Frederikke Johnsen har været nødsaget til at skifte det CPR-nummer, der har fulgt hende gennem livet. Det er eneste løsning for at få en ny patientjournal efter identitetssvindel. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udsat for identitetstyveri – nu har Frederikke skiftet personnummer

Aalborgensiske Frederikke Johnsen har fået misbrugt sit CPR-nummer af en svindler, der har fået udleveret morfin i hendes navn. Den eneste løsning har været at skifte CPR-nummer.

Et lille gult plastik-kort er på vej med posten til Frederikke Johnsen. Det er hendes nye sygesikringsbevis, der indeholder et splinternyt personnummer, som ingen udover Frederikke kender.

I et halvt år har hun kæmpet for at få et nyt personnummer, efter hun er blevet offer for et identitetstyveri, der har haft store konsekvenser. Torsdag fik hun opkaldet om, at personnummeret nu er ændret:

- Jeg blev helt svimmel, jeg kan slet ikke beskrive det. Jeg føler mig som et frit menneske igen. Nu behøver jeg ikke at være bange mere. Det er helt vildt det her, siger Frederikke Johnsen, der til daglig arbejder som folkeskolelærer.

Mit CPR-nummer er røget i de forkerte hænder, og det ville jeg aldrig kunne få ro i maven over.

Frederikke Johnsen

Kamp mod systemet

De seneste tre år har været en lang kamp mod systemet for aalborgensiske Frederikke Johnsen. Hun blev i sommeren 2019 ringet op af sin praktiserende læge, der fortalte hende, at hendes CPR-nummer blev misbrugt.

En kvinde udgav sig for at være Frederikke og ringede til vagtlæger i hele landet og fik udleveret morfinpiller. I alt fik kvinden udleveret 208 morfinpiller i Frederikke Johnsens navn.

TV2 talte den 13. april med Frederikke Johnsen om hendes oplevelser med systemet:

Identitetsmisbruget har haft store konsekvenser for Frederikke Johnsen. Hendes patientjournal er fyldt med oplysninger om, at hun har fået morfinpiller, og der står også, at hun har et morfinmisbrug og er utroværdig.

- Min patientjournal er fuld af fejl, og det er virkelig farligt for mig, for det kan betyde, at jeg bliver fejlbehandlet. Det har været en frygtelig kamp at stå i, og jeg har klaget mange gange, men jeg er ikke blevet hørt, siger hun.

Når først en oplysning er skrevet ind i en patientjournal, så må den ikke slettes igen. Heller ikke, hvis en person bliver udsat for identitetstyveri. Det er flere partier nu klar til at få ændret

Frederikke Johnsen har klaget over de fejlagtige oplysninger i patientjournalen flere gange og har af flere omgange taget kontakt til vagtlægesekretariatet, men uden held. Løsningen har i sidste ende været at få nyt CPR-nummer. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Eneste løsning

For Frederikke Johnsen har den eneste løsning været at få udskiftet CPR-nummeret. Et nyt CPR-nummer betyder nemlig, at patientjournalen bliver oprettet på ny.

Hvis man vil have overført sine oplysninger fra den gamle journal, så skal man selv bede om det – og det har Frederikke Johnsen ingen intention om, for nu har hun en patientjournal helt uden fejlagtige oplysninger.

Til gengæld betyder det også, at alle de korrekte oplysninger, der står i journalen heller ikke kommer med over i den nye. Tavlen over Frederikkes 43-årige liv er derfor visket helt ren:

- Jeg har sagt til mine elever, at jeg har genfødselsdag, for det føles som at blive født på ny. Men jeg er bare virkelig lettet over at få mit liv igen, siger Frederikke Johnsen.

SKIFT AF CPR-NUMMER

Der er tre muligheder for at få skiftet CPR-nummer:

1) Hvis der er fejl i CPR-nummeret. Det kan være fejl i fødselsdato eller fejl i køn

2) Hvis man har været udsat for identitetsmisbrug

3) Juridisk kønsskifte

CPR-registret blev oprettet i 1968. I 2014 blev loven ændret, så det blev muligt for personer, der var udsat for identitetstyveri at få skiftet personnummer. Samtidig blev det også muligt for transkønnede at skifte personnummer, så det passer med deres køn.

Kilde: CPR-administrationen

Alt skal skiftes

Siden 2014 har det været muligt at skifte CPR-nummer, hvis man har været udsat for identitetstyveri, men det kræver omfattende dokumentation på svindlen.

I alt har det taget mere end et halvt år for Frederikke Johnsen at få et nyt personnummer, og nu venter et nyt arbejde forude.

Når en borger får et nyt CPR-nummer, skal alle identifikationspapirer og mange abonnementer også skiftes ud.

Det gælder pas, kørekort og MitID, men det gælder også telefonabonnementer, forsikringspapirer og licens. Derudover skal banken, arbejdspladsen, SKAT, fagforeningen og A-kassen også informeres om det nye CPR-nummer.

På trods af alt besværet har Frederikke Johnsen aldrig tvivlet på, at det var det, der skulle til, før hun kunne sove roligt om natten igen:

- Mit CPR-nummer er røget i de forkerte hænder, og det ville jeg aldrig kunne få ro i maven over. 


Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Egen usikkerhed blev drivkraft - nu tjener Cate millioner

På 15 år er MyExtensions vokset fra hobbyprojekt til en millionforretning.

For Cate Klyvø har hår fyldt meget de sidste 15 år. Det var nemlig hendes egen udfordring med tyndt hår, der i 2009 blev drivkraften bag hendes virksomhed, MyExtensions.

- Jeg opdagede, at der tilbage i 2009 var ét produkt, der kunne hjælpe. Jeg tænkte, at det kunne jeg gøre lidt bedre, end det var dengang, fortæller hun.

Som kun 23-årig kastede hun sig ud i iværksættereventyret. En rejse, der har forvandlet et hobbyprojekt til en succesfuld forretning med både webshop og frisørsalon i Aalborg. Til trods for at der ikke var en fast ambition om at ende et helt særligt sted.

- Men det er klart, at hvis man dedikerer sig og hele tiden forsøger at tænke ud af boksen, så går det forhåbentligt også fremad, konstaterer Cate Klyvø.

Du kan se hele indslaget her:

Én kvindelig iværksætter, man bør kende

Iværksætterens regnskab for 2023 viser, at der er vind i sejlene hos MyExtensions. Egenkapitalen er på over 14 millioner kroner, og virksomheden leverede sidste år et overskud på godt 2,2 millioner kroner efter skat.

Succesen er da heller ikke gået ubemærket hen. Hun er en af de nordjyder, der er på listen over 25 kvindelige iværksættere, man bør kende. Listen er udarbejdet af Dansk Erhverv.

For de mener, at der ligger et kæmpe uforløst potentiale i at få flere kvinder til at springe ud som iværksættere

Derfor har de for fjerde år i træk kåret 25 kvindelige iværksættere, du bør kende. Det er kvinder, der har formået at skalere deres vækstvirksomheder – og som ifølge Dansk Erhverv kan være med til at inspirere den næste generation af danske startups.

Cate Klyvø selv er stolt af sin placering på listen og glæder sig over, at den bliver lavet.

- Det er relevant at sætte fokus på de kvindelige iværksættere, så vi kan få lidt flere rollemodeller ind og få flere kvindelige iværksættere, lyder det fra stifteren.

Vil gøre en forskel

Innovation, kvalitet og det ikke være bange for at lave fejl er nogle af de egenskaber, som Cate Klyvø mener, der har været nøglen til succesen i hendes virksomhed. Og den er langt fra færdig med at vokse.

For inden længe flytter kontoret, så de får mere plads. Medarbejderstaben, der lige nu tæller 20, forøges også, inden året er omme. Og det er ikke det eneste, der skal ske.

- Vi vil rigtig gerne ud i flere europæiske markeder online. På sigt vil vi også gerne udvide vores fysiske forretning og gøre extenstions mere mainstream, fortæller hun.

For det produkt, hun har levet af at sælge i 15 år, er stadig underlagt fordomme. Cate Klyvø håber dog på at kunne hjælpe kvinder, der har de samme udfordringer, som hun selv havde.

- Det kan både være en BH, mascara eller et hår, der skal til for, at man lige føler: Nu har jeg det faktisk rigtig godt, og der vil vi rigtig gerne gøre en forskel, siger hun.

Foruden Cate Klyvø er nordjyske Else Mikkelsen også på listen over de 25 kvindelige iværksættere, man ifølge Dansk Erhverv bør kende.

61-årige Else Mikkelsen stiftede for syv år siden virksomheden MIN AFSKED, da hun åbnede sin første bedemandsbutik. Siden er otte butikker kommet til.


De første patienter er landet i omstridt supersygehus

Torsdag holdt Region Nordjylland den officielle indvielse af Steno Diabetes Center Nordjyllands nye hus i Hospitalsbyen – Diabeteshuset.

Her var europaminister Marie Bjerre (V), regionsrådsformand Mads Duedahl (V) og de tre diabetespatienter Emil, Dorte og Dennis med til at klippe det røde bånd og erklære Diabeteshuset åbent.

- Dagen i dag tillader jeg mig at være rigtig glad på vegne af de nordjyske diabetikere, fordi det her kommer til at være et enormt løft at det tilbud, vi kan give diabetikerne og deres pårørende, lyder det fra regionrådsformand Mads Duedahl.

Næsten 40.000 nordjyder har fået konstateret diabetes. H her har hovedparten type 2-diabetes, mens cirka 3.800 har type 1-diabetes. Det er primært patienter med type 1-diabetes, som kommer i Diabeteshuset, og de nye rammer gør deres samlede behandlings- og kontrolforløb meget nemmere ifølge regionen.

Med diabetes følger der nemlig en risiko for en række følgesygdomme, som for eksempel fodsår, hjerte-kar-, nerve- og øjensygdomme, som kræver, at patienten går til regelmæssig kontrol.

Supersygehuset har gennem årene været udfordret af vandskade, vand i murerne og meget mere, derfor var det et stort skidt, der torsdag blev taget ifølge regionrådsformanden.

- Man kan aldrig være 100 procent sikker på, at der ikke kommer flere bump på vejen, efter det vi har oplevet, men jeg har god ro i maven, og vi har nu lavet en plan, der siger, vi åbner fuldt i maj 2026, og den holder jeg ved, pointerer han.

Diabeteshuset er det første sted i Hospitalsbyen, som er åbnet for patienter.


Foto:

Hjemløse Maria har oplevet konflikter, men ønsker bare at have det godt i byen

Til torsdagens borgermøde var over 100 mennesker mødt op.

Maria Jørgensen kommer flere dage i ugen på John F. Kennedys plads. Torsdag, da TV2 Nord møder hende, er der roligt, men hun har set, at det kan eskalere.

- Nogle gange kan folk diskutere, så der bliver ballade, men vi håber bare, at vi kan have det rigtig godt her, for det plejer at være hyggeligt lige som i dag med godt vejr, forklarer hun.

Hun tilhører den gruppe, som Aalborg Kommune har modtaget flere henvendelser på fra beboere i Aalborg. De føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere, derfor har Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviteret til borgermøde i dag torsdag.

- Altså vi har generelt oplevet en stigning i borgere, som har oplevet sig generet eller været utrygge, forklarer Tina Maria Larsen, der er Centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

- Langt de fleste i udsatte miljøet er jo stille og roligt, så det er jo rigtig ærgerligt. Både for den store gruppe, som lever i udsathed, og for selvfølgelig for naboer og andre, der opholder sig, når én målgruppe kommer til at fylde rigtig meget, tilføjer hun.

Ombygning har ledt til flere konflikter

Linda Møller Tobaben genkender, at der sker kontroverser ude foran hendes bar Mallorca Bar. Specielt efter ombygningen af John F. Kennedys plads.

- Jeg synes, at vi har oplevet flere konflikter. Det er selvfølgelig svært at bedømme for os, fordi bare af den grund, at de kom tættere på, så hører vi det jo bedre og ser det bedre. Det er tit, der bliver tilkaldt politi fire gange dagligt, fortæller indehaver af Mallorca bar, Linda Møller Tobaben.

- Vi synes jo, at alle skal have lov at være her. Der kan gudskelov også nogle dage, hvor folk bare blander sig fra alle mulige forskellige baggrunde, børn, voksne, ældre og udsatte, og de hygger sig. Men nogle dage, så er det så voldsomt, at der ikke er nogen, der har lyst til at sidde her, konstaterer hun.

Se hele indslaget herunder:

Mange borgere mødte op

Godt 100 mennesker var mødt op til borgermødet torsdag blandt andet Bo Attrup, der kom med et forslag til Aalborg Kommune.

- Jamen, det var mere for at gøre tingene konkrete. Så i pausen, der fandt jeg ud af ordensbekendtgørelsen, den stadig gælder, så måske kan man hjælpe nogle af de socialt udsatte af den vej.

- Og så findes der fine lokaler i nærheden på Hjulmagervej, så kan man måske overveje at kigge på dem for at finde nogle alternative samlende løsninger omkring håndtering af de socialt udsatte, så de får en ordentlig service og et ordentligt liv, konstaterer Bo Attrup.

Se hele liven fra borgermødet herunder:


Unge kræfter skal til i et erhverv, hvor der mangler 2500 chauffører.

Manglen på lastvognschauffører er til at mærke.

Det mener driftsleder ved Transportens Udviklingsfond Heiko Bjørn i hvert fald, og derfor forsøger han og kollegaerne lige nu at udbrede fagområdet til de unge mennesker.

- Vi kommer ud på skolerne, og på forhånd ved de umiddelbart ikke noget, men de får måske og forhåbentlig interesse for faget. Og så får de lov til at prøve vores lastbilsimulator, siger Heiko Bjørn.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Torsdag er de på besøg hos tre 9. klasser på Sindal Skole, og her har de unge mennesker fra folkeskolens sidste trin altså mulighed for at smage på det at køre en lastbil.

- Det går i an sin enkelthed ud på at skaffe mere arbejdskraft og få flere unge til at ville uddanne sig til lastvognschauffør, fortæller han om den offensiv Transportens Udviklingsfond er på hos skolerne.

Hør fra Heiko Bjørn herunder:

Spændende, men interessen er andre steder

Men hvordan tager de unge så imod det alternative midlertidige fag på skoleskemaet.

- Det ser spændende ud, men det er ikke rigtig noget, jeg interesserer mig supermeget for, men derfor ser det stadigvæk rigtig spændende ud, lyder det fra 9. klasseeleven på Sindal Skole Andreas Møller Eriksen, der dog alligevel ønsker et fremtidigt job, der er i nogenlunde samme boldgade - nemlig som personvognsmekaniker.

Liva Hansen ligeledes fra 9. klasse på Sindal Skole interesserer sig heller ikke på forhånd for lastvognsbranchen.

- Men det er stadig sjovt, og jeg glæder mig til, at jeg skal prøve den der (lastbilsimulatoren, red.), lyder det fra den unge kvinde, der drømmer om at være læge i fremtiden.

Interessen er der måske ikke endnu, men ikke desto mindre har Heiko Bjørn og Transportens Udviklingsfond vist sig frem for skoleeleverne, og de har faktisk fordoblet antallet af lærlinge, siden de får otte år siden tog roadshowlastbilen med på tur.


Foto: Ib Willam Christensen

Thomas ryster på hovedet af pensionsalder: Vil kunne lege med sine børnebørn

Stilladsarbejder Thomas Jessen kan ikke forestille sig at skulle arbejde, til han er 70 år.

39-årige Thomas Jessen er til dagligt stilladsarbejder, og han er lige som 3F enig i, at man skal glemme alt om at hæve pensionsalderen til 70 år.

- Det er hovedrystende, jeg ved ikke, hvordan jeg skulle gøre det her i næsten 40 år mere, konstaterer han.

Tidligere torsdag kom der et opråbet fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, lød det fra Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Kan ikke bruge det til noget

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

- Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, for det er ikke første gang, man har lovet det. De har lovet det mange gange før, og det er altid op til et valg, at der kommer en masse snak, men to år efter, så er vi glemt, konstaterer Thomas Jessen.

Vil kunne lege med sine børn og børnebørn

Det er heller ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen ifølge fagforeningen. Der bliver nemlig også langet ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040,

- Jeg har tre børn, som jeg gerne vil lege med, og så kommer der forhåbentligt også nogle børnebørn, jeg gerne vil kunne lege med. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville være ikke at kunne lege med dem og løfte dem op, påpeger Thomas Jessen, der allerede nu kan mærke det fysiske arbejde i sin krop.

- Jeg kan mærke det i skuldrene, det er der, det først sætter sig, så kommer det senere ned i benene, forklarer han.