Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

LGBT+ fællesskab er skabt i mindre nordjysk by: - Det behøver ikke kun foregå i de store byer

En ny LGBT+ forening er åbnet i Aars for at imødese behovet for et fællesskab, der ellers normalt mest finder sted i de store byer.

- Det er altid rart at møde ligesindede, siger Lars-Erik Sieg fra Gedsted. 

Han er mødt op i den nye LGBT+ forening i Aars. Han har aldrig været medlem af en LGBT+ forening før, og han har kun opsøgt et lignende fællesskab i Viborg en gang før. Ifølge ham selv, er han heller ikke typen, man vil se komme marcherende med det regnbuede flag. 

Alligevel er han positiv over initiativet. 

- Det er godt, at der nogle, der tager initiativ til sådan noget her, og så ville jeg lige tjekke ud, hvad det er for noget, siger Lars-Erik Sieg. 

Lars-Erik Sieg har aldrig været medlem af en LGBT+ forening før.

Den nye LGBT+ forening holder til på biblioteket i Aars en aften om ugen hver anden uge. Formålet er at samle alle LGBT+ personer fra Aars og omegn, som dermed kan møde ligesindede, få råd og støtte - og generelt samles til et nyt fællesskab. 

På foreningens Facebookside står der:

"Det er vigtigt for os, at skabe trygge rammer for alle, uanset om man er ude til sin omgangskreds eller ej. Vi ønsker, at det bliver et sted, hvor man kan få lov at finde ud af, hvem man er, uden at bekymre sig om at andre får noget af vide."

"Mennesker er som diamanter"

Lars-Erik Sieg er 55 år, og det er mange år siden, at han sprang "ud af skabet" som homoseksuel. Han tror derfor ikke på, at han vil bruge foreningen på samme måde, som for eksempel unge, der ikke er sprunget ud endnu eller er afklarede. 

- Der er kommet mange bogstaver både foran og bagved, og mange varianter i, hvordan man identificere sig. Det har jeg også måtte spørge de unge om, for jeg har altid bare betragtet et helt menneske, og så gør det sådan set ingen forskel for mig, om man er det ene, eller det andet, siger Lars-Erik Sieg, der heller ikke selv går og vifter med sin seksualitet. 

- Jeg betragter mennesker lidt som diamanter, for vi har alle sammen nogle fasetter, og jeg vil gerne at mine naboer kender mig for den person og det menneske jeg er, med humor og godt humør. At jeg så også er homoseksuel, det er en anden faset, og så kan man diskutere om man vil vise den eller ej, men for mig er det meget naturligt, for det er bare sådan jeg er, siger han. 

Tættere på end storbyerne

Ideen om at starte en LGBT+ forening i Aars opstod, efter at foreningens forperson, Sam Møller Glashoff, og en række andre, efter flere besøg til LGBT+ miljøer og fælleskaber i Aalborg, kom på, at de måske kunne lave noget lignende - bare tættere på dem selv. De tog derfor ideen op til vurdering på Facebook, hvor flere ytrede et ønske om et fællesskab i Aars. 

- LGBT+ personer er alle steder, også ude i de små samfund, der er bare flere tilbud og mere åbenthed om det i de store byer, men vi nåede frem til, at det kan der også godt være i de mindre byer, siger Sam Møller Glashoff. 

Før måtte Sam Møller Glashoff tage til Aalborg for at deltage i LGBT+ fællesskaber.

I Nordjylland er der indtil videre LGBT+ foreninger i Aalborg og Thy – og nu også i Aars. Ifølge Sam Møller Glashoff vil det være mere attraktivt at være LGBT+ person i udkantsdanmark, hvis der findes fællesskaber.  

- Det jeg oplever er, at mange rykker til de større byer, fordi der er et miljø for LGBT+ personer, og et sted at mødes med nogle, der kan forstå, hvad man er gået igennem, siger Sam Møller Glashoff. 

28 procent er stærkt ensomme

Det mønster genkender de hos organisationen LGBT+ Danmark. For det har været reglen nærmere end undtagelsen, at mennesker i LGBT+ miljøer har sat kursen mod de større byer som København, Odense og Aarhus, hvis de skulle finde ligesindede. 

Organisationen LGBT+ Danmark bakker derfor op om de små foreninger, de ser flere og flere af ude i de mindre samfund. 

- De er vigtige. Man danner sin identitet meget ved at spejle sig i andre, der har nogle af de samme livserfaringer eller udfordringer som en selv, siger Susanne Branner Jespersen, der er Sekretariatschef ved LGBT+ Danmark. 

Ifølge organisationen er 28 procent fra LGBT+ miljøet stærkt ensomme. Og det kan netop afhjælpes af fællesskaber, mener Susanne Branner Jespersen. 

- Det mindsker ensomhed at være sammen med nogle, man har noget at være fælles om. Og når man er en minoritet, så kan det være vigtigt at finde andre fra den samme minoritet, siger hun. 

Foreningen er et neutralt miljø

Selvom Lars-Erik Sieg ikke er typen, der marcherer med det regnbuede flag eller kommer som ny LGBT+ person i foreningen, så håber han på, at det nye fællesskab i Aars kan være til gavn - specielt for de unge. 

- Det er helt klart en anden tid i dag, end da jeg sprang ud for mange år siden, og mange ting er lettere i dag. Men det er rart, at de kan favnes alle sammen, for det er vigtigt, at man ikke bliver dømt, og det her er et neutralt miljø, så det er rigtig godt, siger Lars-Erik Sieg. 

Foreningen holder julelukket nu, men åbner op igen efter nytår. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.