Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmester om politiske skandaler: - Der sker fejl, når man handler

Foto: Jan Odgaard, TV2 Nord

Borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen (S) fortæller torsdag aften om de politiske skandaler i magasinet Fokus.

Torsdag aften bringer TV2 Nord interview med Thomas Kastrup-Larsen (S), hvor han for første gang går i dybden med de seneste års politiske skandaler.

Var der ikke på noget tidspunkt i løbet af de 10 år, hvor du fornemmer, at der er noget, der ikke er helt rigtigt her? 

- Ikke i forhold til at vi har en systematisk ulovlig praksis. Vi blev allesammen i byrådet meget overraskede over resultatet af undersøgelsen. 

Sådan lyder det fra Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i TV2 Nords magasinprogram Fokus, hvor den socialdemokratiske borgmester sætter ord på anklagerne om korruption og manglende journalisering og ikke mindst de personlige konsekvenser. 

Det er ikke småting, Aalborg Kommune har været anklaget for siden sidste sommer, hvor skandalen om udbygningsaftalerne begyndte at rulle.

Siden har kommunens ry været præget af flere alvorlige og massivt kritiserede sager, som Thomas Kastrup-Larsen har måtte stå på mål for. Sager, som siden fik så store konsekvenser for borgmesteren, at han måtte sygemelde sig med stress. 

Den største skandale i Aalborg Kommune i 25 år

Sagen om de ulovlige udbygningsaftaler begyndte i juni 2021 og resulterede i, at direktør i By og Land, Anders Fokdal, og stadsarkitekt, Peder Baltzer, blev hjemsendt, indtil en udvidet advokatundersøgelse tidligere på foråret dannede grundlag for en endelig opsigelsesaftale mellem de to.

Hvad er en udbygningsaftale?

  • En udbygningsaftale er en aftale, en grundejer kan foreslå, hvis vedkommende har ønske om at forbedre en del af infrastrukturen omkring sin grund.
  • Det kan eksempelvis være et lyskryds.
  • Hvis en udbygningsaftale bliver vedtaget, deler grundejer og kommune udgiften, men ifølge planloven, må en udbygningsaftale kun ske på opfordring af grundejer og ikke fra kommunen.

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen, finder han og resten af byrådet først ud af, at kommunen har handlet på kant med planloven, da han modtager forelæggelsen af advokatundersøgelsen, lyder det. 

- Jeg tror, det er blevet arbejdet stille og roligt ind som værende den rigtige måde at arbejde på. Det var simpelthen sådan, man håndterede sagerne, forklarer han. 

Til spørgsmålet om, hvordan de ulovlige håndteringer af udbygningsaftalerne overhovedet kan foregå over 10 år, uden at nogen reagerer, forklarer den socialdemokratiske borgmester, at der ikke har været en klar retspraksis: 

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen er der sat forskellige initiativer igang, for fremover at kunne håndtere udbygningsaftaler bedre.

- Det er et område, hvor der har været en gråzone, for der har aldrig været nogle retssager i forhold til, om det har været lovlige udbygningsaftaler eller ej. Men det undskylder jo ikke, at kommunen har handlet udenfor lovgivningen, siger han.

Aalborg Kommune laver stadig udbygningsaftaler, men disse håndteres anderledes i dag.

- Der er blevet lavet et klart administrationsgrundlag i forhold til blandt andet understregning af frivillighedsprincippet – at kommunen ikke kan tage initiativet i en udbygningsaftale, men det er bygherren, der kan gøre det, understreger borgmesteren. 

Anklage om korruption 

En anden møgsag, som har påvirket Thomas Kastrup-Larsen, er sagen om de 100.000 kroner, som Aalborg Kommune betalte til et ejendomsselskab i 2017 for at få lavet en reklamefilm – en film, der aldrig blev produceret. 

Her lød anklagen, at det kunne se ud som om, at beløbet blev vekslet til partistøtte. 

100.000 kroners-sagen

  • Pengene blev overført til virksomheden 2.E. Group i forbindelse med at TV 2-serien Nybyggerne blev optaget i Aalborg. Beløbet skulle være blevet brugt til en reklamefilm, men den har Aalborg Kommune bare aldrig modtaget.
  • Mediet Frihedsbrevet fortalte, at der altså ikke er noget referat fra et møde i 2017 med deltagelse af blandt andre kommunaldirektør Christian Roslev og borgmester Thomas Kastrup-Larsen, hvor det bliver besluttet at betale de 100.000 kroner.
  • Man har eftersigende forsømt at lave journalisering, referat og sagsbeskrivelse af sagen.

Ifølge borgmesteren selv blev de 100.000 kroner overført til en reklamefilm, fordi man ønskede en positiv eksponering af Aalborg, og det var oplagt gennem Nybyggerne, grundet programmets popularitet. 

- Det, at få noget positiv omtale af en by som Aalborg, er rigtig vigtigt for at tiltrække mennesker udefra og få fokus på os, forklarer han om episoden. 

Set i bakspejlet ville Thomas Kastrup-Larsen dog ønske, at der var taget referat og ført bedre journalisering i sagen.

Jeg synes, det er grove, grundløse anklager, som der overhovedet ikke er nogen som helst dokumentation for.

Thomas Kastrup-Larsen (S)

- Der har været journaliseret for lidt, så vi ikke har kunne dokumentere aftalen. Det har givet grobund for, at der laves konspirationsteorier og myter om, hvad der er sket. Det er jeg personligt enormt træt af, lyder det.

Og netop spekulationer har der været en del af, når det kommer til, hvad de 100.000 kroner egentlig blev brugt på. Thomas Kastrup-Larsen afviser dog blankt, at de gik til partiet.

- Vi har fået eksponering i det her program (Nybyggerne, red.). Men I og med, at der ikke er journaliseret mere, så kan jeg heller ikke sige meget mere.  

- Det har været kritisabelt, og det tager jeg til mig, siger Thomas Kastrup-Larsen om dårlig journalisering

Fire måneder efter indbetalingen af de 100.000 kroner til ejendomsudviklingskoncernen 2.E. Group, modtager socialdemokratiet 50.000 kroner den anden vej i partistøtte. Pengene bliver modtaget i så små portioner, at man ikke kan spore dem. 

Det ligner korruption, mener flere eksperter. Anklager, som Aalborgs borgmester tager skarpt afstand fra: 

- Jeg synes, det er grove, grundløse anklager, som der overhovedet ikke er nogen som helst dokumentation for. På grænsen til det injurierende. Jeg kan kun tage klart afstand fra det. Det har intet på sig, lyder det. 

Siden sagen i 2017 har kommunen ifølge Thomas Kastrup-Larsen sikret en større indsats for at få journaliseret mere, hvormed alle borgmesterens medarbejdere har været på kursus i journalisering.

- Det er så langt ude, siger Thomas Kastrup-Larsen om korruptions-anklager.

Sager førte til sygemelding 

Thomas Kastrup-Larsen sygemeldte sig to dage efter, at sagen om de 100.000 kroner blev offentliggjort. 

- Jeg havde længe været genstand for meget kritik, mange hårde sager og diskussioner. Limfjordsforbindelsen, en valgkamp, der har fyldt rigtigt meget, historier der er blevet plantet i pressen, og sagen omkring udbygningsaftaler. Det har været et hårdt forløb, siger borgmesteren om sammenbruddet og fortsætter:

- Jeg kunne bare ikke mere. 

Hvis vi ikke har modet til at sætte så mange ting igang, at der også risikerer at ske nogle fejl, så tror jeg vi svigter i forhold til at bringe Aalborg Kommune fremad.

Thomas Kastrup-Larsen

Den socialdemokratiske borgmester havde også netop mærket konsekvenserne fra de kritiserede sager ved kommunalvalget i november sidste år, hvor han gik fra 30.000 til 15.000 personlige stemmer.

Et tab, som politikeren tog med oprejst pande, og privatpersonen blev lidt mere berørt over: 

 - Det er aldrig sjovt at gå tilbage, men jeg har også altid vidst, at træerne ikke vokser ind i himlen. Sådan er det med politik. Ligesom i alle andre af livets forhold, så kommer man også ind i nogle faser, hvor der er modgang. Og det oplevede jeg sidste år, siger han, og fortsætter: 

- Men modgang kan man jo også blive stærkere af og lære en masse af. Og det har jeg forsøgt at gøre, siger borgmesteren.

- Men modgang, kan man jo også blive stærkere af og lære en masse af. Og det har jeg forsøgt at gøre, siger borgmesteren.

Nogen vil sikkert sidde og tænke derhjemme, hvad er det for en kultur, I har i Aalborg Kommune, når alle de her ting, de kan ske?

Til det, svarer Thomas Kastrup-Larsen i studiet, at han mener, der er en god kultur i Aalborg Kommune, hvor der leveres god velfærd, byudvikling, gode kulturoplevelser og meget mere. 

Men han indrømmer også, at der sker fejl:  

- Det gør der på alle arbejdspladser. Vi lærer af dem og undgår at lave så mange fejl i fremtiden, men hvis vi ikke har modet til at sætte så mange ting igang, at vi også risikerer at lave fejl, så tror jeg, vi svigter i forhold til at bringe Aalborg Kommune fremad. 

Torsdag aften klokken 19.45 sender TV2 Nord Salto et 45 minutters interview i programmet Fokus, hvor vært Pia Beltoft blandt andet søger at få svar på hvad der skete med de politiske skandalesager, og hvordan Thomas Kastrup-Larsens fremtid som borgmester, byrådsmedlem og privatperson ser ud.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.