Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tekst på gravsten undrer: Her er historien om en verdensmand

En gravsten på Almen Kirkegården i Aalborg centrum har undret forbipasserende i 17 år. På stenen står der: 'Og han var pisse ligeglad. Han havde ikke noget i restordre. Hakuna Matata'. Her er historien om en verdensmand.

Hakuna Matata.

Her er historien om den "pisse ligeglade" verdensmand. 

Det er en solskinsdag på Almen Kirkegården i Aalborg. Lyden fra en græstrimmer, der sørger for at holde græskanternes linjer skarpe, nærmer sig.

 

Mellem to grantræer står en høj gravsten.

Gravstedet ligner umiddelbart de andre gravsteder på kirkegården. Der er en rosenplante til venstre for stenen og fint grus foran.

'Hans Jørgen Stenild' står der på stenen. Og så datoerne.

  Foto: Michael Guldbrandt

Født den 16. marts 1948. Død 6. maj 2003.

Men her stopper lighederne med de mange hundreder af øvrige gravsteder. 

Da han døde vidste jeg efter et sekund, hvad der skulle stå på stenen

Mark Stenild, søn

 

Verdensmanden

Hans Jørgen Stenild var en verdensmand. Han var kendt i det aalborgensiske erhvervsliv. Og vellidt. 

- Han var en vinder, en fighter, en entreprenant verdensmand.

  Foto: Privat

To af Hans Jørgens i alt seks børn, Mathilde og Mark, sidder sammen i Mathildes lejlighed i København, da TV2 Nord snakker med dem. De andre søskende bor også i hovedstaden nu. 

Mathilde er 25 år og Mark er 32 år. Mathilde er Hans Jørgens yngste barn. 

- Jeg husker ham som verdens bedste far, siger Mathilde Stenild. 

- Ja, hun var den lille, forkælede møgunge, tilføjer Mark og griner. 

Deres far var direktør for Nordjyllands Bogtrykkeri. Blandt andet. For han var meget mere end det. Et kreativt fyrtårn.

- Jeg tror ikke, der var nogen i erhvervslivet i Aalborg, der ikke vidste, hvem han var, fortæller Mathilde Stenild og fortsætter med en historie om sin fars eftermæle blandt medarbejdere:

- Jeg fik engang en besked fra en, der har været i praktik ved far. Han skrev til mig for at fortælle, at han altid havde set op til far. Og at far havde givet ham startskuddet til hans egen karriere. 

Fra venstre: Allan Stenild, Mikkel Stenild, Alma (Allans datter), Mathilde Stenild og Mark Stenild. Billedet er taget på Palæ bar i København, hvor familien hvert år fejrer deres fars fødselsdag. Han kom altid her med Allan og Dennis, når han besøgte dem i København.

"Du kan kende en mand på hans bil"

- Jeg var fars lille pige. Han har aldrig skældt mig ud, fortæller Mathilde. 

Hver weekend kørte Hans Jørgen og datteren Mathilde til bageren efter morgenbrød. De stoppede altid ved de marker, hvor der gik heste, så Mathilde kunne hilse på dem. 

- Han var en rigtig farmand, der altid var med til ridning og fodbold.

  Foto: Privat

Mark husker, at faren havde en mere bestemt tilgang til opdragelsen af drengene i børneflokken. Familien bosatte sig i et stort hus i Støvring, så der var plads til alle seks børn. 

- Han var moderne. Han havde styr på tingene. Ray Ban-solbriller og Lacoste-tøj, siger Mark, der også husker sin far sige:

”Du kan altid kende en mand på hans bil". 

Underforstået at hvis bilen ikke var ren og nypudset, var ejeren det heller ikke. 

Hans Jørgen beskrives af børnene som meget kreativ, hvilket også afspejles på hans gravsten. Kreativiteten har han videregivet til børnene, der alle arbejder med film -og medieproduktion.

Hans Jørgen Stenild var også karnevalsdronning til Aalborg Karneval i 1992. 

 

Lægefejl tog livet af Hans Jørgen

Hans Jørgen Stenild døde af en lægefejl på sygehuset. Han havde fået en infektion i benet. Infektionen krævede en standardindlæggelse. 

Han blev medicinsk fejlbehandlet under indlæggelsen og blev tilsluttet en respirator. 

-  De fortæller så, at de ikke kan redde ham, og at de vil slukke for respiratoren. Vi forstod ikke noget som helst, fortæller Mathilde Stenild, der var 8 år på det tidspunkt. 

- Det var lidt pludseligt. Det var ikke, det vi havde regnet med. Han var jo ikke syg af kræft eller havde anden sygdom. 

Kort før Hans Jørgens død ringede han til sin ældste søn, Dennis. Han bad Dennis huske ordene, der i dag står på hans gravsten.

Hakuna Matata

Hans Jørgen Stenild

- og han var pisse ligeglad. 

Han havde ikke noget i restordre.

Hakuna Matata.

  Foto: Michael Guldbrandt

Det er ordene på Dennis', Allans, Marias, Marks, Mikkels og Mathilde fars gravsten. Det var et af Hans Jørgens ønsker til sin begravelse. 

Men Hans Jørgen var ikke pisse ligeglad. Tværtimod. Men han forstod at holde hovedet koldt op til deadlines.

- Han kunne finde ro i at være pisse ligeglad, så andre fandt ro og vidste, at det hele nok skulle gå, fortæller Allan Stenild.

Det er forresten en bautasten. Ligesom dem Obelix løfter rundt på sammen med Asterix. Det var et andet ønske. 

Hans Jørgen fortalte ofte røverhistorier inden sengetid. Det husker sønnen Mark. 

- Han sagde, at han var færdig med damer og havde oplevet alt. Han havde prøvet det hele og følte ikke, at han manglede noget.

Efter historierne husker Mark, at faren sommetider nævnte sine ønsker til sin egen begravelse. 

- Da han døde, vidste jeg efter et sekund, hvad der skulle stå på stenen. Hakuna Matata har altid været hans livsmotto, fortæller Mark. 

Der skulle også være hvide roser til begravelsen. Og 'Don't Cry for Me Argentina' skulle spilles i kirken. Alle ønskerne blev opfyldt. 

Hvad med restordren?

- Han, om nogen, havde ikke noget i restordre - han har altid leveret, både til tiden, og ofte meget mere, end man kunne forlange. Så da han desværre gik bort, alt for tidligt, havde han styr på det - der var ikke noget at komme efter. Alt var leveret. Det eneste han reelt manglede, var at nå at leve livet, siger Hans Jørgens næstældste søn Allan.

- Folk der kender ham tænker ’ja selvfølgelig’. Det passer godt til ham. Det kunne ikke være anderledes, fortæller Mathilde Stenild. 

Sønnen Allan og Allans datter ved gravstedet i Aalborg.

Flere af Hans Jørgens børn har en tatovering med livsmottoet 'Hakuna Matata'. Det er Swahili og betyder 'ingen bekymringer'. 

- Vi lever efter hakuna matata alle sammen. Det er vores familiemotto nu. Det skriver vi mange steder og bruger i mange sammenhænge, siger Mathilde og fortsætter:

- Det betyder mere end det plejer. Det er en del af vores familie.

- Han levede et hårdt liv, hvor han knoklede røven ud af bukserne for at lykkedes. Og til trods for at bølgerne ofte gik højt, formåede han at navigere stille og roligt igennem orkanen - helt ind i øjet, hvor han fik roen til at sænke sig. Han mødte alle som en med et solidt håndtryk, hjertevarme knus og et glimt i øjet, der gav dig tro på at det hele nok skulle gå, afslutter Allen Stenild.


Mand fra Hjørring arbejdede som pædagog: Nu har han solgt Danmarks største hjemmeside

Foto: Manuel Bruque/EPA/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Danmarks største cykelsite, der startede i Nordjylland, er købt af Ekstra Bladet.

Adressen er formelt set stadig Åsvinget 5, 9800 Hjørring, men fremover er det Rådhuspladsen, der ejer Danmarks største hjemmeside for cykelsport.

Nyhedssitet Feltet.dk er netop blevet opkøbt af Ekstra Bladet.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi længe har haft et godt øje til Feltet.dk, da de har en utrolig stærk position. Vi vil være førende på cykelområdet og sport generelt, så jeg er utrolig stolt over at kunne byde dem velkommen i Ekstra Bladet-familien, siger kommerciel direktør, Anders Borup til eb.dk.

Det er Jesper Johannesen fra Hjørring, der stiftede og siden har været direktør for projektet, som startede i marts 2003.

- Jeg er pavestolt over, at Ekstra Bladet som Danmark største digitale medie finder det attraktivt at købe Feltet.dk og videreføre mit livsværk, lyder det fra vendelboen.

Han gik først fuldtid på sit 'livsværk' i 2007.

Arbejdede i børnehave

Faktisk arbejdede Jesper Johannesen i en børnehave i Vodskov i 2007, men alligevel kunne han ikke lade være med at tjekke sit con amore-projekt i middagspausen.

Siden blev det frivillige cykelentusiasters lod at bidrage. Således var mange af Feltet.dks første 'journalister' deres mest aktive brugere i debatforummerne på siden.

Sitet var i mange år drevet på frivillighed, hvor en række af de mest aktive på debatforummet begyndte at bidrage til nyhedsflowet. 

- Det har været en kæmpe rejse. På vores 20 års fødselsdag tjekkede jeg lige, hvor mange artikler vi havde i nyhedssystemet. 141.709. Det giver over 7000 artikler om året i snit, har han tidligere udtalt, da sitet fyldte 20 år.

På hjemmesiden lyder det, at den er for alle cykelfans samt tidligere og nuværende cykelryttere.

Fremover kommer den, ligesom andre specialsites som Bold.dk og Holder.dk, under EB-fanerne, men fortsætter som selvstændigt medie.


Over 60 døde grise: - Det er ens værste mareridt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskab og dyrlæger arbejder på højtryk for at redde grisene ud af en grisetransport, der tidligt mandag morgen væltede i det glatte føre.

Det er voldsomme scener, Ole Stærk Nicolajsen arbejder i mandag morgen. 

Han er som dyrlæge blevet kaldt ud for at hjælpe, vurdere og aflive grise, der er væltet med en lastbil tidligt mandag morgen mellem Villerslev og Koldby i Thy. 

- Det er ens værste mareridt, der pludselig kommer til live. Man har jo hørt om staldbrande og væltede grisetransport. Men det er jo noget, man håber, ikke kommer til at ske, siger han til TV MIDTVEST. 

Der var 202 grise i alt i den væltede grisetransport. TV MIDTVESTs reporter på stedet fortæller, at der ligger mindst 60 døde grise og farver den hvide sne på jorden rød. Resten er kørt til slagtning. 

Det er første gang, at Ole Stærk Nicolajsen står med sådan en opgave. 

- Det er en meget overvælgende oplevelse. Det er ikke noget, mange har oplevet før, så erfaring må vi lave, mens vi kører og finder ud af, hvordan får vi grisene ud. Man ved ikke, hvad man finder, når man åbner, siger han. 

Stod i tre lag

Grisetransporten væltede omkring klokken 4.45, og siden har beredskabet arbejdet på højtryk for at få grisene ud. 

Grisene har stået på stålplader i tre lag, der nu ligger på siden. Det besværliggør arbejdet, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Rasmus Ewaldsen. 

- Det er en vanskelig indsats, fordi det er en grisetansport, der ligger på siden med over 200 grise i tre lag. De skal hjælpes ud på en eller anden måde. Blandt andet gennem taget, siger han.

Beredskabet har skåret hul i taget og åbnet låger i bunden for at få adgang til to ud af tre lag. Det midterste lag er morgenen igennem blevet beskrevet som det vanskeligste. Men det er nu lykkedes at få alle grise ud. 

Julia Krems, der er vagthavende hos Beredskabsstyrelsen, er også på stedet og fortæller, at de både har trukket døde og levende grise ud.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er nogen særlig spændende opgave det her. Det er mange døde dyr, og det er aldrig interessant at arbejde med, siger hun til TV MIDTVEST. 

Hun har 22 værnepligtige med på opgaven, som utvivlsomt kan være voldsomt for nogle af dem.

- Når vi kommer hjem herfra, tager vi en god snak med de værnepligtige, hvor vi har noget kollegastøtte med, siger Julia Krems.

Seneste melding er, at arbejdet med at bjærge grisetransporten begynder klokken 11.00.


Efter lang nedlukning: Nu er ikonisk spillested reddet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tvang en støjklage Café 1000Fryd til at lukke. Men nu kan stedet se fremad med ro i maven. Finansieringen af ombygningen er nemlig kommet i hus.

Siden november sidste år har det ikoniske Café 1000Fryd været noget mere stille end normalt. En støjklage betød nemlig, at stedet var nødt til at lukke ned. Det stod hurtigt klart, at det ville kræve en større ombygning at få lov til at køre videre, og at regningen for det projekt lå hos 1000Fryd.

Så i mere end et år har de kæmpet for at skrabe pengene i hus - og nu er det lykkes.

- Det giver utrolig meget ro i maven, at vi har samlet pengene ind. Nu kan vi fokusere alle kræfter på at blive færdige med ombygningen og komme op at køre igen, siger bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

Og hvis alt går efter planen, så er den første koncert i den nye sal allerede til februar. 1000Fryd gik nemlig i gang med ombygningen allerede i efteråret - altså inden det var sikkert, hvor pengene præcist skulle komme fra.

- Det var en stor risiko, vi tog, og lidt et kamikazeprojekt, at gå i gang før pengene egentlig var der. Men vi følte, vi var nødt til at handle hurtigt, hvis ikke stedet skulle risikere at smuldre, siger Troels Højgaard Sørensen.

Café 1000Fryd er ekstremt afhængige af frivillige kræfter og frygten var, at mange af de kræfter kunne forsvinde, hvis spillestedet lå dødt for længe, forklarer bestyren.

- Hvis vi ventede med at gå i gang med ombygningen, til pengene var der, kunne mange af de mennesker, som får det her sted til at fungere, være rykket videre til andre ting, og så ville det blive svært at få stedet op at køre igen, selv med de fysiske rammer på plads.

Kæmpe opbakning

Det har krævet hårdt arbejde, de rigtige kompetencer og en stor portion velvilje at skrabe de mere end to millioner sammen, som ombygningen koster.

En stor del af pengene kommer fra salg af merchandise, private donationer og overskud fra støttearrangementer og koncerter, hvor bands og steder har bidraget til indsamlingen. For Troels Højgaard Sørensen, siger det rigtig meget om stedets betydning.

- Der er så mange mennesker, der har sørget for, at vi nu er i mål. Så mange, som har hjulpet. Og det viser virkelig, den kærlighed, der er til det her sted. Både i Aalborg, men også i hele Nordjylland og Danmark, siger Troels Højgaard Sørensen, som hele vejen igennem har været overbevist om, at det nok skulle lykkes at finde midlerne til at redde 1000Fryd. Spørgsmålet for ham var mere, hvornår det ville ske.

- Jeg har aldrig tvivlet på, at den her dag ville komme. Men om det kom til at tage et, to eller tre år, det har jeg ikke anet. Så at det er gået så hurtigt, det er helt fantastisk.

Burde ligge i Berlin

Siden lukningen i november sidste år, har en del af 1000Fryd ligget i en form for dvale. Der har stadig været mennesker, men det har på ingen måde været den kreative legeplads for voksne, som stedet ellers er kendt som. Og for Troels Højgaard Sørensen, der som den eneste arbejde fuld tid på stedet, har det været hårdt at bevidne.

Derfor glæder han sig også vildt til, at spillestedet kan åbne igen og udfylde den rolle i Aalborgs kulturliv, som han mener, det gør.

- Jeg plejer jo lidt at sige, at 1000Fryd er det sted, der gør Aalborg til en større by, end den er. Det burde ligge inde midt i Berlin, men det ligger her i bette Aalborg, og det er ulig noget andet. Der er så meget, der udspringer herfra, og jeg kan ikke forestille mig byen uden.


Nordvestjyder stiller spørgsmålstegn ved e-Boks efter besked fra Alles Lægehus

Foto: Privat/screenshot/Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Rita og Preben Toft har svært ved at forstå, hvordan en besked er dukket op i e-Boks. E-Boks forklarer, at tjenesten kun må bruges til beskeder, der er sendt med samtykke.

Et spørgsmål går igen, når ægteparret Rita og Preben Toft fra Mors indtager morgenkaffen denne weekend.

Spørgsmålet bliver rejst efter, Preben Toft fredag og lørdag ad to omgange fik besked om, at hans navn, adresse, telefonnummer og CPR-nummer kan være lækket, efter Alles Lægehus blev hacket sidste år, som DR tidligere har beskrevet.

Blandt de to breve, som TV MIDTVEST har set, var det ene ifølge e-Boks fra afsenderen "Din arbejdsgiver".

- Vi troede, det var en lønforhøjelse - det var det ikke, konstaterer Rita Toft med et lille grin.

Det er dog ikke udsigten til en mulig lønforhøjelse, der har fået parret til at række ud til TV MIDTVEST. Det er i stedet det faktum, at brevet overhovedet er nået frem.

Preben Toft har nemlig aldrig været tilknyttet det udskældte lægehus. Det bekræfter oplysninger fra Sundhed.dk, som parret har delt med TV MIDTVEST.

- Hvordan fanden kan de (Alles Lægehus, red.) sende et brev i e-Boks?, lyder det fra Rita Toft.

Flere stiller spørgsmål

Morsingboerne er langt fra de eneste, der har fået besked fra Alles Lægehus, selvom de ikke har været knyttet til lægehusets klinikker, som blandt andet findes i Holstebro, Thyborøn og Thisted.

I kommentarsporet på et Facebook-opslag, som TV MIDTVEST lørdag lavede om databruddet, skriver flere midt- og vestjyder, at de har fået besked fra Alle Lægehus, selvom de ikke har været patient hos lægehuset.

Her undrer flere sig over, at Alles Lægehus har kontaktet dem via e-Boks, når de ikke er tilknyttet Alles Lægehus.

- Jeg har svært ved at se, e-Boks kan være sikkert, når Alles Lægehus kan sende brev til min mand to gange, uden han har været patient hos dem, siger hun.

Poul Toft undrer sig over beskeden fra Alles Lægehus, når han ikke har været patient hos lægehuset. Foto: (Privatfoto)

E-Boks: Det er afsenders ansvar

På sin hjemmeside lover e-Boks, at tjenesten er en "sikker" måde for virksomheder at kommunikere med kunderne på.

Det har Rita Toft og hendes mand svært ved at forstå, efter de to beskeder fra Alles Lægehus er dukket op i e-Boks.

 - Vi har snakket meget om det, forsikrer hun.

TV MIDTVEST har søndag været i kontakt med e-Boks, der afviser, at der ikke er styr på sikkerheden.

I et skriftligt svar lyder det, at e-Boks kun må bruges til at kontakte borgere, hvis borgerne har givet samtykke til det.

- Afsenderen bærer ansvaret for indholdet og for at have det nødvendige grundlag for at sende til den pågældende modtager. 

- Hvis en borger er uforstående overfor at have modtaget post fra en virksomhed, opfordrer vi borgeren til at kontakte virksomheden i dette tilfælde Alles Lægehus – for en nærmere afklaring, skriver e-Boks.

Per Toft har fået et brev som dette fra Alles Lægehus.

Hverken navn, adresse eller CPR-nummer optræder i de beskeder, som Preben Toft har fået fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Alligevel viser det sig, at lægehuset har været bekendt med nogle af de personoplysninger.

E-Boks oplyser til TV MIDTVEST, at det kun er muligt for virksomheder at skrive til en borger/kunde via e-Boks, hvis virksomheden er i besiddelse af personens CPR-nummer eller en kombination som navn og adresse.

- Det er dog en forudsætning, at kunden har givet samtykke til at modtage breve i e-Boks på baggrund af adresseoplysninger, understreger e-Boks.

Har fulgt retningslinjer

TV MIDTVEST har søndag forsøgt at få en kommentar fra Alles Lægehus. Det har ikke været muligt.

Til DR skriver Alles Lægehus i et skriftligt svar, at man har handlet proaktivt og informeret Datatilsynet og politiet om databruddet.

- Vi har fulgt råd og retningslinjer samt lagt vægt på ønsker til vores egen ageren fra myndighedernes side, lyder det i svaret.

E-Boks oplyser på dets hjemmeside, at der hvert år bliver sendt 559 millioner dokumenter gennem tjenesten.


Nordjysk by hopper sammen på vægten for en bedre livsstil

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen

Mange vil gerne tabe sig i det nye år, og det er der nu en anderledes mulighed for i Sæby. Her kan borgerne nemlig melde sig til projektet ”Sæby hopper på vægten 2025”.

Deltager man, får man gratis træning i byens mange sportsfaciliteter, og så er der præmier til dem, der taber sig mest på de to måneder projektet løber.

Jette Johansen er en af dem der har valgt at melde sig til i Sæby Svømmebad.

- Jeg synes, jeg kan mærke det på alderen og vægten, så jeg trænger også lige til at blive kickstartet her i 2025, siger hun.

Handler ikke kun om at tabe sig

Konkurrencen handler ikke kun om at taber sig, men også om at ændre livsstil.

- Vi har lavet en lukket facebookgruppe, hvor jeg deler opskrifter på sund mad og sunde kostråd. Så vi håber, folk bliver sundere, siger Joan Burmeister, der er personlig træner og livredder i Sæby Svømmebad.

Man kan melde sig til som enkeltperson eller som hold. Samtidig deltager man i en konkurrence, hvor det hold, der taber sig mest, vinder 3000 kroner, og den person, der taber sig mest, vinder 1500 kroner.

Mange slankekure har dog den fejl, at folk tager på igen når kuren er slut. Men netop det, at det handler om at ændre livsstil, kan betyde en forskel for deltagerne i ”Sæby hopper på vægten 2025”.

- Sidste år var det ”Fiskedellerne”, der vandt. Siden da har de kun taget et kilo på tilsammen. De vandt sidste år, hvor de havde tabt rigtig mange kilo. Det har de bibeholdt, og de kommer stadigvæk herop og dyrker motion, siger Joan Burmeister.

Vil give rabat til deltagerne

Selv om Jette Johansen ikke regner med at vinde konkurrencen, håber hun på en anden gevinst, fordi hun er indehaver af en tøjbutikken Fru B, der sælger tøj til kvinder.

- Vi kommer til at give rabatter til dem, der har deltaget i ”Sæby på vægten 2025”, hvis de mangler nyt tøj. Og det gør vi forhåbentlig alle sammen efter de her par måneder, siger Jette Johansen.

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen. Skulle man bo i Sæby, eller i nærheden, kan man stadig nå at melde sig til, da de også mandag vejer nye deltagere ind.