Nu bliver det måske fortid med plastikkopper og paptallerkener, der flyder rundt på jorden.

- Jeg tror, der kan være stort potentiale i det.

Det fortæller Martin Quintero Hansen, som er projektleder ved Klima og Miljø i Aalborg Kommune, om en ny type pantsystem. Systemet er netop blevet testet ved Bæredygtighedsfestivallen i Aalborg.

Systemet er umiddelbart simpelt at anvende. Med kameraet på mobilen scanner man QR-koden på den grå pantboks, som tager brugeren ind på en hjemmeside, hvorfra man klikker og låser skuffen på boksen op. Derefter scanner man QR-kode på emballagen og smidder den ind i skuffen. Til sidst kan man så enten få panten overført direkte til sit dankort eller donere den.

- Det er klart, det skal være brugervenligt for borgerne, ellers er det ikke en succes, lyder det fra Martin Quintero Hansen.

Brugeren skal ikke først til at downloade en app og lave et abonnement, før pantboksen kan anvendes, men kræver kun en smartphone og dens kamera, der kan læse QR-koder.

Potentiale på festivaller

Blandt virksomhederne, som har gjort løsningen mulig, står Homerunner, som har sørget for styresystemet og at finde partnere.

- I fremtiden tror vi på, at engangsemballage er fortid. Så at lave en løsning, der kan hjælpe med at løse fremtidens udfordringer, giver jo mening, fortæller chief circular solutions ved Homerunner, Asbjørn Drechsler.

Til nogle festivaler anvendes allerede et system, hvor der er pant på kopper. Asbjørn Drechsler ser dog stadig, at løsningen med pantboksen kan forbedre den situation.

- Det, mange måske har oplevet er, at det kan være en udfordring at komme af med kopperne igen. Og så ender det med, at man smider dem fra sig. Men her kan vi sikre os, at hvis der er nogen, der smider det fra sig, har andre et incitament til at samle det op og komme af med det.

Se indslaget her:

Integration med pakkebokse

For at en løsning bliver til mere en bare en god idé, bør det overvejes, hvordan den kan integreres i samfundet.

- Det, vi håber på og gerne vil, er, at den egentligt kan bygges ind i et almindelig pakkeboksystem.

Herved er tanken, at logistikken omkring pakkeboksen kan være med til at tømme de nye pantbokse.

- Kan borgerne reelt finde ud af at bruge boksen, er det noget, som vi måske kan tage med ind i byrummet og stille op. Man kunne stille det ved et boligselvskab, så når man tager sit take-away med hjem fra byen, kan man aflevere sin returemballage. Så vi kan se flere perspektiver i det, slutter Asbjørn Drechsler.

- Her kan jeg ikke komme op. Så jeg skal ikke have nyt undertøj.

Yvonne Andersen fra Hanstholm har igen forgæves forsøgt at komme ind i en butik.

- Det er ikke nemt at komme rundt her uden ledsager, når man sidder i kørestol, siger hun denne eftermiddag i Thisted midtby.

For syv år siden fik hun to blodpropper i hjernen, og det sendte hende i kørestol. Hun er træt af de udfordringer, der er for én som hende, når det gælder adgang til butikker.

Yvonne Andersen er langt fra den eneste. En undersøgelse, som er foretaget af Danske Handicaporganisationer, viser, at 64 procent af de adspurgte oplever, at det er svært komme ind og ud af bygninger i eksempelvis gågader.

- Det betyder, at man risikerer at blive isoleret derhjemme, påpeger Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer.

Kan blive isoleret derhjemme

- Man gider måske ikke det bøvl, der er med at komme ud, hvis man alligevel ikke kan komme rundt. Så bliver man hellere hjemme, og så bliver man isoleret, siger han.

En af de butikker, som Yvonne Andersen ikke kan komme ind i, er undertøjsbutikken Change Lingeri i Thisted. Her siger butikschef Nina Axelsen, at hun ikke har oplevet problemet før nu.

- Hvis jeg ser, at nogen har problemer med det, vil jeg jo altid gå hen og hjælpe, slår hun fast.

Ifølge Yvonne Andersen er det primært i butikscenteret J.P. Jacobsen Center, der er problemer med den handicapvenlige adgang i det centrale Thisted.

- Jeg føler til, jeg er til besvær. Og sådan tror jeg, det er for alle de handicappede, lyder det fra Yvonne Andersen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Thisted Handels & Industriforening.

Aurora borealis - eller bedre kendt som nordlys - har været et velkendt fænomen på himlen i det nordjyske den seneste tid.

Men hvorfor fascinerer det flotte lys med de mange farver sådan.

- Nordlyset har altid fascineret mig helt tilbage fra barnsben, hvor jeg havde min opvækst i Norge og efter en tur på Island. Det er fascinerende, at vores egen lille stjerne kan have så mange enorme kræfter, som giver sig til kende på vores poler her på jorden, lyder det fra Michael Svoldgaard.

- Det er også en klar reminder om, at Jordens magnetfelt beskytter os mere, end man går og aner. Specielt med disse udbrud, som solen kommer med lige for tiden.

Michael er en af dem, der rigtig ofte fanger nordlyset med kameralinsen i form af både billeder og video, og det er hans arbejde fra natten til mandag i Støvring, der er portrætteret i denne artikel.

- Det kan være en hel videnskab for mig som amatør at tage disse billeder. Nogle gange er nordlyset svagt, kraftigt, langsomt eller meget hurtigt væk igen. Jeg tror, hele den nørdede del med at sætte korrekte parametre på kameraet og at se resultatet efterfølgende, er det hele værd, forklarer Michael Svoldgaard.

- Det kræver som regel en god kande kaffe med i bilen, når man er ''på jagt'' og heldigvis har jeg kæresten Mille eller mine to børn med, som holder mig ved selskab.

Det er ikke unormalt for årstiden, at nordlys relativt ofte er at se på himlen. September og oktober er nemlig højsæson for nordlys sammen med marts og april.

Det er ikke hverdagskost, man får sendt noget ud i rummet.

Efter fire års arbejde sad nerverne mandag uden på tøjet hos GomSpace i Aalborg, for deres satellit skulle nemlig sendes ud i det, der virker så uendeligt.

Rummet.

- Vi er superspændte. Jeg glæder mig til, at vi skal sidde derude, og de siger, ”the hero mothership has left the rocket”, og så skal vi alle sammen juble, fordi det er så stor en dag, lyder det fra en tydeligt begejstret CEO for GomSpace, Carsten Drachmann.

Juventas hedder satellitten, GomSpace får sendt ud i rummet af ESA, og den skal besøge og undersøge asteroiden Dimorphos.

Det er ikke hvilken som helst asteroide.

Dimorphos blev nemlig for to år siden frontalt ramt med 22.530 kilometer i timen af rumfartøj fra Nasa.

Her ville Nasa bevise, at de kunne få en asteroide ud af kurs, hvis det en dag skal benyttes mod en asteroide, der er på vej mod jorden.

- De sendte et rumskib op på størrelse med et køleskab. Det vejede cirka 600 kilo, og man fløj simpelthen direkte ind i den her asteroide med vilje for at se, om man kunne påvirke den, forklarer Carsten Drachmann.

Øvelsen lykkedes, og nu skal en nordjysk satellit altså være en del af undersøgelsen af asteroiden.

- Det lukkede op for et lille krater, som vi skal kigge på, fortæller CEO’en for GomSpace.

Se indslaget herunder:

- Vores baby dør

Der er ikke stor viden på nuværende tidspunkt om asteroider, hvilket kan være et problem, hvis en af dem har retning mod jorden.

- Der er mange af de her mellem og små på et par hundrede i diameter, som vi faktisk ikke helt har styr på. Derfor kan det være, at fra vi får set en af dem, der har retning mod jorden, at der kun går et par år, før den rammer os, forklarer astrofysiker Tina Ibsen.

- Derfor vil vi meget gerne have nogle metoder til at kunne rykke deres bane, ødelægge dem eller et eller andet.

Nu skal den aalborgensiske satellit ud på en lille toårig rejse og 181 millioner tilbagelagte kilometer, som foregår inde i en anden satellit, Hera.

Når Hera er fremme, vil Juventas blive sendt ned mod asteroiden Dimorphos.

- Når den så har fløjet i 14 dage til seks uger. Vi ved ikke præcis, hvor lang tid den kan flyve, men så vil vi prøve at lande på asteroiden og lave de sidste målinger for at se, hvad den egentlig består af, siger Carsten Drachmann fra GomSpace.

Når Juventas lander på asteroiden er skæbnen for satellitten særdeles hård.

- Så dør den jo. Det er vemodigt, for vi har jo arbejdet på det i fire år, og vi er meget, meget stolte af den her mission. Men vores baby dør til sidst, siger CEO Carsten Drachmann.

- Den ligger så deroppe med de sidste krampetrækninger og har forhåbentlig gjort noget for menneskeheden.

Ungdommen nu til dags.

De er dovne, og sidder kun og spiller computer og kigger på deres telefon. Nej siger de på Horne Efterskole, hvor en stor flok elever virkelig har sat sig for at modbevise det, som de mener er et falsk rygte startet af den voksne generation.

- Vi skal ligesom vise, at vi ikke er så dovne, og vi godt kan løbe. Det er også fedt at kunne gå hjem og sige til mor, 'jeg har lige løbet til Silkeborg på 24 timer'. Det er noget, man aldrig rigtig kommer til at prøve, fortæller Jonas Søgaard og Andreas Secher fra 10. Klasse på Horne Efterskole.

Derfor startede Horne Efterskole i dag et 24-timers løb fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne. 184 kilometer i alt på et døgn. De første fem kilometer gik fint.

- Den var hård, men det var rigtig godt at komme ud og lave noget aktivt. Vi startede lige med en lille bakke, men det er jo fint til lige at komme i gang, smiler Jonas Søgaard og Andreas Secher.

28 elever fra Horne Efterskole har meldt sig til at løbe fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne, hvor de sammen med resten af skolen skal bruge ugen. Det var Horne Efterskole, der selv kontaktede TV2 Nord for at fortælle, at nutidens unge ikke er dovne og afhængige af skærme, som rygtet siger.

- Det er ikke det indtryk, jeg har. Hvis man har et fedt tilbud, og spørger om de vil være med, så siger de næsten altid ja. Der er masser af liv i unge stadigvæk, selv om man tænker, at skærm og telefon står i vejen for det. Det gør det ikke, siger Thomas Boll, der er lærer på Horne Efterskole.

De 28 elever skiftes til at løbe, og de næste sidder klar i bussen.

- Vi vil gerne vise, hvad vi kan, og ikke kun sidde og nørde og dovne, siger Silas Madsen fra 10. klasse på Horne Efterskole.

- Mine forældre siger altid, at jeg altid ser på min telefon, når de selv sidder og ser fjernsyn, griner Karen Margrete Ringberg Mousten.

Hver elev kommer til at løbe mellem 20 og 25 kilometer, inden turen fra Horne til Silkeborgsøerne er slut.

- Jeg tror bare, de tænkte, at det lyder som et fedt eventyr at komme ud og løbe 24 timer midt om natten. De sagde bare ja tak, det vil de gerne, og bussen er faktisk fyldt, så der er ikke plads til flere, fortæller lærer Thomas Boll.

Hvis alt går efter planen, så er de løbende elever fra Horne frem ved målet ved SIlkeborgsøerne i morgen tidlig ved femtiden. Resten af skolen kører i øvrigt med bus derned. Hele vejen.