Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mette Frederiksen forsvarer sundhedsvæsen i knæ: - Det er en kæmpe succes

Foto: Thomas Kollerup / TV2 Nord

Fredag svarede statsminister Mette Frederiksen på nordjydernes spørgsmål under et seermøde i Aalborg.

Om det handlede om den nye regering hen over midten eller et sundhedsvæsen i knæ, så sad Mette Frederiksen (S) klar til at svare fra den varme stol til TV2 Nords seermøde i Aalborg fredag eftermiddag.

Netop sundhedsvæsnet blev statsministeren spurgt ind til af en af de nordjyder, der var mødt op i Aalborg fredag eftermiddag.

Jesper Krarup arbejder til daglig i det danske sundhedsvæsen, og han havde en klar opfattelse af, at sundhedsvæsnet står overfor mange mangler i øjeblikket, og at det lige nu fungerer, efter hans opfattelse, dårligere, end det gjorde en gang. Så han havde det simple spørgsmål til statsministeren – hvad er der gået galt?

- Jeg kan huske den gang min onkel fik en kræftdiagnose og det var lige med, at han døde af det – sådan er det ikke i dag, svarede Statsminister Mette Frederiksen, mens hun videre forklarede, at rigtig mange overlever en kræftdiagnose i dag, og det, mener hun, er en succeshistorie.

"En kæmpe succes"

Selvom statsministeren er af den klare opfattelse, at specielt på kræftområdet er det danske sundhedsvæsen blevet bedre, så erkendte hun også, at ikke alt fungerer optimalt i dag.

- Der er også nogle forskellige ting, som ikke fungerer i dag. En af vores udfordringer i dag er, at der nogle steder i sundhedsvæsnet bliver løbet stærkt, og vi mangler medarbejdere – det er en af de helt store udfordringer, sagde Mette Frederiksen inden hun senere uddybede:

- Vi skal passe på med at tænke, at alt er blevet dårligere, for det godt nok ikke. På mange måder er det danske sundhedsvæsen en kæmpe succes, sagde statsministeren.

Erkender udfordringer

Den sidste kommentar fik Jesper Krarup til at stille et opfølgende spørgsmål, for han mente bestemt, at strejker blandt sygeplejersker ikke entydigt peger på, at det danske sundhedsvæsen er en succes.

- Men det kan jo selvfølgelig være dem, der tager fejl, lød det fra Jesper Krarup, inden statsministeren igen fik ordet:

- Jeg sagde ikke, at de tager fejl. Jeg sagde, at en af de udfordringer, der er i dag, er, at der mangler kollegaer, og hvis der mangler kollegaer, så løber man for stærkt, men hvis man ser på det med patienternes briller, så er det, at mange flere overlever en kræftsygdom en ubetinget succes – en ubetinget succes, svarede Mette Frederiksen.

Sådan blev interviewet aftalt

Statsministeren har henvendt sig til TV2 Nord om muligheden for et seermøde i Nordjylland. Hele seermødet er dog arrangeret, koordineret og udtænkt af TV2 Nord. 

Statsministeriet har ikke stillet krav til spørgsmål, produktion eller programformat.

TV2 Nord har valgt at sende seermødet live på alle TV2 Nords platforme for at give andre end de fremmødte seere mulighed for at høre statsministerens svar.

Du kan se Mette Frederiksen svare på nordjydernes spørgsmål i videoen herunder:


To personer kørt med traume efter motorcykelulykke

Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Den ene mand var flygtet fra stedet og blev fundet hjemme ved sin far.

Torsdag aften blev to personer kørt med traume, efter de var involveret i en motorcykelulykke på Borgergade i Aalestrup.

Det var en 27-årig mand fra Østerbølle og en 22-årig mand fra Simested, der var involveret i ulykken.

- Vi ved ikke, hvad der præcis er sket, men den ene motorcykel lå på fortovet, mens den anden lå på vejen, forklarer politiassistent hos lokalpolitiet i Himmerland, Monica Olsen.

Fandt den ene hjemme ved far

Da politiet ankommer til ulykken finder de kun den 27-årige mand, der bliver kørt afsted med traume med det samme. Senere finder politiet ved hjælp af vidneforklaringer den 22-årige på farens hjemmeadresse.

- Han har blødende sår i hele hovedet, så han bliver også kørt med traume, forklarer politiassistenten.

Bag på den 22-årige sad der en 23-årig mand fra Aalestrup, der havde slået hånden.

Politiet kender ikke de to mænds tilstand på nuværende tidspunkt.

Ifølge Monica Olsen har politiet en formodning om, at mændene var påvirket under kørslen.


20 squats for en kop kaffe: Virksomhed tvinger medarbejdere i knæ

Hos Easy Recycle bruger de, ligesom flere firmaer, uddannelser og foreninger, denne uge på at styrke den mentale sundhed gennem fysiske aktiviteter.

For tredje år i træk er motionsugen i gang landet over, men for Easy Recycle er det første gang, de er med på vognen.

- Efterhånden som vi kommer i gang og gør noget, så synes medarbejderne, at det er sjovt. Snakken går også på kontoret, griner Jill Leven, transport- og logitiskkoordinator hos Easy Recycle.

Det var Jill Leven, der i samarbejde med nogle kollegaer, udarbejdede aktivitetsplanen. Det inkluderede blandt andet 20 squats for en kop 'motionskaffe', englehop for at måtte printe og fem squats for at gå på toilettet.

- Synes man, at kaffen er for dyr, så kan man dele det med en kollega, griner Jill leven.

Se indslaget herunder:

'Sæt igang!'

Torsdag bød også på såkaldt palleløb for medarbejderne, der blev opdelt i tre hold. Og der gik ikke længe, før alle havde blod på tanden.

- Er i klar? Sæt i gang, råber Jill Leven.

Medarbejderne stormede afsted for at fylde pallerne med kasser, der bagefter skulle bindes ind i folie på pallen, som så blev kørt til en lastbil.

- Jeg tror, vi har en vinder, lød det fra Jill Leven.

Aktiviteterne giver ifølge Jonas Andreas Nielsen noget godt for medarbejderne, også selvom de taber.

Jonas Andreas Nielsen satte stor pris på de aktiviteter, som motionsugen bød på

- Det holder liv i arbejdspladsen og sørger for, at alle får motioneret, sagde Jonas Andreas Nielsen, chauffør og vareopretter hos Easy Recycle.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed har danskere, der er aktive og indgår i fællesskaber, et bedre mentalt helbred.


Politiets patruljer, uniformerende såvel som civile, er fortsat massivt og synligt til stede flere steder i og omkring Aalborg – og det vil man være en rum tid endnu.

Nordjyllands Politi har siden torsdag aften efterforsket intenst i det skyderi på Grønlands Torv i Aalborg, der udfoldede omkring klokken 21.13.

Her blev to mænd ramt af skud og bragt til sygehuset af et køretøj. De er begge siden blevet meldt uden for livsfare, og de pårørende er ifølge politiet blevet underrettet.

Politiets natlige efterforskning har resulteret i, at i alt seks mænd er blevet anholdt.

'Fuldstændig uacceptabelt'

Først blev to yngre mænd anholdt af politiet klokken 02.39, mens de øvrige fire, der også er yngre mænd, blev anholdt omkring to timer senere.

Både de sårede og anholdte er tilknyttet lokale bandegrupperinger. Dermed er der tale om et internt opgør i et kriminelt miljø.

- De anholdte skal nu afhøres, og vores øvrige efterforskning af sagen fortsætter på fuldt blus i den kommende tid. Vi skal have belyst de nærmere omstændigheder før, under og efter skyderiet. Alle de ansvarlige skal stilles til regnskab for deres handlinger, lyder det fra Vicepolitiinspektør Mads Hessellund, der desuden pointerer.

- Skyderi i det offentlige rum er fuldstændig uacceptabelt.

Politiet kan dog ikke, af hensynet til den igangværende efterforskning, i øjeblikket udtale sig yderligere om, hvad det er, der gør, at politiet sætter de anholdte i forbindelse med skyderiet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen

Fortsat tilstede

Som en følge af politiets efterforskning, der fortsat kaldes omfattende, er politiets patruljer, uniformerende såvel som civile, fortsat massivt og synligt til stede flere steder i og omkring Aalborg – og det vil man være en rum tid endnu.   

- Vi har været til stede på og omkring gerningsstedet i mange timer med henblik på blandt andet gerningsstedsundersøgelse og sporsikring, ligesom vi er til stede ude på hospitalet og på flere andre lokaliteter, som vores efterforskningsskridt har ført os frem til, oplyser vicepolitiinspektøren, der desuden beder borgerne rette henvendelse i sagen til politiet på telefon 114.  

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Rene Kortegaard kan desuden tilføje, at man forventer, at nogle af de anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør i løbet af fredagen.


PORTRÆT: Engageret og 'ikke uden et vist temperament'

Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Birgit Stenbak Hansen, Frederikshavns snart forhenværende borgmester, har haft politik inde på livet hele sit 57-årige liv.

Hendes far, Svend Hansen, var i imponerende 36 år frem til 1998 socialdemokratisk byrådsmedlem i Sæby. Fire år efter hans farvel, i 2002, blev Birgit S. Hansen selv valgt til samme byråd og fortsatte efter strukturreformen i byrådet i den nye Frederikshavn kommune. Det bliver med andre ord for hendes vedkommende til knap 23 år som folkevalgt. 

Det politiske tilhørssted har der aldrig været tvivl om. Hun meldte sig som 13-årig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og var elevrådsformand på skolen i Volstrup (som hun siden, som kommunalpolitiker, var med til at lukke!).

Efter studentereksamen fra Dronninglund Gymnasium uddannede hun sig i Aarhus til sygeplejerske, inden hun vendte hjem til Vendsyssel. Her virkede hun som sygeplejerske på sygehus, i hjemmeplejen og i lægepraksis, indtil politik blev en fuldtidsbeskæftigelse. 

SF skiftede side

Den nye Frederikshavn kommune, dannet af Sæby, Frederikshavn og Skagen kommuner, fik en turbulent start. Frederikshavns tidligere borgmester, Erik Sørensen (S), fik posten i den nye kommunes allerførste år, men blev i 2009 væltet af en uortodoks konstituering, der, anført af Venstre og SF, gjorde Venstremanden Lars Møller til førstemand.

Birgit Hansen var i samme periode gruppeformand og formåede op til det næste valg at smede et flertal for budgettet sammen uden om den siddende borgmester. Det klinkede til dels skårene mellem Socialdemokratiet og dets tidligere allierede SF, hvilket efter valget i 2013 sikrede Socialdemokratiet, nu anført af Birgit S. Hansen, borgmesterposten.

I et portræt af den nye borgmester hed det dengang, at hun var engageret “og ikke uden et vist temperament”. Begge dele vil de fleste skrive under på, nu da hun forlader byrådet og borgmesterposten.

Birgit Hansen har været en meget, meget synlig og udadvendt borgmester, der har vist flaget i og uden for kommunen. Hun overtog en kommunekasse, der nærmede sig bunden. Med hende for bordenden blev der skåret ned og skåret til, så økonomien blev stærkere - i hvert fald, indtil sagen om havnen nødvendiggjorde et enormt indhug i kommunekassen. 

Rekordhøje stemmetal 

Vælgerne kvitterede med meget høje personlige stemmetal. I 2017 satte 42 procent af alle vælgere i kommunen kryds ud for hendes navn, hvilket var dansk rekord. i 2021 fik hun 40 procent af alle stemmer, hvilket stadig var rekordhøjt.

Udadtil markerede hun Frederikshavn som landets første klimakommune og med projekt Energiby.

De fleste borgere kunne godt lide at have en borgmester, der sjældent havde uld i munden, men tilmed kunne være ganske skarp, når hun ytrede sig. Der blev også lagt mærke til hende og hendes gennemslagskraft i Kommunernes Landsforening, hvis bestyrelse hun i 2018 fik sæde i - og som nu ansætter hende.

Men der var også dem, der syntes, hun, som årene gik, var lidt for rap i replikken. Byrådsmedlemmer i Frederikshavn begyndte at tale om, at de følte sig mobbet. Og man kan også blandt landsdelens andre borgmestre og øvrige byrådsmedlemmer finde dem, der i diverse samarbejdsfora har følt hendes tunge som mere end rimeligt skarp. 

Netop fordi hun selv var kontant, undrede det også nogle, at hun - af alle - som en af begrundelserne for ikke at ville genopstille som borgmester - brugte de skarpe kommentarer, hun på især sociale medier var blevet udsat for. 

Læser man kommentarerne, ER de indiskutabelt voldsomme og en del, vil de fleste mene, langt over stregen. 

Da hun meldte ud, at hun ikke genopstillede, angav hun også tanker, affødt af den konservative partileder Søren Pape Poulsens bratte bortgang, som noget, der havde skubbet til hendes beslutning. Det illustrerede, at selv den mest kontante folkevalgte er et menneske med følelser. 

Borgmestre af Birgit S. Hansens kaliber har tit ikke oplagte kronprinser eller kronprinsesser. Så længe mor eller far sidder ved roret, får partifæller ofte ikke rum til at rage op. 

Hvad bliver eftermælet?

Det betød også, at man måtte uden for byrådet for at finde en ny socialdemokratisk spidskandidat i Frederikshavn i form af det erfarne, tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen. Havde der i den nuværende byrådsgruppe været en oplagt arvtager, kunne vedkommende nu tage over. 

I stedet må kommunen nu i godt et år styres af en vikar. 

Imens afslutter man en advokatundersøgelse af sagen om havnens problemer. 

Der er afdækket artige - læs dybt problematiske - forhold i medierne, senest at en kommunal medarbejder skulle have indrømmet, at problematiske bilag bevidst var fjernet fra det, man gav aktindsigt i.

Det er svært at forestille sig, at en ansat helt af sig selv skulle have disponeret sådan - og sågar efterfølgende bad havnens administration om at følge det kommunale eksempel.

Birgit S. Hansens eftermæle vil blive, at hun var en borgmester, der håndfast og på mange måder kompetent styrede landsdelens nordligste kommune, at hun fik rekord-tilslutning fra vælgerne, og at hun i sjælden grad brændte igennem i mødet med borgerne og den øvrige omverden. Men om det alene bliver hendes eftermæle, afhænger i meget høj grad af indholdet af den igangværende advokatundersøgelse om havnesagen - og om den også afdækker en tvivlsom og magtfuldkommen håndtering af sagen fra borgmesterens side.


Minus er vendt til plus: Godt nyt for Næssundfærgen

Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Den gamle træfærge sejler også til næste år takket være stor lokal opbakning. Driften ventes at give et lille overskud i år.

Længere tids usikkerhed om fremtiden for Næssundfærgen er afløst af ny optimisme.

Færgen havde sidste år et driftsunderskud på over 400.000 kroner, men nu er det lykkedes den frivillige forening Næssundfærgens Venner at sælge støttebeviser og hente anden støtte for indtil videre 340.000 kroner.

- Som det ser ud nu, kommer vi ud med et lille overskud på årets regnskab, og det står fast, at vi også sejler til næste år, siger formanden for Næssundfærgens Venner, Martin Hvass.

Næssundfærgen, der forbinder de sydlige dele af Mors og Thy, har været foreningsejet siden 2016. Der er tale om Limfjordens sidste træfærge, og Næssundfærgens Venner har oplevet en stor vilje til økonomisk støtte. 

Hvis redningsplanen ikke var lykkedes, ville konsekvensen have været at afskedige personalet og indstille sejladsen.

- Næssundfærgen er et stykke kulturhistorie, og det er dejligt at mærke, at så mange bakker op. Det motiverer os frivillige til at fortsætte arbejdet, siger Martin Hvass.

Håber på flere lastbiler

Den 60 år gamle færge benyttes blandt andet af turister, pendlere og vognmænd, der ellers skulle ud på en længere omvej over Vilsundbroen. Formanden har en teori om, at der kan komme flere lastbiler til næste år, når kilometerafgiften træder i kraft.

Samtidig tjener færgen også et kulturelt formål, blandt andet gennem flere aftenture, og Martin Hvass ser gerne, at færgen i højere grad kan udvikle sig til et samlingspunkt for lokale aktiviteter.

Hvornår Næssundfærgen genoptager sejladsen efter vinterpausen, er endnu ikke besluttet.

Det vil ske på et bestyrelsesmøde 31. oktober, hvor man også skal drøfte et forslag om at forhøje kontingentet for foreningens knap 400 betalende medlemmer fra 250 til 300 kroner - hvis det skal gennemføres, skal det vedtages af en ekstraordinær generalforsamling.