Handicaprådet i Thisted Kommune har lørdag besluttet at suspendere sig selv igen.

Det fortæller Knud Harring, der er formand for rådet, som har medlemmer fra flere handicapforeninger som Hjerneskadeforeningen, LEV, og Dansk Blindesamfund.

Ifølge lovgivningen skal rådet høres, inden beslutninger bliver vedtaget på det sociale område, men formanden fortæller, at handicaprådet ikke blev hørt, inden en handleplan blev besluttet i byrådet i efteråret.

- Så vi har valgt at suspendere os, selv om vi egentlig gerne vil møde op til møderne, men vi vil ikke være til grin, og det er vi, når vi ikke bliver hørt, siger Knud  Harring.

Også Nina Overgaard Nielsen, der er medlem af handicapudvalget, er utilfreds med processen.

- Vi er borgernes stemme. Det er jo ikke sådan, at os i rådet har det sidste ord, men vi skal informere politikerne, men vi føler os ikke hørt, siger hun.

Formand for Social- og Seniorudvalget i Thisted Kommune Henrik Gregersen (V) håber, at der igen opstår en dialog.

- De må jo være utilfredse med kommunalbestyrelsen, men jeg tænker, at vi skal have en dialog om, at vi igen kan komme videre. Vi har haft mange dialoger med dem, og det lægger vi op til igen, siger formanden.

Flere måneders uro

Tilbage i december og igen i foråret var der også uro mellem de to parter.

I marts 2024 nedlagde handicaprådet også sig selv. Og rådet føler stadig ikke, at de kan rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, når de ikke føler sig hørt.

I marts fortalte medlem af rådet Kresten Sigshøj Jeppesen, at et høringssvar fra handicaprådet angående en verserende sag om et borgertilbud i kommunen, ikke var blevet vedhæftet dagsordenen for et møde i Social- og Seniorudvalget i Thisted Kommune.

- Det er for os beviset på, at politikerne ikke vil lytte til os, sagde Kresten Sigshøj Jeppesen dengang.

Ifølge formanden for Social- og Seniorudvalget Henrik Gregersen (V) erkender de, at en handleplan, med en konklusion for økonomien på det sociale område, først blev sendt til efterretning i handicaprådet. Men at de, ifølge formanden, efterfølgende sendte den til høring i rådet.

- Det var beklageligt, siger Henrik Gregersen.

Handicaprådet i Thisted har nu bedt kommunen om et dialogmøde.

Lyset er tændt i Retssal 13 ved Retten i Aarhus. 

Udenfor døren er der blevet stille på den smalle gang, og på vejen nedenfor er der blevet langt mellem bilerne.

Klokken har passeret midnat, da dommeren er nået frem til en beslutning for de seks mænds fremtid.

- Det bestemmes, lyder det fra dommeren, inden hun med ét ændrer tilværelsen for de fem minkfolk, der sammen med en hovedmand havde taget plads i stolene dagen før.

Sagen har været omgærdet af mystik siden grundlovsforhøret i starten af oktober, men nu kan TV MIDTVEST i samarbejde med TV 2 Østjylland tegne et billede af forbindelserne mellem de centrale skikkelser i den omfattende sag, hvor minkskind ifølge politiet er blevet brugt til hvidvask af narkopenge for mere end 30 millioner kroner.

De omtalte nægter sig over en bred kam skyldige.

Jackpot

I al hemmelighed er politiet lang tid før retsmødet i oktober begyndt at holde øje med en nu 43-årig mand fra Aarhus.

En dommer har godkendt, at den 43-årige østjyde over flere måneder får aflyttet sin telefon, og en dommer har også sagt god for, at der bliver foretaget rumaflytning af manden. Men politiet har brug for mere dokumentation.

Derfor sætter man gang i en ”hemmelig ransagning”, som det hedder på politisprog. Det er en type ransagning, der kun kan bruges i alvorlige sager, hvor det er afgørende, at den mistænkte ikke finder ud af, at politiet har været forbi.

Jackpot.

Politiet har held til at foretage en ransagning, uden at man bliver opdaget. Og ordensmagten får fingrene i ikke bare én, men flere telefoner, der tilhører den 43-årige.

Her finder man beviser, der kommer til at spille en afgørende rolle ved retsmødet i Aarhus.

Præcis hvordan, vender vi tilbage til.

Millionær på kort tid

Det er en kølig dag i slutningen af marts, og en nu 61-årig mand med tilknytning til Midt- og Vestjylland bliver på kort tid væsentlig rigere.

Ifølge politiet får han 26. marts 2024 overbragt 2.018.964 kroner i kontanter fra den 43-årige mand fra Aarhus. I bytte får den 43-årige mand adskillige, værdifulde minkskind.

Handlen er ikke alene opsigtvækkende, lyder det fra politiet, der observerer byttet. Den er også ulovlig, da de mange kontanter menes at stamme fra narkohandel i landets største byer. Dermed er der ifølge politiet tale om hvidvask af særligt grov beskaffenhed.

Det er ikke første gang, at den 61-årige ifølge anklagemyndigheden siger farvel til den 43-årige med en stak kontanter i hænderne. 

Samlet set mener anklagemyndigheden, at den 61-årige har modtaget mindst 6,5 millioner kroner i form af narkopenge i bytte for minkskind i perioden oktober 2022 til juli 2024.

Den 61-årige mand er ikke en tilfældig minkmand, der råder over adskillige minkskind.

På det tidspunkt, hvor hvidvasken ifølge anklagemyndigheden skulle have fundet sted, havde den 61-årige en fremtrædende rolle i minkbranchen.

Den rolle bekræftede den 61-årige selv, da TV MIDTVEST protesterede mod nedlæggelsen af et navneforbud.

Virksomhed går igen

På den 43-åriges telefoner, som politiet har fået kigget på ved den hemmelige ransagning, finder ordensmagten flere interessante ting.

Politiet finder blandt andet beskeder samt fotos af lister over minkskind og tilhørende priser fra den 61-årige med tilknytning til Midt- og Vestjylland. 

Det er dog langt fra de eneste interessante oplysninger, der dukker op på telefonerne.

På telefonerne finder politiet lignende beskeder og billeder med minkskind fra mindst fire andre minkfolk, der er sigtet i sagen.

Foruden den 61-årige, du lige har mødt, så viser det sig, at den 43-årige hovedmand er i kontakt med to andre minkfolk.

De har begge arbejdet på samme arbejdsplads i Midt- og Vestjylland, som den 61-årige, viser TV MIDTVESTs og TV 2 Østjyllands research.

En nu 69-årig mand har også arbejdet på den pågældende arbejdsplads. Han har også sendt billeder af minkskind og priser til den 43-årige aarhusianer, fremgår det af telefonerne.

De tre sigtede, der alle har arbejdet på samme arbejdsplads, har ifølge anklagemyndigheden snydt statskassen for adskillige millioner gennem hvidvask.

Samlet set mener anklagemyndigheden, at den 60-årige har hvidvasket penge for mindst 3,4 millioner kroner, mens den 69-årige har vasket narkopenge for mindst 6,3 millioner kroner.

En fjerde minkmand - en nu 58-årig mand - har også en forbindelse den til føromtalte virksomhed.

På grund af navneforbud kan TV MIDTVEST og TV 2 Østjylland ikke gå i detaljer, men der er forhold, som sandsynliggør, at den 58-årige har haft kontakt til en eller flere af de føromtalte via virksomheden.

Den 58-årige har ifølge anklagemyndigheden modtaget mindst 3,2 millioner kroner i bytte for narkopenge.

Hvad angår den femte og sidste sigtede minkmand fra grundlovsforhøret - en nu 60-årig mand - har researchen ikke vist, at han har nogen forbindelse til føromtalte virksomhed, men på de sociale medier er han i kontakt med flere af sagens øvrige sigtede.

Den 60-årige skulle ifølge anklagemyndigheden have solgt minksind til den 43-årige for mindst 3,1 millioner kroner.

Frygter ny kriminalitet

Klokken er 00.25 i Retssal 13 i Aarhus, og først efter mere end 15 timer kan lyset slukkes i Retssal 13.

De seks mænd, der indtil for få dage siden levede en tilværelse som frie mænd, forlader nu retten i håndjern for at tilbringe det næste stykke tid bag tremmer.

Selvom de over en bred kam nægter sig skyldige, har dommeren vurderet, at der er begrundet mistanke om, at de sigtede er skyldige i flere af sigtelserne.

Mistanken bygger blandt andet på telefon- og rumaflytninger af hovedpersonens samtaler med de øvrige sigtede samt de billeder og priser på minkskind, man har fundet på hans telefoner.

Samtidig vurderer dommeren, at der er grund til at frygte, at hovedpersonen – den 43-årige mand fra Aarhus - vil begå ny kriminalitet, hvis han er på fri fod.

Derudover ville minkfolkene, hvis de er på fri fod, have mulighed for at samstemme forklaringer, lyder det i kendelsen om varetægtsfængsling.

De sigtede tog forbehold for at kære kendelsen om fængsling.

TV MIDTVEST og TV 2 Østjylland har forud for artiklens udgivelse forsøgt at få en kommentar fra de sigtedes forsvarsadvokater.

Advokaterne for den 43-årige og den 58-årige oplyser, at man ikke har nogen kommentarer til sagen. 

De øvrige advokater er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

En bil, der overhaler en civil politibil med 221 kilometer i timen, en mand med en promille på 2,8, der sætter sig bag rattet og ulovligt gaderæs.

Det er bare nogle eksempler fra det nordjyske, hvor bilister er blevet sigtet for vanvidskørsel og har fået beslaglagt deres køretøjer, siden loven om vanvidskørsel trådte i kraft i marts 2021.

I alt 273 er blevet sigtet i det nordjyske, siden loven om vanvidsbilisme trådte i kraft i marts 2021

Til og med 7. oktober har landets politikredse på landsplan 3965 gange rejst en sigtelse om vanvidskørsel.

Men der er store regionale forskelle, når det kommer til sigtelser for vanvidskørsel.

Midt- og Vestjylland er højdespringeren, og de regionale forskelle handler måske om geografi.

- I København er man måske mere vant til at tage offentlig transport hjem, når man har drukket. Omvendt har man i områder med færre offentlige transportmuligheder måske oftere en anden tilgang til det, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiet til TV 2.

Hver fjerde vanvidsbilist er udlænding

Den nok mest berømte sag om vanvidskørsel i Nordjylland, fandt sted i 2021, da nordmanden Shaka Ameen var på vej hjem fra Tyskland med sin dengang nyindkøbte Lamborghini. Undervejs drønede han fra Tyskland op gennem Jylland, og på Hirtshalsmotorvejen blev han målt til at køre intet mindre end 228 kilometer i timen. 

Derfor blev ejeren - den norske statsborger Shaka Ameen - dømt for vanvidskørsel ved byretten i Hjørring 18. februar 2022. Derudover fik han 20 dages fængsel og mistede sit kørekort og senere altså også sin Lamborghini Huracan Spider til en værdi af tre millioner kroner.

Siden er lamborghinien blevet solgt på auktion.

Og den sag er typisk, lader det til. For et stort mindretal af vanvidsbilister i Danmark har udenlandsk statsborgerskab, viser en aktindsigt, som TV 2 har fået af Rigspolitiet.

Udenlandske statsborgere står bag mere end hver fjerde sigtelse for vanvidskørsel, siden loven trådte i kraft 31. marts 2021.

Hos Rigspolitiet går man dog mere op i at få stoppet vanvidskørslen end at kigge på syndernes nationalitet, siger politiassistent Christian Berthelsen til TV 2.

Er det jeres indtryk, at der er tale om herboende udenlandske statsborgere?

- Det er ikke noget, vi registrerer, da det ikke har nogen relevans for overtrædelsen.

Bliver udenlandske statsborgere overraskede over, at bilen bliver taget fra dem?

- Jeg tror ikke, at der er så mange, der sætter sig ind i lovgivningen, når de kommer på gennemkørsel. Det kommer an på, hvordan folks mindset er.

- Måske er jeg lidt farvet af mit arbejde, men jeg er bevidst om, at hvis man laver samme forseelse i Schweiz, så ryger bilen, og man får en kæmpe bøde oveni, siger Christian Berthelsen.

Er du ikke på efterårsferie, så er du måske gået glip af at se vaske ægte wrestling på Torvet i Blokhus. Her var William Jensen også til stede, og han drømmer om en tur i ringen.

- Det kommer an på, om jeg må for min far. Jeg kan ikke love noget, fortæller William Jensen.

William og hans familie har været til en del wrestling arrangementer, fordi den unge mand synes, det er meget mere interessant end fodbold og håndbold.

- Vi har prøvet, men der er ikke andet der interesserer ham, lyder det fra hans far, Palle Jensen.

Er brydning for børn?

Det synes arrangøren Tim Tinning, der også går under wrestler-navnet, 'Chaos'.

- Wrestling er jo bare underholdning, og der er mange måder, man kan lave wrestling på, siger Tim Tinning.

En anden, der er helt enig, er William Jensen selv. Pludseligt er han nemlig at finde i ringen, hvor han hurtigt griber fat i 'Chaos' og kaster ham rundt. Det syn overrasker ikke den stolte far, som ikke er skræmt af wrestlingens voldsomme udtryk.

- Der er mange ting, der kan gå galt, men de ville altid kunne komme galt afsted. Der er også fodboldspillere, der kommer til skade, når de bliver ældre, siger Palle Jensen.

Fremtiden er for den unge fighter slet ikke uvis. Han skal være wrestler og hans navn og persona? Ja, den er der helt styr på.

- Dorpy Allen! Og jeg skal males i hovedet og jeg skal være.. The bad guy, lyder det fra William Jensen.

Søren Vasegård giver ordrer og peger. En 4x5,5-meter stor hjemmebygget solcelle-attrap er ved at blive sat op på en mark lige udenfor Vester Hornum.

Han og en gruppe lokale demonstrerer over, at der er udsigter til, at området måske i fremtiden bliver fyldt med solceller og store vindmøller.

BioCirc har ansøgt om at opføre en solcellepark på godt 600 hektar, og samtidig lægges der op til, at der kan opføres 18 store vindmøller i kommunen.

Som TV2 Nord tidligere har fortalt, frygter de lokale, at en solcellepark kan forringe ejendomsvurderingerne i området. Derfor tog de fredag nye midler i brug med deres hjemmelavede solcelle-attrap.

- Vi gør det, så folk kan få en fornemmelse for, hvor stor sådan en egentlig er, siger Søren Vasegård, mens opstillingsarbejdet er i gang.

- Da vi var børn hed det OBS - Oplysninger til Borgerne om Samfundet. Så det er også for at hjælpe kommunen, uddyber Søren Vasegård.

Endnu ingen konklusioner

Det er Vesthimmerlands Kommune, som skal behandle ansøgningen - i første omgang Teknik- og Miljøudvalget. Efter solcelleprojektet allerede har været i høring, skal udvalget nu nærmere ind i, hvor meget man kan og vil tillade.

- Vi skal ud på mandag for at besøge hele området. Forvaltningen har lavet nogle visualiseringer af området, så vi kan se, hvordan det kommer til at se ud, og det er noget, vi kommer til at bruge rigtig lang tid på, fordi det bliver noget af en beslutning at få taget, fordi det kommer til at påvirke vores område i mange år, siger Allan Ritter, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget for Det Konservative Folkeparti.

Ifølge udvalgsformanden har politikerne forståelse for borgernes bekymringer, og fordi det er første solcelleprojekt af den størrelse i Vesterhimmerlands Kommune, er det også nyt for politikerne.

- Det er ikke noget, vi har prøvet før. Det kan være i forhold til, hvordan det påvirker vores landskab. Jeg kan godt forstå, at borgerne er bekymrede og usikre. Det er vi også, så det er noget, vi kommer til at bruge en del tid på, så vi laver det så rigtigt som muligt, siger Allan Ritter.

Udover lokale borgere er også kommunens 1. viceborgmester mødt op. Og Signe Nøhr er heller ikke stålfast i forhold til, hvor stort et solcelleområde hun vil med på.

Hvordan forholder I jer i konservative til projektet?

- Vi er meget splittede. Jeg har ikke taget stilling endnu, men jeg tror, jeg er mere skeptisk anlagt overfor projektet. Det er der flere årsager til. Dels har der været noget i processen, og den måde man har behandlet folk på, og også den måde man har opkøbt ejendomme. Og også i forhold til hvor stort projektet er, og hvor mange solceller det indebærer, siger Signe Nøhr.

Ifølge Søren Vasegård er der behov for grøn omstilling, men at opføre tusindvis af solceller ved Vester Hornum er ikke den rigtige måde.

- Vi håber på, at man tænker sig om, og man lader være med at beslutte det her, siger han.