Det er blevet meget populært at blive iværksætter - især hvis man er under 30 år.

I 2010 var 15 procent af de nye iværksættere mellem 18 og 29 år, mens tallet i 2020 lå på 21 procent. Det viser tal fra Dansk Erhverv.

Blandt de unge iværksættere er tvillingebrødrene Nicolai og Christian Østergaard, der i 2016 startede deres webshop Bo Bo Home, hvor de sælger møbler og interiør. Begge er medindehavere af forretningen i dag.

- Muligheden opstod, mens vi var i gang med at studere. Vi overtog et lille, fysisk møbeloutlet, som nu er en ren online webshop, fortæller Nicolai Østergaard.

Dengang var tvillingerne 23 år, og siden da er det gået strygende for forretningen, der har over 30.000 varer, som bliver leveret til kunder i Danmark, Sverige, Færøerne og Norge.

Se indslaget om tvillinge-iværksætterne herunder.

En lang rejse

Drømmen om at være iværksættere sad længe i kroppen hos tvillingerne - også før de startede deres webshop.

- Da vi var omkring 14 år, kunne vi ikke længere arbejde, hvor vi havde været. Men vi havde pudset vinduer derhjemme, og så rykkede vi annoncer ind i et annonceblad. Så pudsede vi vinduer for folk, fortæller Nicolai Østergaard.

Brødrene var begge i gang med at studere til markedsføringsøkonom, da de startede webshoppen, og fik hjælp i starten af deres far og hans bror. Begge havde erfaring fra møbelbranchen.

Men selvom rejsen de seneste otte år for det meste har været god, har der de sidste par år været nogle mere trælse oplevelser.

- Vi har desværre været nødt til skære ned på vores medarbejdere. Det havde vi ikke prøvet før, men det er også noget, man lærer af, forklarer Christian Østergaard.

Heldigvis for brødrene opvejer de gode oplevelser de dårlige, og det er også vigtigt for deres fremtid i branchen.

- Vi arbejder ud fra, at så længe vi synes vores arbejde er sjovt, og vi har det sjovt, så kan vi i bund og grund arbejde, indtil vi skal pensioneres. For den dag det ikke er sjovt, så skal man måske finde noget andet at lave, siger Christian Østergaard.

53-årige Michael Bruun er ny målmandstræner i Aalborg Håndbold.

Vestjyden blev præsenteret med en toårig kontrakt i maj, men det er først fra denne sæson, at han har stået for træningen af sidste skanse i Aalborg Håndbold.

Niklas Landin er lige nu langtidsskadet, og derfor er det Fabian Norsten og Anton Hellberg, som den nye træner har arbejdet mest med. 

- Jeg synes, at de arbejder rigtig godt, forklarer den nye målmandstræner og uddyber.

- Fabian har jo spillet mest, og jeg synes, at han har gjort det rigtig godt i Niklas' fravær. Det har været dejligt at se, og jeg synes også, han er vokset, lyder det fra Michael Bruun, der har været målmandstræner på herre- og damelandsholdet siden 2018.

I sin karriere på banen var den 53-årige vestjyde selv målmand. CV'et tæller 98 landskampe for Danmark, og 345 kampe for TTH Holstebro. 

Derudover har han også optrådt for den tyske storklub Flensburg Handewitt - og han har opskriften klar på en god håndboldmålmand.  

- Du skal have noget hurtighed, og så skal du være eksplosiv. Så skal du også have en rimelig god mentalitet. Du er alene meget af tiden.

- Du er kun med i halvdelen af kampen i princippet, og når du laver en fejl, så kan du se det oppe på tavlen. Så du skal have en stærk psyke også. Der er jo mange ting i det, men det er nogle af de væsentlige ting, siger Michael Bruun og understreger, at han mener, at den vigtigste position på banen er målmanden.

Aalborg møder Magdeburg i Champions League onsdag aften klokken 18.45. Den kamp kan du selvfølgelig læse om her på tv2nord.dk.

Essi Tomobile har gennem 17 år haft sin dansegruppe med som dansere til Aalborg Karneval. Engang var det som en del af den store stjerneparade, hvor tusindvis af personer går gennem byen.

- De professionelle bliver chikaneret, fordi de ikke har så meget tøj på, og når man får alkohol, så synes man, at man kan gøre ting, der ikke er smarte, siger hun og henviser blandt andet til berøringer fra fulde karnevalsdeltagere.

Derfor er det nu normalen, at Touch of Africa kun deltager i børnekarnevallet og den internationale parade. Derfor falder det heller ikke i god jord, at ledelsen bag Aalborg Karneval nu lufter muligheden for at droppe den internationale parade.

- Vi gør det for at være økonomisk ansvarlige. Jeg har da lyst til, at vi holder sådan en parade hver dag, men vi skal have en ansvarlig forening, så vi tror på, at vi kan finde andre måder at have elementer fra den internationale parade med, sagde talspersonen fra Aalborg Karneval, Jeanett Kaare, til TV2 Nord tidligere tirsdag.

VIDEO: Se hele indslaget herunder:

Delte meninger

Den internationale parade tiltrækker normalvis professionelle dansere fra det meste af verdenen, og i stedet foreslår ledelsen bag Aalborg Karneval, at karnevalskunsten fra den internationale parade kan inkluderes i børnekarnevallet eller den helt store stjerneparade.

Og hos borgerne, som TV2 Nord mødte på gaden tirsdag, er der delte meninger om, hvor vigtig den internationale parade er.

- Det vil være ærgerligt, fordi mit indtryk er, at de fleste, der kommer fra udlandet heroppe, kender Aalborg for karnevallet, siger Max Aalling, mens Oliver Christensen supplerer:

- For mig gør det ikke det store, men jeg kunne forestille mig, at for nogen vil det være lidt øv ikke at opleve det. Men jeg er der mest for festen, siger han.

Essi Tomobile håber bare, at der også er et internationalt karneval næste år.

- Jeg synes da, de skal bare holde ved med at holde internationale karneval, fordi så mister Aalborg byliv noget, siger Essi Tomobile.

Onsdag skal foreningen bag Aalborg Karneval diskutere, hvad der skal ske med næste års internationale parade. Det sker på et generalforsamlingsmøde i foreningen.

Den 25. marts 2016. Den dato kommer hurtigt frem, da 47-årige Heidi Gornitzka Olesen bliver spurgt ind til, hvorfor hun endte med at arbejde i den lokale svømmehal i Terndrup.

For en alvorlig trafikulykke den dag, efterlod hende med store, voldsomme skader og brud på flere dele af kroppen.

Efter mange sygehusbesøg, var det nødvendigt med genoptræning. Og det var bevægelserne og øvelserne i svømmehallen dengang, der betød, at Heidi Gornitzka Olesen i dag er kommet ovenpå efter ulykken.

Og netop i dag, over otte år efter den voldsomme ulykke, blev hun midt under en træning af svømmeholdet "Smutter", overrasket af DGI, svømmeelever, kollegaer og forældre. For ud af 231 indstillinger kunne DGI fortælle, at Heidi Gornitzka Olesen er blevet kåret til årets træner.

- Det er en velsignelse, og det er ufatteligt stort, sagde en meget rørt Heidi Gornitzka Olesen kort tid efter overraskelsen.

Se overraskelsen her:

Uundværlig for klubben

Det er 22. gang, at DGI kårer en årets træner i Danmark. Sidste år gik den til et trænerpar i Østjylland.

- Heidi er den type, alle foreninger i Danmark drømmer om at have. Hun sætter foreningen og dens medlemmer først, og giver sig altid fuldt ud for at skabe de tiltag, svømmerne har brug for – uanset alder og niveau. Hendes engagement, som træner på en bred vifte af hold, er virkelig beundringsværdig, siger Lars Møller, der er medlem af DGI’s hovedbestyrelse og en del af juryen bag Årets Træner.

Efter Heidi Gornitzka Olesen begyndte med sin egen genoptræning i Terndrup Svømmehal, blev hun spurgt, om hun ikke ville med på et hold. Først slog hun det hen, fordi hun havde krykker. Men hun endte med at prøve det af. I dag er noget af det, Heidi Gornitzka Olesen har vundet titlen for, hendes evne til at inddrage alle i svømmehallen.

For ifølge hendes bestyrelseskollega i svømmehallen, er det Heidi Gornitzka Olesens hjertesag, at alle skal kunne komme i svømmehallen – også selvom det kræver iltapparater og lignende. Heidi Gornitzka Olesen træner i dag alt lige fra babyhold til ældrehold. Hun er ifølge klubben også en ildsjæl, der er god til at komme med initiativer og se potentialet for nye hold, og derfor ender Heidi Gornitzka Olesen ofte med at få flere til at hoppe i badetøjet og blive medlem af klubben.

- Uden Heidi, så havde der nok ikke været en svømmeklub. Der er næsten ikke noget, der kan beskrive hende. Hun tordner derud af med en energi, vi andre ikke kan beskrive. Hun er der for alle medlemmer, siger Trine Skovhus Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i SMUT svømmeklub og hende, der indstillede Heidi Gornitzka Olesen.

- Det er fedt, at hun har vundet. Og at vi kan sætte svømmeklubben og Terndrup på landkortet, siger hun.

- Det at være med til at gøre noget for andre, betyder rigtig meget. Man bliver faktisk ikke et dårligere menneske af at gøre noget for andre, det giver meget positivt igen, og det er det, der er med til, at jeg kan blomstre endnu mere, siger Heidi Gornitzka Olesen.

Ville gøre træningen færdig

Efter noget tid, hvor Heidi Gornitzka Olesen havde været almindelig medlem i klubben og arbejdede på sin genoptræning, blev der sendt en mail rundt om, at der manglede medlemmer til bestyrelsen. Heidi Gornitzka Olesen var den eneste, der vendte tilbage. Og i dag, mange år efter, arbejder hun nu i svømmehallen med et flexjob.

- Det kan godt være, man engang imellem har meget om ørerne, og der er meget at forberede, men den glæde det giver, om det er de unge eller ældre eller hvem det er, at se, at de nyder det, når jeg står på kanten eller er i vandet, det det giver mig en livsglæde uden videre, siger Heidi Gornitzka Olesen.

Da hun blev overrasket af DGI i bassinet, var hun i fuld gang med træningen af et af sine hold. Og da Lars Møller ville have hende med op af bassinet og ind til en fejring, var hun ikke klar med det samme. Hun ville lige gøre holdets træning færdigt. Men da TV2 Nord fangede Heidi Gornitzka Olesen på bassinkanten kort tid efter, havde virkeligheden altså ramt hende.

Du bliver rørt nu?

- Ja. For jeg er jo bare mig. Og det er der ingen grund til at gøre noget ud af, siger Heidi Gornitzka Olesen.

Efter overrækkelsen blev den nye titel fejret med taler, kage og kaffe.

Med titlen følger også en check på 50.000 kroner, som skal bruges i foreningen.

14 dages ro og restitution på et nyt omsorgscenter skal fremover sikre, at hjemløse borgere undgår genindlæggelse, som tilfældet ofte er i dag.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde en plads på et omsorgscenter til nogle af de borgere, der har allermest brug for støtte, siger national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt.

Omsorgscenteret Nordly er et tilbud til hjemløse, der har været på sygehuset og som derefter kan få to uger til at komme sig. På omsorgscenteret tager personalet sig af op til fem borgere af gangen. Centeret tilbyder gratis kost og logi, sygepleje, socialrådgivning samt socialt samvær med frivillige fra Røde Kors.

- Vi håber, at de får et fantastisk ophold med en masse omsorg fra både personalet, og de frivillige som er guld værd her. Vi håber, at de kan restituere efter en indlæggelse og blive friske igen til at komme ud på gaden.

- Eller at vi kan hjælpe dem videre i livet, hvis de ønsker en bolig eller ønsker at få hjælp fra en myndighed, forklarer Leder for Omsorgscenter Nordly, Ane Møller.

Og Nordly skaber ikke kun glæde for de borgere, der får gavn af tilbuddet. Det er også en nyhed, der glæder sygehuspersonalet.

- Det er trygt for personalet på hospitalerne at vide, at der kommer en henvisningsmulighed til et omsorgscenter, som har stor erfaring fra lignende tilbud andre steder i landet, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Omsorg avler velfærd

Foruden ønsket om at hjælpe hjemløse borgere et bedre sted hen, er der også en økonomisk gevinst ved etableringen af omsorgscentre.

Indtil nu har Røde Kors haft omsorgscentre i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Aarhus. Erfaringer herfra viser, at opholdet fører til færre genindlæggelser, hvilket sparer staten penge og giver flere ledige hospitalssenge.

Og hvorfor kan omsorgscentre så sikre færre genindlæggelser?

Fordi erfaring fra eksisterende omsorgscentre viser, at opholdet hjælper den hjemløse til at føle sig tryg, komme sig hurtigere og få ro og støtte til at tænke over, hvad der skal ske i fremtiden, oplyser Røde Kors i en pressemeddelelse.

En nødvendig brobygning

Derudover sikrer Nordly en blødere overgang fra sygehus til gaden

- Det er en overgang, vi ved er svær for mange borgere, men i særdeleshed for de borgere, der er udsatte. Mennesker, der lever i hjemløshed, har svært ved at navigere eller ”passe ind” i systemet og lever på kanten af det samfund og de systemer, som vi andre uden problemer forholder os til dagligt”, siger Marie-Louise Gotholdt fra Røde Kors.

Røde Kors er derfor glade for at kunne give tilsvarende tilbud i Nordjylland, som man hidtil har haft andre steder i landet.