kristensen spiller en fiktiv karakter, den noget vrisne hotelejer Hr. Nørresø, optræder Kvamm som sig selv.

Undskyld vi Roder handler om tilblivelsen af det, som bliver kaldt snakke, sludre og taleradioen R8dio. Handlingen foregår i den fiktive jyske by Skuldborg, men Hanstholm Madbar har hele vejen igennem spillet en central rolle.

Hovedmændene bag podcasten, skuespillerne Brian Lykke og Kasper Nielsen, hører også til Morten Kristensens gode venner, og ligesom Hugorm lægger de tit vejen fordi restauranten i havnebyen.

Morten Kristensen har drevet madbaren siden 2016, og flere steder ser man tydeligt, at han selv har en fortid i musikbranchen. Der er grammofoner og vinyler i restauranten og på alle værelser. 

I kælderen er der blandt andet sauna og spa - og så har han investeret i et gammeldags arkadespil.

Og interviewet som blev afbrudt? Det kan du læse her.


Bo Westergaard og hesten I D-Exceptional. Foto: TV2 Nord

Skandaleramt travtræner udelukkes i 7,5 år

Katastroferne står i kø for at ramme Bo Westergaard.

I april sidste år blev Bo Westergaards hest I D-Exceptional testet positiv for doping i forbindelse med Skive Trav, hvor den nordjyske travtræner og kusk nægtede sig skyldig.

Han fik i december sidste år alligevel frakendt sin træner- og kørelicens i 2,5 år og en bøde på 75.000 kroner af bestyrelsen i Dansk Hestevæddeløb.

Bo Westergaard indbragte sidenhen kendelsen for Travsportens Overdomstol, men den kom frem til samme beslutning og stadfæstede beslutningen.

Bo Westergaard ankede igen, og der er nu gang i en civil retssag.

Grov uagtsomhed

Nu er ondt blevet til værre for den garvede tidligere Aalborg-travtræner.

Et udvalg i Dansk Hestevæddeløb har været nedsat til at behandle to andre sager end I D-Exceptional-sagen, og fredag er Bo Westergaard blevet dømt i de to sager.

- Bo Westergaard er ved kendelsen som følge af overtrædelser af reglementet forvoldt ved forsæt og grov uagtsomhed idømt licensinddragelse og tiltrædelsesforbud i 5 år samt et gebyr på 50.000 kroner. Der er tale om en straf, der træder i kraft den 27. september 2024, skriver Dansk Hestevæddeløb i en pressemeddelelse.

Samlet set vil Bo Westergaard licens være inddraget i syv år og seks måneder, hvis dommeren i den civile retssag i I D-Exceptional-sagen stadfæster Travsportens Overdomstols kendelse.

- Bo Westergaard dømmes for forsætlig overtrædelse af medicinhåndteringsreglerne i sportens løbsreglement. Sagen er behandlet på baggrund af aktindsigt i dokumenter fra efterforskningen i en straffesag mod Bo Westergaard og dennes dyrlæge iværksat i sommeren 2021 af Nordjyllands Politi og Fødevarestyrelsen, skriver Dansk Hestevæddeløb.

Herunder kan du se, hvad Bo Westergaard sagde, efter hans hest var testet positiv for doping:

Han dømmes også for tre karenstidsovertrædelser i danske løb, hvor to af dem er anset som uagtsomme, mens den tredje dømmes som groft uagtsom. Det er den mest alvorlige i forhold til strafudmålingen.

- Dansk Hestevæddeløb bemærker, at der ved afgørelsen er lagt betydelig vægt på hensynet til hestevelfærd, som er et centralt og vigtigt fokuspunkt i væddeløbssporten i Danmark.

Bo Westergaard kan indbringe kendelsen for Travsportens Overdomstol inden for 30 dage.


Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked

Det skabte et pludseligt drama, da mursten begyndte at falde ned fra bygning midt i Aalborg.

Facaden på en historisk bygning i Aalborg ser noget mere forfalden ud end normalt.

På hjørnet af Hasserisgade og Vesterbro i det centrale Aalborg ligger bygningen, hvor murstenene på bygningen pludselig fredag begyndte at løsrive sig og falde ned på gaden.

Bedemandsforretningen Min Afsked lejer sig ind i lokalerne, hvor facaden krakelerer.

- Jeg blev ringet op i går eftermiddags (fredag, red.) og fik at vide, at jeg skulle skynde mig at komme, fordi min facade var faldet ned. De var bange for, at folk ville blive slået ihjel og politiet blev rekvireret - så der blev lavet et stort drama ud af det, fortæller Else Mikkelsen, der er stifter og bedemand hos Min Afsked.

- Jeg blev forskrækket, og jeg må nok sige, at hjertet kom helt op i halsen, men det var godt, at politiet var så hurtige til at spærre området af.

Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked
Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked
Foto: Else Mikkelsen / Min Afsked

Er den historiske bygning offer for en vandskade?

Else har kontaktet både udlejeren og formanden for ejerforeningen, der nu skal se på, hvad det er for noget, hvor det kommer fra, og hvad der skal ske.

Hun har dog også selv en teori om, hvad der ligger til grund for facadens forfald.

- Vi har haft vandskade fra overboen, der har haft en radiator, der har været i stykker, og så er der simpelthen kommet vand ned i vores lejemål.

- Jeg tror derfor, at der er kommet vand derud, og nu er det så tørret op, og så er facaden simpelthen faldet ned, lyder det fra Else Mikkelsen, der er betænkelig ved, om det overhovedet er muligt at anskaffe mursten af den samme slags, som nu er styrtet ned på gaden.

Bygningen blev opført i 1934 som en beboelses- og biografbygning. Den husede altså den gamle biograf i Aalborg.

Vesterbro 49 som det så ud helt tilbage i 1935 kort tid efter opførelsen. Foto: Tønnies / Aalborg Stadsarkiv

Foto: VesselFinder.com

Skadet fragtskib med sprængfarlig last får hjælp i farvand ud for Nordjylland

TV 2 har fredag været i kontakt med Forsvaret, som bekræfter, at man er opmærksom på skibet og dets rute gennem Danmark.

Når et fragtskib lastet med 20.000 tons sprængfarlig ammoniumnitrat fra Rusland efter planen skal passere gennem dansk farvand i weekenden, bliver det med lodsassistance fra det danske selskab DanPilot.

Det bekræfter pressechef i DanPilot, Anne Heinze, overfor TV 2.

- Vi kan bekræfte, at der er blevet bestilt en lods til skibet, og at det er sket i overensstemmelse med reglerne om passage gennem internationalt farvand, fortæller hun.

Medierne Danwatch og Information har i løbet af ugen beskrevet, hvordan fragtskibet ved navn MV Ruby 2. september fik afslag på at opholde sig i den norske havneby Tromsø, hvor det havde søgt om havneplads for at udbedre skader på skruen og sprækker i skogret.

Ifølge den norske myndighed Direktoratet for Civilbeskyttelse og Beredskab (DSB) består skibets last af 20.000 tons ammoniumnitrat, som er det samme stof, der eksploderede på havnen i den libanesiske hovedstad Beirut i 2020, hvor omkring 200 mennesker blev dræbt.

MV Rubys last er dog over syv gange så stor som den mængde, der eksploderede i Beirut, skriver flere medier.

Skibet vil i løbet af weekenden sejle igennem Storebælt og Kattegat.

På vej til Litauen

TV 2 har fredag været i kontakt med Forsvaret, som bekræfter, at man er opmærksom på skibet og dets rute gennem Danmark.

Forsvaret henviser samtidig til Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for sejlads med farligt gods gennem dansk farvand.

- Forsvaret støtter Søfartsstyrelsen og følger skibets bevægelser gennem dansk område, skriver Forsvaret i en mail.

Søfartsstyrelsen oplyser til TV 2 lørdag morgen, at danske myndigheder følger skibets sejlads nøje, ligesom at styrelsen har påbudt MV Ruby at bruge slæbebådsassistance og lods i forbindelse med skibets gennemsejling af danske farvande.

- Søfartsstyrelsen er opmærksom på skibets begrænsede manøvreevne og at skibet er lastet med farligt gods. På den baggrund har vi opsat en række betingelser for at opretholde sejladssikkerheden, skriver styrelsen.

Den lods, som skal assistere skibet gennem dansk farvand, vil ifølge DanPilot gå ombord på MV Ruby i løbet af lørdag og stå af, når skibet har passeret Gedser.

MV Ruby befinder sig ifølge skibsovervågningstjeneste MarineTraffic lige nu mellem Skagerrak og Nordsøen og er på vej mod havnebyen Klaipeda i Litauen for at blive repareret.

Myndighederne i Litauen har dog allerede afvist ansøgningen om at lægge til havn i Klaipeda, medmindre skibet når at losse hele sin last i en anden havn inden da, skriver Danwatch.

Den oprindelige destination var ifølge mediet Las Palmas på Mallorca.

Skader opstod efter kort tid

Skibet er blevet lastet i den russiske havneby Kandalaksha på Kolahalvøen og sejler under Maltesisk flag.

Ifølge Aftonbladet opstod skaderne på skibet kort efter, at det var blevet lastet, og efter forgæves at have søgt om havnepladser i blandt andet Norge, skulle skibet nu være på vej til Litauen for at blive repareret.

Det norske søsfartdirektorat oplyste i en pressemeddelelse den 4. september, at skibet ikke udgjorde en større risiko på daværende tidspunkt, end hvis det havde været i normal drift, og at skibet er godkendt til at transportere ammoniumnitrat.

Ifølge DanPilot vil MV Juby i løbet af weekenden sejle ad den såkaldte Transitrute Storebælt.


Jan H. Pedersen arbejdede som pressefotograf i efteråret 2016, hvor en pyroman hærgede Fjerritslev-området i Nordjylland. Foto: Candofilm

Rygterne gik i den lille by, da der gik ild i det ene hus efter det andet

I 2016 hærgede en ildspåsætter i et lille lokalsamfund i Nordjylland.

19. november 2016 går alarmen på brandstationen i Fjerritslev.

Det er brand nummer 20 i det lille lokalsamfund på under to måneder.

Pressefotograf Jan H. Pedersen lever af at sælge billeder til medierne blandt andet fra gerningssteder, og denne aften kører han ud for at dække branden, ligesom han har gjort de 19 gange før.

Denne brand er dog anderledes.

Nu er der ingen grænser for, hvad der kan ske.

Jan H. Pedersen, freelance pressefotograf

Jan forventer ligesom de andre gange, at han kommer frem til et ubeboet hus.

Men under det brændende tag bliver en ældre dame hjulpet ud.

I huset boede en 89-årige kvinde, som var hjemme, da branden blev antændt.

Kvinden er 89 år og har boet i huset i 60 år, og hun har kort forinden ringet efter sin familie og fortalt dem, at der er noget mærkeligt ved huset.

Og det er der uden tvivl.

De seneste to måneder har en ukendt gerningsmand hærget Fjerritslev-området, og denne aften har han sat ild til den ældre kvindes hjem, imens hun var hjemme.

- Det bliver en anden situation, da det her sker. Da ved politiet og brandvæsenet, at nu er der ingen grænser for, hvad der kan ske, siger pressefotograf Jan H. Pedersen.

Se historiske forbrydelser om Fjerritslev-brandene herunder:

Utrygheden hærger

Fjerritslev er en lille by med kun 3300 indbyggere tæt på den nordjyske vestkyst mellem Thorup Strand og Slettestrand.

I området er der mange stråtækte sommerhuse, der ofte står tomme om efteråret.

I starten af oktober 2016 opstår de første af en lang række brande i disse sommerhuse med stråtag.

Fjerritslev set fra oven.

Det går hurtigt op for politi og brandvæsen, at brandene er påsatte, og at en ildspåsætter er på spil.

Den oplysning skaber utryghed blandt beboerne i området, der bliver bange for, at deres hus kan blive det næste.

- Det er svært at dulme den utryghed, fordi der bliver ved med at komme en ny brand. Og på den måde bliver der aldrig ro, og den her utryghed bliver ved med at hærge, fortæller borgmester i Jammerbrugt kommune, Mogens Christen Gade (V).

Politiet kører fast på patrulje i området og sender også hunde ud i området for at lede efter gerningsmanden. Men næsten to måneder skal der gå, før de anholder manden bag.

Et rygte ulmer

Undervejs i forløbet kommer politiet i besiddelse af videoovervågning, der kan bringe dem tættere på gerningsmanden.

Til at starte med får offentligheden ikke lov til at se disse optagelser, og det er der en særlig grund til.

- De ville undgå den her lynch-stemning, der kan komme, forklarer borgmesteren.

Der var også vedvarende rygter om, at det var en af dem selv, der var skyld i det.

Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt kommune, Venstre

Borgerne i byen er begyndt at tage sagen i egen hånd, og flere sætter videoovervågning op.

Samtidig ulmer der et rygte, der påvirker brandmændene i byen.

- Der var også vedvarende rygter om, at det var en af dem selv, der var skyld i det. Det var et forfærdeligt mønster at leve i for de her brandmænd. Den psykiske påvirkning var kæmpestor, siger borgmester Mogens Gade.

Jeg har formentlig stået ansigt til ansigt med ham.

Jan H. Pedersen, freelance pressefotograf

Branden den 19. november 2016, hvor der går ild i den ældre kvindes hus i Fjerritslev, bliver et vendepunkt i sagen.

Det er første gang, manden sætter ild til et beboet hus, og dermed er situationen pludselig eskaleret.

- Nu er det alvorligt. Nu er det forsøg på mordbrand. Der bliver den skærpet ved politi og brandvæsen, siger borgmester Mogens Christen Gade (V).

Bogmester i Jammerbugt, Mogens Christen Gade (V).

Stor mand med særlig gangart

Herefter deler politiet overvågningsvideoen med offentligheden. Og videoen viser en stor, kraftig mand med tophue og en særlig gangart.

Rygterne i det lille lokalsamfund om, hvem det er, viser sig at være sande.

Kort efter offentliggørelsen af videoen bliver en 33-årig frivillig brandmand fra lokalområdet anholdt og sigtet for brandstiftelserne, og derefter stopper brandene.

- Jeg har formentlig stået ansigt til ansigt eller talt med ham, siger pressefotograf Jan H. Pedersen, der dækkede brandstiftelserne i efteråret 2016.

- Det skal man lige håndtere og spekulere lidt over. Det sætter nogle tanker i gang - også fremadrettet, når man står med folk i beredskabet, civile og tilskuere, siger Jan H. Pedersen.

Manden bliver i 2017 idømt fem års fængsel for 18 påsatte brande. Efterfølgende anker han dommen, men i 2018 skærper Landsretten byrettens dom og idømmer ham syv års fængsel for at stå bag 19 brande i Fjerritslev.