Da Mikkel Egelund torsdag omkring middagstid satte sig i toget i Frederikshavn med kurs mod Aalborg, regnede han ikke med at lige netop denne tur ville adskille sig fra alle de andre.

Men på stationen i Hjørring stiger en ung mand på, som sætter sig overfor Mikkel Egelund, kendt fra TV2 Nord-spøgelsesprogrammet 'Er her nogen?'. Og han kan hurtigt mærke, at den unge mand ikke har det for godt.

- Han er urolig, han sveder og han ryster. Han famler rundt og kigger meget rundt, og virker ikke helt til stede, fortæller Mikkel Egelund.

Den unge mand spørger, om han må låne Mikkel Egelunds telefon for at ringe til sin mor, da hans egen telefon er løbet tør for strøm. Det får han lov til, og selvom den unge mand taler med sin mor på et andet sprog, regner Mikkel Egelund ud, at han er på vej til psykiatrisk afdeling i Brønderslev.

Efter opkaldet falder de i snak med hinanden, og den unge mand genkender Mikkel Egelund fra programmet. Og her begynder den unge mand at give udtryk for nogle meget voldsomme vrangforestillinger, som han gerne ville have Mikkel Egelund til at uddrive.

- Jeg forklarer ham, at jeg ikke kan hjælpe ham på den måde, og at jeg bare laver underholdning til fjernsynet. Men jeg kan mærke og se på ham, at vrangforestillingerne tager til. Så jeg gør mit bedste for at forklare ham, at de ikke er ægte, lyder det fra Mikkel Egelund.

Oplevelsen fik siden den nordjyske TV-personlighed til tasterne på Facebook:

Rystende oplevelse

Mikkel Egelund forsøger at berolige den unge mand, blandt andet ved hjælp af dybe vejrtrækninger, mens han selv kan mærke sin egen puls stige. Imens begynder toget stille og roligt at nærme sig Brønderslev.

- Selvom man er psykotisk, så er man stadig et menneske og et socialt væsen, som kan påvirkes. Derfor skal man hjælpe dem med at komme ud af de vrangforestillinger, og ikke understøtte dem.

Da Mikkel Egelund selv var på vej på arbejde, kunne han ikke hjælpe den unge mand hen til den psykiatriske afdeling. Derfor giver han den unge mand instruktioner til, hvordan han bedst kan finde vej. Da de er i Brønderslev, ønsker den unge mand igen at ringe til sin mor.

- På det tidspunkt holder toget på stationen, så det var der ikke tid til. Så jeg forsikrer ham om, at jeg nok skal ringe til hans mor og fortælle, han er godt på vej til den psykiatriske afdeling, fortæller Mikkel Egelund.

Han kommer i kontakt med moren, som er meget bekymret for sin søn, og cirka en time senere kommer han i kontakt med den psykiatriske afdeling, for at sikre sig, at den unge mand var kommet hen til dem.

Grundet tavshedspligt kunne afdelingen ikke gå ned i konkrete detaljer, men de bekræftede overfor Mikkel Egelund, at den unge mand var nået frem til dem, og at hun var i deres varetægt.

- Jeg var noget rystet bagefter, for jeg havde fået et kort indblik i nogle meget voldsomme vrangforestillinger, og hvor forfærdeligt det må være at leve med dem. Så jeg havde brug for at få en form for afslutning.

- Vi skal passe på hinanden

Mikkel Egelund kom i kontakt med moren senere om torsdagen, hvor moren udtrykte sin taknemmelighed for hans hjælp. Siden da har de ikke været i kontakt, da Mikkel Egelund ønsker at respektere deres privatliv.

Tilbage står han med en voldsom oplevelse, som stadig rystede ham på hans arbejde flere timer senere. Han håber dog, at hans fortælling kan være med til at hjælpe andre, der ender i samme situation.

- Vi skal passe på hinanden på tværs af sociale klaser. Man skal ikke være bange for at involvere sig, også selvom det kan virke skræmmende. Vi er et lille land, hvor en af vores styrker er, at vi involverer os i hinandens tryghed og velvære, for det er vigtigt for os allesammen.

Et forskerhold følger den nordjyske køkkenvirksomhed JKE for at blive klogere på, hvordan man får seniormedarbejdere til at trives og blive lidt længere på arbejdspladsen.

JKE har nemlig en temmelig høj medarbejdertilfredshed - det viser en måling fra Great Place To Work. Og hver fjerde af de ansatte i køkkenvirksomheden er +55 år.

Forskerne har gennemført en række interviews med seniorer fra JKE. Planen er, at der i foråret skal laves gruppeinterview med de ansatte før forskerne er klar til at præsentere deres endelige forskningsrapport i 25/26.

 - Det er både vigtigt og godt, at vi fokuserer på seniorerne i virksomheden. Det har åbnet op for at snakke alder, ønsker og behov. Der skal være plads og rum til at tale om alder og forventninger til hinanden. Ellers kan det faktisk være lidt svært og tabubelagt at få gang i dén samtale mellem virksomheden og medarbejderne. Det synes jeg, at vi er lykkedes med. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det viser sig positivt i forhold til større medarbejdertrivsel, siger Maria Myrup Gundersen.

Medarbejdertilfredsheden er steget fra 47 procent i 2012 til 94 procent i 2025.

Noget af det man har gjort, er: At indføre obligatoriske seniorsamtaler fra 55 år, tilbud om sundhedstjek til alle seniorer, fællesspisning, tilbud om padle tennis og fælles gåture, og så har mange meldt sig som mentorer for nye medarbejdere.

Mandag morgen skal en 19-årig mand indfinde sig på anklagebænken ved Retten i Aalborg.

Her er den unge mand tiltalt for en række ulovlige forhold.

Blandt andet er han tiltalt for 25. april sidste år at have stjålet en hund af racen Shih Tzu. Hunden stod bundet foran en butik i Nørresundby.

Og allerede dagen efter var den så gal igen.

Ifølge anklageskriftet mod manden, skulle han nemlig have stjålet endnu en Shih Tzu foran butikken i Nørresundby 26. april 2024.  

Hundene er vurderet til at have en værdi af cirka 10.000 kroner.

- Giv mig din knallert eller jeg skyder dig

Foruden de to hundetyverier er den 19-årige også tiltalt for at have begået et røveri.

Det skulle være foregået på Hobrovej 30. april 2024.

Her er manden tiltalt for at have tvunget en anden person til at give ham sin knallert.

Ifølge anklageskriftet havde den tiltalte fremvist en pistollignende genstand i bukselinningen og udtalt: "Giv mig din knallert eller jeg skyder dig", hvorefter den forurettede havde overdraget sin knallert til den tiltalte.

Indtil Nordværk overtog tømningen kørte skraldebilen, ifølge Jeanett Nielsen, næsten helt op til huset.

- I 27 år har vi fået hentet skrald helt uden problemer. Enten har skraldebilen vendt langs staldbygningen eller på gruset foran huset, hvor der er en god pigstensbelægning under, forklarer Jeanett Nielsen, der bor på Haldagervej ved Aabybro.

Nu er det imidlertid slut med den gode service. Underlaget på vendepladsen er for blødt, og skraldebilen kan risikerer at sidde fast, har Nordværk meddelt.

- Det lag af græs/mudder, der har samlet sig ovenpå det funderede lag, er af en karakter, der kan medføre at renovationsbilen enten laver markante spor i forbindelse med tømning, eller i værste fald sidder fast og skal trækkes fri, skriver Nordværk i en mail til Jeanett Nielsen.

Se hele indslaget med Jeanett Nielsen her:

Ikke et enestående tilfælde

Ikke kun Jeanett Nielsen, men adskillige nordjyder er godt trætte af Nordværk. De har henvendt sig til TV2 Nord, og fælles for dem er, at de har en følelse af at kommer med besynderlige forklaringer på, hvorfor de ikke længere kan få hentet deres husholdningsaffald tæt ved huset.

Henvendelserne kommer efter, at TV2 Nord i november kunne fortælle om Per Pedersen fra Gandrup, der heller ikke længere kan få tømt sine skraldespande, hvor de plejer at blive stillet frem. Stikvejen op til huset var pludselig blevet for stejl, mente Nordværk.

Uden andre muligheder

450 meter. Så langt skal Jeanett Nielsen nu ud at gå med sine skraldespande hver gang de skal tømmes.

- Det blæser altid herude, og når containeren er fuld, så er det ikke nemt at slæbe afsted med den. Jeg er til grin for mine egne penge. Og der er jo ikke andre udbydere, så jeg bliver nødt til at finde mig i den her ringe service fra Nordværk, siger Jeanett Nielsen.

Nordværk har ikke ønsket at stille op til interview. Vi ville ellers gerne have spurgt om:

- Er det rimeligt, at borgeren her skal ud at gå en lille halv kilometer med sine skraldespande?

- Hvorfor kan I ikke hente skraldet der, hvor I altid har gjort?

- Hvordan har I det med, at flere borgere oplever, at Jeres service er blevet markant ringere?

- Er borgerne bare blevet ”forkælet” indtil nu, fordi I er blevet mere restriktive i henhold til nogle direktiver?

Nordværk nøjedes dog med at sende et skriftligt svar på vores spørgsmål:

'Vi ønsker altid at behandle konkrete sager i direkte dialog med borgeren, hvilket vi også ønsker i dette tilfælde, udtaler divisionschef for Indsamling & Kunder hos Nordværk, Jens Boye.'

At være studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg minder i grove træk om en tilværelse som studerende på mange andre videregående uddannelser.

Der bliver udleveret en ordentlig bunke undervisningsmateriale, som de studerende skal sætte sig ind i og forberede sig på, og så bliver de i forskelligt omfang testet og vurderet i, hvor godt de kan deres stof.

Alt sammen fint og tilgængeligt, hvis man er 'almindelig' studerende, og det er netop, hvad Maria-Louise Lundqvist gerne vil ses som. En almindelig studerende og en almindelig borger.

Men sådan er hendes møde med virkeligheden i uddannelsessystemet langt fra.

Maria-Louise Lundqvist er født blind, og hun oplever, at hendes synshandicap ofte stiller hende markant ringere end hendes medstuderende.

- Jeg bliver koblet af, og jeg er konstant bagud. Jeg ville ønske, at et døgn havde 48 timer, siger Maria-Louise Lundqvist.

Ville svare til at gå i en bogbutik og alle bøger er udsolgt

I en tænkt virkelighed med dobbelt så mange timer i døgnet, ville hun formentlig bruge størstedelen af den ekstra tid på sine studier. Mere konkret ville tiden gå med at "oversætte" det udleverede undervisningsmateriale til punktlæsning.

For når Maria-Louise og hendes medstuderende får udleveret et printet nodeark, som de skal arbejde med i undervisningen, kan Maria-Louise i sagens natur ikke læse det på samme måde som hendes medstuderende.

Derfor skal det først læses, forstås og skrives ind digitalt, inden det skal konverteres over i et format, som Maria-Louise så kan lægge ind i et nyt system, hvor hun så med fingrene kan læse nodeværdier, taktarter og tekster. Et omstændigt arbejde, der tager mange timer for Maria-Louise og hendes veninde Camilla Haugbjerg, der hjælper hendes med at digitalisere de printede noder.

- Du kan ikke sige til en studerende, at du må gerne studere, men vi gider ikke lave dine ting. Det ville svare til, du gik ind i en bogbutik, og lige præcis hver gang, du går ind, så er alle bøger udsolgt, siger Maria-Louise Lundqvist.

Tredje uddannelse - samme problem

Tal fra Dansk Blindesamfund viser, at 47 procent af deres medlemmer i alderen 30-34 år har folkeskolens afgangseksamen som højeste gennemførte uddannelse.    

Maria-Louise har tidligere også læst til lærer og uddannelsesvidenskab. Hun oplever, at der er store strukturelle udfordringer for handicappede i det videregående uddannelsessystem.

- Jeg har tit overvejet, om det ville være løsningen at kaste håndklædet i ringen. Men jeg kan ikke få mig selv til det, for hvis jeg nåede til det punkt, så vil jeg ikke kunne leve. Så skulle jeg ikke være her mere, siger hun.