Nu offentliggør politiet billeder af den mistænke i knivstikkeri
Foto: Nordjyllands Politi
Politikommissær Kenneth Rodam oplyser, at man ikke selv forsøge at pågribe den mistænkte eller rette henvendelse til ham.
Torsdag aften var Nordjyllands Politi talstærkt til stede i Bispensgade i Aalborg, da der var sket et knivstikkeri.
Efterfølgende opfordrede politiet en 27-årig mistænkt mand, som menes at stå bag det knivstikkeri, til at melde sig selv.
Det har han dog ikke gjort, og derfor tager politiet nu det næste skridt og offentliggør billeder og identiteten på den mistænkte.
Det er 27-årige Ziad Osama El-Zakka, der har sin bopæl i Aalborg kommune, som bliver efterlyst.
Det oplyser lederen af politikredsens igangværende efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam, der nu beder om offentlighedens hjælp til at få lokaliseret den mistænktes opholdssted.
- Man skal ringe til os på telefon 114, hvis man ved, hvor han måtte opholde sig, eller hvis man har andre relevante oplysninger i sagen, pointerer politikommissær Kenneth Rodam, der tilføjer, at man ikke selv forsøge at pågribe den mistænkte eller rette henvendelse til ham.
- Ring som sagt blot til os, så rykker vi ud og håndterer resten.
Kenneth Rodam opfordrer samtidig endnu en gang den mistænkte mand til selv at henvende sig til politiet.
- Det er en meget alvorlig sag med knivstikkeri i det offentlige rum, så vi kommer til at søge intenst efter den mistænkte i de kommende dage.