Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet langer ud efter diskotek ovenpå dokumentar om drugging: - Stygge vil blive indkaldt til en alvorlig samtale

Nordjyllands Politi vil kigge på kontroltryk og civile patruljer efter dokumentar om drugging.

- Vi synes, der er noget, der er bekymrende her i forhold til den ligyldighed, som nogen udviser i forhold til det at være i besiddelse af og salg af narkotika i nattelivet.

Det var med særdeles alvorlig mine at Nordjyllands Politi her til morgen reagerede på den omfattende mængde af stoffer i Aalborgs natteliv - og de historier om drugging, der blev vist i TV2-dokumentaren, 'Drugged i nattelivet'.

Stoffer i Aalborgs natteliv er dog ikke en ny udfordring for Nordjyllands Politi.

- Vi har en vedvarende indsats i og omkring Jomfru Ane Gade med vores civilbetjente og med uniformeret betjente i forhold til at bekæmpe det her problem, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Sune Myrup.

Alligevel finder dokumentaren frem til flere end 50 tilfælde af unge mennesker, der mener, at de har fået puttet stoffer i deres drink, såkaldt drugging.

- Der et problem med narkotika i nattelivet, og vi kan også se på antallet af sager, vi laver, at vi relativt ofte støder på kokain og andre hårde narkotika i nattelivet, siger vicepolitiinspektøren

Det er især ét diskotek, som dokumentaren finder ud af, der florerer stoffer på:

Club Stygge på Vesterå.

Og det vil Sune Myrup ikke vende det blinde øje til

- Det, der er kommet til at ske, det er, at Stygge vil blive indkaldt til en alvorlig samtale her på politigården om de forhold, som I har dokumenteret. Det her med, at man ikke er en aktiv medspiller i forhold til at bekæmpe narkotika, som vi ud fra jeres dokumentar kan se, at vi ikke er helt enige om, jamen det bliver vi nødt til at få en snak om.

Drugging

En påtvungen forgiftning skyldes ofte, at du har indtaget et bedøvende middel, uden at du selv var klar over det (eksempelvis "noget i drink").

Hensigten kan være tyveri eller at opnå seksuelt samkvem, eksempelvis voldtægt.

Drugging finder eksempelvis sted på værtshuse eller diskoteker.

Der anvendes ofte lugt-, farve- og smagsløse hurtigtvirkende stoffer, eksempelvis alkohol, benzodiazepiner eller GHB (gammahydroxybutyrat, fantasy, flydende ecstasy)

Symptomer kan være, at din bevidsthed er påvirket, og at du har svært ved at huske noget.

Kilde: Sundhed.dk

I Aalborg Kommune har politiet et samarbejde med kommunen og restauratører og dørmænd, som hedder Tryg Aalborg. 

Her er et af de vigtigste formål at bekæmpe og holde narkotikaen ud ud af Jomfru Ane Gade og Aalborgs natteliv.

- Det skuffer os i Nordjyllands Politi, at vi kan se, at det, som vi troede, var en aftale, viser sig ikke helt bliver overholdt, siger vicepolitiinspektør Sune Myrup.

Indsatsen skal skærpes

I følge vicepolitiinspektøren er narkomiljøet notorisk lukket. Det er både svært for politiet at få oplysninger fra miljøet, ligesom at folk ikke vil tale med politiet om det.

Derfor hilser Nordjyllands Politi TV2 Echo-dokumentaren velkommen.

- Så det, at I nu har dokumenteret de her ting, det gør, at vi i hvert fald har noget konkret at tage udgangspunkt i. Det gør så også, at vi er nødt til at gå ind og se på, om den her tyngde, vores indsats har i Jomfru Ane Gade - er den stor nok, eller skal vi til at justere det kontroltryk, som vi leverer dernede? spørger han, og tilføjer om de betjente - både uniformerede og civil, der har deres gang i og omkring 'Gaden' i weekenderne.

- Der går vi ind og kigger nu, om den indsats skal justeres op.

Ved du noget om sagen?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

Sådan svarer Club Stygge

I et skriftligt svar til TV2 Nord skriver Club Stygge, at det fremgår af en aktindsigt, at der siden 2018 kun har været seks sager om stoffer på Club Stygge.

- Seks narkoanmeldelser er selvfølgelig i den bedste af alle verdner seks for mange – også på hele fem år. Men på ingen måde værre, end hvad beværtninger også kæmper med andre steder i Aalborg. Tværtimod, skriver daglig leder Mark Benzon. 

- På Stygge har vi en klar skriftlig personalepolitik, der indskærper alle ansattes pligt til at stoppe narkotikabrug og så vidt muligt reagere også blot på mistanke. Hver aften har vi minimum fire sikkerhedsvagter, flere end de fleste steder i byen, der blandt andet håndhæver dette punkt og helst stopper eventuelt narkotrafik allerede ved indgangsdøren, lyder det videre fra Mark Benzon.

Det har ikke været muligt for TV2 Nord at stille opfølgende spørgsmål til Club Stygge og daglig leder Mark Benzon.

Se hele interviewet med Sune Myrup i toppen af artiklen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.