Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Michael blev omringet af fem mænd på gaden, da han kyssede en fyr

Michael Bjerring som Mizz Privileze.

Som ung havde Michael Bjerring svært ved at passe ind. Nu turnerer han som Mizz Privileze og insisterer på, at der skal være plads til alle.

Se ”Drag queen i Aalborg – Gejst” nederst i artiklen eller på TV2 Play.

- Der er intet at skamme sig over. Am I right?

Et rungende bifald lyder fra den fyldte sal. På scenen står Mizz Privileze, der bruger pronominerne "de/dem" . 

Mizz Privileze er vært ved aftenens show, og de stråler af selvtillid, mens de præsenterer den ene optræden efter den anden på Aalborg Street Food, der denne aften lægger rammer til Aalborg Drag Fest.

Foto: Hedegaard

På scenen er der alt fra drag queens til tryllekunstnere. Alle er velkomne – bare de har noget på hjerte.

Det har Preben, der er nonbinær og bruger pronominerne "de/dem". De optræder som Lathisya Adore, og deres optræden handler om, da de blev voldtaget.

Lathisya Adore er med til at bryde tabuet om at være blevet voldtaget.

- Det er vigtigt at snakke om seksuelle krænkelser, og at det sker derude. Jo mere vi snakker om det, jo mindre tabubelagt bliver det, siger Lathisya Adore fra scenen, og publikum kvitterer med hujen og klappen.

"Bøsse" blev brugt som skældsord

Det er Mizz Privileze, der står bag Aalborg Drag Fest. Inde bag Mizz Privileze er Michael Bjerring, der har gjort dét at være drag-performer til en levevej. 

Når Michael Bjerring ikke optræder som Mizz Privileze, bruger han pronominerne "han/ham".

Alle, der har været gennem noget lort, fortjener at kunne vende det om til noget positivt

Annie Rection

Han har boet i Aalborg i 21 år, og som ung homoseksuel kæmpede han med at finde sin plads.

- Det var svært at finde sig selv som ung 15-årig. Jeg vidste godt, at jeg var til fyre, men at være feminin og have glittertrøje på var ikke supersejt på Vejgaard Østre Skole, hvor ”bøsse” blev brugt som et skældsord, siger Michael Bjerring.

Han husker blandt andet en episode, hvor han kyssede en fyr på gaden i Aalborg.

- Der blev jeg omringet af fem fyre, der sagde, at det skulle vi lade være med at gøre i offentligheden. Sådan nogle ting sætter desværre nogle trælse spor, siger Michael Bjerring.

Der bliver lagt make up inden showet. Foto: Hedegaard

Han flyttede til København, hvor han begyndte på læreruddannelsen. Undervejs stillede han op i ”Danmark har talent”. 

Som om den første drag i verden fik Mizz Privileze guld-buzzeren i programmet, og de nåede hele vejen til finalen.

Der er noget særligt og helende over at stå i den hjemby, som har betydet meget for mig, men som også har givet mig slag

Michael Bjerring

Michael Bjerring gennemførte læreruddannelsen, men lever i dag af at optræde og underholde – blandt andet med det inkluderende festkoncept Shamelezz, som handler om, at man ikke har noget at skamme sig over.

Blev spyttet på

En af dem, der også optræder ved Aalborg Drag Fest, er Annie Rection. Hun er fra Aalborg, og hun oplever, hvordan det er nærmest terapeutisk at vende tilbage til sin hjemby og optræde.

- Det er anden gang, jeg er med, og jeg tænker stadig på den følelse, der gik gennem min krop sidste gang, jeg var her, siger Annie Rection.

Annie Rection gør sig klar.

Hun flyttede fra Aalborg til Aarhus og senere København, fordi hun oplevede meget homofobi. Blandt andet, da hun på sin 19-års fødselsdag blev spyttet på, da hun var i Gaden.

Derfor er det også en helt særlig fornemmelse at stå på scenen i Aalborg til et bragende bifald.

- Alle, der har været gennem noget lort, fortjener at kunne vende det om til noget positivt og blive hyldet for det. Det er fandeme terapeutisk, siger hun.

- En god måde at lave aktivisme på

Michael Bjerring kalder sig selv for ”dragtivist”, og ved at iføre sig paryk, guldstøvler og glimmerkjoler, er han samtidig afsender af et budskab.

Foto: Hedegaard

Han har blandt andet krævet, at der skal være kønsneutrale toiletter ved events i København, hvor han har optrådt med Shamelezz-konceptet, fordi det er mere inkluderende. 

Når han så er vendt tilbage et par måneder efter, har han oplevet, hvordan stedet er fortsat med at have kønsneutrale toiletter, fordi de har set, at det gav god mening.

- Det tror jeg, er en rigtig god måde at lave aktivisme på, siger Michael Bjerring.

Han er forstående over for, at der stadig hersker fordomme om drag-performere, men han håber, at han kan være med til at bryde fordommene.

Show for show, optræden for optræden stiller han op som Mizz Privileze og viser, at de er stolt over at være den, de er.

Aalborg Drag Fest handler om at pakke skammen væk og være den, man er. Foto: Hedegaard

Og at optræde i Aalborg er en helt speciel oplevelse.

- Der er noget særligt og helende over at stå i den hjemby, som har betydet meget for mig, men som også har givet mig slag – både fysisk og mentalt – for at være den, jeg er. I aften bliver vi alle hyldet på scenen og klappet af for at være præcis, som vi har lyst til, siger Michael Bjerring.

Se hele programmet lige her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.