Politi i skudsikre veste ved sygehus: Oplysninger gjorde at politiet måtte reagere
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Nordjyllands Politi var fredag aften til stede med skudsikre veste ved Sygehus Syd i Aalborg. Politiet skulle reagere på oplysninger de havde fået i en sag, der bunder i interne stridigheder i en familie.
Sygehus Syd i Aalborg var fredag aften under stor bevågenhed fra Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi var til stede ved sygehuset med flere patruljer. Flere af politifolkene på området var ifølge TV2 Nords mand på stedet iført skudsikre veste.
Nordjyllands Politi har nu lidt før klokken 21 forladt Sygehus Syd igen.
Det oplyser vagtchef ved Nordjylland Politi Poul Fastergaard, der ligeledes bekræfter, at Nordjyllands Politi var til stede på sygehuset.
Bunder i interne stridigheder i en familie
Politifolkene var på sygehuset i en halv times tid, inden de vurderede, at situationen var under kontrol. Grunden til at Nordjyllands Politi var til stede ved Sygehus Syd, bunder ifølge vagtchefen i en familie konflikt.
- Vi har været derude med tre patrujler. Der er mange interne stridigheder i familien, og vi fik nogle oplysninger, der gjorde, at vi skulle reagere, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard.
Poul Fastergaard oplyser ligeledes, at hele bataljen udspringer i et selvmordsforsøg i familien, som fandt sted i sidste weekend.
- Mere kan jeg ikke sige i sagen, siger Poul Fastergaard.
Nordjyllands Politi meddeler ligeledes, at der nu er ro på igen ude ved Sygehus Syd, og Nordjyllands Politi har forladt sygehuset i ro og mag uden at foretage anholdelser.