- Tre år er ikke lang tid til at omstille sig i så stort et omfang. Løsningen for fiskeriet er simpelthen ikke på plads endnu, siger Iva Ridjan Skov, der er lektor på Aalborg Universitet.

Den politiske beslutning om at indføre en dieselafgift, som rammer fiskeriet blev taget i 2022, men ifølge lektoren, der er ekspert i blandt andet transportsektoren og Power-to-X, har fiskeriet ikke skiftet dieselolie ud med et grønnere alternativ, fordi der ganske enkelt ikke er et endnu.

Alternativer findes, men er ikke i produktion i Danmark endnu. Løsningen kan være metanol, der er et alternativt brændstof, som kan produceres gennem Power-to-X-anlæg.

- Vi har kigget på metanol som alternativ. Men den nuværende produktion af brændstoffet er ikke høj i Danmark eller resten af Europa for den sags skyld, siger Iva Ridjan Skov.

Er el det nye sort?

Store dele af transportsektoren er begyndt at bruge el som drivmiddel, men det er ikke den optimale løsning for fiskefartøjer, der sejler langt og i flere døgn ad gangen.

Kystfiskeriet kan muligvis elektrificeres, da de ikke nødvendigvis sejler så langt ud for at fange fisk, mener Iva Ridjan Skov, som påpeger, at størstedelen af det danske fiskeri ikke kan fungere med elmotorer.

- Det er nødvendigt, at vi finder en løsning og ikke bare glemmer fiskeriet, for det er vigtigt at holde erhvervet i gang. Det betyder meget for Danmark, siger hun.

Håbefuld for fremtiden

Lektoren fra Aalborg Universitet er positiv over indførelsen af CO2-afgiften, men erkender, at processen er gået for hurtigt.

- Jeg forstår fiskernes frustration, for de står uden grønne alternativer. De har ikke mulighed for at gøre noget, og der har ikke været nok støtte til at få omstillingen i gang for dem, der er påvirket af afgiften, siger Iva Ridjan Skov.

Hun håber, at man hurtigst muligt kommer i gang med produktionen af metanol, og at de danske fiskekuttere sejler på det nye brændstof inden 2030.

- Vi skal i gang, så vi har mulighed for at omstille vores transport, når vi når et punkt, hvor elektrificering ikke er nok, fortæller hun.

- Det er en atypisk sag.

Sådan lyder det fra politikommissær Niels Kristensen om den døde kvinde, der blev fundet i på Erik Mikkelsens mark i Istrup i Thy.

Politiet har endnu ikke opklaret mysteriet om, hvem hun er, eller hvordan hun endte på marken. 

Politikommissær Niels Kristensen kan dog tilføje oplysninger til kvindens hår.

- Hun har mørkt, gråsprængt hår, fortæller han og tilføjer:

- Det er mellemlangt.

Kvindens signalement har været sparsomt, men det er ikke, fordi politiet ikke vil ud med informationer om hende. 

- Hun har ikke haft nogle personlige ejendele på sig, så det gør det svært, fortæller politikommissæren, der fortæller, at man har ledt efter efterladte genstande i nærområdet uden held.

Politiet er nu i gang med at udarbejde en DNA-profil, som kan sendes ud til samarbejdspartnere i ind- og udland.

Hjælp til selvhjælp.

Det er filosofien bag de 41 gruskasser, Vejdirektoratet som et forsøg har sat op ved motorvejsafkørsler i hele landet.

Tanken er, at grusblandingen i kasserne kan hjælpe lastbiler, der sætter sig fast på frakørselsramperne, når temperaturen når under frysepunktet.

Fire af dem er placeret i Nordjylland ved frakørslerne ved Øster Uttrup Vej og ved Aalborg Øst.

Men der skal flere til, lyder det fra direktør hos Vendelbo Spedition i Hjørring, Jesper Bundgaard Madsen, der har 50 lastbiler, der både kører i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

- Hvis jeg skulle være rigtig krakilsk, så skulle det være på alle motorvejsafkørsler. Jeg sidder i Hjørring C. Og der er der problemer hver gang, der er is og sne, siger han og fortsætter:

- Kommer du sydfra og skal dreje mod Hjørring C, så bliver der kø til motorvejen, fordi afkørslen går en lille smule opad og drejer 180 grader. Der er mange, der går i stå og ikke kan komme videre. Der kunne være skønt med en gruskasse.

Flere kan sættes op

Vejdirektoratet betegner selv tiltaget som et forsøg og understreger, at det er et supplement.

- Vi er opmærksomme på, at tiltaget ikke løser alle udfordringer - men vi håber, det kan gøre en lille forskel og være en effektiv løsning i nogle situationer. Vi kører selvfølgelig stadig ud og rydder ramper. Tiltaget er udelukkende et supplement til den normale snerydning, siger Tania Udengaard Sørensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Hvorfor har I placeret gruskasserne ved Aalborg Øst og Øster Uttrup Vej?

- Vi har lavet en sortering ud fra hældningen på ramperne og mængden af trafik, siger Tania Udengaard Sørensen og fortsætter:

- Så evaluerer vi på det efter vinteren og finder ud af, om der er flere, der skal sættes op. Hvis det viser sig at være en succes, er tanken at rulle det ud på nogle flere ramper.

Jesper Bundgaard Madsen peger dog på en helt anden måde at løse udfordringerne på, når det kommer til vinterkørslen med de tunge køretøjer. Nemlig strengere regler for vinterdæk og dækmønster.

- Ideen med gruskasserne er god nok, men den ændrer ikke på det faktum, at når det er frost og snevejr, så skal der vinterdæk på lastbilerne, slutter han.

Pengene er sikret, men om bådene igen i år kan sejle til og fra havnene i Gjøl, Attrup og Haverslev, er endnu ikke afklaret.

Torsdag blev der nemlig afsat yderligere 2,5 millioner kroner til oprensning af sejlrenderne ved de tre havne på et møde i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune.

Hvert forår har Jammerbugt Kommune gravet sejlrenden fri for det sand, strømmen har flyttet rundt i løbet af vinteren. Sandet bliver klappet et andet sted i fjorden, hvilket kræver en klappetilladelse fra Miljøstyrelsen.

Dyrere end tidligere

Og allerede nu skaber en manglende klappetilladelse problemer ved en af de tre havne. Nemlig på Gjøl, hvor tilladelsen udløb ved udgangen af 2024. På havnene i Haverslev og i Attrup gælder tilladelserne nogle måneder endnu.

TV2 Nord har tidligere kunnet fortælle, hvordan den usikre situation ved Gjøl Havn skabte bekymring.

- Der er selvfølgelig vand i sejlrenden, men under overfladen er der knap en meters dybde, og det betyder, at almindelige sejlbåde, som typisk stikker mellem halvanden og to meter dybt, ikke kan komme ind og ud af Gjøl Havn, sagde Camilla Andersen, formand for Gjøl Sejlklub til TV2 Nord i december 2024.

Ændrede regler for oprensning har gjort processen omkring oprensning mere kompliceret og dyrere end tidligere år. Hidtil har en oprensning af sejlrenden kostet 400.000 kroner per havn, men den udgift forventes at stige.

Derfor besluttede Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse torsdag at gennemføre en tillægsbevilling på 2,5 millioner kroner.

Udfordringen ved klapning og årsagen til, at det kræver en miljøtilladelse, er, at havbundsmaterialet kan være forurenet med tungmetaller og andre miljøfarlige forurenende stoffer.

Nogle af de stoffer er forbudt at anvende i dag, men ligger på havbunden fra tidligere år. Særligt havbundsmaterialet i havne er i risiko for forurening, og når det graves op og flyttes, skaber det et midlertidigt øget iltforbrug i området, hvor sandet dumpes.

- Det er fint, at man fra Miljøstyrelsens side er blevet mere restriktiv med, hvad der lægges tilbage ud i Limfjorden. Sedimentet fra sejlrenderne i alle tre Limfjordshavne i Jammerbugt Kommune får dog karakteren 'ren' og det burde derfor ikke være så svært at finde placeringer til det, siger Lisbet Emmery (S), der er næstformand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse.

Hvad så nu?

Da klappetilladelsen endnu ikke er udløbet for Haverslev og Attrup er forårets oprensning i gang, og det er derfor muligt for skibe at komme til og fra havene uden risiko for at støde på grund.

Anderledes ser det dog ud ved havnen i Gjøl. Her arbejdes der på alternative oprensningsmetoder, så skibene også her kan komme til og fra. Kommunalbestyrelsen forventer derfor, at en del af de afsatte millioner skal bruges til ekstraomkostningerne ved oprensningen i Gjøl Havn.

De resterende penge står klar på kontoen, hvis de nye klappetilladelser falder på plads.

Det er en drømmestilling.

Sådan omtaler 37-årige Mette Stadel Grosen fra Arden sit nye job. Et job, hun er den første, der nogensinde har haft i Mariagerfjord Kommune.

Hun har ellers prøvet lidt af hvert. Først blev hun uddannet landmand, og så har hun læst filosofi med bæredygtighed som tema. Det er da også sidstnævnte, som hun nu hver dag får løn for at arbejde med.

Hun er nemlig Mariagerfjord Kommunes første genbrugsspotter.

Men hvad er det?

- Det er en, som flytter ting opad i affalds-hierarkiet, siger Mette Stadel Grosen.

Se indslaget, hvor vi besøger Hobro Genbrugsstation og Mette Stadel Grosen her:

Finder 'guld' blandt affald

Mange af os kører nemlig på genbrugsstationen med andet end pap og haveaffald. Der bliver ofte afleveret ting, som stadig fungerer, og som kan komme andre til gode.

Og det er det 'guld', Mette Stadel Grosen er ansat til at finde og sørge for, kommer ud i Mariagerfjord Kommunes genbrugsbutik og social ansvarlige fællesskab, Resursen, hvor det kan få nyt liv - og et nyt hjem.

Faktisk bliver der afleveret omkring 3,5 tons genstande hver uge i det område på Hobro Genbrugsstation, hvor folk kan stille de ting, andre måske kan bruge. Og det er kun i Hobro. Derudover bliver der indleveret et tons tøj.

- Jeg vil gerne, at så meget som muligt får nyt liv, og på den måde bliver tingenes levetid også længere, i stedet for vi hele tiden fokuserer på at købe nyt, siger Mette Stadel Grosen.

Bedre samarbejde

Mette Stadel Grosen skal dog ikke kun vurdere de genstande, folk stiller i de dertil indrettede containere på Hobro Genbrugsstation, prissætte dem og stille dem ud i Resursen. Hun skal også være bindeled mellem Resursen og kommunens fire andre genbrugsstationer.

- Tidligere var det de ansatte ude på genbrugsstationerne, som fandt ting til Resursen, som de troede, vi kunne bruge, men de ved jo ikke, hvad vi kan sælge. Vi kan derfor mærke, at samarbejdet allerede er blevet meget bedre, efter Mette er kommet til, siger Kirstin Bjørnbak Kjær, afdelingsleder i Resursen.

Hver mandag besøger Mette Stadel Grosen de andre genbrugsstationer. Udover at finde ting til Resursen, skal hun også styre projekter og initiativer, så flere ting ender til genbrug frem for genanvendelse.

- Vi kan allerede mærke, at Mette har sørget for at færre ting smides direkte ud, siger Kirstin Bjørnbak Kjær.

- Det er en drømmestilling at være med til at gøre en forskel for klimaet. Det at gøre noget konkret, hvor jeg hver dag kan se, at jeg flytter ting fra affald til butikken, hvor det får en chance for nyt liv, det betyder noget for mig, siger Mette Stadel Grosen.

Socialt fællesskab

Resursen er en velbesøgt genbrugsbutik, der holder til direkte på Hobro Genbrugsstation. Ifølge afdelingsleder Kirstin Bjørnbak Kjær er det for ikke at være i konkurrence med organisationer som Røde Kors og Blå Kors, at genbrugsbutikken tager penge for tingene, selvom folk afleverer det helt gratis på genbrugsstationerne.

Pengene bidrager blandt andet til Mette Stadel Grosens stilling, men også til det sociale arbejde, der sker hos Resursen, hvor folk på kanten af arbejdsmarkedet også har en plads.

- I det helt store klimaregnskab, rykker det ikke så meget med en genbrugsspotter, men det rykker noget i vores bevidsthed, siger Kirstin Bjørnbak Kjær.

'Jeg har reddet mange ting'

Selvom jobbet som genbrugsspotter er noget helt andet, end et job som landmand, så mener Mette Stadel Grosen, hun er landet det helt rigtige sted.

- Det er sjovt og spændende, og fedt at gå på arbejde og have det sjovt, samtidig med at jeg kommer hjem og har haft en god dag, hvor jeg har reddet mange ting, siger Mette Stadel Grosen.

I alt var der 48 ansøgere til stillingen som genbrugsspotter.