Hvis din varmeforsyning er fjernvarme, så kan du måske se frem til en større varmeregning i det nye år. Fjernvarmepriserne stiger nemlig i en lang række byer.

I byer som Aalborg, Vegger, Brønderslev, Sindal, Hobro, Hals og på Læsø er der blandt andet varslet prisstigninger, og i Brovst har stigningerne medført harme hos forbrugerne.

Stigningerne gælder også for kunderne hos Sindal Varmeforsyning. Her steg fjernvarmepriserne sidste år, og ved årsskiftet stiger de igen med 23 procent. Nu vil prisen per megawatt lyde på 869 kroner.

VIDEO: Se indslaget fra Astrup, der fik fjernvarme for et år siden.

Derfor vil et gennemsnitligt årligt varmeforbrug på 18,1 megawatt-timer koste omkring 16.000 kroner om året. Til sammenligning vil de kunder, der bor få kilometer derfra, og som tilhører Hjørring Varmeforsyning have en pris per megawatt-time på 461.

Tidligere på året lavede TV2 Nord en opgørelse over de forskellige fjernvarmepriser i Nordjylland, der viste store lokale forskelle. Og de kan blive endnu større i det nye år.

Nogle varmeforsyninger hæver nemlig prisen, og herunder har vi samlet nogle af stederne, der kan se frem til prisstigninger:

Hun er sejere end de fleste. Ni-årige Rosa Steen fra Hirtshals.

For kun tre måneder siden vandt hun sit første trofæ i dragracing - dengang var hun kun otte år.

Dragracing er en accelerationskonkurrence på en opmålt strækning på enten 201 meter eller 402 meter, hvor to biler kører samtidig. For børn køres der dog kun én ad gangen i en børneracer. De må først køre dragracing, når de er seks år gamle.

Bilen har stået og ventet på Rosa i flere år. Hendes forældre købte den til hende en jul, da hun var omkring fem år. Hun havde allerede vist interessen i motorsporten, men der skulle gå længere tid, før hun var klar til at sætte sig bag rettet.

Det var først, da hun blev otte år, at det var blevet tid til, at Rosa tog plads i sin helt egen dragracer.

Første løb - første sejr

Dragracing er ikke en sport, som er nem at træne på grund af vejr- og vejforhold. Derfor foregik det indenfor i familiens hal, hvor de opbevarer bilerne. Her kunne Rosa kører frem og tilbage.

Hun nåede at prøve en ordentlig bane af i Randers kun et par måneder før, hun stod til en rigtig konkurrence mod to drenge på henholdsvis 10 og 12 år.

- Jeg synes, det var sjovt, for jeg kørte mod nogle. Jeg nåede at tænke, at jeg ikke kunne vinde, fordi det var mit første ræs, fortæller Rosa Steen.

Men det kunne hun. Rosa vandt løbet og kørte strækningen på 15 sekunder.

- Det var spændende, sjovt og lidt specielt, da hun skulle køre ned ad banen for første. Jeg kan godt forstå, at min mor hvert år siger, at hun ikke er glad for at se mig, siger Rosas far, Dennis Steen, med et glimt i øjet.

En familieinteresse

Rosa har nemlig ikke fundet interessen af sig selv. Siden han var 18 år gammel har far Dennis også kørt dragracing.

I Hirtshals har familien nu købt en hal til opbevaring af deres biler og vogne til at transportere bilerne.

- Der var ikke plads ude foran huset længere, fortæller Dennis Steen med et lille grin.

Mens Rosa først nu skal til at i gang, kører Dennis fortsat dragracing, når det er muligt. For der er ikke mange løb i Danmark. Derfor tager familien nogle gange udenlands for at deltage i løb, blandt andet i Sverige.

På trods af at han ikke er klar til at sætte bilen til side endnu, og Rosa kun lige er fyldt ni år, har Dennis Steen allerede nu planer for, hvad der skal ske, når han er færdig.

- Når jeg stopper, skal Rosa overtage min bil. Det er planen, men nu må vi se, hvordan det ender, slutter han.

Camilla Andersen glæder sig til at komme ud og sejle til foråret, men frygter at det ikke kan lade sig gøre.

- Der er selvfølgelig vand i sejlrenden, men under overfladen er der knap en meters dybde, og det betyder, at almindelige sejlbåde, som typisk stikker mellem 1,5 og 2 meter dybt, ikke kan komme ind og ud af Gjøl Havn, siger Camilla Andersen, formand for Gjøl Sejlklub.

Hvert forår graver Jammerbugt Kommune sejlrenden fri for den sand, strømmen har skyllet ned i den i løbet af vinteren. Sandet sejler de ud og klapper et andet sted i fjorden, hvilket kræver en klappetilladelse fra miljøstyrelsen.

Kommunens nuværende tilladelse udløber her til nytår.

- Det er en reel bekymring. Det har jeg stor forståelse for, men vi i Jammerbugt Kommune vil gøre alt for, at vi også kan rense renden op her til foråret, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Niels Christian Hem fra Venstre.

Kommunen har søgt om en ny tilladelse, men miljøstyrelsen forventer, at de først kan kigge på den til sommer.

Se indslaget herunder:

Gjøl Havn er ikke den eneste havn, hvor kommunen årligt skal grave sejlrenden fri. Også sejlrenden i Haverslev og renden i Attrup bliver hvert år gravet fri. I dag koster det omkring 400.000 kroner pr. havn, men den pris vil stige i fremtiden i takt med de skærpede miljøkrav.

Det kan på sigt få konsekvenser for havnene.

- Mit udgangspunkt er, at vi også skal have tre havne i fremtiden, men det kan godt være, at ejerstrukturen bliver anderledes, end den vi kender i dag. Derved kan havnene gå ud og søge nogle fonde og på den måde få nogle penge andre steder fra end fra Jammerbugt Kommune, siger Niels Christian Hem.

På Gjøl er de klar til at forsætte med at kæmpe for havnen, selv hvis kommunen trækker sig i baggrunden.

- Vi vil stadigvæk kæmpe for at bevare Gjøl Havn i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Vi har haft en fin dialog indtil nu, siger Camilla Andersen.

Ifølge Miljøstyrelsen skyldes den lange sagsbehandlingstid netop de øgede miljøkrav til metoden med at grave bundmateriale op og dumpe det et andet sted i fjorden.

'Hjem til Aarhus'

Sådan synger bandet 'På slaget 12', men i Nordjylland lyder teksten nok mere 'Hjem til Brønderslev'.

For Brønderslev Kommune har nemlig indtaget en særlig førsteplads i hele landet.

Her er det hele 20,9 procent af de 35 årige, som har været væk fra kommunen i mindst to år, som igen er vendt om og flyttet tilbage til deres barndomskommune.

- Det er, fordi vi er så voldsomt attraktive, siger borgmesteren med et grin, det kan enhver jo sige sig selv, lyder det fra Mikael Klitgaard, der er borgmester i Brønderslev Kommune (V).

- Det skyldes jo nok, at man har en god barndom og oplever et sted, der er godt at være, hvor vi snakker med hinanden og har en god skolegang, gode fritidsaktiviteter og kammerater, fortæller borgmesteren.

Over 80% flytter væk

Den store procent tilbageflyttere skal dog også ses i betragtning af, at Brønderslev også tager en 62. plads på en mere uønsket rangliste.

I modsætning til Aalborg Kommunes 43,7% er det kun 16% af de 35 årige i Brønderslev kommune, som har valgt at blive boende i barndomskommunen. Det betyder altså, at mere end 80% på et tidspunkt er fraflyttet kommunen.

- Da vi ikke har nogen uddannelsessteder i Brønderslev, betyder det, at man bliver nødt til at rejse ud for at uddanne sig i mange tilfælde. Det betyder dog også, at mange vender tilbage. Det har jo lidt at gøre med, at vi ligger tæt på storbyen Aalborg, udtrykker Mikael Klitgaard.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke, fordi de ikke har forsøgt at trække uddannelser til kommunen.

- Vi har prøvet at rykke lidt for at få nogle flere, men så siger alle bare til os, at vi bare kan tage til Aalborg eller Hjørring, hvor der er masser af gode uddannelsestilbud. Jeg må også erkende, at størrelsen på Brønderslev er så lille, at det er svært at skabe store nok hold til de forskellige typer af uddannelser.

Sådan fortæller borgmesteren, men hans erkendelsen er dog ikke uden undren.

- Hvorfor lægger man ikke universitetet i Brønderslev i stedet for Aalborg, det fatter jeg ikke en brik af. Eller i hvert fald en afdeling. Hvorfor laver man ikke Tech College i Brønderslev og dropper det i Hjørring?, fortæller Mikael Klitgaard.

Borgmesteren foreslår også at lægge uddannelser sammen på Tech College og derved få flere grunduddannelser og større hold

- Det vil gøre det muligt at have dem placeret mere decentralt i Danmark. Men det er ikke så let. Der sker en hvis centralisering i Danmark, hvilket er noget af det, jeg har kæmpet i mod, men vi ikke er lykkedes med, udtrykker borgmesteren.

Optimistisk og tilfreds

Med accept af uddannelsessituationen er der dog tilfredshed at finde hos borgmesteren.

- Hvis ikke vi kan få en uddannelsesinstitution til kommunen, så er der ikke andet at gøre end at sige, at så er vi tilfreds med, at vores unge rejser ud, får en uddannelse, lærer noget nyt og så kommer hjem og bliver gode borgere. Når de når alderen, kan de tjene nogle penge og bo et godt sted med billigt hus i forhold til Aalborg, fortæller han.

Analysens tal kom ikke som en kæmpe overraskelse for borgmesteren.

- Vi har sådan set ret bevidst arbejdet, som vi har indtil nu. Det er ikke noget, der overrasker os eller noget, som vi synes er anderledes eller mærkeligt. Det er faktisk rimelig fornuftigt.

Mikael Klitgaard fortæller, at kommunen over de sidste ti år gennemsnitligt har fået flere borgere, mens antallet ifølge ham falder i nogle andre kommuner.

Juledagene er for de fleste proppet med masser af god mad, men ind imellem får man måske lyst til lige at rejse sig lidt fra julebordet.

Det ved de alt om hos Morsø Fodslaw, som traditionen tro har budt på julemotion 2. juledag. Og igen i år har det været en stor succes med omkring 530 deltagere.

- Det går ud på at få folk ud for at nyde skoven. Og måske få lidt appetit, så man kan fortsætte med julefrokosterne, siger Povl Li Nielsen, formand for Morsø Fodslaw, med et smil på læben.

Tradition i mere end 50 år

Traditionen med Morsø Fodslaws julemotion går mere end 50 år tilbage - helt tilbage til 1972.

Der er tre ruter at vælge imellem - fire, seks og ti kilometer.

Blandt deltagerne er Lars og Lina Vasegaard, som bor i Aarhus, og Inger Olsen, der bor i Farsø. Tre medlemmer af samme familie.

- Vi har boet på Mors for mange år siden. Dengang var det en tradition, at vi gik den her 2. juledag, fortæller Lars Vasegaard, som har datteren Lina med - for anden gang.

Lars Vasegaard selv og hans mor, Inger Olsen, har ikke tal på, hvor mange gange de har været med.

- I hvert fald de 10 år, vi boede på Mors, og også nogle år efter det, siger han, mens de tre puster ud med en varm kop suppe efter strabadserne.

Godt tilpas bagefter

- Efter sådan et par dage med julemad er det godt at komme ud og få rørt sig. Og få lidt frisk luft, smiler Lars Vasegaard.

- Man er rigtigt godt tilpas bagefter, tilføjer Inger Olsen.

Hun elsker at begive sig rundt på juleruterne.

- Det er simpelthen så flot, understreger Inger Olsen.

- Mors kan vi ikke lade være med at vende tilbage til, siden vi boede her, fortsætter hun.