Kommunen har tænkt sig at tage en snak med Nordværk, efter Jeanett Nielsens historie har været bragt på TV2 Nord. Det siger formand for teknik- og miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Niels Christian Hem (V).

For som det er nu, skal Jeanett Nielsen, der bor på Haldagervej ved Aabybro, trille sine skraldespande knap en halv kilometer ud til vejen for at få dem tømt.

Sådan er det blevet, efter Nordværk har overtaget afhentningen af skrald fra kommunen. Det er på trods af, at hun i 27 år har fået hentet sit skrald uden problemer.

- Jeg er til grin for mine egne penge. Og der er jo ikke andre udbydere, så jeg bliver nødt til at finde mig i den her ringe service fra Nordværk, siger Jeanett Nielsen.

Men nu har kommunen altså valgt at gå ind i sagen.

- Grundlæggende er det sådan, at Jammerbugt Kommune selvfølgelig har en ambition om, at borgerne skal have den samme gode service, som de altid har fået. Nu har jeg ikke selv været ude at besigtige stedet, men noget virker til, at man godt kunne have haft en bedre kommunikation om det her, siger Niels Christian Hem (V).

Synes du 450 meter er rimeligt at skulle gå med sin skraldespand?

- Selvfølgelig er det ikke det, og derfor skal der også findes løsninger på det her. Og det vil vi jo gerne som kommune, og det er jeg helt sikker på, at det vil Nordværket også. Og det vil borgerne jo især. Så selvfølgelig skal vi have fundet en løsning på den her sag, sagde han til TV2 Nord.

Se hele interviewet med Niels Christian Hem herunder.

Hvem var til stede? Og hvem gjorde hvad?

Det har været de vigtigste spørgsmål i en omfattende politiefterforskning efter et masseslagsmål ved værtshuset Don Quijote i Herning 3. august sidste år.

Her flød blodet, mens værtshuset blev raseret i det gigantiske slagsmål, som kom i kølvandet på en Superliga-kamp mellem FC Midtjylland og AaB, som de midtjyske ulve vandt med 2-0.

Efter kampen var en flok AaB-fans på vej hjem til det nordjyske i bus, men tilsyneladende vendte bussen om og kørte til værtshuset, hvor det kom til konfrontation mellem fangrupperinger fra de to klubber.

Nu er 25 personer sigtet efter straffelovens paragraf 134 a, der kan straffe deltagere i slagsmål eller anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, hvis de har handlet efter aftale eller flere i forening. Strafferammen er op til seks måneders fængsel.

Politiet forventer at sigte yderligere et par stykker, inden sagen overdrages til anklagemyndigheden, der skal vurdere, om der skal rejses tiltale.

Alle de tiltalte har tilknytning til AaB, oplyser politikommissær ved lokalpolitiet i Herning, Lars Boe Larsen, der leder efterforskningen.

- Vi har set på en del overvågningsvideo, og det er tydeligt, at det er dem, der kommer ud af bussen, der er den aggressive part i konflikten, og det er derfor, at det er dem, som vi nu forsøger at få tiltalt og retsforfulgt, siger Lars Boe Larsen.

Efter det voldsomme optrin i august oplyste Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST, at buschaufføren var blevet lokket til at køre til værtshuset af en AaB-fan, der påstod, at de havde glemt en kammerat i Herning. Men om det præcis var det, der skete, er ikke fastlagt, siger politikommissær Lars Boe Larsen.

- Vi er faktisk usikre på, hvad der skete, inden bussen tilsyneladende vendte om og kørte til værtshuset, og det er et spørgsmål, som vi stadig efterforsker, siger han.

Lars Fenger, der driver Don Quijote, har tidligere overfor TV MIDTVEST udtrykt frustration over politiets arbejde med sagen, men han er positiv over, at der nu kan være en retssag på vej.

- Det er godt, at vi får ansigter på volden, og jeg håber, at falder en dom. Der skal slås hårdt ned på helt meningsløs og hovedløs vold som det her, så jeg håber, at det fører til, at nogen bliver gjort ansvarlige. Det, der foregik, var hul i hovedet, men selvfølgelig skal det kunne bevises i en retssag, siger Lars Fenger.

Han har sendt billeder og videomateriale til TV MIDTVEST, der viser nogle af ødelæggelserne på værtshuset efter slagsmålet. Men der er også ting, som han ikke har filmet.

- Jeg skånede mig selv og mit kamera fra at tage billeder og video af de mest blodige områder. Det så voldsomt ubehageligt ud, siger han.

Politikommissær Lars Boe Larsen oplyser til TV MIDTVEST, at vidner, videoovervågning og et godt samarbejde med AaB og FC Midtjylland har hjulpet politiets arbejde med sagen.

- Nu skal vi have efterforskningen gjort færdig og talt med de sidste par stykker. Så tager man stilling til, om der er nogle af fansene, der skal have karantæne, og så går sagen ellers videre til anklagemyndigheden, siger Lars Boe Larsen.

En 27-årig mand fra Vesthimmerland sidder tirsdag på anklagebænken ved Retten i Aalborg, hvor han er tiltalt for at have begået nogle alvorlige, kriminelle forhold sidste efterår.

Blandt andet er han tiltalt for at have sat ild til sin ekskærestes hus i Aalestrup 31. oktober 2024.

Det er anklagemyndighedens påstand, at den 27-årige havde en forventning om, at ekskæresten og hendes datter befandt sig i huset, da ildspåsættelsen fandt sted.

Den 27-årige er også tiltalt for flere forhold om hærværk.

Blandt andet er han tiltalt for at have knækket ekskærestens telefon midt over, samt at have smadret ruder i hendes garagedør.

Han er også tiltalt for at have skåret hendes vinterdæk op med en vinkelsliber.

Ulykkelig kærlighed

Retsmødet tirsdag begyndte med, at den 27-årige skulle afgive sin forklaring, og det var ikke uden store følelsesudbrud.

Ifølge manden selv, var det da også et knust hjerte, der var årsag til hans handlinger sidste efterår, og flere gange under sin forklaring brød han hulkende sammen.

Den 27-årige erkender flere af de forhold, han er tiltalt for, men han nægter, at det var ham, der satte ild til ekskærestens hus.

Han forklarede, at de to havde kendt hinanden i meget kort tid, da de flyttede sammen i hans hus i Vesthimmerland.

Men allerede efter knap fire måneder begyndte forholdet at gå skævt.

- Jeg fik en dårlig fornemmelse af, at hun var mig utro, sagde den 27-årige, der havde observeret, at kæresten skrev med andre mænd, som hun havde mødt i byen.

Det havde parret flere diskussioner om. Den sidste diskussion fandt sted om aftenen 29. oktober.

Det var i den forbindelse, at den 27-årige havde knækket kærestens telefon midt over.

- Jeg blev bare så frustreret, fordi jeg følte, at hun holdt mig for nar, sagde den tiltalte.

Han var alligevel ked af det, han havde gjort, og derfor havde han tænkt sig at købe en ny telefon til sin kæreste allerede næste dag, men da han kom hjem fra arbejde, var hun der ikke længere, og det var hendes ting heller ikke.

Uden et ord var kvinden flyttet tilbage til sit eget hus i Aalestrup.

- Det kom meget bag på mig, for jeg troede, at vi skulle tale om det, sagde den tiltalte under sin forklaring i retten.

Ødelagde dæk med vinkelsliber

Såret og vred over at være blevet forladt, tog han ud til kvindens bopæl i Aalestrup.

Han ville hente sin havetraktor, som stod i hendes garage, men da han ankom var garagen låst.

Derfor valgte han at smadre en rude i garagedøren.

Det erkender han.

Da han kom tilbage til sit eget hjem fik han øje på kvindens vinterdæk, der stod opmagasineret hos ham.

Dem skar han op med en vinkelsliber. Det erkender han også.

- Jeg ville bare ikke have mere kontakt med hende. Jeg tænkte, at jeg ikke ville have hende rendende for at hente det ene og det andet, så derfor ødelagde jeg vinterdækkene, forklarede han.

Kørte galt på motorvejen

Den tiltalte satte sig ind i sin bil og satte kurs mod Aalborg.

Efter eget udsagn havde han det så skidt, at han havde brug for noget kokain til at dulme nerverne med, og det ville han købe i Aalborg.

På vej mod Aalborg holdt han ind på en tankstation.

Her købte han en sixpack med øl og fyldte en dunk med benzin. Benzinen var til havetraktoren, forklarede han i retten.

Men den 27-årige nåede aldrig til Aalborg, for på motorvejen påkørte han en anden bil. Det er i hvert fald anklagemyndighedens påstand. Derfor er han også tiltalt for uforsvarlig kørsel og for at have undløbet et færdselsuheld.

Det er ikke et forhold, den tiltalte nægter, men det er heller ikke noget, han kan erkende, for han kan ikke huske det, forklarede han.

- Jeg var simpelthen helt rundt på gulvet. Jeg tror, jeg fik et black-out, sagde han i retten.

Da han kom til sig selv befandt han sig i sin bil i nødsporet.

Bilen var så ødelagt, at den ikke kunne starte. Derfor stak den tiltalte af fra bilen, hvorefter han ringede til sin mor, der kom og hentede ham og kørte ham hjem.

Hvem satte ild til huset?

Det var i timerne efter, den 27-årige kom hjem, at der ved hjælp af brandbare væsker, blev sat ild til ekskærestens hus.

Hvem der satte ild til huset, kan den tiltalte ikke svare på, men han hævder, at han ikke havde noget med det at gøre.

Da politiet troppede op på mandens bopæl og sigtede ham for at have sat ild til ekskærestens hus, blev han helt ude af den, forklarede han.

- Jeg var sindssygt bange for, om der var sket dem noget, sagde den tiltalte grådkvalt i retten.

Kvinden og datteren var ikke hjemme, da ilden brød ud, og derfor skete der kun materiel skade i forbindelse med branden.

Den tiltalte blev anholdt af politiet, og har været varetægtsfængslet siden.

Ildspåsættelsen er afgørende for straffen

Den 27-årige erkender en del af de forhold, han er tiltalt for, men det er det forhold, han nægter, der er det strafbærende i sagen.

Det er anklagemyndighedens påstand, at den tiltalte satte ild til huset i troen om, at hans ekskæreste og hendes datter befandt sig derinde.

Det vil sige, at de mener, at han har indset, at han med sin gerning har udsat deres liv for overhængende fare.

Det kaldes 'forsøg på kvalificeret brandstiftelse,' og hvis den 27-årige bliver dømt for netop det forhold, kan det udløse flere års fængsel.

Det forventes, at der falder dom i sagen senere i februar.

I disse uger er en strikkefestival i gang i Hirtshals, og den har fået adskillelige kvinder til at lave noget i fællesskab.

Intet mindre end 275 strikkede vimpler har byens strikkeglade borgere afleveret hos Annette Bo Pedersen, der er indehaver af hobbyforretningen Ret & Vrang i Hirtshals. Hun har samlet vimplerne og syet dem fast på snore, som er ved at blive hængt op i byen.

- Jeg synes, det er festligt og hyggeligt – og lidt sjovt. At man kan få så mange i en lille by til at sidde og strikke, er et godt initiativ og en sjov idé. Og der kommer jo folk i butikken med strikkede vimpler, som ikke kommer her normalt, men som bare gerne vil være med til et sjovt projekt, fortæller Annette Bo Pedersen.

Vimplerne er blevet strikket hjemme i stuerne op til festivalen, men resten af ugen er der rig mulighed for at finde strikkefællesskaber i byen.

Strikkeglade kvinder fyldte fyret

Men det er ikke bare vimplerne, der udgør byens strikkefestival. Nej, foreningen bag festivalen har sørget for, at der er både workshops, foredrag, garnmesse og meget andet i Hirtshals i både denne og næste uge.

- Mandag, som var festivalens første dag, var der fyldt til drop-in strik oppe ved fyret. Det er både lokale og turister, der bare gerne vil ind og være en del af den gode energi derinde, fortæller Maj-Britt Zielke, der er medarrangør fra foreningen 'Vendsyssel - fritid for alle.

Men det er ikke kun instruktøren på dagen, de strikkeglade kvinder lærer af. Når de mødes, lærer de også af hinanden, og det synes Maj-Britt er temmelig smukt.

- Jeg er fuldstændig begejstret. Jeg strikker kun i anledning af det her, men det er en god anledning til at folk finder sammen, og det er vildt fantastisk at være sammen med det. Nogle er unge og nogle gør det i en sen alder. Det er en vældig energi, og det er sjovt, siger hun.

Det er ikke vejen frem at lave adgangskontrol på de offentlige toiletter i forsøget på at komme hærværk til livs.

Det mener i hvert fald Jonas Jakobsen, der er regionschef for Kirkens Korshær i Nord- og Midtjylland.

- Jeg tror ikke på, at registrering og ID-identifikation for at komme ind af døren, er løsningen her. For mange af de mennesker, jeg møder i mit arbejde i Kirkens Korshær, har måske ikke sygesikring, og de har måske ikke mulighed for at bruge MitID. Det kan de ikke, fordi de enten ikke har det, eller fordi de har mistet det. Og så er de overladt til at besørge alle mulige andre steder, siger regionschefen i TV2 Nords debatprogram Holdningsholdet.

Fredag kunne TV2 Nord fortælle, at de offentlige toiletter, der er i Kildeparken, Vestre Fjordpark og på Hals Havn er udsat for hærværk, hvor toiletterne bliver ødelagt.

Men derudover bliver der også efterladt afføring i håndvaskene.

Det har skabt harme hos den ansvarlige rådmand på området, Jan Nymark Rose Thaysen (V), der mener, det er trist, at folk 'bare er ligeglade med vores fælles værdier', og derfor kigger kommunen lige nu på en løsning, hvor der bliver en form for adgangskontrol til toiletterne.

Men indignationen i det politiske niveau skaber undring hos regionschefen.

- Jeg kan godt undre mig over, hvorfor det ikke er sket for længe siden, siger Jonas Jakobsen og fortsætter:

- De offentlige toiletforhold i Aalborg Kommune har været under al kritik i årevis. For to år siden var jeg forbi det offentlige toilet i Kildeparken, fordi jeg kom forbi og kunne se døren stå åben, og det lignede, jeg ved ikke hvad. Men det er det toilet, som er tilgængeligt for de hjemløse og socialt udsatte, der også færdes i området. Og det er der, hvor de kan gå på toilettet.

Videoovervågning er ikke vejen frem

Jonas Jakobsen mener heller ikke, at videoovervågning kan være en mulig løsning på problemet, men hvis man sørger formanden for studentersamfundet, Frederik Andersen, kan det godt være vejen frem.

- Personligt synes jeg også, at overvågning kan være godt for toiletter, også hvis der kommer en eller anden form for vold mod en person eller en voldtægt. Jeg synes ikke, det er et problem, men jeg kan godt forstå, at folk ikke gider at blive overvåget, når de er på toilettet, siger han.

Formand for FH Aalborg, Tania Larsen Kvist har heller ikke de vise sten til at løse problematikken, men heller ikke hun mener, at videoovervågning er vejen frem.

- Altså jeg er egentlig ikke sådan ubetinget fan af, at man skal begynde at videoovervåge offentlige toiletter. Jeg er heller ikke på nogen måde fan af, at man skal begynde at hverken tage penge for at kunne komme på et offentligt toilet, eller skulle bruge NemID, eller sms, eller hvad forslag der ellers kunne være, siger hun.

Hærgede toiletter skaber ligegyldighed

I stedet mener både Tania Larsen Kvist og Jonas Jakobsen, at kommunen skal sætte ind med rengøring - og det ofte.

For i en by som Aalborg burde der være toiletter af langt, langt bedre kvalitet.

- Når det i forvejen ligner, jeg ved ikke hvad, så forstår det jo heller ikke til, at man skal passe mere på det. Altså det her ligner jo noget, der ikke er værd at gå ind i. Og når man så går derind alligevel, hvis man har brug for det, så har man jo måske også en tendens til at passe mindre på det, hvis det ser hærget ud. Jeg tror på, at hvis vi opgraderer generelt, så vil der også blive passet bedre på det, siger Jonas Jakobsen og fortsætter:

- Og så er det også vigtigt at sige, at hvis der er folk, som på den måde besørger i håndvasken eller ødelægger ting på et toilet, så er det jo et menneske, der har brug for hjælp. Jeg møder mange, som er psykisk syge eller psykotiske, eller er så stofpåvirket, at de ikke aner, hvor de er henne. Og hvis de går ind på et toilet, så er de heller ikke klar over, hvad det er, de foretager sig derinde. Så jeg tror ikke på, at løsningen er at skrue op for kontrol og registrering.