Tiltale: Forældre børstede børns tænder med flydende sæbe
Foto: undefined
Mandag sidder et forældrepar fra Aalborg Øst på anklagebænken i Retten i Aalborg. De er tiltalt for vold og ulovlig tvang mod deres to børn.
Anklagemyndigheden vil mandag forsøge at få et forældrepar fra Aalborg Øst dømt for vold og ulovlig tvang mod parrets to børn.
Sagen skal for Retten i Aalborg og i anklageskriftet fremgår det at den 32-årige mor og den 37-årige far er tiltalt for at have øvet vold mod henholdsvis deres datter og deres søn.
Kvinden er tiltalt for i februar i år at have revet sin datter i armen, skubbet hende, så hun slog sit hoved mod en køkkenlåge, sparket hende, så hun faldt og for at have slået hende over fingrene med flad hånd.
Den 37-årige mand er tiltalt for på et tidspunkt mellem december 2014 og januar 2015 at have øvet vold mod parrets søn ved at skubbe ham ind i væggen på familiens hjem. Derudover er han tiltalt for flere gange at have kastet drengen ind på sit værelse, så han ramte gulvet.
Parret er derudover tiltalt for i fællesskab at have fastholdt børnene og tvunget dem til at få børstet tænder med flydende sæbe.