Essi Tomobile har gennem 17 år haft sin dansegruppe med som dansere til Aalborg Karneval. Engang var det som en del af den store stjerneparade, hvor tusindvis af personer går gennem byen.

- De professionelle bliver chikaneret, fordi de ikke har så meget tøj på, og når man får alkohol, så synes man, at man kan gøre ting, der ikke er smarte, siger hun og henviser blandt andet til berøringer fra fulde karnevalsdeltagere.

Derfor er det nu normalen, at Touch of Africa kun deltager i børnekarnevallet og den internationale parade. Derfor falder det heller ikke i god jord, at ledelsen bag Aalborg Karneval nu lufter muligheden for at droppe den internationale parade.

- Vi gør det for at være økonomisk ansvarlige. Jeg har da lyst til, at vi holder sådan en parade hver dag, men vi skal have en ansvarlig forening, så vi tror på, at vi kan finde andre måder at have elementer fra den internationale parade med, sagde talspersonen fra Aalborg Karneval, Jeanett Kaare, til TV2 Nord tidligere tirsdag.

VIDEO: Se hele indslaget herunder:

Delte meninger

Den internationale parade tiltrækker normalvis professionelle dansere fra det meste af verdenen, og i stedet foreslår ledelsen bag Aalborg Karneval, at karnevalskunsten fra den internationale parade kan inkluderes i børnekarnevallet eller den helt store stjerneparade.

Og hos borgerne, som TV2 Nord mødte på gaden tirsdag, er der delte meninger om, hvor vigtig den internationale parade er.

- Det vil være ærgerligt, fordi mit indtryk er, at de fleste, der kommer fra udlandet heroppe, kender Aalborg for karnevallet, siger Max Aalling, mens Oliver Christensen supplerer:

- For mig gør det ikke det store, men jeg kunne forestille mig, at for nogen vil det være lidt øv ikke at opleve det. Men jeg er der mest for festen, siger han.

Essi Tomobile håber bare, at der også er et internationalt karneval næste år.

- Jeg synes da, de skal bare holde ved med at holde internationale karneval, fordi så mister Aalborg byliv noget, siger Essi Tomobile.

Onsdag skal foreningen bag Aalborg Karneval diskutere, hvad der skal ske med næste års internationale parade. Det sker på et generalforsamlingsmøde i foreningen.

Den 25. marts 2016. Den dato kommer hurtigt frem, da 47-årige Heidi Gornitzka Olesen bliver spurgt ind til, hvorfor hun endte med at arbejde i den lokale svømmehal i Terndrup.

For en alvorlig trafikulykke den dag, efterlod hende med store, voldsomme skader og brud på flere dele af kroppen.

Efter mange sygehusbesøg, var det nødvendigt med genoptræning. Og det var bevægelserne og øvelserne i svømmehallen dengang, der betød, at Heidi Gornitzka Olesen i dag er kommet ovenpå efter ulykken.

Og netop i dag, over otte år efter den voldsomme ulykke, blev hun midt under en træning af svømmeholdet "Smutter", overrasket af DGI, svømmeelever, kollegaer og forældre. For ud af 231 indstillinger kunne DGI fortælle, at Heidi Gornitzka Olesen er blevet kåret til årets træner.

- Det er en velsignelse, og det er ufatteligt stort, sagde en meget rørt Heidi Gornitzka Olesen kort tid efter overraskelsen.

Se overraskelsen her:

Uundværlig for klubben

Det er 22. gang, at DGI kårer en årets træner i Danmark. Sidste år gik den til et trænerpar i Østjylland.

- Heidi er den type, alle foreninger i Danmark drømmer om at have. Hun sætter foreningen og dens medlemmer først, og giver sig altid fuldt ud for at skabe de tiltag, svømmerne har brug for – uanset alder og niveau. Hendes engagement, som træner på en bred vifte af hold, er virkelig beundringsværdig, siger Lars Møller, der er medlem af DGI’s hovedbestyrelse og en del af juryen bag Årets Træner.

Efter Heidi Gornitzka Olesen begyndte med sin egen genoptræning i Terndrup Svømmehal, blev hun spurgt, om hun ikke ville med på et hold. Først slog hun det hen, fordi hun havde krykker. Men hun endte med at prøve det af. I dag er noget af det, Heidi Gornitzka Olesen har vundet titlen for, hendes evne til at inddrage alle i svømmehallen.

For ifølge hendes bestyrelseskollega i svømmehallen, er det Heidi Gornitzka Olesens hjertesag, at alle skal kunne komme i svømmehallen – også selvom det kræver iltapparater og lignende. Heidi Gornitzka Olesen træner i dag alt lige fra babyhold til ældrehold. Hun er ifølge klubben også en ildsjæl, der er god til at komme med initiativer og se potentialet for nye hold, og derfor ender Heidi Gornitzka Olesen ofte med at få flere til at hoppe i badetøjet og blive medlem af klubben.

- Uden Heidi, så havde der nok ikke været en svømmeklub. Der er næsten ikke noget, der kan beskrive hende. Hun tordner derud af med en energi, vi andre ikke kan beskrive. Hun er der for alle medlemmer, siger Trine Skovhus Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i SMUT svømmeklub og hende, der indstillede Heidi Gornitzka Olesen.

- Det er fedt, at hun har vundet. Og at vi kan sætte svømmeklubben og Terndrup på landkortet, siger hun.

- Det at være med til at gøre noget for andre, betyder rigtig meget. Man bliver faktisk ikke et dårligere menneske af at gøre noget for andre, det giver meget positivt igen, og det er det, der er med til, at jeg kan blomstre endnu mere, siger Heidi Gornitzka Olesen.

Ville gøre træningen færdig

Efter noget tid, hvor Heidi Gornitzka Olesen havde været almindelig medlem i klubben og arbejdede på sin genoptræning, blev der sendt en mail rundt om, at der manglede medlemmer til bestyrelsen. Heidi Gornitzka Olesen var den eneste, der vendte tilbage. Og i dag, mange år efter, arbejder hun nu i svømmehallen med et flexjob.

- Det kan godt være, man engang imellem har meget om ørerne, og der er meget at forberede, men den glæde det giver, om det er de unge eller ældre eller hvem det er, at se, at de nyder det, når jeg står på kanten eller er i vandet, det det giver mig en livsglæde uden videre, siger Heidi Gornitzka Olesen.

Da hun blev overrasket af DGI i bassinet, var hun i fuld gang med træningen af et af sine hold. Og da Lars Møller ville have hende med op af bassinet og ind til en fejring, var hun ikke klar med det samme. Hun ville lige gøre holdets træning færdigt. Men da TV2 Nord fangede Heidi Gornitzka Olesen på bassinkanten kort tid efter, havde virkeligheden altså ramt hende.

Du bliver rørt nu?

- Ja. For jeg er jo bare mig. Og det er der ingen grund til at gøre noget ud af, siger Heidi Gornitzka Olesen.

Efter overrækkelsen blev den nye titel fejret med taler, kage og kaffe.

Med titlen følger også en check på 50.000 kroner, som skal bruges i foreningen.

14 dages ro og restitution på et nyt omsorgscenter skal fremover sikre, at hjemløse borgere undgår genindlæggelse, som tilfældet ofte er i dag.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde en plads på et omsorgscenter til nogle af de borgere, der har allermest brug for støtte, siger national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt.

Omsorgscenteret Nordly er et tilbud til hjemløse, der har været på sygehuset og som derefter kan få to uger til at komme sig. På omsorgscenteret tager personalet sig af op til fem borgere af gangen. Centeret tilbyder gratis kost og logi, sygepleje, socialrådgivning samt socialt samvær med frivillige fra Røde Kors.

- Vi håber, at de får et fantastisk ophold med en masse omsorg fra både personalet, og de frivillige som er guld værd her. Vi håber, at de kan restituere efter en indlæggelse og blive friske igen til at komme ud på gaden.

- Eller at vi kan hjælpe dem videre i livet, hvis de ønsker en bolig eller ønsker at få hjælp fra en myndighed, forklarer Leder for Omsorgscenter Nordly, Ane Møller.

Og Nordly skaber ikke kun glæde for de borgere, der får gavn af tilbuddet. Det er også en nyhed, der glæder sygehuspersonalet.

- Det er trygt for personalet på hospitalerne at vide, at der kommer en henvisningsmulighed til et omsorgscenter, som har stor erfaring fra lignende tilbud andre steder i landet, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Omsorg avler velfærd

Foruden ønsket om at hjælpe hjemløse borgere et bedre sted hen, er der også en økonomisk gevinst ved etableringen af omsorgscentre.

Indtil nu har Røde Kors haft omsorgscentre i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Aarhus. Erfaringer herfra viser, at opholdet fører til færre genindlæggelser, hvilket sparer staten penge og giver flere ledige hospitalssenge.

Og hvorfor kan omsorgscentre så sikre færre genindlæggelser?

Fordi erfaring fra eksisterende omsorgscentre viser, at opholdet hjælper den hjemløse til at føle sig tryg, komme sig hurtigere og få ro og støtte til at tænke over, hvad der skal ske i fremtiden, oplyser Røde Kors i en pressemeddelelse.

En nødvendig brobygning

Derudover sikrer Nordly en blødere overgang fra sygehus til gaden

- Det er en overgang, vi ved er svær for mange borgere, men i særdeleshed for de borgere, der er udsatte. Mennesker, der lever i hjemløshed, har svært ved at navigere eller ”passe ind” i systemet og lever på kanten af det samfund og de systemer, som vi andre uden problemer forholder os til dagligt”, siger Marie-Louise Gotholdt fra Røde Kors.

Røde Kors er derfor glade for at kunne give tilsvarende tilbud i Nordjylland, som man hidtil har haft andre steder i landet.

Et ægtepar fra Nibeegnen har for længst passeret pensionsalderen. Alligevel fortsætter Dorte og Arne Koldsø med at avle tonsvis æbler, og senest er de endda kommet med i et teaterstykke. Æbler er blevet deres liv.

Godt 5000 frugttræer på tre hektar. Det giver 20 til 30 tons æbler om året. Parret bag har en dåbsattest, der siger 80, men alder er kun et tal.

- Det holder mig i gang. Jeg får noget daglig frisk luft og motion året rundt. Når vi to vi er flittige, så plukker vi 1000 kilo, siger Arne Koldsø, inden hans bedre halvdel straks følger op.

- Om dagen, griner Dorte Koldsø, og fortsætter:

- Det er så hyggeligt at gå ude og lave noget og så få noget ud af det.

Ægteparret Koldsø har avlet æbler på Veggerby Frugtplantage siden de købte stedet i 1969. Det skal der ikke laves om på.

- Det har vi diskuteret, min kone og jeg, og vi er enige om, at det er det bedste for os, forklarer Arne Koldsø.

Samme holdning har Dorte Koldsø til ægteparrets frugtplantage.

- Vi tager det, når det kommer. Så længe vi har det godt nok, så går det, siger Dorte Koldsø.

Teateræbler

Senest er Veggerby Frugtplantage blevet leverandør af æbler til Teater Nordkraft i Aalborg, der skal bruge 900 æbler til deres nyeste stykke. Teater Nordkraft er selv i Veggerby for at plukke rekvisitter til stykket.

- Jeg må jo bare bukke for dem. Den energi de har herude, hvor de bare holder den kørende, det synes jeg er helt fantastisk, påpeger Camilla Veggerby Nicolajsen, der står for kommunikation, salg og marketing på Teater Nordkraft.

Arne Koldsø vil dog godt være ved, at han i enkelte situationer godt kan mærke alderen trykke. Men altså kun engang i mellem.

- Jeg beskærer jo om vinteren, og der bruger jeg meget motorsav, og det kan godt være hårdt. Der var en vinter, hvor jeg var nødt til at stoppe, fordi jeg fik ondt i skulderleddet af at stå og holde en motorsav, forklarer Arne Koldsø.

Det er i hvert fald ikke alderen og tallet 80, der kommer til at stoppe frugtavlerne fra Veggerby.

- Vi gider ikke at tænke på det i hvert fald. Det er ikke rart, men det er der ikke noget at gøre ved. Så længe vi kan holde til det, så bliver vi ved, smiler Dorte og Arne Koldsø.

Æblerne fra Veggerby kan opleves på Teater Nordkraft fra den 9. oktober.