- Jeg ved sgu ikke. Jeg tror, jeg står fint nok.

Sådan lød den umiddelbare analyse af den fysiske form fra AaB-spilleren Oliver Ross, da han torsdag mødte ind til den første træning efter juleferien.

Det endelige svar på, hvor tæt han og de øvrige spillere er på kampformen, får de først fredag, hvor den står på løbetest.

Den første dag tilbage på 'kontoret' bød blandt andet på en tur på vægten og styrketest, og ifølge offensivspilleren er det vigtigt, at AaB'erne har god kondition.

- Vi er jo et hold, der løber meget og har stor aggressivitet, siger Oliver Ross.

Se interview med Oliver Ross her:

'Spiser mere end i andre ferier'

Ferien er dog ikke kun blevet brugt på at slappe af og spise julemad. Samtlige spillere har haft et træningsprogram og løbesko med i feriekufferten. Oliver Ross har udnyttet afbrækket fra træningsbanen til blandt andet at være på Gran Canaria.

Har du holdt formen ved lige i julepausen?

- Ja, det synes jeg. Nu spiser man lidt mere end i de andre ferier, så for at have god samvittighed er man nede at træne, siger Oliver Ross.

Efter et par dage med styrketræning og test får AaB-spillerne lørdag lov at træne med bold på klubbens kunstgræsbane.

Senere venter en træningslejr i Spanien, før holdet tager hul på den sidste halvdel af Superliga-sæsonen 16. februar på hjemmebane mod FC Nordsjælland.

Familien Pedersen fra Fjerritslev fik sig noget af en forskrækkelse, da de for nylig fik en besked i E-boks fra Alles Lægehus.

Der stod, at hackere havde begået indbrud i lægehusets system, og at familiens personlige oplysninger kan være faldet i kriminelle hænder.

- Det er ikke betryggende. Det har jeg det ikke særlig godt med. For hvad kan de oplysninger bruges til? Kan de optage lån i mit navn?, spørger Lars Pedersen.

Ingen hos familien Pedersen kan huske, at de nogensinde har været i kontakt med Alles Lægehus. Alligevel har de fået besked på, at deres personlige oplysninger kan været lækket i forbindelse med det hackerangreb, som lægehuset har været udsat for.

'Læger er travle mennesker'

Datatilsynet er lige nu i gang med at undersøge hackerangrebet. Her er meldingen, at man sagtens kan have været i kontakt med en læge fra Alles Lægehus uden at vide det.

- Læger er travle mennesker. De har ofte flere ansættelsesforhold og arbejder ikke kun et sted. De vaccinerer måske også folk i et vaccinationscenter, kører ud som lægevagt om natten eller arbejder på et privathospital ved siden af, forklarer Allan Frank, der er jurist og it-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet.

Hvis man for eksempel har fået foretaget en coronatest eller er blevet coronavaccineret hos en tilfældig læge i et vaccinationscenter, så skal lægen opbevare personoplysningerne i årevis.

Det gælder også, selvom patienten er død. Det fremgår af journalføringsbekendtgørelsen. Her står der, at ”læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere og tandplejere skal opbevare deres patientjournaler i mindst 10 år”.

Ordfører hacket

Sundhedsordfører Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti har selv fået lækket sine personoplysninger i hackerangrebet, selvom han heller ikke mener, at han nogensinde har været i kontakt med Alles Lægehus.

Han vil nu have undersøgt, om der skal strammes op i forhold til lægernes opbevaring af personlige oplysninger.

- Jeg synes, vi er nødt til at have kigget voldsomt på det her. Vi kan simpelthen ikke leve med, at der er risiko for, at vores personlige oplysninger kommer ud til nogen, der vil os det ondt, siger Per Larsen (K).

Sundhedsordføreren vil diskutere sagen med sundhedsminister Sophis Løhde (V). Her vil han have undersøgt, om man skal have indsnævret, hvilke sundhedspersoner der skal have pligt til at opbevare sundhedsoplysninger.

- Jeg kan forestille mig, at man måske kan lave en central løsning, hvor man kan tilgå de oplysninger, der er behov for, hvis der kommer en patient ind, og så efterfølgende logge ud af det, så oplysningerne ikke er til stede der i længere tid, siger Per Larsen.

Lars Pedersen har forsøgt at gøre brug af sin ret til indsigt. Lægehuset har pligt til fortælle, hvilke oplysninger de har opbevaret, når patienterne beder om det. Men det er endnu ikke lykkedes Lars Pedersen at komme i kontakt med Alles Lægehus.

- Man tror, at ens oplysninger ligger trygt og godt, og så er det bare ud over det hele, siger Lars Pedersen.

Alles Lægehus har 130.000 patienter på landsplan. Det er endnu uvist, hvor mange der har fået deres personoplysninger lækket.

Det kom som et chok for mange, da byggevirksomheden Scandi Byg fra Løgstør torsdag meddelte, at virksomheden er gået konkurs, og at omkring 150 ansatte mister jobbet.

- Det er en stor virksomhed, og en virksomhed, der har været her i rigtig mange år, så det er et tab for byen, hvis de lukker helt, siger Brian Bertelsen, som er formand for fagforeningen 3F Midtfjord.

Med Scandi Bygs konkurs har Løgstør mistet to store virksomheder på kort tid. Sidste år fortalte den amerikanske dørproducent Jeld-Wen, at de lukkede deres fabrik i byen efter 43 år.

Jeld-Wens afdeling i den nordjyske by lukkede ved årsskiftet.

- Vi værner meget om vores arbejdspladser. Vi er meget stolte af dem, og jeg ved også, at vi fra kommunens side vil gøre alt for at understøtte vores virksomheder i at klare sig. Selvfølgelig er det svært at få nye virksomheder hertil. Det er lykkedes i mindre omfang, men Scandi Byg er en stor virksomhed, og det er jo det, der rammer rigtig hårdt, synes jeg, siger Rasmus Vetter (SF), som er formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

3F er klar til at hjælpe de Scandi Byg-medarbejdere, som bliver ramt af konkursen.

- Der er jo lidt bekymring for, hvad skal ske i fremtiden, hvad skal vi gøre? I 3F vil vi gøre alt for at hjælpe vores medlemmer - blandt andet også med dagpenge, hvis de skal melde sig ledig, og Lønmodtagernes Garantifond, hvis vi skal ind og søge nogle penge hjem, siger Brian Bertelsen.

Når vi stemmer til kommunalvalg, smitter partiernes formkurve på landsplan af i et eller andet omfang. Socialistisk Folkeparti er blandt dem, hvor den nationale tilslutning normalt slår stærkest igennem lokalt. 

Derfor ser SF lige nu med store forventninger frem mod kommunalvalget 18. november. 

Og et af de steder, der fra Christiansborg er meget stort fokus på, er Frederikshavn.

Kunne partiet løbe med borgmesterposten efter nogle yderst dramatiske måneder og stemmeslugeren Birgit S. Hansens afgang?

Det er ingen tilfældighed, at Ole Hvas, en af SF’s mest garvede valgstrateger med base i partiets landsorganisation, netop har været i Frederikshavn for at inspirere de lokale partifæller.

Rutineret borgmesterkandidat på 43

Nu skriver vi 2025, og SF har igen medvind på Christiansborg. Partiet står i meningsmålinger til at blive landets største parti og blev det de facto, da vi i juni valgte danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Samtidig er Socialdemokratiet lokalt i modvind. Sagen om den lokale havn, der efter et uskønt forløb nu har måttet overtages af kommunen og belastet budgettet, fylder meget - og samtidig har stemmeslugeren Birgit S. Hansen forladt skuden.

Socialdemokratiet møder til november med et tidligere byrådsmedlem, Anders Brandt Sørensen, som ny borgmesterkandidat. Han er erfaren, men har ikke ry fra sine byrådsår for at være den største diplomat.

Venstres byrådsgruppe havde indstillet gruppeformand Lone Haugaard som ny borgmesterkandidat, men partiets medlemmer ville det anderledes og gjorde Jon Andersen, der ikke sidder i byrådet, til frontfigur ved valget.

I den situation ser man i SF Christina Lykke som en ikke usandsynlig kandidat til borgmesterposten og har derfor for første gang ikke kun opstillet en spidskandidat, men en decideret borgmesterkandidat.

Christina Lykke har trods sine kun 43 år 15 års erfaring i byrådet og er respekteret bredt i byrådet for sin tilgang til det politiske arbejde. Og netop en god tone, samarbejde og tillid til forvaltningen er blandt de mærkesager, hun og SF vil gå til valg på. 

Tre erklærede borgmesterkandidater 

En gentagelse af Understed-kuppet, hvor SF støtter en Venstre-borgmester, anses ikke for sandsynligt.

Dels gav det i sin tid SF meget alvorlige skrammer, dels er Venstres borgmesterkandidat helt uprøvet i byrådet.

Men kunne et omvendt Understed-kup blive udgangen - hvor Venstre støtter en SF-borgmester og dermed får brudt det socialdemokratiske monopol på magten, som ikke mindst Venstre i det nuværende byråd har været kritisk overfor?

Det afhænger blandt meget andet af, hvor meget Socialdemokratiet måtte miste med Birgit S. Hansens afgang. Efterfølgende har tre S-politikere forladt partiet til fordel for SF - tager de deres stemmer med? 

Hvor højt de tre nybagte folkesocialister skal placeres på kandidatlisten, er endnu uklart. 

Når nogen i en situation som denne skifter parti, er alle partier bevidste om, at det både kan skyldes, at de pågældende føler, de holdningsmæssigt hører hjemme et andet sted, men i nogle tilfælde også, at nogle kan se bedre muligheder for genvalg i et parti i fremgang.

Der er altså p.t. tre erklærede borgmesterkandidater i Frederikshavn. Det er en mere, end der plejer at være - og det siger en del om SF’s selvsikkerhed. 

Men når der skal konstitueres, er det ikke kun S, SF og V, der har noget at skulle have sagt, når der skal tælles til 15 - det antal mandater, der sikrer flertal i byrådet.

Konservative i Frederikshavn fordoblede sidst - hvor partiet nød godt af Søren Pape Poulsens succes - deres tilslutning.

Det er, hvis man skeler til de landspolitiske målinger, ikke givet, at man kan holde skansen i år. Men partiet har i den seneste turbulente tid været tæt på S og kunne måske være med til at sikre, at S beholder borgmesterposten trods en eventuel tilbagegang til begge partier.

Også andre partier i den blå blok kan få en central rolle, alt efter hvordan mandaterne falder ved et valg, der vil blive fulgt med megen opmærksomhed. 

Både i og uden for Frederikshavn. 

En 40-årig fængselsbetjent er blevet frikendt i en sag, hvor en 27-årig borger har anklaget betjenten for at give en lussing i arresten i Aalborg.

Det fortæller anklager i sagen, Amalie Buus Schmidt.

- Vi havde en hel retsdag med vidner, der var inde for at afgive forklaring i retten. Men retten fandt det ikke bevist, at lussingen havde fundet sted, fortæller hun til TV2 Nord.

Dermed er der sat punktum for sagen, der angiveligt skulle have fundet sted tilbage i sommeren 2023.

Ifølge anklageren blev lussingen givet i forbindelse med en diskussion i arresten, hvor den 27-årige borger sad.

Sagen blev rejst, da den 27-årige havde en oplevelse af, at en diskussion med betjenten i arresten udviklede sig - og endte ud i en lussing.