Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vildt projekt: Skrottede møllevinger bliver til ny bro i Lindholm

Foto: Illustration af Cesare Peeren

To brugte vindmøllevinger skal blive til en ny bro, der skal forbinde en ø i Lindholm Strandpark med fastlandet.

Lokale initiativtagere har netop fået byggetilladelse til en 49 meter lang bro af to udtjente vindmøllevinger. Broen skal ligge i Lindholm Strandpark.

I flere år har en håndfuld ildsjæle arbejdet på at få lov til at bygge en bro mellem fastlandet og en lille ø i Lindholm Strandpark. Nu bliver planerne realiseret med to aflagte vindmøllevinger.

- Det bliver selvfølgelig vildt, fordi det er første gang man i verden, så vidt vi ved, bruger vindmøllevinger til brokonstruktioner, siger Keld Poulsen, der er en af initiativtagerne.

Broen bliver 49 meter lang og tre meter høj. Vingerne, der vender hver sin vej, bliver lagt ved siden af hinanden. I hver ende af broen vil der blive lavet et lille omklædningsrum inde i vingen.

I Nørresundby bliver to skrottede vindmøllevinger nu til en opsigtsvækkende bro.

Det hele er betalt af fonde. Den grønne ordning under Energistyrelsen har doneret godt 1.400.000 kroner, mens Det Obelske Familiefond har doneret 650.000 kroner.

- Et af vores formål er at få inddraget øen i parken. I dag bliver den mest benyttet af hundeluftere. Det her projekt er helt unikt, siger Jan Ole Mortensen, der er en af initiativtagerne.

Siemens Gamesa donerer to brugte vinger

Siemens Gamesa i Aalborg har doneret de to aflagte møllevinger til projektet.

Vindmølleindustrien står over for den miljøudfordring, at tusindvis af ældre vindmøller skal udskiftes og skrottes i de kommende år.

Det meste af vindmøllen kan genbruges, men det kan glasfiberen i vindmøllevingerne ikke endnu. I dag bliver den hugget op og blandet i beton, når vingerne skrottes.

Siemens Gamesa vil derfor gerne være med i et bæredygtighedsprojekt, hvor møllevingerne får nyt liv.

Mens Initiativtagerne er begejstrede for projektet, så er det ikke alle naboerne i området, der har det på samme måde.

- Nå vingerne har været ude på møllen i 25 år, så synes jeg, det er fedt, at de kan blive brugt til en bro eller noget i 25 år, 50 år eller mere, siger David Pedersen, der er Senior Projektleder ved Siemens Gamesa.

Vindmølleindustrien arbejder ifølge Siemens Gamesa på at udvikle møllevinger, hvor man kan ”omsmelte” glasfiberen og bruge den igen, når man skrotter møllevinger. Men den teknologi findes ikke endnu.

David Pedersen ser store perspektiver i gangbroen i Lindholm Søpark, hvor man udnytter vingernes bæreevne.

- Jeg håber, at det her er eksemplet, som gør, at mange arkitekter ude i verden siger: "hov, her er der noget fedt, vi kan bruge". Man kan måske lave tagkonstruktioner af møllevinger. Man kan forestille sig mange ting, siger David Pedersen.

Initiativtagerne tror, at broen bliver et tilløbsstykke, fordi den er så speciel. De beskriver den selv som en skulptur.

Aalborg Kommune har netop givet en byggetilladelse, og ildsjælene håber, at de kan gå i gang med at bygge til foråret.

Det bliver selvfølgelig vildt, fordi det er første gang man i verden, så vidt vi ved, bruger vindmøllevinger til brokonstruktioner.

Keld Poulsen, Initiativtager, Vingebroen i Lindholm Strandpark

- Vi kan lave en bæredygtig konstruktion, hvor vi udnytter noget, der ellers er meget svært at slippe af med. Så man har her et industriprodukt, der får en meget bedre livscyklus, siger Jens Ole Mortensen.

Broen får kritik

Mens Initiativtagerne er begejstrede for projektet, så er det ikke alle naboerne i området, der har det på samme måde.

En bro af store møllevinger er alt for voldsomt i landskabet, og det svarer til, at man dumper industriskrot i naturen, lyder kritikken.

Morten Berntsen er nabo til Lindholm Strandpark, og han bryder sig ikke om den nye bro af møllevinger.

- Initiativtagernes oplæg er 49 meter i længden og tre meter i højen de højeste steder. Det synes jeg simpelthen er for voldsomt i omfang, siger Morten Berntsen.

Den nye konstruktion skulle egentligt bygge bro, men på Lindholms facebookside har den delt vandene mellem dem, der synes, at broen er spændende og innovativ, og dem, der synes, den er for voldsom og grim.

De fleste beboere vil gerne have en bro, men flere synes, den skal være mindre og lavet af træ ligesom parkens anden bro og naturlegeplads. Initiativtagerne siger, at fondene kun har doneret penge, fordi projektet er markant.

- Hvis ikke vi havde valgt vindmøllevingerne, så var der ingen bro blevet, fordi der er ingen, der vil hjælpe os med støtte til en traditionel bro, som man kan købe alle vegne, siger Keld Poulsen.

Brugere af parken vil høres

Det er kun de nærmeste 12 huse, der er blevet orienteret om projektet af Aalborg Kommune. Det mener flere af de lokale ikke er fair, for der er mange flere, der bruger parken.

Ved andre tidligere projekter i Lindholm Strandpark har kommunen sat skilte op, inden byggetilladelsen var givet. Rådmand for By og Landskab i Aalborg Kommune, Hans Henrik Henriksen (S) hæfter sig ved, at der har været medieomtale af projektet.

- Jeg har stolet på, at den lokale forankring, der er i projektet, var nok til at udbrede kendskabet til det. Vi vurderer løbende, hvordan vi laver borgerinvolvering, når vi har byggesager. Det er klart, at når der er sådan en reaktion, så tænker vi da, om vi skulle gå lidt bredere ud og orientere om det her, siger By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S).

Morten Berntsen har mulighed for at klage over byggetilladelsen til Aalborg Kommune, og det har han tænkt sig at gøre.

- Jeg kan sagtens se den grundlæggende idé for initiativtagerne, hvis man lavede det som en midlertidig installation eventuelt i forbindelse med en bæredygtighedsfestival for at fortælle den her gode historie. Men som en permanent og så markant struktur, der kan jeg ikke se, at det er det rigtige at gøre, siger Morten Berntsen.


Slut efter 61 år samme sted?: - En ordentlig pille at sluge

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Omkring 850 patienter i Lægehuset Sæbygårdvej skal fra 1. februar næste år have en ny praktiserende læge.

- Det var godt nok en ordentlig pille at sluge.

Sådan tænkte Anne Grethe Justesen fra Lyngså, da hun onsdag læste en besked i sin e-boks.

Her fik hun besked om, at Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, som hun har været tilknyttet siden 1963, reducerer antallet af patienter fra de nuværende 4850 til cirka 4000. Det betyder, at omkring 850 patienter fra 1. februar næste år skal have en ny praktiserende læge.

- Det er næsten håbløst, hvis jeg skal udenbys. Når man har min alder, så har man brug for en læge, siger Anne Grethe Justesen.

Lægehuset i Sæby har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Ikke til at holde ud at tænke på'

Lægehusets patienter kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

- Der er jo ikke andet at gøre end at stille sig i kø, siger Anne Grethe Justesen.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Det eneste, man kan gøre, er at håbe. Det er jo mange, der skal skifte, siger Anne Grethe Justesen, som frygter ikke at være blandt de 4000 patienter, der får lov at blive i lægehuset.

- Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, siger hun.


Bentes søn døde efter ulykke - kæmper for andre ikke lider samme skæbne

21-årige Oliver døde, da han faldt i havnen i 2022.

Det er snart tre år siden, at Bente Ibæk Lunds søn Oliver døde i en tragisk ulykke. Han faldt i Limfjorden og omkom.

Siden da har Bente Ibæk Lund kæmpet for at få styrket sikkerheden ved Aalborg Havn for at forhindre andre i at lide samme skæbne som Oliver.

- Jeg synes, det gik godt. De virkede meget interesserede og lyttede, siger hun til TV2 Nord.

Tirsdag var hun til møde med Aalborg Kommunes rådmand for By og Land, Jan Nymark Thaysen (V). Her talte de om havnesikkerhed, og om hvordan en forebyggende indsats - som eksempelvis et hegn på de mest risikable steder - kunne være en fordel.

Udover mødet, synes du så, at der bliver gjort nok for at lave havnesikkerhed i Aalborg?

- Nej ikke lige nu, men jeg håber, at det der kommer ud af det er, at vi får fokus på forebyggelse, for det er ikke kun de unge, der falder i havnen.

Hegn er ikke den eneste løsning

En ting er i hvert fald sikkert, Bente Ibæk Lund bliver ved med at kæmpe sin sag. Hun vil have, at der skal gøres noget forebyggende, så færre personer falder i havnen.

- Jeg bliver ved, til jeg ser, at der for alvor sker noget, eller indtil at antallet af drukneulykker er reduceret væsentligt, siger Bente Ibæk Lund til TV2 Nord.

Der drukner i gennemsnit 60 personer om året ved ulykker i Danmark. I perioden fra 2001 til 2020 omkom i alt 276 personer, hvoraf 255 var mænd, og 21 var kvinder, som følge af drukneulykker i danske havne. Det viser Trygfondens Nationale Druknestatistik.

Det særlige ved faldulykker i havne er, at de oftest sker ved et uheld, hvor folk ikke har haft en intention om at skulle i vandet - modsat en badeulykke. 

Bente Ibæk Lund har de seneste år læst alle rapporter om havnemiljøer og havnesikkerhed, og selvom hun synes idéen med hegn enkelte steder langs havnen er en fin idé, har hun flere andre forslag.

- Hegn er ikke den eneste løsning. Der er masser af andre ting, man kan gøre. Jeg synes, Aalborgs havn er ret grel nogle steder, hvor man som borger bliver nudget til at gå tæt på havnen, hvor der er stier. Der kan man eksempelvis sætte et gelænder, så man ikke risikerer at falde i, hvis man snubler, forklarer hun og fortsætter:

- Der er også mange steder, det vil hjælpe med belysning, så man ikke kommer for tæt på kanten af havnen.


Sender ærgerlig besked: 850 patienter tvunget til at finde ny læge

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lægehus i Sæby kan ikke skaffe det nødvendige personale, og det får konsekvenser for patienterne.

850 borgere i Sæby-området skal have ny praktiserende læge.

Det er konsekvensen, efter at Lægehuset Sæbygårdvej har sendt besked ud til sine cirka 4850 patienter om, at lægehuset fra 1. februar næste år reducerer antallet af tilknyttede patienter til 4000 på grund af lægemangel.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt,' siger læge Janni Kristensen. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

'Først til mølle'

Lægehuset har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har ledt med lys og lygte, men det er ikke lykkedes at finde en ekstra læge, siger Janni Kristensen og fastslår:

- Vi ønsker ikke at lade patienter i stikken, og vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt.

De omkring 4850 patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej, kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.


Køb et hus og få en hel unik samling med i handlen

En anderledes bolig er netop kommet til salg på Mors. Det er ikke bygningerne, der skiller sig ud, men det, der er inden i.

I den lille by Flade på Nordmors tager Georg Kristensen glad i mod, da vi kigger forbi. Han vil meget gerne vise rundt på det sted, hvor han boet i 23 år. Han er i sælgerhumør.

Efter lange overvejelser har han nu besluttet, at han skal af med sit livsværk, som han kalder det.

- Jeg bliver ældre. Det er sådan set det. Børnene synes ikke, at de magter det, siger den 77-årige pensionist.

Det er da også noget af en mundfuld, han nu sætter til salg. Der er i alt 786 kvm med bolig og erhverv, men det er ikke mursten, tag og grund, der fylder mest hos morsingboen.

Det er indholdet i bygningerne.

For det var lige her, at han fra 1993 til 2003 drev Morsø Radiomuseum, der var en udstilling med flere end 1500 gamle radioer og pladespillere. Alt sammen noget, han har samlet siden han var 18 år.

I syv år var Georg Kristensens samling med i den store Guinness Rekordbog. Det her diplom er fra 1994. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Hvor nem en beslutning har det været, at sætte det hele til salg?

- Den har ikke været så nem. Det har den ikke, men nu er den taget, siger radioentusiasten, der har taget opstilling mellem gamle lakplader, bakelit-radioer, tragthøjtalere og grammofoner så store som kommoder.

Det er Georg Kristensens kone, der i de senere år har presset på, for at han skulle få sparket gang i salget.

Svært at finde salgsprisen

Nu er det store spørgsmål: Hvad kan 786 kvm bygninger med en hel samling af gamle radioer koste?

Radiosamleren har kontaktet ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen fra Nykøbing Mors, der indrømmer, at han er lidt på udebane.

- Det er første gang, at jeg skal sælge en radiosamling, siger han med et kæmpesmil om munden.

Peter Schertiger Laustsen er indehaver af 360° Mæglerne og er kommet på noget at en opgave med at finde den rigtige pris, for han ved mest om huse og meget mindre om samlinger.

Ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen foran det tidligere Morsø Radiomusem. Han har aldrig før solgt en samling af gamle radioer. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Ejeren Georg Kristensen er overbevist om, at det hele skal koste i omegnen af 1,3 millioner kroner, og mægleren er da også optimistisk, men han ved ikke, om det lykkes at sælge det hele på en slutseddel.

- Men det kunne være sjovt at sælge huset med radioerne og så møde en, der har samme entusiasme som Georg, siger ejendomsmægleren.

Guld eller ragelse?

Georg Kristensen er sikker på, at han skal få solgt.

For dig er det jo guld du har på hylderne. Der kan jo komme en køber, der synes, at det noget gammelt ragelse. Hvordan vil du have det med det?

- Så må man jo tage den derfra og så sælge det andre steder. 

- Det kommer måske til at tage noget tid, men jeg regner med at have mange år foran mig, siger Georg Kristensen, mens han er på vej hen for at vise endnu en gammel pladespiller fra 1930’erne, som han altså håber på snart at få solgt sammen med sit hus.

Georg Kristensen flyttede fra Flade omkring sommerferien i år. Han bor nu sammen med sin kone i Tødsø, der ligger få kilometer fra det tidligere radiomuseum.


Vil have to mænd fængslet efter knivstikkeri

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Aalborg.

Nordjyllands Politi vil have to mænd på 20 og 22 år varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på Davids Alle i Aalborg natten til torsdag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er sigtet for at have stukket en 20-årig mand to gange med en kniv og frataget ham ejendele.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 01.21, og de to sigtede blev anholdt klokken 02.04 og 02.06. De er begge sigtet for særligt groft røveri, da der i forbindelse med pågribelsen blev fundet stikvåben, ligesom der blev fundet stjålne effekter, som tilhørte den forurettede.

- Der er tale om personer, som er kendt i det kriminelle miljø og alle parter har en indbyrdes relation. Der er således ikke tale om et tilfældigt overfald. Som vi ser sagen lige nu, er røveriet ikke er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger politikommissær Kenneth Rodam, som leder efterforskningen, og uddyber:

- De omstændigheder betyder dog ikke, at vi ser mindre alvorligt på røveriet. Der er tale om et ganske groft overfald og vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der er gået forud for episoden.

Søger vidner

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplevet noget i området omkring Davids Alle i tidsrummet før og efter klokken cirka 01.20.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger Kenneth Rodam.

Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi vil torsdag være til stede i Kærby-området, hvor overfaldet fandt sted, men efterforskningslederen mener ikke, at beboere i området bør være bekymrede.

- Selvom det er en voldsom hændelse, er der ikke grund til at områdets beboere skal bekymre sig unødigt, da det er foregået i et lukket miljø og har karakter af et personligt opgør, siger Kenneth Rodam.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13 ved Retten i Aalborg.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.