- Det er umuligt for mig at stå der og se Stars and Stripes blive hejst, når Trump truer os på den måde.

Sådan lyder det fra Vibeke Gamst, der er rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune for det Konservative Folkeparti.

Hvert år 4. juli fejres USA's uafhængighedsdag og venskabet mellem Danmark og USA ved Rebildfesten i Rebild Bakker og flere steder i Aalborg. Festlighederne bliver arrangeret i et samarbejde mellem Rebild Kommune og Aalborg Kommune.

Flere fra byrådet i Aalborg Kommune deltager. Herunder også Vibeke Gamst, der i mange år selv har været en del af 4. juli-komiteen i Aalborg Byråd.

Men det er nu fortid.

- Jeg kommer ikke til at deltage mere, siger hun.

- Vi skal finde ud af, hvad vi stiller op

På et opslag på Facebook har hun skrevet, at hun tidligere nød at sidde i 4. juli-komiteen, fordi det var en god anledning til at styrke de nære og venskabelige bånd mellem USA og Danmark.

Selvom udtrædelsen af komiteen sker uden dramatik og blot efter endt periode, er hun efter indsættelsen af Trump som præsident for USA, glad for, at hun ikke længere er med i komiteen.

Derudover mener hun, at borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), står i et dilemma.

- Der skal andre meldinger til fra præsident Trump, så man igen kan se, mærke og høre, at Danmark og USA er venner. Vi kan ikke fejre en venskabsfest med nogle, der truer os, siger hun.

Byrådet i Aalborg Kommune har endnu ikke drøftet, hvordan de forholder sig til venskabsfesten.

Men Vibeke Gamst vil bringe det på bordet snarest muligt.

- Der skal simpelthen gøres noget. Vi skal finde ud af, hvad vi stiller op med den fest, lyder det fra hende.

Vildledning af Folketinget, manglende kontrol og ulovlig fortolkning af regler.

Rigsrevisionen har fundet en række problemer med Fiskeristyrelsens forvaltning af fiskeriet i Limfjorden.

På den baggrund udtaler Statsrevisorerne i dag skarp kritik af styrelsen:

- Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Fødevareministeriet har ført et yderst mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden, skriver Statsrevisorerne i beretningen.

Statsrevisorerne fremhæver, at Fiskeristyrelsens fejl kan have haft alvorlige konsekvenser:

- Dermed er der risiko for, at muslingefiskeriet har påført unødig skade på havmiljøet og ikke har været bæredygtigt, skriver Statsrevisorerne.

Rigsrevisionens undersøgelse kommer, efter at TV 2 i foråret 2024 afslørede, at 11 ud af 30 skibe i Limfjorden fiskede med ulovligt store motorer. Derudover havde styrelsen undladt at sanktionere fiskere, som var blevet taget med ulovligt meget motorkraft.

Fiskeristyrelsen anerkendte efterfølgende, at den havde lavet en række fejl på området.

Medvirkende til iltsvind

Ifølge flere eksperter, så er muslingefiskeriet med til at forværre iltsvindet. En af dem er Stiig Markager, som er professor i havmiljø på Aarhus Universitet.

- Det her er helt klart med til at slå fjorden ihjel, fordi det bringer alle næringsstofferne op fra bunden, og næringsstofferne er med til at danne iltsvind, forklarede Stiig Markager til TV 2 sidste år.

Grunden til at man har indført forbud imod at bruge for store motorer i Limfjorden er for at begrænse, hvor tunge fiskeredskaber man kan skrabe hen over havbunden.

På videoen her kan man se, hvordan det ser ud, når en muslingeskraber rammer havbunden i Limfjorden. Videoen er fra 2013. Siden dengang er vægten på skraberne blevet større. Video: Chilbal Film

Professor i biologi på DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen mener dog, at muslingefiskeriets bidrag til iltsvind er "meget lille", fordi der til sammenligning kommer mange flere næringsstoffer op fra havbunden, når det stormer.

Forkerte oplysninger til Folketinget

Statsrevisorerne kritiserer også, at Fødevareministeriet har vildledt Folketinget:

- Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Fødevareministeriet i to tilfælde har givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger. Kun i det ene tilfælde har ministeriet efterfølgende berigtiget oplysningerne, skriver Statsrevisorerne.

På et doorstep på Christiansborg siger formanden for Statsrevisorerne, Serdal Benli (SF), at ministeriet har ført et "yderst mangelfuldt" tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden. Kritikken er på niveau fire ud af fem, siger han.

- Der er risiko for, at muslingefiskeriet har skadet havmiljøet og ikke er foregået på en skånsom og bæredygtig måde, siger Serdal Benli.

Statsrevisor-formanden kalder sagen for stærkt bekymrende. Han mener, at de mange kritikpunkter alt i alt vidner om et "sjusket og skødesløst" forløb.

Statsrevisor Monika Rubin (M) pointerer, at der har været regler om kontrol med motorkraft på bådene siden 2009, men der er ikke blevet ført kontrol før 2021, og kontrollen har altså været mangelfuld, lyder det.

- Fiskeristyrelsen har ikke fulgt op på direkte henvendelser om brud på reglerne eller sanktioneret i sager, hvor det viser sig, at der er blevet sejlet med for stor motorkraft, siger Monika Rubin.

Det er med en meget lav stemme og med meget få ord, at Katja Schumann sikkert og elegant styrer sine tre heste rundt i manegen på gården uden for Løkken.

Siden hun var tre år gammel, har hun haft sin faste plads i cirkusmanegen. Først i Cirkus Schumann og siden i The Big Apple Circus i New York. Nu skal hun så snart vænne sig til en ny plads, når hun efter sommerferien kommer til at have plads på det store lærred.

Det sker, når dokumentarfilmen ”En Plads i Manegen” med hende selv i hovedrollen får premiere 12. september.

- Jeg blev smigret over, at der er interesse for det, som jeg har beskæftiget mig med, siger Katja Schumann.

Et liv i cirkus

Spillefilmen handler om Katja Schumanns mere end 70 år i cirkusmanegen, hvor hun har rejst verden rundt og er blevet verdensberømt for hendes evner med at arbejde med cirkusheste. Filmen tager os med cirkusdronningen rundt og genoplever et helt liv i cirkus, men handler også om et håndværk, der er ved at uddø.

Instruktøren bag filmen er nordjyske Anne Svejgård Lund, der senest instruerede ”Os der lever”. Nu er hun så snart klar til at vise sit næste projekt frem.

- Katjas historie er også en historie om at overlevere noget til de næste generationer. Der er noget, som nogle generationer før os forstod om verdenen og særligt arbejdet med dyr, som vi godt kan lære lidt af, siger Anne Svejgård Lund, der filminstruktør på filmen ”En Plads i Manegen”.

”Aldrig set før”

Når dokumentarfilmen ”En Plads i Manegen” får premiere bliver det i en helt særlig opsætning på Vendsyssel Teater. De første tre uger bliver filmen kun vist på det nordjyske teater, og det bliver i en treenighed af cirkus, teater og spillefilm.

Til lejligheden vil teateret nemlig bygge en cirkusmanege, der sammen med et helt særligt lærred skal danne ramme om en hidtil uset måde at se spillefilm på.

- Selvom det startede med en film, så blev det sit eget værk, som vi håber, at folk oplever som noget, de ikke har set før, siger Anne Svejgård Lund.

Blandingen af film, cirkus og teater kommer især til udtryk ved, at filmen bliver vist i et samspil med Katja Schumann, der under visningen af filmen optræder med sine heste i manegen på teateret.

- Det er ikke bare en forestilling, vi skaber, men vi skaber en genre, der aldrig er set før, siger Johannes Maria Schmidt, der er teaterinstruktør på Vendsyssel Teater.

En ny plads i manegen

Den nye genre er dog ikke opfundet for sjov. Det skal nemlig give filmen noget særligt, som man ikke kan få i biografen eller sofaen.

- Filmen skal handle om relationer og mennesker, men relationen med hestene kan man kun opleve ved at se det selv, siger Johannes Maria Schmidt.

Hovedpersonen selv glæder sig også til, at hun efter mere end 70 år i cirkusmanegen nu også kan få en ny plads.

- Det bliver da spændende, fordi vi har tænkt så meget, der er nyt, men meget af det har jo egentlig eksisteret i flere hundrede år, siger Katja Schumann.

Når filmen har spillet i tre ugers tid på Vendsyssel Teater, vil den efterfølgende blive vist i biografen.

En kniv med et blad på 30 centimeter lige ind i maveregionen.

Det er, hvad en 21-årig mand var udsat for på Beatesmindevej i det sydøstlige Aalborg 10. januar sidste år.

Mandag skal to mænd på henholdsvis 20 og 22 år for Retten i Aalborg. Her er den 20-årige tiltalt for forsøg på manddrab, og den 22-årige er tiltalt for særlig rå og brutal vold.

Knivstikket forårsagede nemlig livstruende skader på den 21-åriges tyktarm, tyndtarm og tarmpulsåre, og havde han ligget på gaden meget længere, så havde han formentlig ikke været i live i dag, fremgår det af anklageskriftet.

- Drabsforsøget mislykkedes, idet den forurettede hurtigt modtog behandling for sine operationskrævende skader, står der i dokumentet.

Det her er min blok

Det fremgår ikke før sagens start, hvad der lå til grund for overfaldet på den 21-årige mand, men kort før overfaldet skulle den 20-årige overfaldsmand ifølge anklageskriftet have råbt:

- Det her er min blok, hvad tror du, det er?

Hvorefter han stak den 21-årige i maven med den store kniv.

Det er anklagemyndighedens påstand, at de to tiltalte planlagde og udførte overfaldet i fællesskab.

TV2 Nord følger sagen ved Retten i Aalborg.

Fra nytår er nye regler trådt i kraft, der blandt andet betyder, at fiskerierhvervet er blevet pålagt en CO2-afgift på deres brændstof - afgiften gælder både danske fiskere og udenlandske fiskere, der tanker i Danmark.

Afgiften betyder, at diesel til at tanke kutteren med, pludselig koster to kroner ekstra per liter.

Og den merpris har betydet, at en fiskeskipper nu tanker sine kuttere i Sverige. Og selvom han nu skal sejle længere, kan det stadig betale sig.

- Afgiften betyder for mig en nedgang på 10-15 procent. Det er der ingen, der kan bære. Så det er ikke med glæde, jeg tanker i Sverige, det er ren nød, siger Henrik Verner Terpet, der er indehaver af S.386 Casilo.

Og det lokale folketingsmedlem fra Konservative, Per Larsen (K) er enig.

- Det ender jo med at blive en katastrofe, simpelthen fordi, at man for det første ikke har kompensationen i forhold til fiskerne på plads, siger han og tilføjer:

- Og vores fiskeindustri, den kommer selvfølgelig til at mangle råvarer i stor stil, når både de danske og de udenlandske fiskere, de så sandsynligvis vil tanke andre steder og lande deres fisk andre steder.

En katastrofe, mener politiker

Henrik Verner Terpet er ude på havet, da TV2 Nord snakker med ham. Han har ringet op via en satellitforbindelse, for han har en del på sinde, han gerne vil dele.

- Jeg har det ad helvedes til med det. Det kan ikke være rigtigt med den afgift her, det er så konkurrenceforvridende. Jeg havde da håbet, at politikerne var kommet til fornuft og havde fjernet afgiften, ellers ender det jo med, at alle fisk landes i Sverige, siger han.

Selv har han da også landet nogle fisk i Sverige her i det nye år. Og selvom det ikke er mange, så er han ikke i tvivl om, at han kommer til at gøre det oftere. Og at andre følger trop.

- Det miljø, vi går så meget op i går det ud over. Vi bruger mere diesel på at sejle til Sverige og tanke. Det ender med, at vi lander vores fisk derovre og at danskerne så køber det, så fiskene skal fragtes med lastbil og færge til Danmark. Det er jo bare endnu en omkostning for forbrugerne, mener han.

Og det er ikke langt fra, at Per Larsen også ser det sådan.

Så det er en reel katastrofe?

- Jeg synes virkelig, det er en katastrofe for vores nordjyske fiskeindustri, som vi jo nyder godt gavn af, med masser af arbejdspladser og masser af eksportindtægter. Det er virkelig skidt, at man nu sætter en kæp i hjulet for det, siger Per Larsen (K).