Det var en storslået og ambitiøs redningsaktion, som i dag for fem år siden fandt sted mellem Løkken og Lønstrup.

Kystlinjen rykkende nemlig faretruende tættere og tættere på Rubjerg Knude Fyr, som ellers stod plantet samme sted i knap 120 år. Men hvis det stadig skulle blive stående, var det nødt til at blive rykket længere ind mod land.

Da fyret blev opført tilbage i år 1900 var der 200 meter ud til kysten.

- Nu er der to skridt og en spytklat, sagde Per Nielsen fra Vendsyssels Historiske Museum om den korte afstand for fem år siden.

Derfor skulle fyret flyttes 70 meter indlands. Ansvaret endte hos den lokale muremester Kjeld Pedersen, som på bagkant af flytningen blev kendt som Murer-Kjeld.

- Det er den største opgave, jeg har haft i snart 40 år som muremester, fortæller Kjeld Pedersen på årsdagen.

Du kan se dokumentaren 'Kjeld flytter fyret' her.

Tur på rulleskøjter

Cirka to og et halvt år tog det at planlægge den storslåede flytning, der også tiltrak international opmærksomhed. 14. august 2019 begyndte det praktiske arbejde. Først skulle man udvide vejen ind til fyret, så udgravningen ved fyret kunne begynde.

Her skulle man ind til fyrets oprindelige fundament. Under udgravningsprocessen gav Murer-Kjeld flere gange udtryk for sin begejstring for fundamentet.

Målet med at grave sig ned var nemlig at få 16 donkrafte ind under fyret, for at hæve det 23 meter høje og 700 tons tunge fyr otte centimeter over jorden. Der blev lagt skinner i sandet, og fyret fik sat "rulleskøjter" på, så det kunne rykkes 70 meter indlands.

Og godt to år efter det praktiske arbejde var påbegyndt, iværksatte man 22. oktober 2019 klokken 9 den enorme flytteopgave.

- Jeg blev interviewet af mange medier på dagen og spurgt, om jeg var nervøs, og det var jeg ikke. Vi brugte to år på projektet og havde gennemgået det hele så mange gange. Så jeg havde det egentlig roligt på dagen, forklarer Kjeld Pedersen om den store dag.

Verden fulgte med

Flytningen fik meget stor opmærksomhed, nationalt og internationalt. På TV2 Nords livestream af flytningen var der seere fra 20 lande, heriblandt fra Sydafrika og Brunei.

100 pressefolk fra 50 medier verden over var til stede, heriblandt CNN, BILD og BBC. Og så var der lige de 25.000 mennesker, der kom både fra lands og til søs for at se flytningen.

- Alle os, der arbejdede med det her, havde jo ikke regnet med, at der ville være den mediedækning, der var. Det er jo ikke så unikt at flytte en bygning, men det må være fordi, det er så specielt, at der var mange, der kom op og filme det tror jeg, fortæller Murer-Kjeld, når han ser tilbage på den store mediebevågenhed, der var for fem år siden.

Efter knap seks timer, blev fyret dirigeret de sidste centimeter på plads af Kjelds kone, Ulla.

Se eller gense det rørende øjeblik herunder.

Tredjestørste oplevelse

Efter flytningen af fyret blev Kjeld Pedersen kendt i hele det ganske danske land. Han bliver tit genkendt af folk, og det er oftest positivt. Udover en ny kendistatus, har hele projektet slået en ting fast for Kjeld Pedersen.

- Min største force er, at jeg kan finde ud af at arbejde med de rigtige mennesker. Det betyder meget, at man har nogle man kan give et håndtryk og lave en aftale, og så er der styr på det, forklarer han.

Og selvom flytningen har været den største opgave i en 40 år lang karriere, er der dog andre ting, som fylder mere for Murer-Kjeld, når han mindes sine 'greatest hits'.

- Min største oplevelse i livet er, at jeg er far og bedstefar. Den næststørste er, at jeg har udlært ti murere. Det er fantastisk at se dem bagefter og se dem lykkes. Så den her opgave kommer ind på en tredjeplads, fortæller han med et grin.

Rubjerg Knude Fyrs nye placering skulle ifølge beregningerne stå sikkert de næste 20-40 år. Derfor er man hos Hjørring Kommune på nuværende tidspunkt ikke i gang med at planlægge en eventuel ny flytning.

- Vi har jo en dynamisk kystlinje, men som det står til nu, har vi ikke snakket om Rubjerg Knude. Men der er jo selvfølgelig en risiko for, at der kan komme en kæmpe storm, som kan ændre vores beregninger, fortæller formand i kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Søren Homman (K).

Den lukkede skole, Byplanvejens Skole, skal sælges.

Det har By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune indstillet til, og det forventes at skolen i 2027

Men for at sikre at bygningerne er klar til en eventuel køber, skal bygningerne sikres.

Det betyder, at Aalborg Kommune vil afholde såkaldte tomgangsudgifter på næsten to millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at låse bygningen sikkert af.

Formentlig for at undgå uvedkommende i at bevæge sig inden for skolens fire vægge, ligesom det er set på den nedbrændte Løvvangskolen i Nørresundby og Alléskolen i Aalborg.

Bokseklub har stadig adgang

Tomgangsudgifterne estimeres til at være i omegnen af 550.000 kroner årligt, og det vil dermed løbe op i cirka 1,5 millioner kroner frem til frasalget i 2. kvartal 2027.

Udgifterne vil årligt fordele sig på 30.000 kroner til indbrudssikring og vagtordning, 80.000 kroner til ugentligt tilsyn og oprydning, 100.000 kroner til drift og vedligehold og 340.000 kroner til blandt andet forbrugsudgifter.

Der er desuden en engangsudgift på cirka 200.000 kroner til etablering af hegn - hvis det besluttes, fremgår det af sagsbeskrivelsen.

Bokseklubben Jyden har deres træningslokaler på stedet, og de vil fortsætte deres aktivitet indtil frasalg, medmindre de får andre egnede lokaler anvist inden.

Yderligere har AaK Bygninger været i dialog med Nordjyllands Politi, som periodisk ønsker at anvende skolen til undervisning i dagtimer og runderinger med hundepatruljer i aftentimer.

Hallen, der hører til Byplanvejens Skole, vil ikke være en del af frasalget.

Hobro-virksomheden Eurowind Energy, der er specialiseret i at udvikle, bygge og drive vedvarende energiparker, har gang i ti byggeprojekter i Europa, men de kommende to år bliver det antal opjusteret gevaldigt.

50 nye byggerier rundt omkring i Europa har virksomheden nemlig planlagt, skriver de i en pressemeddelelse.

Flere af byggerierne skal finde sted i Tyskland, Rumænien og Polen, der er en del af Eurowind Energys kernemarkeder, men der er også flere byggerier planlagt i Sydeuropa.

En nøje planlægning er nødvendig ved så mange byggerier ifølge Morten Gaarde, der er Global EPC Director.

- Vi skal selvfølgelig sørge for at planlægge indkøb af den nødvendige teknologi, men også selve byggeprocessen fra første spadestik til den endelige tilslutning til nettet skal være planlagt og på plads. Det er en stor opgave, vi er i gang med at løse, tilføjer han blandt andet.

Flere teknologier i samme anlæg

De kommende byggerier er mere komplekse end hidtil, og de fordeler sig over flere forskellige teknologier som vindmøller, solceller, batterier, elektrolyse og biogasanlæg.

Ofte med flere teknologier sammen i hybridanlæg.

- Når vi bygger hybridanlæg, er det naturligvis ofte mere komplekse byggerier. Det tager naturligvis lidt længere tid og stiller større krav til vores folk, men det bliver hurtigt opvejet af de fordele, vi har af at producere mere strøm og gas fra den samme park, forklarer Morten Gaarde.

Det tager tid at bygge en ny energipark. 12 til 18 måneder estimerer Eurowind Energy, der blev stiftet tilbage i 2006.

To af de tre stiftere er brødrene Søren og Jens Rasmussen. TV2 Nord besøgte brødreparret i september. Indslaget kan du se i artiklen herunder:

Hos Fårup Sommerland ser man tilbage på en sæson, der har budt på rekordsætninger, nye satsninger og færre gæster.

Forlystelsesparken kan nemlig bryste sig af at have fået det fjerdehøjeste besøgstal i sin levetid, Danmarks største vandland, Europas 2. bedste vandrutsjebane og det højeste besøgstal i oktober nogensinde. Men alligevel er besøgstallet faldet siden 2022, hvor knap 770.000 lagde vej forbi parken.

I år er det tal faldet til godt 650.000 gæster. Det er næsten samme niveau som 2013, hvor godt 656.000 lagde vejen forbi Fårup Sommerland.

Øv bøv "sommer"vejr

Det sker til trods for, at sommerlandet foretog deres til dato største investering i det nyrenoverede vandland.

- Vi tror på, at det bliver et endnu større aktiv i de kommende år, siger direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen.

Sommerlandet har da også lidt under et knap så prangende sommervejr, der har haft betydning for antallet af gæster, der har lagt deres vej forbi parken.

- Selvom sommervejret i år viste sig fra den lunefulde side, har rigtig mange nordjyder og turister fra både ind- og udland tilbragt tid i Fårup Sommerland, og vi ender således med et tilfredsstillende besøgstal alt taget i betragtning, siger parkens direktør.

50 år med Fårup Sommerland

Trods færre gæster end håbet har forlystelsesparken idéer i støbeskeen til næste års jubilæumssæson.

- 50 år med store oplevelser i skoven og fantastisk opbakning fra vores gæster er en markant milepæl, der fortjener en fejring, og det vil vores gæster også kunne mærke i løbet af hele næste års sæson, siger direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen.

Gæsterne kan se frem til et nyt indgangsparti, der skal fungere som samlingspunkt for hele parken. Ved indgangen kan man fremover opleve en ny café, nye butikker og Fårups eget ismejeri. Derudover bliver der skruet op for antallet af events i parken.

Her gror sjældne orkideer, her lever sjældne sommerfugle og her yngler særlige fugle. Hjardemål Klit og Hjardemål Klitplantage skal i fremtiden måske rumme 450 meter høje vindmøller og Power-to-X anlæg - også blot kaldt PtX-anlæg.

- Hvorfor ødelægge det natur der er? Man kan ikke erstatte uerstattelig natur, siger Ulrik Iversen, som er formand for Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg. Den forening er også en del af foreningen Bevar Thy, der kæmper imod en udvidelse af testcentret i Østerild.

I februar 2014 blev det i Folketinget besluttet at fortsætte undersøgelserne af, om Testcenter Østerild kan udvides.

En udvidelsen af de eksisterende syv testpladser i Østerild går mod nord ind i Hjardemål Klit og Hjardemål Klitplantage. Et område med planter og dyr knyttet til klithedenaturen.

- Her gror en stor bestand af Thy-gøgeurten, måske den største i verden, siger Henrik Haaning fra konsulentfirmaet Avifauna Consult.

Et område med unikke naturværdier 

Henrik Haaning er ornitolog og laver naturovervågning i blandt andet Vejlerne, på Tipperne, og på Agger- og Harboøre Tanger. Han har på eget initiativ kortlagt og indsamlet data om naturområdet nord for testcentret i Østerild.

- Udover Thy-gøgeurten, gror der også mange andre gøgeurter, her er sjældne sommerfugle som engblåfugl, ensianblåfugl og hedepletvinge, der yngler både traner og natravn i området, siger Henrik Haaning.

Henrik Haaning nævner også kærfnogurt, en plante med store gule blomster, som vi i Danmark har særlig forpligtigelse til at beskytte.

- Det er et område med helt unikke naturværdier, siger Henrik Haaning fra konsulentfirmaet Avifauna Consult.

Området er stærkt beskyttet, dels af naturbeskyttelseslovens § 3, og Natura 2000 områder, som en betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Alligevel skal det nu undersøges om testcentret i Østerild kan udvides den vej.

- Hvorfor placere nye test møller i et beskyttet natur område? Vi har nærmest ikke noget beskyttet natur i Danmark, siger Henrik Haaning og understreger, at han ikke på nogen måde er imod grøn energi.

- Det er meget vigtigt, at der er nogen, der taler naturens sag, for den kan jo ikke selv, siger Henrik Haaning fra konsulentfirmaet Avifauna Consult.

Og Ulrik Iversen fra Foreningen Bevar Thy, bakker op:

- Vi skal passe på naturen og biodiversiteten, for det er vores livsforsikring, siger Ulrik Iversen.