Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsvarsadvokat tror på erstatning til Gravenshoved-ofre: - Kommune må stå ved sit ansvar

Brud på menneskerettigheder og straffeloven. Sådan lyder konklusionen på en uvildig advokatundersøgelse af Gravenshoved Kostskole, hvorfor kommunen nu skylder de tidligere elever en erstatning, vurderer forsvarsadvokat.

Omkring 100 tidligere elever fra Gravenshoved Kostskole har siden oktober 2021 stået frem og fortalt om vold og seksuelle overgreb på skolen. Mandag er en uvildig advokatundersøgelse fremlagt og har klarlagt, hvad der præcist skete for cirka 30 år siden. En undersøgelse, der blandt andet peger på, at kommunens tilsyn var mangelfuldt men ikke kunne stilles til ansvar. 

Alligevel mener forsvarsadvokat Bjørn Elmquist ikke, at de tidligere elevers kamp behøver at være slut endnu. 

- Hvis ikke der er tale om en straffesag, så er det måske lettere at sige, at kommunen er ansvarlig. Der er mange strenge krav i en straffesag til bevisbyrden. I en erstatningssag er det noget lettere at få medhold. 

Det er en behandling, som man må kalde tortur eller anden umenneskelig, grusom eller nedværdigende behandling. Det er ansvarspådragende og uforældeligt

Forsvarsadvokat

På trods af, at rapporten frikender Aalborg Kommune for viden om disse forhold og ikke kan drages til juridisk ansvar, så er de ikke uden skyld eller indflydelse, mener forsvarsadvokaten. Det fastslår en ny rapport, der også bekræfter, at de tidligere elever har været udsat for krænkelser og overgreb.

- Min erfaring med Godhavnsdrengene er, at man har en meget vidtgående forpligtelse, selvom man ikke kan sige, at et konkret tilsyn har svigtet. Så er det dog immervæk en anbringelse, som kommunalbestyrelsen i sin tid har haft ansvaret for, og så må den tage skade for hjemgæld, siger han og fortsætter:

- Det, de har været udsat for ifølge deres beretninger, som advokatundersøgelsen nu siger, er troværdigt, der er det en behandling, som man må kalde tortur eller anden umenneskelig, grusom eller nedværdigende behandling. Det er ansvarspådragende og uforældeligt. Det har vi fået fastslået i forbindelse med Godhavnsdrengene. 

Det siger rapporten

  • Klagerne over vold, seksuelle krænkelser, tvangsfodring, nedværdigende behandling og den generelle afskæring af kommunikation med børnenes familier er generelt troværdige.

  • De beskrevne forhold udtrykker i de grovere tilfælde overtrædelser af straffeloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og forbuddet mod legemlig afstraffelse i skolen.

  • Kommunens tilsyn med Gravenshoved Kostskole lever ikke op til nutidige standarder men afviger ikke fra, hvad der var sædvanligt på den tid, hvor Gravenshoved Kostskole blev drevet.

  • Det er ikke dokumenteret, at der er kommet klager til repræsentanter for Aalborg Kommune af et sådan indhold og i en sådan grad, at det kan kritiseres, at kommunen ikke greb ind.

  • Det er ikke dokumenteret, at dokumenter på Gravenshoved Kostskole er blevet uberettiget bortskaffet i forbindelse med lukningen af skolen.

Uklart, hvem der har afvist straffesag

Selvom rapportens konklusioner nu er fremlagt, så kan det være langt fra det sidste, vi hører fra de tidligere elever på kostskolen, der har gode argumenter for at kræve erstatning. Det mener forsvarsadvokat Bjørn Elmquist. 

- Jeg vil for det første råde dem til at finde ud af, om det, at der ikke bliver nogen straffesag, er blevet besluttet hos statsadvokaten eller politiet. Ifølge advokatundersøgelsen, som jeg har været igennem, står der politiet. Og det er ikke politiet, der træffer den endelige afgørelse, siger forsvarsadvokaten.

Erstatning er mulig

- Det næste skridt må være at spørge kommunalbestyrelsen direkte: "Hvad vil I gøre ved det her? Vil I sige undskyld til os?" Og er der nogen af dem, som vil kræve erstatning, så skal de også spørge: "Er I indstillede på at give os erstatning?"

For netop elevernes chancer for at få erstatning er ganske gode, vurderer forsvarsadvokaten.

- Der har været disse overgreb, så jeg mener, at de har meget gode chancer for at få både undskyldning og erstatning. 

Sagen om Gravenshoved opsummeret

Flere nordjyske børn med udfordringer blev af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt sendt til kostskolen i 60’erne og frem til starten af 90'erne.

Siden efteråret 2021 er 100 tidligere elever på Gravenshoved Kostskole stået frem og berettet om seksuelle overgreb, tæsk, indespærring og psykisk terror. Det er nogle af de beretninger, som over 100 tidligere elever på Gravenshoved Kostskole er stået frem med siden efteråret 2021.  

De tidligere elever politianmeldte dermed Gravenshoved Kostskole. Men kort før jul slog Syd- og Sønderjyllands Politi fast, at der ikke kan rejses tiltale ved retten, da samtlige forhold er forældede.

Aalborg Kommune satte en uafhængig advokatundersøgelse af skolen i gang, da det for flere af de tidligere elever er vigtigt at få anerkendt deres oplevelser. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.