Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Advokatundersøgelse finder det kritisabelt – flere betydningsfulde dokumenter findes ikke mere

En af konklusionerne i delkonklusionen af en større uafhængig advokatundersøgelse om Gravenshoved Kostskole kritiserer, at flere betydningsfulde dokumenter ikke længere findes.

Hjemme ved spisebordet hos René Vinding Christensen er han og en af hans gamle venner fra Gravenshoved Kostskole i gang med at gennemgå den delkonklusion, der torsdag blev fremlagt.

Delkonklusionen er anden del ud af i alt tre af en større uafhængig advokatundersøgelse om Gravenshoved Kostskole, som Aalborg Kommune har indledt. Undersøgelsen skal afdække forholdene på kostskolen, hvor 31 tidligere elever har fortalt om mishandling, om grov vold og overgreb på skolen.

- Min første tanke er, at på den ene side har han fået en masse oplysninger og på den anden side, har de oplysninger ikke fortalt noget som helst, siger René Vinding Christensen, der er talsmand for omkring 80 af de tidligere elever på Gravenshoved Kostskole.

Kritisabelt

Rapporten er lavet på baggrund af flere skriftlige kilder, og den finder det kritisabelt at en række dokumenter med betydning for sagen ikke længere kan findes.

- Det har i hvert fald gjort konklusionen mere usikker. Jeg kan kun konkludere på grundlag af det materiale, jeg har, fortæller Niels Vase, der er advokat og står for udarbejdelsen af den uafhængige advokatundersøgelse.

Den uafhængige advokatundersøgelse er indledt på baggrund af flere beretninger fra tidligere elever på Gravenshoved Kostskole, hvor de fortæller om blandt andet overgreb og vold. Tidligere har vi her på TV2 Nord også fortalt om Mads Vigeholm, der en dag under maden blev udsat for tvang af en af de voksne, da han kastede op under maden.

- Så kommer han ind med den her skål med sveskegrød og opkast og en ske og stiller foran mig og siger: Du får ikke lov til at komme ud herfra før du har spist det her svineri, fortalte Mads Vigeholm til TV2 Nord tilbage i oktober måned sidste år.

Manglende dokumenter undrer

Men rapporten konkluderer, at der i de skriftlige kilder ikke er fundet bevis for, at Aalborg Kommune var bekendt med de forhold elever fortæller om.

- Der er ikke dokumentation for, at kommunen har vidst noget og har siddet det overhørigt, fordi der er ingen dokumentation, siger René Vinding Christensen.

Manglen på betydningsfulde dokumenter undrer de tidligere elever på Gravenshoved Kostskole, der ved, at de har fortalt om deres oplevelser til lærere og andre med tilknytning til skolen.

- Vi ved jo, at der har været nogle tilsynsbesøg, for de har været kontrolleret og styret, og nogle af os er blevet instrueret i, hvad vi skulle sige til dem, så det har der jo været. Det kan jo godt undre os lidt, at der så ikke findes skyggen af den slags rapporter stadigvæk, siger René Vinding Christensen.

Ikke afsluttet endnu

Selvom det ud fra de skriftlige kilder ikke kan konkluderes, at Aalborg Kommune kendte til de forhold, som de tidligere elever har berettet om, så betyder det ikke nødvendigvis, at Aalborg Kommune nu går fri.

- Det betyder ikke, at nogen ikke har vidst noget, det betyder bare, at der ikke er dokumentation for, at man har vidst noget, og derfor venter vi jo så nu på den endelig konklusion, når vi går i gang med sidste led i undersøgelsen, siger Niels Vase.

Sidste del af advokatundersøgelsen ventes at være afsluttet til sommer, og ind til da holder de tidligere elever fast i håbet om en undskyldning.

- Der er heller ikke dokumentation, der modsiger noget som helst af det, som vi er kommet med, og det må man tage, som man vil, siger René Vinding Christensen.

Hverken rådmanden eller direktøren for Børn- og Ungeforvaltningen i Aalborg Kommune har i dag ønsket at stille op til interview, men de siger, at de har noteret sig konklusionen og ser frem til, at tredje del går i gang.


Stort redningsarbejde i fjorden - en person er fundet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

Alarmen kom fra en forbipasserende borger her til morgen, der kunne se en anden person ude i vandet.

- Vi kan se på overvågning, at der er en person derude og sætter båd og dykker ud i vandet for at undersøge både vandoverfladen og bunden, fortæller indsatsleder Anders Brosbøl fra Nordjyllands Beredskab.

Personen er lidt over klokken otte blevet fundet og fløjet med helikopter til traumecentret, fortæller han.

- Personens tilstand kendes ikke, siger Anders Brosbøl.

Han fortæller desuden, at beredskabet har fået hjælp fra anmelderen på havnen og at flyvevåbnet har været til stede med deres redningshelikopter.

- Vi har haft en stor styrke på havnen; dykkerberedskab, bådberedskab og samarbejdet virkede upåklageligt.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.