Vindmøllefabrik i Nordjylland vinder titlen som 'Årets Arbejdsplads'
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST
Jens Møldrup er projektleder hos Siemens Gamesa og arbejder med at teste megamøllerne i Østerild.
Det er den lokale afdeling af den multinationale vindmøllegigant Siemens Gamesa, der har vundet konkurrencen.
Simens Gamesa i Aalborg, der rummer cirka 2500 ansatte og over 50 forskellige nationaliteter er i dag blevet hædret med titlen som "Årets Arbejdsplads".
Det er 3F, der uddeler prisen, som de har gjort i mere end 30 år.
- Det er fantastisk, at vi hos Siemens Gamesa i Aalborg har vundet prisen som årets arbejdsplads. Vi er Nordjyllands største arbejdsplads med 2.500 ansatte og 51 nationaliteter. Vi har mange dygtige medarbejdere. Vi er meget stolte og taknemmelige over den pris, vi i dag har vundet, siger fabrikschef, Piet Zangenberg, Siemens Gamesa Aalborg.
Virksomheden giver plads til mange lærlinge, til uddannelse og der arbejdes med miljø, klima og udvidelser, det skriver 3F.
- Oven i det sætter i medarbejderne først. I rummer alle, og der er plads til mennesker, der har brug for særlige arbejdsvilkår eller hensyn. Desuden har I et stærkt sammenhold, nævnte Henning Overgaard, der er formand for 3F.
I alt blev omtrent 80 virksomheder indstillet i konkurrencen ved 3F.