To år efter Mia-drabet: Natteravnene kræver handling og tryghed
Det er over to år siden, at både Mia Skadhauge Stevn blev dræbt og en ung mand forsvandt, da han var faldet i Limfjorden. Alligevel er der ikke sket nok siden da, mener Natteravnene.
- De unge mennesker, de er trætte, og de er fulde, når de skal hjem, og forældrene skal have et sted, hvor de kan hente deres børn, hvor det er sikkert.
Sådan fortæller Claus Nielsen, der er talsmand for Natteravnene i Aalborg.
Han mener, der er brug for, at der gøres mere for, at de unge mennesker, der har været i byen, kan komme sikkert hjem.
- Vi ser også, at vores busterminal er lukket om natten nu, togterminalen er også lukket. De unge mennesker har ikke noget sted at gå ind. De sidder uden for og især om vinteren, når der er 15 frostgrader, og der er en, der har mistet sin jakke. Der bliver jeg rigtig meget bekymret, fordi de har intet sted, de kan gå ind, siger Claus Nielsen.
Opmærksomheden fik i februar 2022 et stort nøk opad, da Mia Skadhauge Stevn blev dræbt, og Oliver Ibæk Lund dagen efter forsvandt, og senere blev fundet druknet i Limfjorden.
Claus Nielsen og Natteravnene mener derfor, at der er brug for såkaldte safe zoner i Aalborg.
- En safe zone passer på de unge mennesker. Det kan være, at det er kulden, men det kan også være, at det er utryghed, mørket, eller at man føler sig forfulgt. Der har man brug for, at man kan gå hen i en safe zone og føle sig sikker der. Det betyder utrolig meget for de unge mennesker, at de ikke skal stå rundt omkring på vejen uden at vide, at de er sikre.
Brug for flere frivillige
Han kunne samtidig også ønske sig, at der var flere, at der ville natteravne for at beskytte de unge mennesker.
- Der har været rigtig mange frivillige, som har været interesseret i at blive natteravne. Og den frivillighed ser vi ikke mere. Vi håber at kunne skabe noget mere opmærksomhed om, hvorfor natteravnene er vigtige, og at de går rundt og skaber tryghed i Aalborg, siger Claus Nielsen.
Talsmanden føler dog, at de unge efter episoderne er blevet gode til at passe på hinanden, og at de er gode til at gå til Natteravnene, hvis de eksempelvis ikke kan finde en kammerat.
Safe zonerne skal gerne være nogle zoner, hvor de unge kan opholde sig, blive samlet op af deres forældre, men også gerne i læ, så de på en kold bytur også kan værne sig mod kulden.
- Vi er klar til at investere
Hos Aalborg Kommune er det Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand i Job og Velfærd, der blandt andet står for trygheden blandt de unge mennesker.
- Vi tager natteravnenes bekymringer alvorligt. Det er en NGO, som vi sætter stor pris på, og som vi har et godt samarbejde med. Men jeg kan glæde natteravnene med, at vi faktisk har etableret de her safe zones. Ikke bare et sted, men faktisk to steder, både i Vesterå, men også på Vesterbro, hvor forældre og familie har mulighed for at hente deres børn efter gaden (Jonfru Ane Gade, red.), siger rådmanden.
Men det er stadig Natteravnenes indtryk, at der er meget tilbage at hente. Hvad kommer I til at gøre i forhold til at øge tryghedsfornemmelsen blandt de unge?
- Vi er klar til at investere i det, og det har vi gjort, og skulle det vise sig, at der er brug for at investere i det yderligere, så gør vi det gerne, for det er en enormt vigtig dagsorden for os som kommune.
Han nævner også, at der er sat termiske kameraer op ved Limfjorden, mobile toiletter, og at Safe House i gaden er sikret tilskud de næste tre år.
- Vi skal have en god følelse for tryghed, og det er selvfølgelig det, vi skal arbejde med. Det er det, vi forsøger, når vi er i dialog med de unge mennesker og borgerne. Så alle gode ideer er velkomne, og jeg lover, at vi vil omsætte det så godt, vi overhovedet kan, slutter Nuuradiin S. Hussein.