Han stillede ikke op, da hans parti tidligere i år skulle vælge Birgit S. Hansens efterfølger som spidskandidat til valget 18. november næste år. Nu bliver han så - men, pointerer han, kun for 14 måneder - borgmester, fordi den nye spidskandidat, Socialdemokratiet valgte, ikke i dag sidder i byrådet.

Længe før det skete, skrev Karsten Thomsen i et læserbrev i den lokale avis, at han fra sine år som tillidsmand på Danish Crown “kender til, at der er forskellige syn på sagerne, og at vi skal ende med at finde en løsning. Sådan er det faktisk også i politik”.

Karsten Thomsen er født i Volstrup. Faderen var fisker, moderen først hjemmegående, siden, efter at parret var blevet skilt, fabriksarbejder. Karsten Thomsen voksede op hos moderen sammen med tre søstre. Og opdagede efter moderens død, at han havde en fjerde søster, som moderen tidligt i livet havde bortadopteret.

27 år som tillidsmand

 Efter 10. klasse drømte han om at blive “noget med mennesker”. En uddannelse til eksempelvis et job i forsorgen fordrede imidlertid, at man samlede point, så han tog et job, tjente penge - og fik aldrig nogen yderligere uddannelse.

Det blev til nogle år på en maskinfabrik og som skraldemand, inden han 1980 blev ansat på slagteriet i Sæby. Her fik han i 42 år, de sidste 27 år som tillidsmand, inden han i 2023 måtte se sin og mange andres arbejdsplads lukke.

Inden da, i 2017, var han blevet valgt til byrådet i Frederikshavn. Han blev genvalgt i 2021 med 322 personlige stemmer. De syner ikke af meget mod Birgit Stenbak Hansens 13.230, men han fik dog fjerdeflest blandt de socialdemokratiske kandidater. 

Det sikrede ham formandsposten i teknisk udvalg, ligesom han blev gruppeformand. 

I teknisk udvalg har nogle kolleger fra andre partier oplevet ham som en formand, der har evnet at finde brede løsninger, mens andre ser ham som “meget firkantet, meget socialdemokratisk og uden Birgits evne til at række ind over midten”.

Selv siger den vordende borgmester, at han “langt hen ad vejen” er enig med den afgående borgmesters linje. 

Men hvor “Birgit træffer hurtige beslutninger, vil jeg nok tænke mig lidt mere om først - men jeg er ikke bange for at træffe beslutninger”.

Barsk tid i vente

Årene som tillidsmand, kombineret med en livslang karriere som fodboldtræner, har, når han skal sige det selv, lært ham et og andet om mennesker, om at analysere en situation og om at få mennesker til at fungere i fællesskaber. 

- Men jeg har aldrig haft behov for at være den, der står forrest, siger han.

Behov eller ej. 

Nu kommer han i 14 måneder til at stå forrest. I en periode, hvor forgængerens handlinger i især sagen om havnen i Frederikshavn vil blive endevendt, skal han føre sit parti frem mod et kommunalvalg, hvor der - sikkert både i og uden for Socialdemokratiet - vil blive kæmpet hårdt om at overtage Birgit S. Hansens rekordmange personlige stemmer. 

Stjernen har forladt holdet i utide. Den gamle fodboldtræner skal få det bedst mulige ud af de ressourcer, der er tilbage på holdet. 

Men Barcelona klarede sig jo også, selv om Messi stoppede, trøster Karsten Thomsen sig med. 

Få tvivler på, at det kan blive en barsk tid for den nye førstemand, for klimaet i det 29 m/k store byråd er langt fra godt. 

Men han har prøvet svære tider før: At være kollegernes bindeled til ledelsen i en virksomhed under afvikling, gør uden tvivl en robust. 

Og så gør det det nok også lettere at træffe de svære beslutninger, når man ikke går efter genvalg som borgmester. 

Der bliver næppe megen tid i år og næste år til at gå i haven i villaen på Louis Nielsensvej i Sæby, som han siden 1980 har delt med Inga og de tre nu voksne børn. Det gør heller ikke det store, for en robotplæneklipper klarer plejen af det, der ikke er flisebelagt! Til gengæld vil den ny borgmester gøre sit yderste for stadig at kunne være tilskuer, når IF Skjold Sæby spiller hjemmekamp. 

Kender du det, at du gør noget, du egentlig ikke må, selvom du godt ved det?

Det gør de hos Rytterbaren i Ranum, og fredag bed det værtshuset i bagdelen sent fredag eftermiddag, hvor Nordjyllands Politi havde en patrulje på restaurationskontrol.

Værtshusets ansatte langede nemlig alkohol hen over bordet til de tørstende gæster, og det er måske ikke så opsigtsvækkende på et værtshus.

Der var bare ét problem. Rytterbaren har tidligere fået frataget sin alkoholbevilling.

Mener du ikke, at I gør noget ulovligt, når i langer alkohol over disken?

- Jeg står ved, at det er på baggrund af en ulovlig forvaltningsafgørelse (at bevillingen er frataget, red.). De kan ikke træffe en afgørelse før partshøring, og de har derfor ikke sagsbehandlet korrekt, indleder Lone Havndrup Hoffmann, der er administrationschef hos Larsen & Kristiansen Ejendomme, der ejer Rytterbaren.

- Det er en offentlig myndighed, der ikke overholder reglerne, lyder det om Vesthimmerlands Kommune, der har frataget Rytterbaren sin alkoholbevilling.

Værtshuset har altså langet øl og andet alkohol hen over baren, selv om stedet har været indforstået med, at alkoholbevillingen var fjernet.

TV2 Nord har tidligere i oktober besøgt Rytterbaren i Ranum, da værtshuset fik frataget bevillingen af Vesthimmerlands Kommune. Se indslaget hér:

Politipatruljen, der kom forbi Rytterbaren fredag, så sig derfor nødsaget til at lukke stedet, da der 'selvfølgelig ikke må drives værtshus uden bevilling', som Jan Senft fra Nordjyllands Politi i Hobro forklarer det.

Værtshuset har fået en bøde på 10.000 kroner, og derudover har Rytterbarens trofaste kunder måtte gå forgæves i weekenden.

- Vi har haft lukket lørdag og søndag, ligesom vi har lukket i dag (mandag, red.), forklarer Lone Havndrup Hoffmann.

Hvornår regner I med at åbne Rytterbaren igen?

- Det ved jeg simpelthen ikke. Der går i hvert fald 14 dage, slutter Lone Havndrup Hoffmann.

Steen Christensen er griseproducent i Nibe, og han ville egentlig gerne give sine grise endnu mindre antibiotika, end han gør i dag.

Men det kan han ikke. For EU-regler tvinger griseproducenter som Steen til at fastholde et højt antibiotikaforbrug, som vi ellers vil nedbringe i Danmark.

- Jeg kunne måske få lov til at minimere mit antibiotikaforbrug med det halve, hvis bare jeg fik lov at bedrive godt landmandskab, siger han.

Steen Christensen har lavet flere tiltag i sine stalde, der mindsker brugen af antibiotika, men EU spænder nu ben for, at han kan tage næste skridt.

Og han er da også klar i spyttet, når snakken falder på EU-reglerne på området.

- Det er fuldstændig gak.

Faktisk er antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion vokset i 2023, selv om det gerne skulle gå den anden vej.

Ifølge Landbrug & Fødevarer skyldes det blandt andet, at zink som lægemiddel til grise skulle udfases i 2022.

Samtidig trådte en anden EU -lov i kraft samme år, som nu pålægger dyrlæger at give den fulde dosis antibiotika, selvom de vurderer, at mindre er tilstrækkeligt.

Dyrlæge: Giver ikke mening

Ida Overgaard, der er dyrlæge for blandt andet Steen Christensens svinebesætning, har heller ikke meget til overs for de nye EU-reglerne.

- Det er at degradere min faglighed, at jeg ikke må tage stilling til det, når jeg ved, at jeg kunne minimere forbruget og kunne få den samme effekt og kunne helbrede dyrene, siger hun.

Målet om at få antibiotikaforbruget ned i dansk svineproduktion handler ikke kun om dyrevelfærd. Det handler lige så vel om danskernes sundhed.

- Det er bekymrende, at stigende antibiotika kan forbruges i svineproduktionen, fordi det øger risikoen for udvikling af resistente bakterier, der så kan sprede sig til andre dyr, men også til mennesker. Det kan føre til, at vi i fremtiden måske kan stå med færre og mindre effektive behandlingsmuligheder, siger Henrik Linde Nielsen, overlæge på Aalborg Universitetshospital.

For Steen Christensen i Nibe er der ikke meget at gøre. Han må følge EU-reglerne, om han kan lide dem eller ej.

- Man vender sig til de der dumme regler. Man må bare indordne sig, siger han.

Dårlige arbejdsforhold og mangel på rettigheder for lønmodtagere.  

Det er nok de færreste, der normalt forbinder den slags med danske kommuner.  

Men alligevel har kommuner og regioner investeret godt 183 millioner kroner i aktier, der netop er sortlistet på grund af dårlige arbejdstagerrettigheder.  

Det viser en opgørelse som Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, har lavet i samarbejde med Danwatch. 

Alle investeringerne har det til fælles, at de er sortlistet af mindst en pensionskasse eller et pengeinstitut i Danmark.

- Arbejdstagerrettigheder er et af de primære fokusområder i vores løbende arbejde med bæredygtige investeringer, forklarer investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindegaard, i et skriftligt svar til TV 2.

Derfor har pensionskassen sammen med flere andre valgt at ekskludere aktier fra en række globale virksomheder, fordi de ikke mener, de lever op til grundlæggende rettigheder for lønmodtagere.

Det gælder blandt andet velkendte selskaber som Tesla, Amazon og Wallmart.

Etiske retningslinjer

De to amerikanske giganter Tesla og Amazon har siden 2022 været sortlistet hos Industriens Pension.

- I begge tilfælde handler det blandt andet om problemer med medarbejdernes ret til at organisere sig, ligesom der har været forskellige sager om dårlige arbejdsforhold og manglende gennemsigtighed i forhold til de ansattes rettigheder, lyder det fra Peter Lindegaard.  

Wallmart har været sortlistet i en årrække på grund af lignende problemer.

Men selvom en række pensionskasser, heriblandt Lærernes Pension, PBU og Pension Danmark, har valgt ikke at investere i en eller flere af virksomhederne, så har det ikke afskrækket de danske kommuner.

Det er på trods af, at flere ellers har etiske krav til deres investeringer, som økonomidirektør i Aarhus Kommune Eddie Dydensborg forklarer det.

- Aarhus Kommune har i lighed med andre danske kommuner retningslinjer for ansvarlige og etiske investeringer. Det betyder, at vi ikke ønsker at investere i selskaber, der ikke tager ansvar for miljø, bæredygtighed, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder på niveau med anerkendte, internationale regler og normer, lyder det i et skriftligt svar til TV 2.

Aarhus Kommune har gennem kapitalforvaltere investeret 11,8 millioner kroner i aktier, der er sortlistet på grund af dårlige arbejdsforhold.

Eddie Dydensborg understreger, at det bliver taget alvorligt, hvis der er mistanke om, at en investering ikke lever op til kommunens krav.

Derfor vil man i løbet af ugen tage kontakt til de kapitalforvaltere, der står for kommunens investeringer, "for at blive klogere på de omtalte investeringer."

Må ikke investere i enkelte aktier

Også Region Sjælland har postet en stor pose penge i aktier, der er sortlistet på grund af arbejdstagerrettigheder. Samlet er der investeret for 9,75 millioner kroner.

Det skyldes dog ifølge regionen selv, at det kan være svært at styre, hvilke virksomheder der konkret bliver investeret i.

Kommuner og regioner må nemlig ikke investere direkte i enkelte aktier selv.

- Region Sjælland har tre kapitalforvaltere, der som en del af kontrakten med Regionen skal sikre overholdelse af nogle særligt restriktive krav vedtaget af Regionsrådet. 

- Region Sjælland har begrænset indsigt og indflydelse på de specifikke investeringer – heri de specifikke virksomheder – og regionen forventer derfor, at vores kapitalforvaltere lever op til de indgåede aftaler, lyder det i et skriftligt svar fra regionen.

Med andre ord bliver det altså i høj grad op til de kapitalforvaltere, som kommunerne og regionerne hyrer, hvor pengene placeres.

- Forskellene i hvilke af de potentielt problematiske investeringer, som kommunerne har, kan i høj grad forklares med, hvilke forvaltere kommunerne har hyret. Forvalterne har forskellige tilbud om ESG-screenede (bæredygtighedsindsatser red.) fonde og dermed også på hvilke selskaber, som man investerer i, forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. 

Det betyder i praksis, at det kan være meget svært at undgå aktier, der er sortlistet, fortæller Per Nikolaj Bukh.

- Kommunerne har meget begrænsede muligheder for selv at bestemme, hvilke specifikke aktier de investerer i. De kan bede de kapitalforvaltere, der forvalter pengene om at fjerne aktier, hvis de er problematiske, men reelt er der ikke rigtigt noget kommunen kan gøre for at vælge, hvis de vil have pengene investeret, siger han.

Både Region Sjælland og Aarhus Kommune understreger dog alligevel, at man løbende holder øje med sine investeringer for at sikre, at de lever op til egne krav.

Helt. Eller skurk. Vitterligt afgjort af centimeter.

Det blev AaBs anfører Mathias Jørgensen, der ufrivilligt blev skurken i det gigantiske VAR-drama, der eksploderede i anden halvleg af kampen mellem AaB og Randers søndag eftermiddag.

Ved stillingen 1-0 til udeholdet, høvlede AaB-topscoreren bolden på undersiden af tværribben. I overtiden af overtiden blev det i stedet 0-2 - på kampens tredje straffespark efter VAR-gennemsyn.

- Jeg er mega ærgerlig over det, lød det naturligt slukøret efter kampen fra AaB-topscoreren, der bliver stående på seks sæsonmål, ligesom han og holdkammeraterne forbliver på 9. pladsen med 13 point, nu fem point op til Randers.

Stor dominans

- Vi havde en god chance for at sparke os tilbage i kampen, og den glippede. Vi har haft en del kampe, hvor man har stået som helten, og nu står man som skurken: Det er fodbold, og det skal jeg komme på den anden side af, uddyber AaB-talismanen.

Udover det missede straffe, havde AaB efter opgøret en xG - altså forventet mål - på 2,38. I alt var der 23 målforsøg - seks skud på mål, 11 forbi, seks blokeret. Hjørnesparksstatistikken vandt hjemmeholdet 6-1.

- Vi kæmper en brav kamp. Vi har et godt udtryk og dominerer i store dele opgøret. Især efter pausen kommer vi godt ud, lyder analysen.

Også Menno van Dam var efter kampen frusteret. Det kan du læse mere om her.

Derfor gør det også ondt, at han ikke konverterede spillets største chance.

- Jeg er selvfølgelig ikke stolt af ikke at sparke den ind. Tingene snurrer rundt i kroppen lige nu, og jeg er selvfølgelig superærgerlig over det på holdets vegne. Især, fordi jeg synes, vi fortjener mere, siger Mathias Jørgensen.

VAR ingen undskyldning

Han tilskriver ikke de lange VAR-gennemsyn nogen del af årsagen. Der var hverken gummiben eller ekstraordinære nerver over, at dommer Sandi Putros skulle ud til sin skærm.

- Det er ingen undskyldning for ikke at sparke bolden ind i målet. Sådan er det med VAR. Det kan tage noget tid. Og har man ikke følelser eller nerver til det, så er vi i den forkerte branche, siger Mathias Jørgensen, der allerede har rettet blikket mod fredag og kampen mod Silkeborg.

Han er klar til igen at balancere mellem helt og skurk, for som han siger:

- Man skal passe på med ikke at flyve for højt, når det går godt. Omvendt må man heller ikke falde for langt ned, når det ikke går, som man kunne tænke sig, lød det fattet.