Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Partier vil ændre loven efter svindel med Frederikke Johnsens CPR-nummer

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

I 2019 blev Frederikke Johnsens CPR-nummer misbrugt af en svindler, der i andres navne fik udskrevet flere end 6000 morfinpiller over syv år.

I tre år har Frederikke Johnsen - uden held - kæmpet for at få fjernet ordet 'morfinmisbrug' fra sin journal. Men nu støtter flere partier hende.

Står det til støttepartiet Enhedslisten og oppositionspartiet Venstre skal loven laves om. 

Som det er i dag kan danskere ikke få fjernet information fra deres journaler, når det først er skrevet ind. Og det har de seneste tre år haft store konsekvenser for nordjyske Frederikke Johnsen. 

I 2019 blev hendes og 40 andre personers CPR-numre misbrugt af en storsvindler, der har fået udskrevet flere end 6.000 morfinpiller i deres navne. 

Lige siden har der i Frederikke Johnsens vagtlægejournal stået, at hun haft et morfinmisbrug. Men det er ikke rimeligt, lyder det fra to nordjyske folketingsmedlemmer. 

- Det er fuldstændig urimeligt, at en borger skal lægges til last for at have været udsat for et identitetstyveri, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

- Det er jo ikke hende, der er misbruger. Det her handler slet om hende, så selvfølgelig er det ikke rimeligt, siger Anne Honoré, medlem, Sundhedsudvalget, Venstre. 

Ifølge Venstres Anne Honoré giver det ikke mening, at tydelige fejl ikke kan blive fjernet fra danskernes journaler. Foto: TV2

En risiko for patienter og læger

I tre år har Frederikke Johnsen, der til dagligt arbejder som lærer og bor i Aalborg, kæmpet for at få ændret lovgivningen. Hun vil have det fjernet fra sin vagtlægejournal, at hun har haft et morfinmisbrug. 

Hun mener, at det er til stor fare for både hende og lægerne. 

- Det øger deres risiko for at begå fejl. De har dårligere arbejdsvilkår, og for sådan en som mig er det virkelig kritisk for min patientsikkerhed, siger Frederikke Johnsen. 

Det lykkedes svindleren at få udskrevet 208 morfinpiller i Frederikke Johnsens navn. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Fejl kan have store konsekvenser

I TV 2's dokumentar 'Pilledronningen' møder vi flere ofre som Frederikke Johnsen, der har været udsat for identitetstyveri. 

Èn af de personer har under en operation for blindtarmsbetændelse fået en dobbeltdosis af morfin, fordi lægerne kunne se, at han var vant til at få det, hvilket han ikke var. 

Ifølge en lektor i Sundhedsjura kan det have store konsekvenser for den enkelte, hvis der er fejl i journalen. 

- I forhold til fremtidig behandling vil man i nogle situationer uforvarrende kunne komme til at tro, at de har fået berettiget ordinationer på afhængighedsdannende medicin, siger Kent Kristensen i TV 2-dokumentaren 'Pilledronningen'. Han er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet. 

For Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er Frederikke Johnsens sag åbenlys. Foto: TV2

Vil ændre loven

På baggrund af Frederikke Johnsens historie vil Venstre og Enhedslisten nu have sagen på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) bord, så lovgivningen kan blive lavet om, og ordet 'morfinmisbrug' kan blive fjernet fra Frederikke Johnsens vagtlægejournal. 

- I tilfælde som det her er det helt åbenlyst, at det burde man kunne slette, og ellers så i hvert fald minimum sikre, at det fremgår tydeligt af journalen, at det her er ikke noget, som hun selv har fået udskrevet, siger Peder Hvelplund. 

Partierne kan ikke love, at loven bliver ændret, men de vil arbejde for det. 

- Det giver ikke nogen mening, at der står noget i ens patientjournal, som handler om en helt anden end personen selv - det giver jo ikke mening, siger Anne Honoré. 

TV 2's dokumentar 'Pilledronningen' kan ses på TV2/Play, og hele TV 2/Nords historie kan ses lige her: 

I tre år har Frederikke Johnsen kæmpet for at få fjernet ordet 'morfinmisbrug' fra sin vagtlægejournal.

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.