Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tiltale: 46-årig forfulgte og chikanerede kvinde ved hjælp af GPS-sendere

Kvinden blev ifølge anklageskriftet udsat for voldsomme overgreb. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Manden er sigtet for omfattende fysisk og psykisk vold mod kvinden. Han har desuden truet med at slå hendes familie ihjel og afkrævet hende penge.

Der er tale om en helt usædvanlig sag om grov vold, chikane, psykisk vold og forfølgelse i månedsvis, når retten I Aalborg torsdag tager hul på en sag mod en 46-årig mand. 

Han er blandt andet tiltalt for systematisk at have overvåget og forfulgt kvinden ved hjælp af GPS-sendere. 

Anklageskriftet tæller blandt andet også en vanvittig episode i marts sidste år, hvor manden ifølge anklageskriftet chikanerede kvinden i bil og forsøgte at få hende til at køre galt. 

Den episode vender vi tilbage til.

Den 46-årige mand sidder i øjeblikket varetægtsfængslet. Fængslingen er kulminationen på mange måneders overgreb og chikane mod kvinden, som han ifølge anklageskriftet engang har været kæreste med.

Fulgte efter kvinden til politiet

En af anklageskriftets mange alvorlige episoder handler om, at han natten til 25. juni 2020 trængte ind på kvindens bopæl i Nibe. 

Her holdt han hende frihedsberøvet tre-fire timer i løbet af natten og udsatte hende for grov vold ved at kaste hende mod vægge og tage halsgreb på hende, så det ifølge anklageskriftet sortnede for hendes øjne. 

Under frihedsberøvelsen truede han hende også til at overføre 40.000 kroner under trusler om, at han ellers ville slå hendes familie ihjel.

Fulgte efter hen til politiet

Det fremgår af anklagerne, at manden i lange perioder har overvåget kvindens færden ved at sætte GPS-sendere på hendes bil. Blandt andet i perioden fra midt i april til 13. oktober 2021.

Denne dag besluttede kvinden at gå til politiet for at anmelde manden for en række forhold, men selv da fulgte han efter hende på vej til politiet. Det fik imidlertid ikke manden til at stoppe. 

Ifølge anklagerne fortsatte GPS-overvågningen blandt andet fra 30. oktober til 8. november og igen fra 26. november til 4. december 2021, ligesom politiet også mener, at manden overvågede kvinden med GPS tilbage i august-september 2020.

Bombarderede kvinden med beskeder

Oveni forfølgelsen har manden chikaneret og kontaktet kvinden et hav af gange, selv om politiet på et tidspunkt også forsøgte at stoppe ved at få udstedt et tilhold, så manden ikke på nogen måde måtte opsøge eller på anden vis kontakte kvinden. 

Det hjalp på ingen måde. 

Ifølge anklageskriftet har manden i perioden fra 14. november til 30. december 2021 foretaget opkald, sendt sms’er og lignende til kvinden intet mindre end 1.330 gange. Det svarer til op mod 30 beskeder I gennemsnit pr. dag – eller mere end en gang i timen i halvanden måned i træk.

Psykisk vold i halvandet år

Anklagerne mod manden tæller også et omfattende punkt, der handler om, at han systematisk har udsat kvinden for psykisk vold i en periode fra maj 2020 til oktober 2021.

Det er politiets opfattelse, at manden i den periode kontrollerede, hvilke hjemmesider kvinden var til stede på, overvågede hendes mobilkorrespondance og ville bestemme hvilke jobs, hun måtte tage. 

Det fremgår af anklageskriftet, at manden desuden truede med at ødelægge hendes karriere ved at sende videoer rundt af hende, ligesom manden truede med at begå selvmord, når han ikke kunne komme I kontakt med hende. Blandt andet ved at sende billeder af piller.

Det fremgår af anklageskriftet, at punktet om psykisk vold er - eller har været - til vurdering hos Statsadvokaten, og derfor er det endnu usikkert, om dette punkt fortsat er en del af anklageskriftet, når sagen kommer for retten.

Biljagt ved Aarhus

Som nævnt i indledningen omfatter anklageskriftet også en grov episode, hvor manden udsatte kvinden og andre trafikanter for fare. Det fandt sted 28. marts 2021, da kørte kvinden kørte i bil sammen med en anden på motorvejen omkring Hadsten. 

Pludselig kørte manden op på siden af dem og forsøgte i fuld fart at påkøre kvindens bil.

Omkring Tilst kørte manden ifølge anklagerne så tæt op bag kvindens bil, at de måtte undvige ud i nødsporet for at undgå at påkøre en tredje bil på motorvejen. 

Manden overhalede også på et tidspunkt højre om, kørte ind foran kvindens bil og bremsede hårdt op, ligesom det fremgår af anklageskriftet, at manden også under den vilde biljagt faktisk ramte den anden bil på et tidspunkt.

Den 46-årige mand sidder som nævnt varetægtsfængslet i sagen. Det fremgår ikke før sagens start, hvordan han forholder sig til anklagerne, men det ventes at komme frem som noget af det første, når retten efter planen tager hul på sagen torsdag morgen.

FOROMTALE AF RETSSAG

  • Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

  • De tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

  • Retsmødet for denne sag er fastsat til torsdag 21. april klokken 8.30-15.00 i Retten i Aalborg. Her vil de tiltalte samt eventuelle vidner blive indkaldt og afgive forklaring, hvorefter sagen vil blive afgjort.

Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere