Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se hele interviewet her: Borgmester har ændret sig efter sygemelding

Foto: Jan Odgaard, TV2 Nord

Stress-sygemelding har ændret Aalborg Kommunes borgmester som menneske og politiker.

Torsdag aften bringer TV2 Nord et længere interview med Thomas Kastrup-Larsen (S), hvor han svarer på spørgsmål om de seneste års politiske skandaler, hans sygemelding og syn på fremtiden.

Den her nye, følsomme Thomas, der er kommet ud af sygemeldingen, hvordan kommer borgerne til at opleve ham?

- Jeg tror ikke, den følsomme Thomas er kommet ud af sygemeldingen. Man kan jo kun være borgmester ved at være sig selv. 

Sådan lyder det fra Aalborg Kommunes borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), der torsdag aften taler ud om politiske skandaler og en 39 dages stress-sygemelding, der på nogle måder ændrede ham som menneske og politiker. 

Prioriterer pauser og familie

20. januar sygemeldte Thomas Kastrup-Larsen sig ovenpå en turbulent tid, som ledte til invaliderende stress-symptomer. 39 dage senere var han tilbage fuld tid på borgmesterposten, men i revideret version. 

Da borgmesteren kom tilbage efter sin sygemelding i februar sagde han, at han havde fået tid til at reflektere over sit arbejdsliv, hvor han havde presset sig selv til det yderste.

- Jeg fandt ud af, at jeg har haft en ubalance, hvor jeg har arbejdet for meget. Jeg har ladet det sluge for meget af min fritid. Og jeg har tænkt en del over, hvordan jeg kan få den balance ind og få prioriteret venner og familie og nogle af de forskellige ting og hobbyer, jeg går op i, fortæller han i et interview i TV2 Nords magasin Fokus.

Der blev både grint, grædt og talt med versaler, da Thomas Kastrup-Larsen gæstede studiet i magasinet Fokus. Foto: Jan Odgaard, TV2 Nord

- Nogle gange kan jeg godt have de dage, hvor jeg møder ind klokken otte, har 10 møder og så går hjem. Dem må jeg også godt have stadigvæk. Men hvis jeg har mange i træk, så slider det for meget, fortæller han om sit tidligere arbejdsmønster. 

I dag prioriterer han sin tid anderledes. Forbereder sig mere, siger nej til nogle møder og lægger tiltrængte pauser ind i hverdagen. En strategi, han aldrig benyttede, før han gik ned med stress. 

Det vigtigste er, at man kan se sig selv i spejlet i forhold til det, man gør, og det, man arbejder for

Thomas Kastrup-Larsen (S)

Rørt til tårer

Og det er da også en endnu uset side af Thomas Kastrup-Larsen, som man kan opleve i magasinprogrammet Fokus. En borgmester, som taler åbent om sit privatliv - og bliver rørt af at fortælle om det. 

For ovenpå en hård arbejdstid er netop privatlivet et sted, hvor borgmesteren har mange positive ting, at se frem til. Sidste år sagde hans kæreste ja til at gifte sig med ham - et ja, som stadig bringer tårerne frem i øjenkrogen på ham. 

- Min kæreste betyder vildt meget, og jeg er vildt glad for, at hun har sagt ja til mig, fortæller Thomas Kastrup-Larsen med bævrende stemme.  

- Jeg kommer til at hade den der bryllupstale. Den kommer nok til at gå galt for mig, fortsætter han med et smil.  

Borgmesteren vil skabe resultater

Ifølge borgmesteren selv er det ikke kun de dårlige sager i kommunen, som har presset ham til det yderste. Hans mentale helbred har også været præget af en lang og tung coronatid, hvor han ikke har kunne møde hverken medarbejdere eller borgere. 

Derfor glæder Thomas Kastrup-Larsen sig også til at komme ud og se borgerne i øjnene igen. 

Man må formode, at det er et ret stort pres at være borgmester for landets tredjestørste kommune. Hvordan vil du håndtere det pres fremadrettet - der kommer formentlig flere møgsager? 

- Det håber jeg ikke! Min gode gamle ven, tidligere rådmand Ib Rasmussen, sagde: ”Thomas, man skal huske på, at de aviser, der står alle de ting i, dem pakker man fisk ind i dagen efter”, siger han med et smil på læben og fortsætter: 

- Jeg skal huske mig selv på, at verden går ikke under, fordi jeg sommetider skal håndtere nogle svære sager. Det vigtigste er, at man kan se sig selv i spejlet i forhold til det, man gør, og det, man arbejder for.

Jeg havde ét fokusområde, og det var, at få det godt igen, kunne smile og være glad. Den følelse havde jeg ikke følt et godt stykke tid

Thomas Kastrup-Larsen

Og det har han kunne, selvom det sidste år har været hårdt. Derfor bliver det også et rungende nej til spørgsmålet om, hvorvidt Thomas Kastrup-Larsen på noget tidspunkt overvejede at trække sig fra borgmesterposten i løbet af de 39 dage, han var sygemeldt med stress.

- Jeg havde ét fokusområde, og det var, at få det godt igen, kunne smile og være glad. Den følelse havde jeg ikke følt et godt stykke tid. Så det med at få glæden, livet og fremtiden tilbage, det var noget af det, som betyder rigtig meget for mig i dag, siger han.

Ifølge borgmesteren er det, der betyder noget for ham i sit virke, at skabe resultater. Og der er mange projekter, han glæder sig til at skabe positive resultater for borgerne i Aalborg Kommune i fremtiden. 

Thomas Kastrup-Larsen to dage inden sin sygemelding. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Og apropos fremtiden, så er det nærlæggende at spørge Thomas Kastrup-Larsen, om han vil genopstille som borgmester i Aalborg Kommune ved kommunalvalget i 2025.

- Jeg stiller op til valg for fire år ad gangen. Jeg har lovet mit parti, at når der er gået noget tid i valgperioden, så gør vi op med os selv, om vi stiller op igen eller ej. Men det er for tidligt at love allerede nu. Hvis jeg har energien, modet og lysten til det, og jeg kan få opbakning til det, så vil jeg da gerne stille op igen, lyder det fra den nuværende borgmester.

Torsdag aften klokken 19.45 sender TV2 Nord et 45 minutters interview i programmet Fokus, hvor vært Pia Beltoft blandt andet søger at få svar på hvad der skete med de politiske skandalesager, og hvordan Thomas Kastrup-Larsens fremtid som borgmester, byrådsmedlem og privatperson ser ud.

Se programmet på TV2 Nord Salto eller her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.