Rasmus drømte aldrig om spotlyset - nu spiller han for millioner
En af Danmarks mest succesfulde DJ´s kæmper stadig med at trives i rollen som det kendte ansigt i front, når han spiller koncerter.
Du kan se programmet 'Hedegaard - Made it in China' i bunden af artiklen eller på TV2Play.
Når Rasmus Hedegaard står bag dj-pulten og får tusindvis til at danse til sin musik, så kan han nærmest ikke stå mere i spotlyset.
Men det har aldrig været en motivation for Rasmus Hedegaard at blive kendt.
- Hvis jeg kunne stå mere i baggrunden, ville jeg have det rigtigt godt med det, men det følger ligesom med, fortæller han.
Men han kunne slet ikke gemme sig til Club Awards 2024.
Et show, der hylder den elektroniske musikscene, og hvor Hedegaard var nomineret i fem ud af otte kategorier.
Her skulle han også selv optræde for 8.000 forventningsfulde publikummer. Sammen med Brandon Beal og nogle andre navne.
Se et klip fra showet her:
Fra Hjallerup Marked til Hong Kong
Rasmus Hedegaard stammer fra Randers, men har i mange år boet i Aalborg med sin kæreste Rikke Darling, der også er DJ.
For et par år side rykkede han ind i lokalerne hos musikkollektivet ”The Brew”, som TV2 Nord har fulgt i serien Musikbryggeriet, hvor det nye medlem skabte stor begestring.
Selvom Rasmus Hedegaard ikke har noget behov for at blive genkendt på gaden, så må musikken gerne være blive det.
- Jeg synes, det er fedt, at musikken bliver kendt, hvis det rører mange mennesker, siger han.
Den nordjyske DJ har haft nogle år, hvor der har været smæk på. Det gælder shows på flere af de store danske festivaller, Aalborg Karneval og Hjallerup Marked.
Arbejdet med musikken har også taget Rasmus Hedegaard langt ud over Danmarks grænser både til USA, Indonesien og Kina.
- Når jeg tænker tilbage, så lyder det godt nok stressende, men det har det faktisk også været, fortæller han.
Karriere i Kina
Der er en helt klar plan med at knokle i udlandet, og helt særligt vil Rasmus Hedegaard gerne slå igennem i Kina, da det er en regulær karriere-booster.
- Jeg kan mærke, at det giver en interesse andre steder i verden at have hul igennem dér, siger han.
At optræde foran flere tusind fans ville have været svært for dén Rasmus, han var engang, men der er sket meget siden.
- Jeg føler ikke, at jeg er genert længere. Det var jeg meget, da jeg var barn, men jeg er ikke nervøs, hvis jeg skal stå på en scene foran mange mennesker, fortæller han.
Se hvordan det gik Hedegaard til Club Awards lige her: