Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Elevflugt fra omstridt skole fortsætter: Nu melder hver tredje elev sig ud

Foto: TV2 Nord

39 elever har allerede meldt sig ud – mange flere agter at gøre det ovenpå udmeldingen om den planlagte skolesammenlægning, viser ny undersøgelse blandt forældrene på Byplanvejens Skole.

Se Fokus om skolesammenlægningen i det østlige Aalborg torsdag aften klokken 19.45 eller nederst i artiklen her.

Planerne om at sammenlægge Byplanvejens Skole og Seminarieskolen i det sydøstlige Aalborg har nu givet så meget uro på gangene, at eleverne siver ud af klasseværelserne i en hidtil uset målestok.

En ny rundspørge viser, at 30 procent af de adspurgte på skolen er enten flyttet fra skolen eller har truffet beslutningen om at gøre det i nærmeste fremtid.

Rundspørge er foretaget blandt 199 familier ud af de omkring 250 familier, der har børn på skolen. En opgørelse, der blev offentliggjort i tirsdagens udgave af Fokus.

- Det er nedslående læsning. Jeg synes, det er skræmmende og et forvarsel på, hvad vi går ind til nu. Der vil være en masse børn, der skal gribes, siger Nina Stilling, der er medlem af forældrebestyrelsen på Byplanvejens Skole. 

På de seneste to uger har i alt 39 børn fravalgt Byplanvejens Skole: 28 nuværende elever og 11, der skulle have begyndt i 0. klasse efter sommerferien, men som har trukket sig.

Kun 15 procent af de adspurgte forældre og elever fortæller, at de med sikkerhed flytter med over på den nye skole.

Tallene kommer dog ikke bag på Aalborg Kommune.

- Vi havde forudset det i et eller andet omfang. Det oplevede vi også, da vi lukkede Løvvangsskolen i 2016 eller 2017. Men vi er også nødt til at turde gøre noget, hvis vi vil have en stærk skole med et stærkt fællesskab, fortæller Lisbeth Lauritsen (S), der er næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i Aalborg Kommune. 

En tung opgave 

Planerne om at nedlægge de to nuværende skoler og sende eleverne afsted til en nyoprettet skole til august 2024 er nemlig ikke umiddelbart en nem opgave.

- Vi kigger ind i en socio-økonomisk sammensætning på den nye skole, som bliver tung at løfte. Og med de udmeldinger, vi ser nu, så bliver opgaven endnu tungere, end politikerne har lagt op til fra starten af. Og det har vi meget svært ved at se, hvordan vi skal løse, siger Nina Stilling.

Et enigt Børne- og Undervisningsudvalg i Aalborg Kommune er dog fortsat enige om, at den bedste løsning er at lægge skolerne sammen og skabe en helt ny skole.

- Vi kan se, at over en lang årrække er der forældre i Aalborg Øst og Sydøst, der har valgt skoler fra. Og det ønsker vi at lave om. Vi ønsker lokale, attraktive skoler, hvor vi på papiret kan se, at de bliver valgt til af forældrene. Så der skal noget nyt til, mener Lisbeth Lauritsen (S).

Trods projekter og nye profiler er det stadig ikke lykkedes at gøre skolerne mere attraktive for forældrene, påpeger Lisbeth Lauritsen.

Her ses Byplanvejens Skole, der lige nu oplever elevflugt.

For mange udsatte unge

Nina Stilling medgiver, at Byplanvejens Skole har udfordringer, men uden en konkret plan for, hvad den nye skole skal byde på, er det ikke et attraktivt alternativ. Og en sådan plan er Aalborg Kommune ikke kommet med, mener hun.

- En rapport fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at hvis vi har over 30 procent udsatte elever på en skole, giver det en skævvridning i forhold til, hvilke muligheder vi giver alle elever på sådan en skole. Og med det forslag politikerne er kommet med her, har vi et udgangspunkt, der hedder 40 procent. Men jo flere, der går fra Byplanvejens Skole, jo højere bliver den procentandel, siger hun.

Ifølge Børne- og Undervisningsudvalget er der korrigeret for de flere udsatte elever på Byplanvejens Skole og Seminarieskolen. Skolerne modtager tilsammen 4,3 millioner kroner ekstra i forhold til en skole, der ikke har udsatte elever.

Seminarieskolen er klar til samarbejde

På Seminarieskolen forstår formanden for skolebestyrelsen godt, at Aalborg Kommune har planer med de to skoler, som hun begge betragter som ”gode skoler”.

- Jeg kan sagtens forstå, at forældrene på Byplanvejens Skole reagerer, som de gør, og er utrygge ved, hvad der skal ske. Men jeg tror på, at vi sammen kan lave en ny, god skole, siger Malene Cestor – og appellerer til en god omgangstone.

- Debatten påvirker vores børn, for det er aldrig rart at blive snakket om som nogen, man ikke kan lige at være sammen med. Små kopper har også ører – børn læser også Facebook. Og det er klart, at det påvirker de børn, der går her, siger hun.

Malene Cestor ser frem til skolesammenlægning – og til, at der kommer flere ”dygtige forældre og børn til skolen”.

Alle skal skabe skolen sammen

Den nye skole, der fra august 2024 skal huse eleverne fra Byplanvejens Skole og Seminarieskolen, skal i høj grad skabes af brugerne selv.

- Vi har brug for at starte på en frisk – vi har brug for at lave en helt ny skole. Ideen er, at elever, forældre og personale skal arbejde sammen om, hvad skolen skal være. Jeg har visioner om en kulturprofil eller naturvidenskabelig profil, men i virkeligheden vil vi gerne have, det vokser nedefra, siger Lisbeth Lauritsen, der medgiver, at heller ikke hun har set konkrete planer for, hvordan den nye skole skal sammensættes.

Men de visioner uden konkrete planer duer ikke, mener Nina Stilling.

- Vores udmeldelsestal på Byplanvejen taler for sig selv. Vi kan vælge den socio-økonomiske skævvridning eller den profil, der er på naboskolen, og i et så usikkert et valg, kan jeg godt forstå, man vælger det kendte valg, siger bestyrelsesmedlemmet.

Planerne om at sammenlægge Byplanvejens Skole og Seminarieskolen er sendt i otte ugers høring.

Den endelige beslutning træffes i byrådet til juni. Allerede nu er der politisk flertal for det.

Sker det, træder sammenlægningen og den nye skole i Seminarieskolens gamle lokaler i kraft 1. august 2024.

Se torsdagens udgave af Fokus om skolesammenlægningen her:


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.