Tre anholdt efter knivstikkeri - politiet leder efter flere mistænkte
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Knivstikkeriet fandt sted uden for Joe & The Juice
Torsdag eftermiddag var der et knivstikkeri i det centrale Aalborg. Ifølge Nordjyllands Politi er der tale om et møde mellem kriminelle grupper.
En 24-årig mand blev såret af knivstikkeriet, som skete klokken 16.49 foran Joe & The Juice på Algade midt i Aalborg.
Offeret er uden fra livsfare, fortæller Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Efterforskning i sagen fortsætter i den kommende tid på fuldt blus
Kenneth Rodam, politikommissær, Nordjyllands Politi
Ordensmagten har gennem aftenen og natten haft gang i en ”intens efterforskning”, som har givet politiet en opfattelse af, hvad der er sket.
- Der er tale om et tilfældighedsmøde mellem to kriminelle grupperinger, der udvikler sig, siger politikommissær Kenneth Rodam og tilføjer:
- Vores undersøgelser af forløbet viser, at der kortvarigt udspiller sig en kort voldsepisode, hvorefter der nogle minutter senere sker et knivstikkeri.
Anholdt tre mænd
Efterforskningen førte til, at Nordjyllands Politi torsdag aften anholdt tre mænd.
Efter afhøringer har politiet dog valgt at løslade to af mændene, mens den tredje skal fremstilles i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg senere fredag.
- Men vores efterforskning i sagen fortsætter i den kommende tid på fuldt blus – og vi leder i øjeblikket efter yderligere tre personer, som vi sætter i forbindelse med knivstikkeriet mod den 24-årige, siger Kenneth Rodam.
Internt opgør
Det er ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring eller utryghed hos almindelige borger
Ifølge politikommissæren er der nemlig tale om et internt opgør, der foregår i det kriminelle miljø, og han pointerer, at knivstikkeri i det offentlige rum er helt uacceptabelt.
- Derfor efterforsker vi massivt i den her sag, så de ansvarlige personer kan blive stillet til ansvar for deres gerninger, lyder det fra Kenneth Rodam.
Har borgere set noget torsdag, eller skulle de have andre informationer af relevans for politiet, så skal man ringe til Nordjyllands Politi på telefon 114.