Skipper Skræk spiser spinat, vi skal spise græs
Foto: Aalborg Universitet
Nu skal det ikke længere kun være køerne, der går og græsser på markerne. Nej, fremover skal vi mennesker også spise de grønne strå. Det mener forskere fra Aalborg Universitet i hvert fald.
En is eller en proteinshake lavet på græs. Det er fremtiden, hvis man spørger Mette Lübeck, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og forsker bag udvinding af græsprotein.
- Jeg ser det som et kæmpestort forretningspotentiale, fordi græsdyrkning ses i store dele af verden, siger Mette Lübeck.
Men skal man så bare vænne sig til smagen af græs? Nej. Ved hjælp af forskernes mangeårige forskning står de nu med et smagløst, proteinholdigt produkt, der kan anvendes i madlavning og potentielt erstatte protein fra valle, soja og ærter.
Det har man fundet frem til
Græsset gennemgår to filtreringstadier, hvor saften fra græsset afskilles. Produktet fra første stadie bliver til foder til enmavede dyr såsom høns og grise. Det skyldes, at græsset på det her tidspunkt stadig indeholder en bitter saft og salt, der ikke er egnet til mennesker. Derfor gennemgår græsset endnu en filtrering, der frasorterer det resterende saft. Efter andet stadie får man dermed et spiseligt protein til mennesker.
Og hvad er fordelen ved produktet så? Dels indeholder det 70 procent protein, og det produkt kan blandt andet bruges i den førnævnte is. Dernæst er proteinet fra græs 100 procent opløseligt. Det samme er proteinet fra valle, men ønsker man at undgå protein fra animalsk produktion, er græsproteinet det eneste alternativ.
Protein hitter
Idéen til græsproteinet kom, da Mette Lübeck besøgte en vallefabrik.
- Valle var oprindeligt et affaldsprodukt fra osteproduktion, men så fandt man ud af, at vallen indeholder meget protein, som kan udvindes, siger Mette Lübeck.
Netop valleproteinet har vundet frem. Og i så høj en grad, at der er mangel på det. Valleproteinet bruges nemlig i blandt andet proteinpulver.
- Man har nærmest støvsuget markedet for valleprotein. Hvis der skal mere til, skal der også flere køer til. Men med vores forskning kan vi tage koen ud af ligningen, siger forskeren.
Mere for mindre
Ifølge Mette Lübeck skal en ko have ti gange så meget areal til foder, som hvis planterne spises direkte.
Derfor er græsproteinet også fra et klimamæssigt perspektiv kærkomment.
Morten Ambye-Jensen, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, ser ligeledes en fordel i græs.
- Det bliver muligt at producere langt mere protein per hektar, hvis man erstatter animalsk protein med protein fra græs, siger Morten Ambye-Jensen til videnskab.dk
Mette Lübeck forestiller sig også, at man fremover kan benytte teknologien på andre blade, eksempelvis sukkerroer. Først skal metoden dog gennem en EU-godkendelse, fordi græs-baserede produkter normalt ikke finder vej til køledisken. Men det sætter ikke en stopper for forskernes egen brug af græsproteinet.
Is, yoghurt og macarons på græs
- En forsker på Københavns Universitet har lige bagt nogle macarons med græsproteinet og taget med på en messe, siger Mette Lübeck.
På København Universitets fødevareafdeling er de også allerede i fuld gang med at udvikle en is og yoghurt, der potentielt kan havne på markedet eller overbevise investorer om at investere i projektet.