Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overblik: Her er de vigtigste punkter i Aalborgs nye budgetaftale

Foto: Foto: Mathias Lodahl / TV 2 Grafik

Selvom kommuneskatten hæves, går der lidt før pengene er i kassen. Derfor er der stadig lagt op til besparelser på flere områder.

Herunder kan du få et komprimeret overblik over hovedpunkterne i budgetaftalen i Aalborg Kommune, der gælder fra 2024 og frem til 2027. 

Aftalen er historisk, da det er første gang i 32 år, at kommuneskatten sættes op i Aalborg Kommune. Netop derfor er det også et forholdsvis smalt forlig. 

Og forliget skal ses i lyset af, at der allerede i foråret blev lavet reduktionsforslag til kommunens driftbudget. Helt konkret betyder det, at der skal spares 100 millioner kroner i 2024 stigende til 250 millioner kroner i 2026. Det er dels for at få genopbygget kommunens kassebeholdning og dels fordi, der er "økonomiske dystre udsigter". 

Skattestigningen betyder, at byrådet kan nedbringe de planlagte besparelser på 100 millioner kroner med 18 millioner kroner. Det betyder, at flere skoler, som har været truet af lukning, går fri. Det bliver dog ikke uden besparelser. 

Se hvordan pengene fordeler sig

Trafik

  • Hastigheden sættes ned på flere veje. Det er forventningen, at det vil reducere ulykker og konsekvenser af dette. En besparelse på 20 procent forventes.

Institutioner

  • Der er afsat 4,2 millioner kroner i 2024 og 10 millioner kroner årligt fra 2025 til fastholdelse af den nuværende tildeling af ressourcer til den understøttende undervisning.

  • Der er afsat 5 millioner kroner i 2024 og 13,7 millioner kroner årligt fra 2025 til fastholdelse af skolernes midler til forebyggelse og trivsel med en grundtildeling pr. skole.

  • Der er afsat 1 million kroner 2024 og 5 millioner kroner årligt fra 2025 med henblik på at ændre den tildelingsmæssige forudsætning for det gennemsnitlige undervisningstimetal i almenundervisningen.

  • Der er afsat 3 millioner kroner 2024 og 6 millioner kroner årligt fra 2025 til ændring af den ledelsesmæssige justering på dagtilbudsområdet. Antallet af ledere i daginstitutioner og dagplejen fastsættes ud fra en faglig vurdering af børnegrupperne, nærliggende institutioner og institutionernes størrelse.

  • Der er afsat 3 millioner kroner 2024 og 6 millioner kroner årligt fra 2025 til ændring af den ledelsesmæssige justering på dagtilbudsområdet. Antallet af ledere i daginstitutioner og dagplejen fastsættes ud fra en faglig vurdering af børnegrupperne, nærliggende institutioner og institutionernes størrelse.

Kultur

  • Budgetforligskredsen prioriterer indsatsen for vækstlaget inden for rytmisk musik og øger bevillingen til KORMA med 0,3 millioner kroner.

  • Budgetforligspartierne prioriterer tillige et anlægstilskud på 7 millioner kroner til en ”Black Box” (hybrid scene og udstillingsrum) til Væksthuset, som skal supplere Husets nuværende udstillings- og scenefaciliteter.

  • Byrådet prioriterer anlægstilskud på 7 millioner kroner til ny bogsorteringsrobot (BERTA) til Aalborg Bibliotekerne. Samtidig nedlægges bogbusordningen som i stedet oprettes i mobile enheder, som placeres stationært i et antal dage på udvalgte steder.

  • Besparelsen på KUNSTEN fra 2025 på 1 million kroner ændres til en besparelse på KUNSTEN på 0,5 millioner kroner og Utzon Center på 0,1 millioner kroner, samt Nordjyske Museer på 0,4 millioner kroner fra 2025.

  • Besparelse på 1 million kroner fra 2025 for Musikkens Hus ændres til 0,5 millioner kroner til Musikkens Hus og 0,5 millioner kroner til Aalborg Symfoniorkester fra 2025.

  • Tilskuddet til Maritimt Oplevelsescenter fastholder sit tilskud i 224. Fra 2025 og frem reduceres det til 0,45 millioner kroner.

  • Aalborg Zoo tilføres 0,3 millioner kroner årligt til skoletjenesten.

  • Aftenskolernes skulle reduceres med en million kroner, men den besparelse reduceres med 0,3 millioner kroner.

Sundhed

  • Kommunen vil søge statslige midler til at øge kapaciteten af den kommunale tandpleje. Folketinget vil nemlig gerne, at der tilbydes tandlægeeftersyn til unge op til 21 år.

  • Kommunen har valgt at prioritere midler til den forebyggende indsats GirlTalk (det står dog ikke, hvor meget).

  • 10 nye demenspladser på Storvorde Plejehjem etableres. Fra 2025 afsættes der 650.000 kroner. Det sker for at kompensere for de lukkede pladser på Elmely.

  • Klippekort på plejehjem rulles delvist tilbage. Det tilføres der 3 millioner kroner til i 2024.

Unge

  • Værestedet Nexus i Nørresundby bevares, og der reduceres ikke i antallet af medarbejdere.

  • Besparelsen på 0,2 millioner kroner årligt på Ungerådgivningen rulles tilbage.

  • Tilskud til Safe House prioriteres i en treårig periode. Det betinges dog af andre parter.

Kommunalt

  • Besparelsen på nyansatte i kommunen rulles tilbage. Der tilføres altså 2 millioner kroner årligt til at nyuddannede igen kan få en god introduktion til arbejdspladsen inden de selv står for opgaverne.

  • 5 millioner kroner årligt afsættes til at fastholde og nedbringe sygefravær blandt borgere.

Bygninger

  • 14 millioner kroner til at AaB kan udvide deres omklædningsfaciliteter. Forudsætningen er dog, at driftstilskuddet ikke forhøjes.

  • 19 millioner kroner til en idrætshal ved Sofiendalskolen.

  • For at sikre overholdelse af pasningsgarantien i de enkelte områder i de kommende år, er der behov for anlægsinvesteringer, hvorfor det er besluttet at bygge en række nye institutioner (Ferskenvej, Højvang, Centrum, Gigantium, Vodskov og Frejlev).

  • Budgetforligspartierne har besluttet, at der skal oprettes et nyt botilbud i det tidligere ”Syrenbakken.” Derfor er der i anlægsbudgettet for 2024 indregnet 24 millioner kroner til oprettelse af nyt botilbud efter §107/108. Aalborg Kommune har modtaget lånedispensation til finansiering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.


Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.