Løgstør Sportsfiskerforening er frustreret over Vesthimmerlands Kommunes planer om at dumpe havneslam i Limfjorden.

Derfor er formand Aage Grynderup i blandt seks ud af de 10 medlemmer, som repræsenterer foreninger i kommunens rådgivende forum, der nu står sammen mod kommunens nyeste klaptilladelse.

- Når man nu har vedtaget, at man vil gøre noget for at bringe fjorden i god balance igen, så nytter det ikke noget, at man fortsætter med at lave klaptilladelser fem år frem, lyder det fra Aage Grynderup, der har en plads i Grønt Råd.

Grønt Råd er Vesthimmerlands Kommunes rådgivende forum for Byrådet i spørgsmål om natur, miljø og friluftsliv. Et råd, kommunen selv har nedsat.

Dobbeltmoral gav stof til eftertanke

Debatten om Vesthimmerlands Kommunes nye klaptilladelse til Hvalpsund Havn er opblusset efter TV2 Nord fremlagde, hvordan Vesthimmerlands Kommune grundet de miljømæssige konsekvenser havde gjort indsigelse, da Skive Kommune ville klappe materiale fra Fur Havn, men året efter selv ansøgte om at gøre det samme.

Siden da er ovenstående medlemmer af Grønt Råd gået sammen i håbet om at påvirke kommunens beslutning.

- Vi vil gerne, at vores kommune går forrest og fortæller de 17 andre kommuner i Limfjordsrådet, at vi går forrest her, og det ønsker vi også, I andre gør, når I kommer i en lignende situation, fortæller Aage Grynderup.

Og det gør indtryk på formanden for Teknik- og Miljøudvalget.

- Vi bruger det netop som indspark til, hvad er det, der rør sig derude, og så behandler vi tingene politisk ud fra den rådgivning, de kommer med. Så jeg synes, det er meget fint, de er kommet med det, og det hilser jeg velkommen, lyder det fra Allan Ritter (K), formand for Teknik og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

Skal pengene bruges på det?

Den tydelige rådgivning fra kommunens selvvalgte råd afgør dog ikke beslutningen for formanden for Teknik- og Miljøudvalget.

Hvis det står til dig, skal Vesthimmerlands Kommune så klappe havneslam fra Hvalpsund Havn?

Med den viden, jeg har nu, vil jeg sige, at det vil jeg gerne have, at vi har råd til at tage på land. Men jeg bliver desværre også nødt til at forholde mig til økonomien. Og så kan man spørge, om jeg er ligeglad med Limfjorden, men det spiller bare sammen, siger Allan Ritter.

Sportsfisker-formanden er dog ikke i tvivl om prioriteringen.

Hvis vi skal have fjorden i balance igen, så koster det penge, og det her er en begyndelse. Og så må det koste de ti gange så meget, og de penge må vi finde, siger Aage Grynderup.

Den 7. oktober skal Teknik- og Miljøudvalget drøfte, om klaptilladelsen til Hvalpsund Havn skal benyttes.

En historie, som hidtil havde været glemt, eller gemt væk, er nu afdækket i en ny bog, som afslører, at det danske kongehus havde nære forbindelse med det nazistiske Tyskland i tiden frem til besættelse.

I Peter Kramers nye bog 'Ridser i lakken' afslører han, at det danske kongehus havde nære forbindelser til toppen i Nazityskland.

- Kongen mødte Hitler tre gange i den periode. Det var flere end de fleste andre statsoverhoveder i Europa i den periode, siger Peter Kramer, journalist og forfatter til bogen 'Ridser i lakken'.

Klitgården i Skagen, som i dag er refugium, var før krigen kongefamiliens sommerresidens, og det var herfra, at kong Christian den 10. underskrev ikke-angrebspagten med Tyskland i foråret 1939. Det har ellers hele tiden forlydt, at vi var tvunget til at underskrive den pagt, men ifølge Peter Kramer var kongen meget glad for den aftale.

- Kongens brevveksling her fra Klitgården viser, at kongen var umådelig tilfreds med den ikke-angrebspagt, siger Peter Kramer. 

Se hele indslaget herunder:

Fik gave af kendt nazist

Efter kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrids bryllup i 1935 fik de jagtgården i Trend i bryllupsgave. En af hovedkræfterne bag den gave var lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann fra Lindenborg gods, som samtidig var en af landets førende nazister.

- Han var med i storrådet i nazistpartiet i Danmark. Han var formand for det nazistiske dagblad 'Fædrelandets' bestyrelse, og samtidig var han manden, der sikrede, at kronprinseparret kunne få deres jagtgård, siger Peter Kramer.

Det hele ændrede sig, da anden verdenskrig brød ud. Dronning Alexandrine havde en nær veninde i Skagen, og hun sendte hende et brev, hvori hun skrev 'bare han kunne dræbes'.

- Hun fortæller ikke hvem, der skulle dræbes, men formentlig mente hun Adolf Hitler, så på det tidspunkt begynder hun at se, at nu begynder det at gøre ondt og gå den anden vej, slutter Peter Kramer.

AaB

Rody de Boer: 6

Kasper Jørgensen: 5

Oumar Diakhité: 5

Lars Kramer: 6

Mylan Jiménez: 4

Kasper Davidsen: 4

Andres Jasson: 4

Melker Widell: 5

Andreas Bruus: 3

Mathias Jørgensen: 4

Nicklas Helenius: 2

Indskiftere:

Jubril Adedeji: 4

Bjarne Pudel: 3

Mads Bomholt: 3

Marc Nielsen: UB

Amar Diagne: UB

FC København

Nathan Trott: 5

Kevin Diks: 7

Pantelis Hatzidiakos: 3

Gabriel Pereira: 5

Giorgi Gocholeishvili: 6

Thomas Delaney: 7

Lukas Lerager: 6

Magnus Mattsson: 7

Elias Achouri: 6

Mohamed Elyounoussi: 6

German Onugkha: 4

Indskiftere:

Andreas Cornelius: 5

Viktor Claesson: UB

Rodrigo Huescas: UB

Robert: UB

Victor Froholdt: UB

FC København

En stille dag på kontoret, kan man kalde det. FC København havde svært ved at nedbryde AaBs defensiv, men i længden skulle det jo komme med så massiv en overvægt. 26-1 i afslutninger taler sit tydelige sprog om FCKs totale overlegenhed.

AaB

Hvad skal man mene? Heroisk fight? Ja, bestemt. Men de spillemæssige bidrag var godt nok sparsomme. AaB satte sjældent mere sammen end tre afleveringer, og så kommer man ikke langt. På den måde blev kampen et eksempel på den enorme polarisering, vi ser i Superligaen i denne sæson.

Kampens spiller: Magnus Mattsson, FC København (7)

Magnus Mattsson. Hver gang FC København var farlige, var Magnus Mattsson involveret. Ja, den lille tekniker med det flotte overskæg brændte en række chancer og burde have scoret yderligere. Men i den sidste ende var han manden med det afgørende mål til 1-0. Her viste han sin vilje til at tage de lange løb og søge ind i straffesparksfeltet.

Mette Korsholm fra Thisted er helt oppe og køre.

- Jeg er blevet inviteret til gallamiddag, får betalt fly fra Canada til Færøerne og retur og hotelophold og det hele, for at jeg snakker om minikunst, fortæller hun. 

Minikunst er kunstsvømning for børn. Noget, som hun selv savnede, da hun begyndte til kunstsvømning 11-årig. Derfor fandt hun selv på at lave et hold for børn fra fire år i Thisted Svømmeklub.

Ideen er siden blevet pitchet til andre svømmeklubber i Danmark, og nu har Norden så også fået øje på minikunst og har derfor inviteret Mette Korsholm til at holde et oplæg om det på en konference på Færøerne.

- Det er en kæmpestor nordisk svømmekonference med folk fra hele Norden. Jeg er så beæret, siger hun.

Mette Korsholm er lige nu i Canada, hvor hun bruger sit første sabbatår som Au pair. 

- Så jeg render rundt og passer de sødeste små rollinger ved en skøn familie i Vancouver, skriver hun til TV MIDTVEST.  

Det er også derfor, hun skal flyve fra Canada til Færøerne om en lille måneds tid, når hun skal holde oplægget "Nordic Learn to Swim Conference 2024, som finder steder mellem 18. og 20. oktober. 

Her er hun blevet inviteret til at fortælle om det koncept, som hun selv har skabt. Hun er meget spændt på konferencen, og hun beskriver det som et stort boost, at hun er blevet inviteret hele vejen til Færøerne for at tale om konceptet.

- Det er ekstremt nervepirrende og virkelig fedt, skriver hun. 

Spredt til store dele af landet 

Hendes koncept er allerede ved at få luft under vingerne hjemme i Danmark. 

Tidligere i år startede Mette et Minikunst-hold op i Hurup, og det har svømmeklubben senere udvidet med et Mikro Kunst-hold dem, som er lidt yngre. Hun har desuden været med til afholde et kursus, som havde til formål at sprede disciplinen yderligere rundt i det danske land. 

- Det er simpelthen så vildt og fedt, at man nu kan finde Mini Kunst i Hurup, Snedsted, Hobro, Lyseng, Gladsaxe og i København, lyder det fra Mette. 

Og hvem ved, om det koncept som Mette har skabt kom til at gå sin sejrsgang verden over.

- Jeg har tit joket med, at Mini Kunst-konceptet ville blive spredt ud til hele verden, men aldrig havde jeg troet, jeg faktisk skulle rejse til Færøerne for at sprede konceptet ud til hele Norden, skriver hun. 

En supersvær disciplin

Kunstsvømning er en nichesport, der indtil 2018 hed synkronsvømning. 70 procent af tiden har svømmerne hovedet under vandet, hvor de danser en koreograferet dans.

- Det er super svært, så man skal have god kropskontrol, man skal kunne holde vejret under vand og samarbejde med sine holdkammerater, så man kan lave nogle seje løft, siger Mette Korsholm.

Typisk er man, ligesom Mette Korsholm selv var, mellem ti og tolv år, før man begynder til kunstsvømning.

- Det er lidt sent, hvis man kigger på verdensplan. Så er det lidt svært at indhente niveauet, siger Mette Korsholm, som derfor også håber, hendes ide kan være med til på den lange bane at gøde sportens succes internationalt.

Et år er der gået, siden den første Plusbus forlod garagen og kørte sin første rute i Aalborg. De passagerer vi mødte mandag, var meget tilfredse.

- Jeg synes, den er god. Den kører godt, og den kører alle steder hen, siger Marie Møldrup Petersen, gymnasieelev fra Aalborg.

- Der er altid busser. Hvert ottende minut som regel, så jeg er en meget tilfreds kunde, siger pensionisten fra Aalborg Inge Jespersen.

Rådmanden er i dag glad for, at det endte med en Plusbus i stedet for den letbane, som længe var på tegnebrættet.

- Det har været en velsignelse i forklædning. Det her Plusbus-projekt har kostet en fjerdedel af, hvad et letbaneprojekt ville koste og i modsætning til letbanerne, så kan vores busser godt køre i sne og slud, siger rådmand for Klima og Miljø i Aalborg Kommune Anna Aaen fra Enhedslisten.

Se indslaget herunder:

Passagertallet er kun gået opad i det år, der er gået, og på enkelte afgange kan det betyde fyldte busser.

- Specielt om morgenen, men der kører en hvert syvende minut, så det handler bare om at komme lidt tidligere afsted, hvis man ikke vil køre med den, der er helt fyldt, siger studerende Martin Benton fra Aalborg.

For 14 dage siden slog busserne igen rekord med over 15.000 passagerer på én dag, men der er dog stadig et stykke vej til de 18.000 daglige passagerer, som er det passagertal, busserne helst skulle nå i løbet af de første fire år.

- Det er især fordi, forudsætningerne er ændrede. Dengang var det forudsat, at det nye supersygehus, var etableret og i fuld drift, og det er det jo ikke. Vi regner med at komme derop, når det er sket, siger leder af kollektiv trafik, Jan Øhlenschlæger fra Aalborg Kommune.

Knap tre millioner passagerer har benyttet Plusbusserne i det år, der er gået.