For 62-årige Dorte Stigaard satte stress en stopper for karrieren.
Dorte Stigaard blev alvorligt syg med stress. Så syg, at hun en dag ikke kunne afkode lyskurven, og hun gik direkte ud foran bilerne i myldretidstrafikken.
Se "Når livet tager en drejning" om Dorte Stigaard nederst i artiklen eller på TV 2 Play.
Dorte Stigaard er i København til en række møder ved en tænketank, da hendes syn og hørelse pludselig begynder at svigte. Hun får koldsved og går ud på toilettet, hvor hun låser sig inde i en bås.
I båsen falder hun om.
Hun kommer hurtigt til sig selv igen og tænker, at besvimelsen sikkert skyldes, at hun ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen. Hun forlader toilettet, skruer smilet på og går tilbage til de andre.
Kort tid efter sker det igen. Til et erhvervstræf på Aalborg Universitet får hun et blackout og falder om på asfalten, da hun er på vej hen til en anden bygning.
- Det er lige før, det brænder fuldstændig sammen for mig, siger Dorte Stigaard.
Dygtige Dorte
62-årige Dorte Stigaard er vokset op med, at den, der har evnen, har pligten. Og evnerne har Dorte altid haft.
Hun drønede gennem uddannelsessystemet med gode karakterer og et ry som ”Dygtige Dorte”, og efter at have læst humanistisk datalogi på Aalborg Universitet fik hun det ene lederjob efter det andet.
Dorte Stigaard mener selv, at hendes røde hår og fregner i barndommen spiller en rolle for den karriere, hun har haft.
Som barn følte hun sig nemlig anderledes.
- Jeg har ret tidligt følt, at jeg skulle vise, at jeg godt kunne klare mig, selvom jeg måske ikke var, som folk var flest, siger Dorte Stigaard.
En sitrende fornemmelse i kroppen
Dorte Stigaard er innovationsdirektør på Aalborg Universitet og har været det i fire et halvt år, da hun begynder at mærke de første symptomer på, at noget er galt.
I begyndelsen er hun træt. Hun har en sitrende og nervøs fornemmelse i kroppen.
Jeg bliver virkelig bange og ked af det. Og så bryder jeg sammen og græder i et døgn i træk
Dorte Stigaard
Symptomerne bliver mere og mere insisterende. Hun kan ikke falde i søvn, og lykkes det alligevel, vågner hun og er desorienteret. Samtidig har hun en fornemmelse af, at der er en fare, der lurer i horisonten. At hun ikke har styr på sine ting.
Da hun går på tiltrængt juleferie, bliver hun syg med influenzalignende symptomer.
- Jeg er syg fra dag ét og bruger det meste af juleferien på at sove, siger hun.
Tilbage på jobbet efter juleferien beslutter hun sig for at geare lidt ned. Men symptomerne på, at noget er galt, forsvinder ikke - tværtimod.
Dorte Stigaard får synsforstyrrelser, har konstant hovedpine og ondt i maven, og så døjer hun med svimmelhed og besvimelser.
Med både en far og en farmor med Parkinsons bliver hun bekymret for, om hun er ved at blive alvorligt syg, så hun går til lægen, som påbegynder en udredning for både Parkinsons og en hjernesvulst.
Det skal dog vise sig, at det er noget andet, der er på spil.
Manden haster hjem
En aften sidder Dorte Stigaard hjemme i Aalborg og kigger på mødemateriale til et direktionsseminar, da hun pludselig ikke kan læse.
- Jeg bliver virkelig bange og ked af det. Og så bryder jeg sammen og græder i et døgn i træk, siger Dorte Stigaard, der ender med at melde afbud til seminaret.
Dortes mand Richard er på det tidspunkt IT-direktør ved Telenor i Norge, og han er derfor ikke hjemme i hverdagene. Han opdager, hvor slemt Dorte har det, da de efter episoden taler i telefon sammen.
Under samtalen græder Dorte og taler usammenhængende.
Richard Stigaard booker det hurtigste fly hjem til Danmark og giver besked til sin chef om, at han ikke ved, hvornår han kommer tilbage.
Går ud for rødt
Kort efter er der svar fra lægen. Dorte har hverken Parkinsons eller en hjernesvulst, men hendes blodprøver viser et højt niveau af kortisol, og hendes blodtryk er ”gået helt bananas”.
Dorte Stigaard bliver bedt om at udfylde skemaer for stress, angst og depression, og endelig får hun svar på, hvorfor hun har haft så mange symptomer. Hun er alvorligt syg med stress.
Efter lægebesøget oplever Dorte hvor slemt, det faktisk står til. På vejen hjem skal hun krydse et fodgængerfelt på en trafikeret vej i Aalborg.
Hun registrerer, at der er grønt lys - og så begynder hun at gå.
Men lyset er ikke grønt.
Tværtimod er det rødt, og Dorte Stigaard går direkte ud foran en bil, der må bremse hårdt op.
- Det er vildt, at det kan gå så galt. Det er så skørt, siger Dorte Stigaard, der stadig kan mærke en utilpashed i kroppen, når hun står ved lyskrydset.
Sygemelding og opsigelse
Dorte Stigaard bliver sygemeldt med stress, og beskeden fra lægen er klar. Hun må ikke købe ind, hun må ikke lave mad. Hun må derimod læse bøger, se på vandet og gå ture.
Richard bliver hjemme hos Dorte i en måned og overtager alle praktiske opgaver.
Lige så stille får Dorte Stigaard det bedre. Alligevel vælger hun at sige jobbet som innovationsdirektør op uden at have en plan for, hvad karrieren nu skal byde på.
Hun mener, at stresssygdommen blev udløst af flere forskellige ting. Hun tager selv et ansvar for, at hun blev syg, men hun efterlyser samtidig en snak om de strukturer, krav og rammer, man har som leder.
- Det her med at finde ud af, hvordan man skaber nogle gode arbejdsforhold for lederne, er ikke noget, man taler om på ret mange arbejdspladser, siger Dorte Stigaard.
En bedre Dorte
I mange år har Dorte og Richard Stigaard talt om at tage ud på en længere rejse, og med den nye tilværelse er det pludselig blevet en mulighed.
Richard har valgt at sige farvel og tak til jobbet som IT-direktør i Norge, og når han vender hjem til Danmark, tager parret ud på en to en halv måned lang rejse.
Selvom det har været hårdt, og omstændighederne har været ubehagelige, er Dorte Stigaard begyndt at se på alt det positive, der kom ud af det, da hendes liv tog en drejning.
- Det er på mange måder også en bedre Dorte, der er kommet ud. En Dorte, der reflekterer mere over livet, og som har lidt andre prioriteter, end hun måske havde før. Det er ikke kun arbejde og karriere, der er vigtigt, siger hun.
- Det var et ordentligt gok i nødden, og det var forfærdeligt og skræmmende, mens det stod på. Men jeg er kommet godt igen, og jeg har det bedre, end jeg har haft længe. Det hele skal nok gå, slutter hun.
Se ”Når livet tager en drejning” her:
