Nordjysk samarbejde sender 'hjertevarme' til Ukraine

Foto: Kim Frost

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år sendt de 10 varmeovne afsted til Ukraine. I år er der tale om mange, mange flere.

Vintrene i Ukraine var i forvejen kolde, men under krigen har Rusland igen og igen ødelagt ukrainsk infrastruktur og efterladt utallige mennesker uden varme.

Det ville den nordjyske Aalborg Nørresundby Rotaryklub og Aars Rotaryklub ikke acceptere, og de humanitære organisationer startede derfor sidste år et samarbejde med Tech College Aars og Vittus Bernlow fra Dansk-Ukrainsk forening.

- Der blev sendt 10 styks varmeovne afsted til Ukraine. Små ovne de kunne bruge til både opvarmning og madlavning, lyder det fra Aalborg Nørresundby Rotaryklub i en pressemeddelelse.

Siden har de 'fyret op' for ambitionerne og kræfterne bag projektet.

Det er 'hjertevarme'

Det stærke, nordjyske samarbejde har i år 175 varmeovne klar til borgerne i den bidende, ukrainske kulde.

- Det er lykkes os at mobilisere en fælles indsats blandt rotary-klubberne, og det har betydet, at vi nu kan sende så mange varmeovne afsted. De første er klar allerede inden jul, fortæller de.

I alt bruger samarbejdspartnerne omkring 120.000 kroner på at producere de varmeovne, som de kalder 'hjertevarme' til ukrainerne.

Eleverne investeres

Produktionen af varmeovne sker på Tamu i Nørresundby, hvor eleverne bidrager og oplever, hvordan det er at være en del af den humanitære indsats.

- Og så bliver det efterfølgende leveret til Ukraine gennem 'Bevar Ukraine', der har stor erfaring med kørsel og modtageområder, lyder det fra Kim Frost Nielsen, præsident for Aalborg Nørresundby Rotaryklub.


Sumodragt eller rodeotyr? Anderledes bud på julegaver

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Panikken kan brede sig her lige op til jul, for hvad skal man dog give i julegave. Det var der måske en alternativ løsning på i dag.

Niels Mikkelsen leder ikke ude efter julegaver. Faktisk leder han ikke efter noget som helst.

Men derfor er han alligevel dukket op til et noget atypisk flytteloppemarked lørdag før jul.

- Jeg har faktisk fået forbud imod at købe noget af min kone, men de ting jeg har fundet, er så små, at jeg kan liste dem hjem uden hun opdager det, siger Niels Mikkelsen fra Aalborg, der er tekniker.

For hvor man måske kan få en lampe eller et nyt sofabord med hjem fra et almindeligt loppemarked, byder det her blandt andet på sumodragter og rodeotyr.

For efter 14 år på samme adresse flytter Funcenter Aalborg domicil ind til Aalborghus Slot i centrum af Aalborg.

- Der går vi jo fra 2500 kvadratmeter til noget mindre, så det betyder, der er rigtig meget, vi ikke har plads til, så nu var der lige en undskyldning for at få ryddet op og solgt ud, siger Jan Olsen, der er indehaver centret.

Kørte fra Fyn efter store kedeldragter

Derfor er Niels Mikkelsen blandt mange andre, der er mødt op for at se, hvad der ikke bliver plads til i de nye lokaler på slottet.

Og det vil Frank Fonnes også. Han har taget turen hele vejen fra Odense, hvor han driver et paintballcenter. Han er på udkig efter store kedeldragter.

- Det er dem, der altid mangler. Folk vil gerne have store kedeldragter på, når de skal ud at spille paintball. Så gør det ikke så ondt at blive ramt, siger Frank Fonnes, der er medindehaver af Odense Paintball.

Men hvad der skal ske med de ting, der ikke bliver solgt, er Funcenter ejeren endnu ikke sikker på.

- Jeg er lige lidt i tænkeboks med, hvad sulen jeg skal stille op med det. Det har jeg ikke lige knækket koden på endnu, men jeg finder nok på et eller andet, siger Jan Olsen, der er indehaver af FunCenter Aalborg.


Uindtagelige Aalborg: Juleferie med 12 sejre i træk

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold kan gå på juleferie med en særdeles god statistik: de er ubesejrede på hjemmebane.

Aalborg Håndbolds spillere kan roligt gå på juleferie efter de i den sidste kamp i 2024 satte lokalrivalerne fra Mors-Thy eftertrykkelig på plads med en sejr på 36-29.

Dermed er det den 12. sejr i træk i en sæson, hvor de er ubesejrede på hjemmebane. Og det var tydeligt at se, at der nu vanker juleferie for de hårdt prøvede Aalborg spillere - fadøl blev kørt og båret ind ind i omklædningsrummet og sejrssangen 'hvem var det der vandt i dag' blev skyllet ned med kold fadøl, inden de gik ud til autografsignering, selfies og hyggesnak med de mange ventende håndboldfans.

Det er netop det, der gør at Aalborg Håndbolds spillere så populære - de glemmer nemlig ikke deres trofaste fans. 

Se interview med Niklas Landin her.

Man kunne dog se og høre på spillerne, at de glæder sig til nu at tage på juleferie. De udenlandske spillere sætter sig sikkert på et fly søndag og rejser hjem til familien i hjemlandet for at fejre jul på tværs af hele Europa og Skandinavien.

Hvor er det fortjent! Efter en hakkende start er Aalborg Håndbold nu igen tilbage, hvor vi gerne ser dem. De er spilstyrende og spiller sprudlende håndbold foran de trofaste fans, hvoraf over 5000 møder op, hver gang de spiller hjemme.

Og for en gangs skyld kan Niklas Landin se frem til en rolig jul og januar måned, fordi han ikke skal møde ind i landsholdslejren den 3. januar for at forberede sig til VM på hjemmebane, fortæller en afslappet Niklas Landin i et interview efter sejren til TV2 Nord.

Se interview med Simon Dahl her.

Samme Landin som spillede en stor kamp i målet, scorede på et langt udkast, og fik publikum helt op af sæderne, da han efter en fantastisk redning sprang op på bag banden bag målet og vinkede ud til de jublende fans. 

Og så er det helt store spørgsmål; hvad sker der på trænerfronten når det nye år oprinder? For er Simon Dahl stadig cheftræner efter nytår?

Ifølge ham selv er han selvfølgelig klar til at fortsætte som cheftræner, men intet er afgjort, siger han. Det tager direktør Jan Larsen og jeg en snak om - smiler en tilfreds træner og ønsker en god jul. 


Leder stadig efter Peter på 89: Organisation deltager

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politiet leder både med drone og hunde blandt andet i området omkring Skagen Havn.

Missing People deltager i eftersøgningen efter 89-årige Peter Niemann Madsen, der ikke er set siden klokken 15 lørdag.

Det fortæller leder af organisationen, Vivian Winther Eriksen, til TV2 Nord.

Organisationen starter deres eftersøgning 11.30, og organisationen holder i øjeblikket briefing med Nordjyllands Politi, fortæller hun videre.

- I dag har vi ikke sat sluttidspunkt på vores eftersøgning. Det er fordi, at hvis vi skal have afsøgt noget, så er det med at bruge de lyse timer så meget som muligt, siger Vivian Winther Eriksen.

Billede af den efterlyste. Foto: Privatfoto

Peter Niemann Madsen kørte fra sit hjem på sin blå Kildemoes cykel lørdag klokken 10, men er senere blev spottet på Ålbækvej ved Hulsigstien klokken 15 lørdag. Han er ikke set siden.

Derfor leder Nordjyllands Politi videre i dag, og altså med assistance fra Missing People.

Hjælp politiet med at lede - de rigtige steder

Politiet opfordrer borgere og beboere til at kigge efter Peter i haver, skure, hække og på veje og stier. Samme opfordring gælder områdets sommerhusejere, der har mulighed for det.

Lige nu er politiet i gang med at lede med droner hunde og derfor beder de offentligheden holde sig væk fra grønne områder for ikke at ødelægge spor, der kan hjælpe i eftersøgningen.

- Vi er i gang med at søge i et relativt stort område med flere hundepatruljer, ligesom vi også har en drone i luften – vi vil rigtig gerne have folks hjælp til at kigge efter på egne grunde og i skure, hække med videre.  Ønsker man at deltage i eftersøgningen, bedes man henvende sig til foreningen Missing People. Herfra vil de koordinere og instruere frivillige i aktivt at lede, på en måde så det ikke karambolerer med politiets indsats og ødelægger spor for hundepatruljerne. Vi har brug for alle de øjne der kan mønstres for at lede efter Peter – men også den blå Kildemoes damecykel. Den kan jo hænde at være parkeret, eller ligge smidt et sted og det hører vi meget gerne om, siger politikommissær Klaus Rogild.

Det er denne cykel, som Peter Niemann Madsen cyklede på, da han sidst blev set. Foto: Privatfoto

Hvis man vil deltage i eftersøgningen er mødestedet Skagen Kultur- og fritidscenter på Kirkevej 19, som man kan se i opslaget herunder.

Peter Niemann Madsen beskrives som 89 år gammel, 170-175 centimeter høj og slank af bygning. Han var iført en grøn jakke og cowboybukser.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.


Julegaver: Ingeniøren får, men pædagogen gør ikke

Foto: TV2 Nord/ Grafik Emilie Wolff Mulbjerg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aalborg Kommune er julegaverne afskaffet for nogle, men ikke alle.

En æske chokolade, en nødradio eller slet ingen ting. Hvad ville du vælge, hvis det var din julegave?

Det er netop inden for det spænd, der bliver givet julegaver til de offentligt ansatte i Aalborg Kommune.

Mens julegaven i nogle forvaltninger er helt afskaffet, er der i andre forvaltninger givet gave til alle ansatte, og så er der også forvaltninger, der ligger et sted i midten - her er der givet gave til nogle.

Det betyder eksempelvis, at en pædagog ansat under Børn og Unge-forvaltningen må se langt efter en julegave, mens en ingeniør hos By og Land kan gå på juleferie med en lille erkendtlighed fra kommunen.

I private virksomheder er julegaver med håndklæder, det seneste nye fra Royal Copenhagen eller store vin- og chokoladekurve fra gaveshops ikke unormale. Så længe gaven fra arbejdsgiveren holder sig under 1300 kroner, er den også skattefri.

I Aalborg Kommune er maxbeløbet dog mere beskedent: Ingen forvaltning giver julegaver større end 300 kroner.

Her kan du se forskellene på, hvad der i år bliver givet i julegave i Aalborg Kommune:

Hvad forvaltningsdirektørerne i Aalborg Kommune oplyser, der i 2024 er givet i julegave til de ansatte. Foto: Grafik: Laura Winther Møller/Canva

Men betyder det overhovedet noget at få en julegave af chefen? Det spurgte vi folk på gaden om tidligere på måneden:


Ventetidsgak-gak: Skal vente flere år på penge til julegaver

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Familieretshuset skal bruge 208 uger - eller fire år - på at behandle Jørgens ansøgning om at købe julegaver for sine egne penge.

Birthe Lauritzen fra Kongerslev har i ni år været værge for sin fætter Jørgen.

Det betyder blandt andet, at hun også køber de julegaver, som han plejer at give. Men det bliver svært at nå i år.

Familieretshuset skal nemlig bruge tre-fire år på at godkende udgifter til gaver.

- Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, fordi det er jo ikke til at operere i som værge. De viser mig slet ingen tillid, selvom jeg tidligere har købt gaver for Jørgen på nøjagtig samme måde i flere år, siger Birthe Lauritzen.

Tidligere måtte Birthe Lauritzen vente i op til fem måneder på svar fra Familieretshuset, men i år trak det ud og så hun bad om en forklaring:

- Jeg troede faktisk, at jeg havde læst forkert. Jeg skrev til Familieretshuset i april, så jeg kunne være i god tid med hensyn til Jørgens julegaver, og da jeg ingenting hørte, rykkede jeg for et svar. De oplyser i en mail, at der lige nu er 208 ugers ventetid. Omvendt får jeg en bøde, hvis jeg ikke afleverer mit værgeregnskab til tiden - og det er senest 1. juni året efter, siger Birthe Lauritzen.

Se hele indslaget her.

Fuldstændigt vanvittigt

Venstres nordjyske retsordfører, Preben Bang Henriksen, har mistet tålmodigheden med Familieretshuset. Det sker efter, at TV2 Nord har fortalt om en stribe sager med ekstreme ventetider på sagsbehandling.

- Det er fuldstændig vanvittigt - jeg kan ikke sige det tydeligere. At sige til Birthe Lauritzen, at hun skal vente i fire år, er det samme som at sige, at hun slet ikke får behandlet sin sag, siger Preben Bang Henriksen.

Justitsministeriet har forlængst lovet, at der kommer en større revison af regler for værger, og ifølge Preben Bang Henriksen bliver der fremsat forslag til lovændringer allerede til foråret.

- Det skal ikke være sådan, at Familieretshuset skal godkende hver eneste detalje i sager som denne, hvor en pårørende gratis hjælper sit familiemedlem. Vi er nødt til at lave en forenkling af reglerne, så ventetider på flere år ikke kan opstå, siger Preben Bang Henriksen.

Birthe Lauritzen undrer sig over Familieretshuset nidkære forvaltning af hendes værgemål. Hendes fætter Jørgen har nemlig en særdeles god økonomi og er i stand til at spare pæne beløb op hvert år. Derfor irriterer det hende, at hun selv må lægge pengene ud.

- Jeg kan ikke forstå, at Familieretshuset ikke har et ekspeditionskontor for sådan nogle helt enkle sager, som min er. Vi ønsker jo bare at gøre, som vi plejer og har fået godkendt tidligere. Jørgen kan ikke vente i fire år på at få lov til at give en gave - det kan jo være, at han slet ikke er her til den tid, siger Birthe Lauritzen.

Svar fra Familieretshuset

I et skriftligt svar til TV2 Nord oplyser kontorchef for Værgemål, Maria Wenzel Sørensen, følgende:

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på en afgørelse i deres sag.'

'Vi arbejder koncentreret på at nedbringe sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet. Blandt andet har vi i 2024 kunnet ansætte 24 flere medarbejdere til området, som gør, at vi har kunnet hjælpe lidt flere af de borgere, der har ventet længe. Derudover arbejder vi med at løse opgaven så effektivt som muligt inden for de rammer, vi har. Samtidig må vi konstatere, at sagerne på værgemålsområdet har været stigende de seneste år, og vi må forvente, at stigningen fortsætter.'