Kort Nyt

Se billederne fra Skandinaviens største karneval

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med kærlighed, konfetti og høje bastoner bevægede Stjerneparaden sig som vanligt ned over Vesterbro til dette års karneval. 

Ført an af karnevalskongerne fra Suspekt var der både trolde, feer, engle, smølfer og havfruer med i optoget, der havde temaet 'Fantastiske væsener'.

Stemningen var euforisk, lyder det fra talsperson for Aalborg Karneval, Jeanett Kaare.

- Det er så dejligt at se, at alle karnevalisterne bare nyder det hele og har en fest. Alle behandler hinanden ordentligt. De hjælper hinanden, roser hinanden og mødes i et helt vildt dejligt fællesskab. Det er ren kærlighed. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre karneval indtil videre, siger hun. 

Der er stadig fest i Kildeparken, som nok fortsætter i Jomfru Ane Gade i nat. 

Her kan du se et udsnit af alle de festglade karnevalister, der var at finde i Aalborgs gader i dag.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Uheld på motorvejen: Politiet er tilstede

Der er sket et uheld på E45 fra Sæby mod Frederikshavn mellem Frederikshavn S og Frederikshavn C.

Et spor er spærret, og politiet er på stedet.

Det oplyser Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Opdateres...

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nu kan du leje kendt spillehal

I de gode gamle dage kunne du leje videofilm og købe slik, så hyggen til fredagen var sikret. I nyere tid har den kendte kiosk mere fungeret som en spillehal.

Men nu er det slut. Kiosk 74 i øgade-kvarteret i Aalborg er nemlig udbudt som leje af Ejendomstorvet.

Dermed er det usikkert, om der også fremover med en potentiel ny ejer kommer til at være liv i de enarmede tyveknægte.

Går man rundt med en drøm om at leje Kiosk 74 er den månedlige leje på 12.500 kroner.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Føtex-butikker støtter nordjyske projekter

To nordjyske Føtex-butikker giver gennem Salling Fondene støtte til, at der kan etableres en multibane ved Provstejorden Idrætspark og en legeplads i Nørhalne.

Det fortæller Salling Fondene i en pressemeddelelse.

På landsplan støtter Føtex-butikkerne 14 projekter. Samlet bliver der uddelt tre millioner kroner.

Der er givet 250.000 kroner til multibanen i Aalborg fra Føtex Eternitten, mens legepladsen i Nørhalne får 50.000 kroner fra Føtex Nørresundby.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beboer fanger sin indbrudstyv på fersk gerning

Forestil dig, at du trisser rundt derhjemme alene, og pludselig hører du noget puslen. Sådan udviklede formiddagen sig for en beboer på Glenstrup Søvej ved Fårup tirsdag.

- Beboeren opdager en maskeret mand, der er i gang med at fjerne ting fra hjemmet, siger Anders Nielsen, der er politiassistent hos efterforskningen hos Lokalpolitiet Himmerland.

Da manden bliver opdaget, får han benene på nakken, men han nåede immervæk at få skrabet til sig, før han blev opdaget.

- To Verner Panton stole, en Verner Panton lampe og en række Royal Copenhagen service er blevet stjålet, siger Anders Nielsen.

Da beboeren så indbrudstyven, dog maskeret, kunne politiet hurtigt anholde og sigte en 24-årig mand ud fra kvindens signalement.

- Vi anholdt manden klokken 14 i Randers og løslod ham senere, da han nægtede forholdet, siger politiassistenten.

Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor tyvekosterne er, og efterforskningen er i gang.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold præsenterer ny trænerduo

33-årige Simon Dahl er Aalborg Håndbolds næste permanente cheftræner. Det oplyser klubben onsdag i en pressemeddelelse.

Simon Dahl blev i november sidste år udpeget til midlertidig cheftræner, da Aalborg Håndbold fyrede tyske Maik Machulla. Siden er det blevet til 12 sejre i 12 kampe, og derfor kan vestjyden nu slette 'midlertidig' fra sin jobtitel.

Fra næste sæson bliver 54-årige Henrik Kronborg assistenttræner i den nordjyske klub. Han erstatter den nuværende spillende assistenttræner Henrik Møllgaard, som skifter til Paris Saint-Germain.