Jammerbugt Kommune ejer tre strandkiosker med tilhørende toiletbygninger ved strandene ved Grønhøj, Saltum og Rødhus.

Men nye retningslinjer kan gøre det svært - ja hvis ikke umuligt - at drive en fornuftig forretning. Det mener i hvert fald Louise Mackenhauer, der sammen med manden Rasmus, driver Rødhus Café & Isbar. Men det er endnu usikkert, om strandkiosken overhovedet vil åbne i år.

- Enten skal vi afvikle, eller også skal vi åbne. Det afhænger af, hvad vi ender med at få lov til, fortæller Louise Mackenhauer til TV2 Nord.

Pavillon er afgørende for overlevelse

Det er to af de nye retningslinjer, der besværliggør det at drive strandcaféen i Rødhus. Det ene er, at der blot må afholdes tre større musikarrangementer om året, som man skal søge om lov til fire uger i forvejen. Den anden hæmsko er, at man skal søge om tilladelse ved Kystdirektoratet for at slå en pavillon op foran caféen for at skærme gæster fra regn og vind. Og hvis man må, er det blot i seks uger.

Og det er særligt spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet kan stille en pavillon op, der er afgørende for parret.

- Vi har haft pavillon oppe i 2024, og der kunne vi se, at det gjorde noget ved vores omsætning i forhold til året før, forklarer Louise og uddyber:

- Omsætningen uden pavillon er simpelthen så dårlig, at de gode dage ikke opvejer de dårlige. Det er den, der sikrer, at vi ikke skal have penge med på arbejde de dårlige dage. Så for os er det et spørgsmål om, at hvis ikke vi kan få lov til at sætte pavillon op, så lukker vi.

Tidligere har de i caféen haft seks musikarrangementer - et hver fredag i højsæsonen. Og det ærger Louise Mackenhauer sig også over ikke kan ske nu, uden man skal søge om tilladelse og bruge én af tre mulige tidspunkter. Dog siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Niels Christian Hem (V), således til TV2 Nord:

- Bogmesser, vinsmagning og markedsdage må de gerne holde. De skal bare holde sig inden for støjgrænserne; og de tillader eksempelvis, at man kan spille med akustisk guitar.

Opgraderet alkoholbevilling

Louise og Rasmus Mackenhauer brænder for at drive strandkiosken i Rødhus, som de forpagter. Og de håber inderligt, at de kan få det til at gå op igen i år.

- Vi har jo også mange unge mennesker, der gerne vil fortsætte arbejdet. Der er også mange af sommerhusejerne, der giver udtryk for, at der ikke er noget, de hellere vil have end den lokale strandkiosk.

Og derfor er det da også et plus, at alkoholbevillingen er opgraderet. Kun én ting er afgørende for, om Rødhus Café og Isbar kan åbne. Og det er tilladelsen til pavillonen.

Kommunen er ejer af strandkiosken, hvorfor det også er den, der skal søge Kystdirektoratet om lov til, at strandkiosken i Rødhus kan opstille pavillon.

- Vi forholder os positivt til det. Det må give bedre potentiale for at drive en forretning, og det har været mit mål. Vi er erhvervsvenlige, og det synes jeg, det er et udtryk for, når vi søger Kystdirektoratet om dispensation, siger Niels Christian Hem.

Der er dog én ting, der stadig bekymrer Louise Mackenhauer. Det er behandlingstiden. For hvis ikke dispensationen gives inden påske, er det ikke sikkert, de åbner butikken.

- Vi kan ikke drive en forretning uden, siger hun.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Kystdirektoratet.

Fra i dag er det en anelse dyrere, når man skal rejse med tog eller bus med Nordjyllands Trafikselskab.

Det er både priserne på rejser med rejsekort, enkeltbilletter og penderkort på udvalgte afstande, der stiger. Rejser man med rejsekort, er det over hele linjen, der er en smule prisstigning, men der stadig mængderabat. Enkeltbilletterne stiger, hvis man rejser mellem 6-11 zoner, og prisen på pendlerkort stiger, hvis man har kort til 2-11 zoner.

Priserne stiger hvert år i januar for passagerer med bus og tog. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastlagt en grænse for hvor meget, priserne må stige. Loftet ligger på 1,9 procent.

Herunder kan du se taksterne, der har været gældende i 2024 og frem til i dag.

Et bidelegetøj bliver lagt på snuden, og Thor venter lydigt på, at han får lov til at hapse den med munden.

Politihunden Thor er i gang med at lege med sin hundefører Karsten Hav. Det foregår i Karsten Havs have ved hjemmet, hvor Thor bor sammen med Karsten Hav og familien.

For selv om Thor er en arbejdshund, et redskab og et magtmiddel, der kan bruges mod forbrydere, så er han også en familiehund, en makker og en bedste ven.

- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, han var min bedste ven. Jeg er sammen med ham hele døgnet. Han er med, når jeg er på arbejde, han er med, når jeg har fri, fortæller Karsten Hav.

Du kan se programmet ”Thor – Danmarks bedste politihund” her. Artiklen fortsætter under videoen.

Tilliden er altafgørende

Karsten Hav har haft schæferen Thor, siden han var en lille hvalp, og trænet ham op til at være den politihund, han er i dag - Danmarks bedste politihund.

I de seneste otte år har Thor desuden fungeret som gruppe 1-hund, som er de bedste tjenestehunde i Danmark.

Og Karsten Hav er ikke i tvivl. Det er det stærke tillidsbånd mellem ham og Thor, der gør, at de to er nået så langt, som de er.

- Jeg ved, han vil gøre alt for mig. Hvis jeg beder ham om at springe ud i mørket uden at vide, hvad der er, så gør han det. Så er han sikker på, at det, jeg beder ham om at gøre, det er det rigtige, siger Karsten Hav.

Men tilliden går begge veje.

De to bakker hinanden op, og det er ikke altid ufarligt, når de begiver sig ud på patrulje sammen.

- Jeg ved, at hvis jeg har brug for ham, så kommer han og redder mig med det, han kan. Og omvendt, hvis jeg har ham efter en forbryder, så ved han godt, at jeg kommer, siger hundeføreren.

Thor er sin egen

Det kræver stor disciplin at træne en politihund, og hunden skal også have et sind, der egner sig til lydighedstræningen.

Alligevel har Thor et særligt karaktertræk.

- Han er en gadedreng fra naturens side. Han er lidt egenrådig, og han har sin egen mening, siger Karsten Hav.

Man kunne tænke, at det gør Thor til en besværlig politihund.

Og der har da også været situationer, hvor hundeføreren har tænkt, at de to skulle arbejde sig i én retning, hvor Thor så har valgt en anden.

Men det har også givet pote.

- Jeg må jo erkende efter mange års samarbejde, at han har jo ofte ret, siger Karsten Hav.

Og selv om Thor til tider går sine egne veje, så skal Karsten Hav ikke bede om nogen anden hund:

- Hvis jeg kunne vælge om, så ville jeg stadig vælge en hund fuldstændigt magen til Thor. Han har så fed en personlighed.

Du kan se programmet om politihunden Thor på tv2nord.dk eller på TV 2 Play.

Ting tager tid i folkekirken.

Sådan siger sognepræst Afonso Justino Waco, da han besøger menigheden House of Prayer i Aarhus, der er en migrantmenighed.

Derfor er dagens mission måske ikke lige en, der er løst på en enkelt dag, men ikke desto mindre er sognepræsten rejst til Aarhus med en klar mission.

Han besøger House of Prayer i Aarhus for at mødes med menighedens prædikant, Pastor Freddy, for at diskutere et muligt samarbejde.

Præsten fra Støvring Kirke vil nemlig gerne samarbejde med House of Prayer om at skabe en international gudstjeneste.

- Jeg er sikker på, Støvring Sogn er åbent for at omfavne en international gudstjeneste, siger Afonso Justino Waco.

Se sidste afsnit af serien ”Præsten fra Cabinda” her. Artiklen fortsætter under videoen.

Der skal være plads til mangfoldighed

Missionen er at give alle mulighed for at mødes og lære hinanden at kende. Også dem, der normalt ikke kommer i folkekirken.

- Dem, der aldrig interesserer sig for folkekirken, fordi det er for klassisk, og det kun er på dansk - pludselig kan de sige, at folkekirken stadigvæk er et sted, hvor man kan komme, selvom man er anderledes, siger Afonso Justino Waco.

Og der er ingen tvivl om, at gudstjenesten er forskellig, alt efter om man besøger folkekirken i Støvring eller House of Prayer i Aarhus.

Og de to pastorer kan hurtigt blive enige om, at de gerne vil arbejde sammen i fremtiden – og forhåbentlig nedbryde nogle fordomme undervejs i processen.

- En kultur kan kun udvikle sig ved at møde andre kulturer, siger Afonso Justino Waco og fortsætter:

- Hvis jeg kan være med til at forandre Støvring Kirke, så vil jeg sige ”Tak, Gud. Min mission blev gennemført.

Du kan se hele serien ”Præsten fra Cabinda" lige her på tv2nord.dk  eller på TV 2 PLAY.

Bilister, cyklister og gående har de seneste måneder kunne følge med i et spektakulært projekt ved motorvejstil- og frakørslen syd for Limfjordstunnelen.

Den gamle gangbro over vejen er nu væk, og er ved at blive erstattet af en ny.

- Det er et relativt stort projekt. Det kræver virkelig meget planlægning, fortæller Martin Winther Præcius Boserup, der er projektleder hos COWI og hyret ind til broprojektet af Vejdirektoratet.

Gangbroen forbinder de to campusområder ved Techcollege. Den nye bros bue består af to betonelementer på hver 100 ton.

- Jeg tror ikke, at vi har andre buebroer her i nærheden. Det er en sjældenhed, og derfor også et sjovt projekt at være en del af, forklarer Martin Winther Præcius Boserup.

En lille attraktion

Anker på tre år og hans bedstemor skulle egentlig finde en legeplads, men i stedet er de endt ved afspærringen foran opførelsen af den nye bro. Der er nemlig spændende kraner og maskiner at kigge på, og barnebarn og bedstemor er ikke de eneste.

- Det er jo imponerende at se, hvad de har klaret på tre weekender. En med at rive den gamle ned, den anden med at sætte buen op og så den tredje weekend, hvor de gør den færdig, fortæller Jim Rise fra Vejgaard.

Jim Rise kører i hverdagene forbi broprojektet, når han skal på arbejde, og i weekenderne har han været forbi og kigge til det.

- Det er en flot bro med et smukt udtryk, er hans vurdering.

Også Lise Olsen har fulgt med i arbejdet.

- Jeg synes, at det er fedt, og at det var nødvendigt. Jeg gik på den gamle bro, og den så ikke særlig godt ud mere. Jeg tænker, at det er godt for skolerne, og så er det rart for os i området, som godt kan lide at gå ture, siger Lise Olsen fra Vejgaard.

Deadline overholdes

Motorvejstil- og frakørslerne i Kridtsvinget er spærret henover weekenden.

- I og med at vi skal genere trafikken mindst muligt, så har vi været nødt til at producere alt ude på en plads ved Rørdalsvej. Noget er samlet derude, og betonbuerne er støbt derude, siger Martin Winther Præcius Boserup.

I starten af februar kan man forventeligt bevæge sig ud på den nye gangbro. Den anslåede levetid er 100 år.

Ramperne til og fra motorvejen er planlagt til at åbne igen, senest mandag morgen klokken 05.00, og det ser ud til at holde.

- Vi har været heldige med vejret. Det kunne have været en af de ting, som kunne have gjort, at vi måtte udsætte, forklarer, Martin Winther Præcius Boserup.