Støjgener - både under etableringen og når en tredje Limfjordsforbindelse i 2034 står færdig - var et af de store emner, da cirka 250 borgere fra Hasseris torsdag aften var samlet til orienterings- og debatmøde på Hasseris Gymnasium. 

Ifølge anlægsloven, som Folketinget vedtog i sidste år, skal der på en 5,2 kilometer lang strækning af den 20 kilometer lange motorvej opsættes støjværn.

Flere talte for at sænke en del af vejen i terrænet, så støjgenerne sænkes. Andre ønskede, at strækningen med støjværn udvides.

- Det skal gøres mere for at støjdæmpe, ikke mindst i Hasseris Enge og Sofiendal Enge, sagde formanden for den arrangerende Hasseris Grundejerforening, Thorkil Neergaard.

Loven skal ændres for at sikre mindre støj

På mødet bekræftede projektchef Per Seidelin fra Vejdirektoratet, at da Aalborg Kommune - efter at linjeføringen i 2014 var lagt fast gennem en politisk aftale - ønskede at udlægge nye boligområder i blandt andet Sofiendal Enge, advarede direktoratet om, at der ved boligbyggeri her kunne opstå støj over de tilladte grænseværdier, hvis motorvejen senere blev vedtaget.

Aalborg Kommune holdt trods advarslen fast i planerne. 

Folketinget har i anlægsloven ikke lagt op til, at der opsættes støjværn langs de nye boliger på statens regning, og rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V) fra Aalborg sagde på mødet, at han heller ikke har planer om at gøre det. 

Rådmanden slog fast, at nybyggeriet var blevet tilladt før hans tid som by- og landskabsrådmand, men hæftede sig ved, at Vejdirektoratet i sin tid alene var kommet med en advarsel. Man havde ikke truet med at nedlægge veto.

Per Seidelin fra Vejdirektoratet lod forstå, at der er “optimeringsmuligheder inden for de rammer, anlægsloven udstikker”. Men ændringer, der bryder med loven, fordrer et politisk indgreb.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis man - for at reducere støjgenerne - ønsker at sænke den maksimalt tilladte hastighed på vejen fra de 110 kilometer i timen, som anlægsloven udstikker. Eller hvis der skal opsættes støjværn på en længere strækning end de 5,2 kilometer.

- Hold op, hvor var det godt!

Sådan blev det flere gange proklameret efter mere end 20 gæster til Skagens Vinterbaderfestival kom op ad havet efter den første dukkert.

Alligevel var der én, der sagtens kunne holde varmen. Britt Østergaard er dykker i Skagens Sportsdykkerklub, og var afsted i sin tørdragt for at passe på vinterbaderne.

- Gæsterne er meget taknemmelig for, at der er blevet gjort noget ekstra ud af sikkerheden, fortæller Britt Østergaard.

Pas nu lige på alligevel

Selvom humøret er højt og lysten stor til at springe i vandet, så bør du alligevel gøre dig visse forberedelser, inden du hopper i.

- Sørg for at gå i vandet med nogen. Køb dig et par badesko, og så hav noget varmt tøj klar, når du kommer op. Og så skal du sikre dig, der også er vand selvfølgelig, griner Britt Østergaard.

Det skal dog ikke lyde som om, det er hamrende farligt. Faktisk er der mange gode grunde til at gøre det, men særligt én er vigtig for Dykker-Britt.

- Det er jo helt vildt skørt, og man skal sku gøre noget, der er skørt, lyder det.

Et tidløst arrangement

Det er mere end ti år siden, at Skagens Vinterbaderfestival første gang blev afholdt. I år er det så Anne-Mie Rasmussen fra foreningen, Toppen af Danmark, som er medarrangør på festivallen.

- Vi har et rigtig stærkt foreningsliv i Skagen, som er med til at hjælpe til. Det er jo ikke højsæson for turister lige nu, så det betyder rigtig meget for hele by-livet, at vi kan hjælpes ad, fortæller hun.

Arrangementet er hjulpet godt på vej af et vælg af frivillige. For 'Dykker'-Britt var det femte år, hun havde været med til at passe på vinterbaderne.

- Det er jo måske det gladeste folkefærd, der kommer her. Så får man jo også lyst til at komme igen, fortæller hun.

- Lige nu sker der ikke så meget.

Sådan lyder det fra Simon Madsen, der er kommunikationsansvarlig hos Fælledby.

Vi møder ham på den byggeplads, der skal blive til den helt nye bydel på Amager Fælled kaldt Fælledby.

- Aktiviteten er ganske lav, fortsætter han, mens han kigger ud over en efterladt byggeplads.

Nordjyske Scandi Byg fra Løgstør-området, der er en af de fire totalentreprenører, har nemlig valgt at begære sig selv konkurs, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Vores kontrakter på to igangværende byggeprojekter har i en lang periode været underskudsgivende, og nu er den eneste ansvarlige beslutning at indgive en egenbegæring om konkurs. Jeg beklager overfor alle involverede, forklarer Henrik Mielke, der siden august 2024 har været administrerende direktør i Scandi Byg.

Det går ud over de første beboere

Det var netop Scandi Byg, der skulle levere de første 172 indflytningsklare boliger allerede i slutningen af foråret.

- Det får jo nogle konsekvenser for tidsplanen, og vi skal jo aflevere nogle boliger til nogle købere og lejere. Så det er vores primære udfordring, siger Simon Madsen til TV 2 Kosmopol.

Over 100 af de 172 boliger er allerede købt eller lejet af kommende beboere. Men de må nu væbne sig med tålmodighed før de kan få overdraget nøglerne til deres kommende hjem.

- Det er jo enormt ærgerligt. Folk har måske solgt en bolig eller kalkuleret med en bestemt overtagelsesdato, erkender Simon Madsen.

Overalt på byggepladsen på Amager Fælled ligger byggematerialer, der fra den ene dag til den anden er blevet efterladt, mens store Scandi Byg-skilte spøger flere steder på den tomme byggeplads.

- Det er for tidligt at sige lige nu, hvor stor forsinkelsen bliver, konstaterer Simon Madsen.

Et kriseramt projekt

Helt tilbage i 1994 blev det politisk besluttet at dele af Amager Fælled skulle sælges til boligbyggeri for at skaffe penge til at opføre metroen.

Mange år senere da planere om byggeri på Amager Fælled skulle realiseres mødte det stor modstand og mange argumenterede for, at byggeriet ville gå ud over naturen.

Først blev Strandengen udpeget. Det mødte også protester, og siden blev den nuværende campinggrund – eller Lærkesletten, som den også hedder – udpeget.

Det førte til en ophævelse af fredningen i 2019, så byggeplanerne kunne kunne blive til virkelighed.

Men også her har særligt Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner adskillige gange forsøgt at gå rettens vej for at få projektet stoppet.

Det er også lykkedes midlertidigt flere gange – blandt andet på grund af den store vandsalamander.

Kan ikke afvise flere forsinkelser

Men nu er det ikke naturen, der spænder ben for Fælledby – men derimod en konkurs.

- Det vi havde regnet med var, at folk kunne flytte ind lige op til sommerferien, og det får vi svært ved at overholde, siger Simon Madsen.

Hvordan vil I garantere over for kommende beboere, at der ikke sker flere forsinkelser?

- Vi har ikke lovet at garantere, at der ikke sker flere forsinkelser, svarer Simon Madsen og fortsætter:

- Heldigvis har vi nogle erfarne byggefolk her, som har bygget i København de sidste 20 til 30 år. Så vi har et stort netværk af entreprenører og folk, der kan hjælpe os med det her.

Simens Gamesa i Aalborg, der rummer cirka 2500 ansatte og over 50 forskellige nationaliteter er i dag blevet hædret med titlen som "Årets Arbejdsplads".

Det er 3F, der uddeler prisen, som de har gjort i mere end 30 år.

- Det er fantastisk, at vi hos Siemens Gamesa i Aalborg har vundet prisen som årets arbejdsplads. Vi er Nordjyllands største arbejdsplads med 2.500 ansatte og 51 nationaliteter. Vi har mange dygtige medarbejdere. Vi er meget stolte og taknemmelige over den pris, vi i dag har vundet, siger fabrikschef, Piet Zangenberg, Siemens Gamesa Aalborg.

Virksomheden giver plads til mange lærlinge, til uddannelse og der arbejdes med miljø, klima og udvidelser, det skriver 3F.

- Oven i det sætter i medarbejderne først. I rummer alle, og der er plads til mennesker, der har brug for særlige arbejdsvilkår eller hensyn. Desuden har I et stærkt sammenhold, nævnte Henning Overgaard, der er formand for 3F.

I alt blev omtrent 80 virksomheder indstillet i konkurrencen ved 3F.

Det kan være virkeligt kedeligt at vente på en bus, men i Hjørring kan ventetiden nu fordrives med et museumsbesøg.

- Så bliver det mere interessant at vente på bussen, for man undrer sig nok lidt over, hvad det er for nogle kvinder, der pludseligt står her, siger Jens-Christian Hansen, der formidlingschef hos Vendsyssel Historiske Museum.

Hjørring Kommune vil gerne give bustoppestederne noget lokalhistorisk identitet. Derfor har de bedt Vendsyssel Historiske Museum om at lave en udstilling ved bustoppestedet i Nørregade.

Museet har en udstilling med markante kvinder, og derfor var det nærliggende at trække den fortælling ud på gaden. De syv kvindelige aluminiumsfigurer er alle udstyret med QR-koder. Dem kan man scanne med sin telefon og på den måde læse mere om de historiske kvinder og få stillet sin nysgerrighed.

- Nu bringer vi det udenfor museets rammer. Kvinderne kommer ud i byrummet. Mange af dem har sat et aftryk på historien, men navnene er måske ved at være lidt glemt, siger Jens-Christian Hansen.

Fiskerkonen fik hjælp af Dronningen

En af kvinderne ved bustoppestedet er fiskerkonen Magrehte Gaadsbo, der blev født i 1828. Hun mistede både sin mand og en søn på havet.

I 1878 forliste to sejljoller ud for Lilleheden. Selvom strandfogeden straks red til Nørre Tornby, hvor han alarmerede redningsbåden, nåede redningsfolkene ikke frem i tide. Der var seks fiskere i jollerne, og de fem af dem druknede – heriblandt Thomas Pedersen Gaardbo, Margrethe Gaardbo mand. Først to år og ni måneder efter drev hans lig i land ved Uggerby.

De lokale fiskere havde i årevis forgæves forsøgt at få myndighederne til at oprette en redningsstation I Hirsthals. Margrethe samlede underskrifter ind blandt fiskerkonerne. Hun skrev et brev direkte til Dronning Louise, hvor hun forklarede den frygt konerne levede i, fordi de ingen redningsbåd havde. Der gjorde indtryk, og så fik Hirtshals sin redningsbåd. Den dag i dag er redningsbåden i Hirtshals opkaldt efter Magrehte Gaardbo.

- Det har reddet liv, og det gør det forsat, siger Jens-Christian Hansen

Mindesten for mænd - og en kvinde

I Hjørring er der kommet fokus på kvindernes indflydelse på lokalhistorien. I Sct. Knuds Kilde i Hjørring står der en række mindesten sat for historiske personerne. Alle sammen mænd. Men på kvindernes internationale kampdag 8. marts fik fotograf Kirstine Lund (1952-1948) som den første kvinde en sten i parken.

- Det er fantastisk, at man langt om længe også kan få en markering af, at der også er kvinder, der kan sætte gang i noget, sagde Karin Møller Larsen, der er formand for Soroptimist International Hjørring ved den lejlighed. Soroptimisterne er et internationalt netværk af erhvervskvinder, der har taget initiativet til at få en mindesten for en kvinde.

Ved samme anledning sagde kulturminister Jakob- Engel Schmidt (M), at han er parat til at afsætte op til 50 millioner kroner til at finansiere statuer af berømte danske kvinder. En undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet, viste at kun 31 uf af 321 statuer i de danske kommuner er af kvinder.

- Går man igennem København, er der jo flere statuer af fabeldyr og heste, end der er kvinder, sagde kulturministeren til DR.

Senere på året vil Vendsyssel Historiske Museum lave en byvandring med fokus på lokale historiske kvinder.

- De er meget meget spændende, også fordi man stadig kan se de aftryk, de har efterladt sig i byrummet, siger formidlingschefen.