Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pernilles boligmareridt: Kan ende med milliongæld

Et ungt par fra Aalborg kan ikke bo i deres nyindkøbte hjem, der er fyldt med skimmelsvamp. Forsikringselskabet afviser at hjælpe.

Lugten rammer en i hovedet som en hammer, når man træder ind i Pernille Høys bolig i Gammel Hasseris i Aalborg. 

Hun går med raske skridt hen mod havedøren, og åbner den på vid gab.

- Det er med at få lavet noget gennemtræk, siger hun, før hun bevæger sig videre ind i stuen, hvor der er to store vinduer, som hun også åbner, så de gaber så meget som muligt. 

For en uge siden fortalte vi på TV2 Nord historien om en familie i Nibe, der et år efter købet af deres hus, stadig ikke kan bo i det på grund af skimmelsvamp.

Samme situation befinder Pernille Høy sig i. 

Fejl vælter frem

To var blevet til tre, og Pernille Høy og hendes kæreste længtes efter mere plads og en have, deres lille datter kunne lege i. 

De faldt for et hus i Gammel Hasseris fra 1977. 

- Vi vidste jo godt, at det ikke var et nyt hus, vi købte, så vi var naturligvis godt klar over, at vi skulle lave nogle forbedringer, men det ville vi gøre hen ad vejen, som vi fik råd til det, fortæller Pernille Høy.

Men så langt nåede de aldrig. 

Parret købte huset i august 2022, men overtog det først et par måneder senere, da det var blevet efterår. 

Vi bemærkede med det samme, at lugten i huset var anderledes

Pernille Høy

Da parret havde fået nøglerne til huset, lavede de en grundig gennemgang. De ville danne sig et overblik over, hvordan de skulle prioritere, hvad der skulle laves først. 

- Egentlig havde vi regnet med, at vi bare skulle rense gulvtæpperne og male væggene, siger Pernille Høy, men de blev hurtigt klogere. 

På det værelse, de havde tiltænkt skulle tilhøre deres datter, kunne de se, hvordan gulvet gabte langs listen. Det kunne man ikke se, da værelset var møbleret, men nu var der ikke længere noget til at skjule den lange, dybe revne langs væggen. 

Det var bare begyndelsen på en lang række ubehagelige overraskelser. 

Krybekælder bugner med skimmelsvamp 

Huset har en krybekælder, der har en højde, der betyder, at den skal besigtiges i forbindelse med udarbejdelsen af en tilstandsrapport. 

Det er den også blevet, står der, men parret har svært ved at forene tilstandsrapportens konklusioner med virkeligheden.

-  Der er intet graverende i den her tilstandsrapport. Ingen kritiske anmærkninger, siger Pernille Høy med vantro i stemmen. 

Da de selv kommer ned i krybekælderen og får syn for sagen, bliver de chokerede over det syn, der møder dem.

Foruden et væld af forskellige svampevækster opdagede parret også, at mange af de limtræsbjælker, der bærer gulvet, var pilrådne. 

De rakte ud til det forsikringsselskab, hvor de havde tegnet en ejerskifteforsikrings, men deres henvendelse blev afvist. Den afgørelse har parret nu anket til ankeklagenævnet for forsikringer. 

- Vi blev meget kede af det og meget nervøse. Vi havde mange søvnløse nætter, hvor vi tænkte over, hvordan vi rent økonomisk skulle klare os igennem det her, fortæller Pernille Høy. 

Parret havde ikke selv besigtiget krybekælderen i forbindelse med huskøbet. De regnede med at de kunne stole på det, når den bygningssagkyndige, der havde udfærdiget husets tilstandsrapport, ikke rapportede om kritiske anmærkninger. 

Burde have været et håndværkertilbud

Hverken Pernille eller hendes kæreste har nogen form for håndværksmæssig forstand, og derfor ville de heller aldrig have købt huset, hvis de havde vidst, at det var i så dårlig stand, som det viste sig at være. 

- Vi har købt et håndværkertilbud uden at vide, at det var det, vi købte, og den pris vi har betalt for huset, afspejler det bestemt ikke, siger Pernille Høy. 

Uvildige rådgivere har vurderet, at det vil koste i omegnen af 1,4 millioner kroner, hvis man skal gøre huset beboeligt. Hvis ikke parret får medhold i deres forsikringsanke, skal de selv betale, og det kan de ikke. 

- Så kan vi jo ikke gøre andet end at sælge huset med det tab, der må blive, og det vil jo så formentlig være i omegnen af en million kroner, siger Pernille Høy og fortsætter: 

Så befinder vi os pludselig med en gæld, som vi ikke kan se os ud af. 

Foruden sagen mod forsikringsselskabet har familien også rejst en sag ved klagenævnet for bygningssagkyndige. 

Det er dem ubegribeligt, hvordan det kan være tilladt at udfærdige en tilstandsrapport, der er så langt fra virkelighedens verden.  

- Vi er faktisk ikke i tvivl om, at vi har ret til dækning på de skader, der er på vores hus, men vi er nervøse for, hvor lang tid, der kommer til at gå. Det er vores opfattelse, at det her forsikringsselskab har en strategi, hvor de bevidst trækker sagen ud, så vi kan blive nødt til at give op, men sagen er bare den, at vi ikke har råd til at give op, siger Pernille Høy. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.