Foto: Privatfoto
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre unge kokke vil give udsatte en helt særlig oplevelse

Projektet er målrettet hjemløse og udsatte på herberg og krisecentre i Aalborg Kommune.

Mad er lig med omsorg.

Sådan lyder mottoet for den 24-årige kok Bjarke Von Lippes nye projekt.

Til dagligt arbejder han som souschef på restaurant Fumo, men de sidste mange år har han gået med en drøm.

- Alle skal kunne føle sig som et menneske og ikke blive set ned på. Min drøm er at give hjemløse og andre udsatte i Aalborg en oplevelse, som de måske ikke har haft før. Et afbræk i deres hverdag, fortæller han.

Og den drøm ser nu ud til at gå i opfyldelse inden længe.

I hvert fald er han nu gået sammen med kollegaerne Oliver Hatcher og Taatsiannguaq Geisler om et projekt, hvor de kontakter herberg og krisecentre i hjembyen Aalborg med henblik på at give dem en helt særlig oplevelse helt kvit og frit.

Den 27. august afholder de således deres første arrangement på et krisecenter, hvor beboerne er inviteret, og tager man et kig på menuen, ser den ikke ud til at skuffe.

Menuen

Snacks

  • Torskerogns mousse - solbær

  • Wonton - frisk ost - persille

  • Æbleskive - svampe remoulade

  • Persille æbleskive

  • Selleri - tang

Forret

  • Tempereret fisk

  • Sommergrønt

  • Muslingevinegrette

Hovedret

  • Kyllingekuppel

  • Ristet kyllingeskinds blanquette

  • Peber sauce

  • Majs og svampe

Dessert

  • Trefarvet is

  • Vaffel

  • Saltet coulis

De tre kokke har fået sponsoreret alle råvarer af AB Catering Aalborg og Naturburget Tranum.

- Jeg ved, hvor hårdt det kan være

Bjarke Von Der Lippe har selv været ude i et misbrug fra en ung alder.

Da han blev clean, startede han på kokkeuddannelsen i 2019, og her åbnede der sig en helt ny verden.

- Jeg fandt ud af, hvad mad også kan være, fortæller han og fortsætter:

- Det vækker minder og nostalgi. Når du dufter eller smager, kan der komme tanker helt tilbage til barndommen.

Det er en oplevelse, han gerne vil give videre. Også til dem, der ellers ikke ville have muligheden.

Drømmen er, at arrangement kan gentages en til to gange om året med hjælp fra støtte og sponsorater.

- Så vi kan hjælpe vores medmennesker, ligegyldigt hvor de er i det sociale lag, lyder det afslutningsvist fra kokken. 


Foto:

Heba blev spurgt om nøgenbilleder online: - Jeg var bange og fik ondt i maven

Børn og unge føler ikke, at de kan tale med de voksne om eventuelle krænkelser ifølge ekspert.

- Jeg troede, det var en af mine venner, men så var det en mand. Han spurgte, om jeg var fræk, og så sagde jeg, ''hvad mener du?''.

- Så spurgte han, om jeg ville sende et nøgenbillede, og så sagde jeg ''nej'' og blokerede ham, forklarer Heba Belal fra 6.A på Fjerritslev Skole om dengang, hvor hun blev krænket online.

Heba Belal fortæller historien til TV2 Nord samme dag, som Jammerbugt Kommune er på besøg i 6.A på Fjerritslev Skole for at sætte fokus på opførsel online og krænkelser på nettet.

- Det er rigtig vigtigt for os, at de ved, at der er nogle ting, de skal være opmærksomme på, når de går ind på et socialt medie. At der kan være en person i den anden ende, som vil udbytte dem, påpeger SSP-konsulent i Jammerbugt Kommune Jesper Mørkholt.

Den seneste undersøgelse fra TrygFonden og Red Barnet slår fast, at 69 procent af de 9-17-årige har været udsat for krænkende indhold på nettet. Enten ved at få tilsendt intime billeder fra fremmede voksne, set voldelige videoer eller på anden vis stødt på krænkende videoer, billeder og tekst.

- Jeg fik meget ondt i maven, og jeg var bange for, om det godt kunne gøre et eller andet. Så jeg sagde det til mine forældre, og så sagde de ro på, siger Heba Belal.

Se hele indslaget herunder:

- Hvorfor gøre det mod børn?

Hendes klassekammerat Sofie Vadmand har ikke selv oplevet krænkelser, og hun forstår heller ikke de mennesker, som gør det.

- Jeg tænker bare, hvorfor folk overhovedet gør sådan noget mod børn, uddyber Sofie Vadmand.

Oplysning er et af de vigtigste våben i kampen mod krænkelser.

- Det er klart, at vi er oppe mod nogle spillere, som har rigtig mange dygtige folk bag sig til at røve deres (børn og unges, red.) tid, og med den indsats, vi laver, er det jo forebyggelse, forklarer SSP-konsulent Jesper Mørkholt.

Malene Charlotte Larsen fra Aalborg Universitet er ph.d. og lektor i sociale medier og har siden midten af 00'erne forsket i digital ungdomskultur og børn og unges brug af sociale medier. Hun er leder af forskningsgruppen Digitale medier i hverdagslivet.

- Det, som undersøgelser gang på gang viser, er, at børn og unge føler, at de måske står alene med det her. At de ikke kan tale med de voksne omkring det. De er jo også bange for, at de voksne lukker ned, så du ikke må have lov til at være på, fortæller Malene Charlotte Larsen.

Baggrund om TrygFonden og Red Barnets undersøgelse

  • Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 4.171 børn og unge på 9-17 år samt kvalitative interviews med 14 børn og unge.

  • I alt 12 forskellige typer af digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser er undersøgt, og for hver af dem gives der et detaljeret indblik i, hvordan barnet bliver påvirket og reagerer. Siden 2021 er der sket en stigning i alle typer af ubehagelige oplevelser, som børn og unge kan blive udsat for online.

  • 32 procent har inden for det seneste år oplevet at se voldsomme billeder eller videoer, som de ikke havde lyst til at se.

  • 29 procent har oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem på nettet. Det er en markant stigning i forhold til 2021, hvor tallet var 18 procent.

  • 21 procent har oplevet at blive holdt uden for på sociale medier eller i online-spil.  12 procent har oplevet, at andre har spredt rygter om dem på nettet. 10 procent har oplevet at blive mobbet med billeder eller andet indhold af dem, der ligger på nettet.

  • 10 procent har oplevet at blive truet eller afpresset online. Det er næsten en fordobling siden 2021.

  • 9 procent har oplevet at få delt private eller intime billeder mod deres vilje. Det er en tredobling siden 2021.

  • 18 procent har oplevet at modtage private eller intime billeder, som de ikke har lyst til at se. Hele 26 procent af dem siger, at det ikke gør dem noget.

  • Mange børn og unge bliver påvirket negativt af digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online: 19 procent svarer, at de bliver vrede, 17 procent får ondt i maven, 11 procent kan ikke falde i søvn om aftenen, 10 procent har svært ved at koncentrere sig om andre ting, og 9 procent vil ikke i skole som konsekvens.

  • Børn og unge oplever det som værst, når det er nogen, de kender, der står bag den digitale krænkelse eller ubehagelige oplevelse online.

  • De børn og unge, der fortæller om den ubehagelige oplevelse, gør det typisk til deres forældre eller andre voksne, de kender (23 procent), eller til deres venner (22 procent). Kun 3 procent fortæller det til en lærer eller pædagog i skolen, fritidshjemmet eller klubben.

  • Snapchat er den platform, hvor de fleste digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser sker.

  • Børn og unge bruger mange timer hver dag online. 7 procent bruger syv til otte timer hver dag, og 19 procent bruger fem til seks timer. Den største andel (32 procent) bruger tre til fire timer dagligt.

  • Den nye undersøgelse fra 2024 bygger videre på en undersøgelse fra 2021. På grund af udviklingen på området er der i den nyeste undersøgelse spurgt til flere typer af digitale krænkelser, hvilket, sammen med en ændring i spørgsmålenes design, gør, at det ikke er muligt direkte at sammenligne alle besvarelser. Alligevel er det tydeligt, at der er en markant stigning i antallet af digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online blandt børn og unge.

    Kilde: Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser (redbarnet.dk)

De voksne er nøglen

Eksperten i de unge og deres liv på de sociale medier slår fast, at de voksne omkring børnene er nøglen til succes.

- Det at der er et helt hold voksne omkring de unge mennesker, som siger, ''det vil vi ikke finde os i'', og ''nu skal du høre, hvad du kan gøre ved det''. Det gør, at man bliver lidt mere struktureret i, hvordan man håndterer de ubehagelige oplevelser, som børn og unge har på nettet, siger Malene Charlotte Larsen.

Ud over dagens undervisning af 6.A på Fjerritslev Skole, har Jammerbugt Kommune også uddelt såkaldte aktionskort til skolens voksne, så de kan få hjælp til at reagere rigtigt, hvis de hører om krænkelser online mod børn og unge.

- Det er megafedt, for så ved man også, hvad man skal gøre, hvis det nu skulle ske, og hvis nogen bliver mobbet over internettet eller et eller andet, siger Vigga Hansen

Undersøgelsen fra Red Barnet og TrygFonden viser desuden, at de børn og unge, der føler sig ensomme eller trives dårligt er de hårdest ramte af krænkelser på nettet.


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Ny bydel i nordjysk by skaber stadig bekymring

Nu indkalder Rebild Kommune til et dialogmøde for at få bekymringerne afklaret.

- Når jeg ser de her planer, så tænker jeg, der er tale om et mini City Syd.

Sådan lyder ordene fra Jeppe Hjelm Pedersen, der er medlem af Skørping Erhvervsforening og talsperson for en række lokale, der er bekymrede over en ny strukturplan, som Rebild Kommune netop har haft i høring.

Tidligere kunne TV2 Nord fortælle, at et bydelscenter i et nyt boligområde i Støvring syd med nem adgang til motorvejen, skabte bekymring hos det lokale erhvervsliv.

Nu er høringsperioden afsluttet, og ifølge nogle af svarene, som Jeppe Hjelm Pedersen har delt med TV2 Nord, er Skørping Erhvervsforening ikke ene om bekymringerne.

Strukturplanen ligger op til at opføre 1400 nye boliger, som vil afstedkomme cirka 3000 nye borgere i byen. Derudover indeholder byudviklingen planer om et bydelscenter, som er det, der har fået de lokale i Støvring og Skørping op af stolen.

Erhvervsforeningen er bekymret for, om Rebild Kommune vil anlægge et bydelscenter med mange dagligvarebutikker og andet detailhandel, som så vil betyde, at handlen fra midtbyerne i Støvring og Skørping forsvinder. Det er planen, at bydelscenter-området syd for Støvring skal være 27 hektar, svarende til 270.000 kvadratmeter.

- Så lukker vi midtbyerne, for så vil specialbutikkerne og lignende heller være placeret der. Og der er i min optik ikke grund til at lave byudvikling i midtbyen, hvis man åbner noget nyt syd på, som rykker folk derud, fortæller Jeppe Hjelm Pedersen.

Jesper Greth, borgmester i Rebild Kommune, har indkaldt erhvervsforeningen til et dialogmøde. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kommune maner til ro

Rebild Kommune kan dog ikke genkende billedet af, at bydelscentret kan blive forvandlet til et mini City Syd.

- Der er ikke engang truffet en politisk beslutning om, hvad der skal ske derude. Men ifølge lovgivningen, så er det slet ikke muligt at lave noget, der minder om City Syd - hvis vi ville. Så det kommer ikke til at ske, det kan jeg garantere, siger Jesper Greth, der er borgmester i Rebild Kommune (Venstre).

Skørping Erhvervsforening sendte tidligere et brev til kommunen om deres bekymring. Og svaret fra kommunen forklarede også, at der ikke er tale om et storcenter.

Er det ikke svar nok for jer?

- Nej, for det indikerer, at vi har misforstået noget, men jo længere nede i processen vi kommer, jo mere tydeligt synes jeg, det er, at vi ikke har misforstået noget, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

- Selvom der er udlagt 27 hektar til bydelscenter, så står der i loven, at vi ikke kan bruge mere end 3000 kvadratmeter på detailhandel, hvis det var det, vi ville, og det tror jeg ikke engang vi vil, siger Jesper Greth.

Ifølge Jeppe Hjelm Pedersen har foreningen ikke noget imod, at det nye område får deres egen dagligvarebutik. Han er dog stadig bekymret for, om området på sigt ville kunne udlægges til endnu flere butikker, fordi rammerne ikke er fastsat.

- Vi er slet ikke imod udviklingsplanerne og boligområderne. Men vi har svært nok ved at fastholde detailhandel i midtbyerne, så vi er nødt til at få skrevet ind, at det er fint med én dagligvarebutik, for det ville vi snildt kunne leve med, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

Læs hele interviewet med borgmesteren

Ifølge borgmester Jesper Greth er arbejdet omkring en ny strukturplan for området syd for Støvring noget af det største, de har arbejdet med i kommunen - og nødvendigt, hvis de skal tilgodese de mange tilflyttere, der vrimler til området.

Ifølge Jesper Greth har de derfor også gjort sig umage med strukturplanen.

Kan du forstår bekymringen fra erhvervsforeningen?

Bekymringen skal man ikke tage fra folk, og hvis der er folk, der er bekymrede, så skal vi tage en snak om det. Hele strukturplanen er en helt ny bydel i Støvring, som kommer til, når den er færdig, at indeholde cirka 3000 borgere. Vi forsøger faktisk at gøre os umage med at lave en bydel, som er gennemtænkt.

Af den årsag er vi ved at kigge på, hvordan strukturen skal være. Vi har udlagt et område til det, vi kalder offentlige formål, som i fagsprog bliver kaldt et bydelscenter. I det område skal vi have placeret en ny skole, der kommer formentlig idrætsfaciliteter og andre funktioner, der skal til, for at understøtte så stor en bydel. Det er jo lige så stor en bydel, som der er borgere i Skørping.

Vi har bedt om, at der bliver lavet en trafikanalyse, så vi kan se, hvordan trafikafviklingen bliver. Samtidig har vi bedt om at få en detailanalyse, som skal spille ind i, hvordan så stor en del af byen kommer til at påvirke detailhandlen. Men selvom der er udlagt 27 hektar til offentlig formål, så siger loven, med den størrelse vi har, at det kun er de 3000 kvadratmeter, der må udlægges til detailhandel, hvis det var det, vi ville. Men det er der ikke truffet nogen beslutning om.

Det er det, vi har bedt om at få en analyse og masser data på, netop hvordan det vil påvirke det eksisterende detailhandel - og hvad borgerne har af blik på handel i det hele taget, så vi kan tage en politisk beslutning på et oplyst grundlag.

Så den her lokale gruppe skal ikke være bekymret for, at der pludselig bliver et butikcenter i Støvring Syd?

Det skaber lovgivningen ikke engang mulighed for. Mig bekendt er City Syd 150.000 kvadratmeter, og det der lovgivningsmæssigt er mulighed for derude, er maksimalt 3000 kvadratmeter, og det tror jeg ikke engang det bliver, hvis det bliver - det har vi slet ikke truffet beslutning om endnu.

De her bekymringer om strukturplanen, og den dialog, der har været indtil videre, hvad tænker du om, der har været så meget forvirring omkring det?

Vi har gjort os umage for at lave en involverende og inddragende proces. Til forskel fra tidligere, hvor jeg godt vil erkende, når man har udviklet nogle byområder, så har der måske været lidt knopskydninger, hvor man har lavet lidt hist og pist. Her forsøger vi faktisk at gøre os umage med at lave en strukturplan, der hænger sammen i sammenhæng med det eksisterende. Men vi har selvfølgelig sendt sådan nogle planer ud i høring, vi har haft workshop og borgermøder, hvor vi har inviteret indenfor, så vi synes, vi har gjort os umage - og mange er mødt op, og der er kommet mange høringssvar, og det er vi ved at sætte sammen.

Kan du forstå, de råber op nu?

Helt sikkert. Når vi laver en høringsproces som her, så håber vi, folk kommer op af stolene og giver deres besyv med.

Det er ekstremt positivt, at der er så mange, der har ønsket at forholde sig til det. At vi får nogle kommentarer og bemærkninger, som vi kan tage med ind, det er positivt, og det er det, vi ønsker. Vi vil gerne have de vinkler, for vi kan ikke som politikere tænke det samme som hele kommunen.

Indkalder til møde

Rebild Kommune har tidligere indrømmet, at de har haft dårlig kommunikation omkring bydelscentret. Nu indkalder de alle parter til et dialogmøde for at komme misforståelserne og bekymringerne til livs.

- Der er noget, der indikerer, at når vi skriver sammen, så fungerer det ikke. Så nu sætter vi os ned, og får en drøftelse og lægger øre til, hvad deres bekymring er, og jeg håber, de går klogere derfra, siger Jesper Greth.

Får I ikke jeres ønske opfyldt nu?

- Det kan man godt sige. Og vi har også takket ja, og jeg er spændt på, hvad vi skal høre, hvis jeg skal være helt ærlig, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

Der er dialogmøde om sagen den 9. oktober.

 


TV2 Nord tog på tranejagt: Så skete det uventede

En særlig og sjældent langbenet gæst er netop nu på besøg i Nordjylland. Det er nemlig få dage siden, at den store fugl prærietranen blev spottet mellem Thisted og Fjerritslev.

TV2 Nord var derfor taget på udkig efter den sjældne trane, der kun er set tre gange tidligere i Danmark.

- Det går overraskende godt, for vi har lige spottet den her sjældne trane. Der har lige været en turistbus med en hel masse folk, der ville se den. De gik lige, inden vi gik live, og så kom tranen, lyder det fra TV2 Nords reporter Caroline Monin.

Det var ikke TV2 Nords reporter, der spottede tranen, men derimod ornitolog Jørgen Peter Kjeldsen.

- Det er altid sjovt at se en sjælden fugl, lyder det fra Jørgen Peter Kjeldsen.

- Den er kommet herover på en eller anden måde ved at blive blæst over havet, og så føler den sig selvfølgelig lidt alene. Det er en af bare to prærietraner, der opholder sig i Europa for tiden.

Se hele live-indslaget herunder:

Tranen har dog fundet andre fugle, der minder om den selv. Den har nemlig slået følge med Danmarks egne traner, og de har så fået den daglige rutine med at overnatte på Bygholmvejle, og så flyver de i dagtimerne østpå, oplyser ornitologen yderligere.

Hans bud er, at det er femte gang, han ser tranen, mens den har været i landet i denne omgang.

Ornitologen fortæller samtidig om tranen, at den har det fint i Danmark, hvor den lever på samme vis som landets andre traner, mens den er på besøg.

Første gang prærietranen blev set i Danmark var i 2021, og der var Jørgen Peter Kjeldsen også en af iagttagerne.


Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forrygende anden halvleg sikrer Aalborg CL-sejr

Aalborg Håndbold startede onsdag deres kampagne i Champions League.

I sidste sæson var Aalborg Håndbold det næstbedste hold i den største europæiske håndboldturnering for klubhold, da klubben blev nummer to i Champions League efter at være blevet besejret af mægtige Barcelona med 31-30 i finalen.

Onsdag startede den lange kamp mod at tage det sidste skridt i Champions League, da Nantes fra Frankrig kom på besøg i Sparekassen Danmark Arena i Gigantium i Aalborg.

Op til opgøret måtte Aalborg Håndbold desværre meddele, at den store målmandsprofil Niklas Landin står foran en skadespause op til en måned.

Derfor havde Aalborg Håndbold blandt andet en 19-årig målmand i Tobias Bugge med i truppen til dagens opgør foruden de mange store stjerner, der også er i truppen.

Se interview med Thomas Arnoldsen:

I en totalt udsolgt Sparekassen Danmark Arena med fantastisk opbakning fra det trofaste og modne publikum startede Aalborg Håndbolds stjerner ikke som lyn og torden.

De to hold fulgtes dog pænt ad, men to Aalborg-udvisninger kostede, og med fem minutter igen af første halvleg kom gæsterne foran med 15-12.

Aalborg kom dog tilbage og Thomas Arnoldsen sluttede første halvleg med at score på direkte frikast til vild jubel fra hjemmeholdets tilskuere.

Og så var Aalborg kun bagud med 16-17 efter de første 30 minutter.

Fabian Norsten i Aalborg-målet havde blandt andet flere store redninger i første halvleg i Niklas Landins fravær, men i den anden misbrugte Aalborg-spillerne alt for mange åbne målchancer.

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Fremragende anden halvleg

I anden halvleg levede Aalborg Håndbold i den grad op til favoritværdigheden, hvor holdet hurtigt bragte sig foran med to mål.

Den føring blev øget til 29-23 efter 14 minutter. Fabian Norsten blev ved med at tage sig af de franske skytter, og det lignede afgørelsen.

Aalborg Håndbold manglede profilerne Møllgaard og Landin, og hvis man havde bekymringer på grund af det som fan, så blev de gjort til skamme.

Andre tog bare over.

Især en stærkt spillende Thomas Arnoldsen blev kåret til kampens spiller og topscorer med 11 mål, hvor han også bidrog godt i forsvaret.

Se interview med Fabian Norsten:

Svenske Jack Thurin fulgte også godt op med seks mål, og så selvfølgelig Fabian Norsten stod en fremragende kamp i Aalborg-målet.

En stærk anden halvleg sikrede en flot første sejr i gruppespillet over de franske vicemestre fra Nantes, og sejren lød på hele 38-31.

Den 19-årige målmand Tobias Bugge fik ikke debut, og det er ikke sikkert, at han får lov til at være andenmålmand så længe endnu.

Tidligere på dagen sagde Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen til TV2 Nord, at klubben muligvis er på udkig efter en målmand med Niklas Landins skade i baghovedet, og der er blevet hvisket lidt i krogene om en vis herre ved navn Mikael Aggefors, der tidligere har vogtet Aalborg-målet.

Han er pensioneret, men mon ikke at det er en mulighed, Aalborg trods alt overvejer.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bænket Superliga-profil inspireres af Lewandowski og Ronaldo

- Jeg har virkelig kæmpet med at finde mig til rette, siden jeg kom tilbage, lyder det ærligt.

AaB har scoret lige nøjagtig nul mål i de seneste tre opgør i Superligaen.

Men på bænken har de en tidligere Superliga-topscorer.

Han scorede to mål på kunstgræsset på Fyn, da AaB i en landskampsdecimeret udgave bankede Morud 7-0 i pokalturneringen.

Nicklas Helenius skriger på muligheden og mener selv, han er klar, når AaB fredag har et tidligt nøgleopgør mod Lyngby, der har et point færre end de nordjyske oprykkere.

- Til træning viser jeg, hvad jeg kan. Det føler jeg sgu næsten altid, jeg har gjort i min karriere. Jeg er ikke i tvivl om, jeg stadig kan levere, lyder det fra 33-årige Helenius.

Fra bænk til bane har oftest været vejen for Helenius denne sæson. Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

Bagerst i køen

Svenstrup-drengen siger, at han har kæmpet med at finde sig til rette, siden han forrige vinter startede sit tredje AaB-ophold.

Dengang blev han hentet som redningsmand til Nordens Paris sammen med Rasmus Thelander.

Operationen mislykkedes. I dag er Thelander og flere andre væk. Helenius er der stadig, men hidtil har John Iredale stået foran.

Mål har australieren dog ikke scoret, og i øjeblikket er han fraværende, fordi han så sent som tirsdag var på bænken for Australiens landshold mod Indonesien, men om det åbner døren for Helenius, tør han ikke sige:

- Som du siger, har vi haft svært ved at score de sidste tre kampe. Jeg er klar til det, når de er klar. Imens vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at støtte dem omkring mig og vise dem tillid, og at de kan stole på mig. Andet kan jeg ikke gøre, pointerer angriberen.

Ny mening

Han har brugt tiden på bænken på at komme i fuld vigør, efter foråret blev spoleret af skader. Samtidig har den tidligere Aston Villa-angriber fundet et ny mening med fodboldtilværelsen, siger han.

- Jeg bruger mere tid på mine holdkammerater end mig selv, og det har faktisk givet mig noget mere frihed. Jeg vil nyde det. Jeg ved godt, jeg ikke har mange år tilbage, understreger den 33-årige.

Selvom der under stort postyr blev ændret i anfører-sammensætningen før sæsonen, hvor unge og relativt nytilkomne Mathias Jørgensen og Melker Widell blev anfører og viceanfører, føler Helenius sig med egne ord ”vellidt og respekteret” blandt holdkammeraterne.

- Og det vil jeg gerne give tilbage.

Sjælden race

Han smiler selv, da han bliver forholdt spørgsmålet, om han ikke som den sjældne race af fuldblodsangribere altid mener, han er klar til at bombe.

Men Nicklas Helenius tror på Nicklas Helenius:

- Der er masser af fodboldspillere rundt omkring i verden, der motiverer mig. Når man kigger på Lewandowski. Benzema. Ronaldo. Der er mange, der spiller på topniveau, siger angriberen til dem, der dømmer ham ude.

Han giver heller ikke meget for, at han ikke skulle passe ind i Det Nye AaB med højt pres og mange sprint.

Passer ind?

Helenius lignede en spiller på vej ud af bagvejen, som kollegaen Rasmus Thelander, der efter en del træninger som periferi-spiller, når der blev spillet 11 mod 11, fik ophævet sin kontrakt og tog til Silkeborg.

- Jeg er jo ikke en højt pres-spiller. Men det var jeg jo heller ikke, da jeg var 22, siger Nicklas Helenius med et grin og understreger, at speed også er oppe i hovedet.

Bedømt på træningen ligner det dog – trods jetlag og sen ankomst for John Iredale – stadig ikke en startplads til AaB's nummer 9.

Nummer 9 er han også på listen over AaB-mål i historien. To styk efter Erik Bo Andersen, den ’Røde Romario’, der nåede 67 AaB-mål.

AaBs John Iredale er i øjeblikket afsted med det australske landshold. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

- Så er det ikke mig der skal spille for AaB

I stedet lignede det, at Oliver Ross skulle indtage rollen som falsk 9’er i Menno van Dams 4-3-3 forud for det tidlige skæbneopgør mod Lyngby fredag.

Og selvom AaB-stilen nu er højt pres, understreger den erfarne bomber dog stadig:

- Hvis vi skal spille fodbold kun ved at presse, og det er det angribere skal bedømmes på, så er det ikke mig, der skal spille for AaB.

AaB tager imod Lyngby fredag aften klokken 19. Følg kampen og få reaktioner på sport.tv2.dk.