Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyde styrede evakueringen fra Kabul til Islamabad: - Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Jaz er Chef for Operationssektionen ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg

Skriveborde af pap, næsten ingen søvn og en strøm af flygtninge var hverdag for Jaz i Pakistan.

Mens afghanske flygtninge strømmede ind i Islamabad Lufthavn, hentet af blandt andet danske militærfly, så skulle Jaz fra Flyvestation Aalborg koncentrere sig om at holde operationen i gang.

- Jeg så jo flygtninge, og jeg så jo, hvordan de så ud, da de kom, fortæller major Jaz.

Jaz er hans pilotnavn. Forsvaret råder alle ansatte til ikke at bruge deres fulde navn. TV2 Nord mødte Jaz i en hangar på flyvestation Aalborg til et interview om hans indsats under evakueringen af cirka 1000 mennesker fra Afghanistan på flugt fra Taliban.

Det var Jaz's opgave at holde de danske Hercules-fly på vingerne og i fast pendulfart mellem Afghanistans hovedstad Kabul og Pakistans hovedstad Islamabad. Det blev gjort fra samme lufthavnsterminal, hvor flygtningene kom ind. Eneste adskillelse var nogle tynde skillevægge.

Kontoret i Islamabad Lufthavn, hvor Jaz arbejdede, spiste og sov i 9 dage. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

- Nu havde vi jo heldigvis de her skillevægge, og det tjente to formål. De kunne ikke se os, og vi kunne ikke se dem. Når jeg så nogen, så var det, hvis jeg rejste mig for at få noget at spise eller finde en flaske vand, forklarer Jaz.

- Det var noget, jeg tænkte over, og det var også noget, jeg spurgte mig selv, om jeg var følelsesmæssigt involveret i. Der kunne jeg mærke, at det var der ikke tid til at være, og det var noget, jeg måtte tænke over på bagkant af det her, hvordan jeg rent faktisk havde det i forhold til det.

Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os, da vi kom derud

Jaz

Kunne du bare lukke alt ude?

- Man kan jo ikke bare lukke helt ned. Det kan man selvfølgelig ikke. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan man selv ville have det i situationen, eller hvis det var ens egne børn, der befandt sig i sådan en skrækkelig situation. Der tror jeg også, at vi var gode til at fortælle hinanden, at vi gør noget godt. At vi rent faktisk lykkedes så godt er jo en succeshistorie i sig selv, siger Jaz til TV2 Nord.

Danske soldater holder briefing på bagsmækken af en Hercules i Islamabad Lufthavn. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Fik 12 timer til at pakke

Jaz er til daglig chef for Operationssektionen hos Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg. Han vidste godt, hvad hans næste opgave blev, da det stod klart, at Danmark ville sende to militærfly til Kabul for at få evakueret både danskere og afghanere med tilknytning til Danmark.

- Jeg får at vide mandag eftermiddag klokken cirka 17, at det kunne godt blive mig, hvis ikke jeg skulle noget. Så siger jeg, at jeg skal ikke noget, så det kan jeg godt. Det er fint, siger de så. Så skal jeg møde tirsdag morgen klokken 6.00. Så jeg har lige et halvt døgn, hvor jeg kan komme hjem, få noget at spise, få et bad og pakke en kuffert, inden jeg møder igen, fortæller Jaz og husker tilbage på mandag den 16. august.

Vi lod os bare rive med, af det arbejder der var.

Jaz

- Vi flyver herfra tirsdag morgen med Hercules’en og mellemlander i Tyrkiet, tanker brændstof, og så lander vi i Pakistan 14-15 timer senere.

I Islamabads lufthavn bliver Jaz detachment commander. Det betyder, at det er ham, der er chef for de tre danske Hercules-fly i området, deres besætninger, et føringselement, og den gruppe soldater, der stod for sikkerheden, mens flyene stod på landjorden – et såkaldt Fly Away Security Team.

- Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os, da vi kom derud. Der tror jeg, vi er gode til som soldater at sige: "Sådan er vilkårene" og så få det bedste ud af det. Det synes jeg også, vi gjorde, siger Jaz til TV2 Nord.

Danske soldater hjælper flygtninge ombord i lufthavnen i Kabul. Flyveturen til Islamabad tog cirka 50 minutter. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Hæve/sænkeborde af pap

Tiden var knap, for alle på danskerlisten skulle ud af Afghanistan, inden de sidste amerikanerne forlod Afghanistan og Kabul. Det var USA, der stod for sikkerheden omkring lufthavnen i Kabul. 

Deadline var tirsdag den 31. oktober, hvor de sidste amerikanske tropper skulle flyve ud af Afghanistan. Fra onsdag den 18. august satte Danmark turbo på evakueringsarbejdet med to Hercules-fly, tre besætninger og så altså Jaz i Islamabads lufthavn til at styre det hele.

- Jeg tror, vi tog en dag ad gangen. Det gjorde jeg i hvert fald selv.

Jeg tror, det er noget af det farligste, vi har lavet med danske militærflyvemaskiner. I hvert fald med en transportmaskine.

Jaz

Jaz arbejdede sammen med sine kolleger på nogle få kvadratmeter i terminalen i Islamabad lufthavn. Området var småt og her skulle de spise, sove og arbejde, indtil missionen var fuldført.

- Man kunne vel mest af alt betragte vores kontor som ret interimistisk. Det var nogle skillevægge, som vi havde sat op, så vi kunne sidde og arbejde uforstyrret, som det nu kunne lade sig gøre. Så havde vi nogle papkasser, som vi stillede vores bærbare computere på. Det var vores hjemmelavede hæve/sænke borde. Så kunne man skære papkassen til i forhold til, hvor høj den skulle være, griner Jaz, inden han tilføjer:

- Nej det var ikke nemt. Det var overhovedet ikke nemt.

En normal arbejdsdag for Jaz i Islamabad startede typisk efter et par timers søvn. Arbejdsopgaverne med planlægning af flyvninger til Kabul væltede ind fra morgenstunden, så ofte blev morgenmaden sprunget over.

- Vi lod os bare rive med, af det arbejder der var, forklarer Jaz.

Trætheden var drænende

Ved middagstid startede flyvningerne med de to Hercules-fly mellem Islamabad og Kabul. Når det sidste fly var landet omkring midnat, så begyndte rapportskrivninger og forberedelse til næste dag, inden Jaz kom i seng ved tre-firetiden om natten. Få timer senere startede det hele igen.

- Vi snakkede om det undervejs. Vi snakkede om, at det her er noget, vi ikke rigtig har prøvet før. Det med at skulle være mentalt på. Det er klart, at som soldater har vi prøvet at være trætte, prøvet at undvære mad, og prøvet at undvære søvn, siger Jaz og fortsætter:

- I en proces hvor man skal træffe nogle gode beslutninger løbende, så var vi bevidste om, at så er det ikke sikkert, vi træffer ene gode beslutninger, fordi vi var påvirkede af situationen, som vi stod i. Vi talte om det og affandt os med det.

Afghanske flygtninge bliver fulgt ud af et dansk Hercules fly i lufthavnen i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Normalt planlægger forsvaret deres operationer lang tid i forvejen. Militæret vil gerne være på forkant og i god tid, så soldaterne hele tiden er klar til det uventede. Sådan var det ikke i Islamabad. Her blev der asfalteret, mens de kørte, som soldaterne selv har sagt.

- Jeg tror, det har meget at gøre med, hvem man arbejder sammen med. Vi var en meget velfungerende gruppe, der var afsted. Det tjener jo alle til ære, at det fungerede så godt. Vi var gode til at rose hinanden. Vi var gode til at holde humøret højt på hinanden, og nogle gange sagde vi også til hinanden, nu skal du lægge dig i et par timer, eller nu skal du tage noget at spise.

Sov under flyvemaskinen

Mens Jaz og kolleger sov på det midlertidige kontor i lufthavnsterminalen, så sov de soldater, som passede på de danske Hercules’er på asfalten under flyvemaskinerne. Til at starte med sov de direkte på asfalten, men senere fik soldaterne trods alt en feltseng. De eneste, som så en rigtig seng og et bad, var piloterne. De kom på hotel i nærheden for at sikre, at de var udhvilede og klar til flyve ind og ud af Kabul.

- For mig handler det jo om, at der er nogle mennesker, som vi faktisk sender ind et sted, hvor det er rigtig farligt at være. Jeg tror, det er noget af det farligste, vi har lavet med danske militærflyvemaskiner. I hvert fald med en transportmaskine. Det var et farligt miljø, og det faktum at vi tog beslutningen, at nu skulle vi flyve derind, det var da noget, som jeg tænkte rigtig meget over. Jeg kender jo alle de mennesker, der fløj ind, og var opmærksom på, at det var en farlig opgave, så det betød meget for mig, forklare Jaz til TV2 Nord.

Flygtninge på vej ud af flyveren i lufthavnen i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Danmark nåede at evakuere cirka 1000 mennesker ud af Kabul og til Islamabad. Herfra blev de fløjet videre til Danmark med civile fly chartret af Udenrigsministeriet. Indsatsen sluttede, da Jaz og hans folk igen landede i Danmark fredag den 27. august. Fire dage inden amerikanernes deadline.

- Jeg tænker, det er en succeshistorie. Ikke mindst for forsvaret, at man har været i stand til at løse opgaven så godt under de betingelser, fortæller Jaz og fortsætter:

- Nu kommer en proces, hvor vi evaluerer vores egen indsats, og hvor vi kommer til at behandle ting, vi har lært undervejs. Hvordan kan vi få det indarbejdet i en plan, som gør, at vi måske en anden gang, hvor det måske skal gå lige så stærkt, måske kan hive et koncept op ad en skuffe og så sige, nu rykker vi ud.

Har du fået sovet ud?

- Jeg arbejder på det.

Er du klar til at gøre det igen?

Ja det er jeg.

Se hele interviewet med Jaz herunder:

TV2 har i dag premiere på dokumentaren Vejen ud af Afghanistan - du kan se den på TV 2 Play her.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de randsten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.