- Selvfølgelig er vi bekymret over, hvad udfaldet bliver på vores eksproprieringssag, siger Freddy Larsen.

- De store ubekendte er, hvad får vi for huset? Og hvornår får vi det?

Han og konen Lone har længe vidst, at det var slut med at bo i huset i Vorupgård på grund af den 3.limfjordsforbindelse.

Men Freddy Larsen ville dog ønske, reglerne gjorde det lettere for dem, der skal eksproprieres.

- Der må kunne laves smartere modeller. Nu kommer der nogen og vurdere mit hus, og hvis ikke, jeg er tilfreds med det, så kommer der nogle andre et halvt år senere. Det hele trækker i langdrag.

- Jeg kan ikke forstå, at man ikke tidligere i processen kan værdisætte min ejendom og sige, det er det her beløb din ejendom er værd, når du er klar til at flytte, så er vi klar i løbet af ganske få måneder. Så ville man være mere frit stillet som lodsejer i stedet for at være bundet i en proces, der trækker ud og trækker ud.

Næste skridt for 3. Limfjordsforbindelse

Efter vedtagelsen i maj sidste år af anlægsloven, er Vejdirektoratet nemlig gået i gang med at optimere linjeføringen.

De store linjer ligger fast inden for lovgivningens rammer, men noget kan rykkes lidt til, og det sker med en kommission og en såkaldt kommissarius i spidsen.

Ved en række møder - det første blev afholdt i dag (onsdag, red.) på Lindholm, hvor den første strækning blev gennemgået - tog kommissarius stilling til Vejdirektoratets arbejde.

- Det er første gang, vi får det afprøvet.

- Vi skal forklare projektet over for kommissarius, og de berørte lodsejere skal høres, og så skal kommissarius vurdere, om det er okay det projekt, vi har lavet, forklarer Per Seidelin, der er projektchef i Vejdirektoratet.

Skridtet her er vigtigt, fordi det er ud fra den vurdering, at man endeligt beslutter, hvem der skal have huse revet ned, jorde delt op for at give plads til motorvejen.

Den danske dressurrytter Carina Cassøe Krüth, som er bosat i Hem ved Mariager er endnu en gang blevet taget af A-landsholdet.

Det skriver hun selv i et opslag på sin Instagram.

Begrundelsen er ifølge dressurrytteren selv en uoverensstemnmelse mellem hende og en holdleder.

'Jeg kan på ingen måde genkende den udlægning, som Dansk Rideforbund har præsenteret for mig. Derfor er jeg dybt forundret over, at forbundet træffer en så dybt alvorlig beslutning med store konsekvenser uden grundlag,' skriver hun blandt andet i set opslag.

Mistede billet til OL

Det er langt fra første gang, at dressurrytteren er i medierne - eller er taget af landsholdet.

Hun mistede nemlig sin billet til OL i sommeren 2024, efter hun blev indberettet til disciplinærudvalget på baggrund af en video, hvori hun pisker sin hest to gange.

Videoen resulterede i, at den danske rytter efterfølgende fik karantæne.

Karantænen blev dog efterfølgende nedsat efter en appelsag hos Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans, og den udløb derfor den 28. november.

Det betød også, at Carina Cassøe Krüth igen var at finde i Dansk Ride Forbunds opdaterede bruttogrupper for 2025.

Byråds-politikerne i Hjørring Kommune afholder onsdag aften byrådsmøde, og her er et af punkterne på mødet drøftelse af en mulig erstatning og undskyldning i sagen om 29-årige Michelle Røge og hendes søster.

Søstrene er nemlig i årevis blevet svigtet af deres forældre, og det har haft konsekvenser for dem i dag. Deres historie kom tidligere på året frem i I TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune'.

I dokumentaren kritiserer søstrene Hjørring Kommune for ikke at reagere på en række underretninger, der fortalte om forældrenes misbrug af alkohol og stoffer samt kummerlige forhold i hjemmet i Hirtshals.

Derfor har Michelle Røge tidligere sagsøgt kommunen for ikke at gribe ind - på trods af de mange underretninger om, at hun sammen med sin søster var udsat for omsorgssvigt af sine forældre.

Var heldige at vinde i byretten

Hjørring Kommune har afvist at betale erstatning til Michelle Røge, og har vundet sagen i byretten. Den dom har Michelle Røge anket til landsretten.

Men selvom kommunen har vundet sagen i byretten, mener byrådsmedlem Erik Høgh (Vendelbo-listen) alligevel, at kommunen skal overveje at betale erstatning og sige undskyld.

- Det jeg egentlig gerne vil have ud af det sammen med Frode Larsen fra Dansk Folkeparti, det er, at vi skal have bilagt den her sag, før vi taber yderligere skattekroner, og således at alle kan komme videre i livet, ikke mindst de to Røge-søstre, forklarer han. 

Men kommunen og borgmester Sørens Smalbro (V) har allerede været ude og sige, at der ikke kan gøres mere, og I har også vundet sagen i byretten, hvorfor er det, at du gør det her alligevel?

- Det gør jeg, fordi jeg tror, at kommunen taber i landsretten, og så kan den jo køre videre i en uendelighed lige til menneskerets domstolen i Strasbourg. Kommunen var heldig med at vinde i byretten, da det bare var et spørgsmål om kommunens rolle.

- Så jeg synes, vi skal have bilagt den her triste sag og give både Michelle og Nana Røge ro i sjælen om, at der var faktisk tale om et svigt, og så kan alle komme videre, forklarer han.

Kan ikke lade sig gøre

Mai-Britt Beith (S), der er byrådsmedlem i Hjørring Kommune mener dog ikke, at det er helt ordentligt af Erik Høgh og Frode Lasen (DF), at de tager punktet op i byrådet.

- Jeg kan ikke udtale mig om en konkret sag, så jeg tænker, at jeg kan udtale mig helt generelt omkring temaet.

- Nu har det jo været ude i medierne, hvad det er, det handler om, og vi har ikke ændret holdning i forhold til tidligere. Vi kommer til at bevæge os inden for det, vi i virkeligheden har kompetence til, og vi har faktisk ikke kompetence til at udbetale erstatning til enkeltborger. Så det vil helt sikkert også være gældende i det her tilfælde, og så er der også tale om en sag, der stadigvæk kører sig, konstaterer hun.

- Og jeg synes i det hele taget, at det er en lille smule ærgerligt, at man stiller nogen i udsigt, at det er noget, der kan lade sig gøre, for det kan det faktisk ikke, afslutter byrådsmedlemmet.

- Siden afgørelsen tikkede ind i torsdags, der har jeg nærmest ikke sovet, lyder det fra en meget påvirket Pernille Olsen.

Hun er kræftpatient og er i behandling for akut leukæmi. Hun kæmper dog ikke kun for at blive rask.

Hun kæmper nemlig også med jobcenteret i Brønderslev Kommune, for selvom Pernille har et job som sygeplejerske og en arbejdsgiver, der venter på hende, så har jobcenteret nu besluttet, at hun skal i jobafklaring.

- Jeg har været i fast arbejde, siden jeg blev uddannet i 2007, og jeg har altid arbejdet fuldtid og knoklet som en hest, så nu føler jeg bare, at man træder på en, som allerede ligger ned, siger Pernille Olsen grådkvalt.

Skal i jobafklaringsforløb

Hun har været sygemeldt siden 22. juli 2024, og indtil nu har hun været på sygedagpenge. Det vil kommunen dog ikke forlænge, og i stedet overgår hun til den noget lavere ressourceforløbsydelse, samtidig med at hun altså skal i jobafklaringsforløb.

Pernille Olsen stod derfor frem på de sociale medier og delte sin historie og frustrationer. Det har medført, at hun nu skal til møde med jobcentret torsdag.

- Jeg har brugt oceaner af tid på at spekulere om natten, og jeg har siddet og forberedt mig, hvilket jeg fortsat kommer til, hvis de holder fast i afgørelsen, da jeg så kan anke den. Og det er samtidig med, at jeg har startet kemobehandling i går (tirsdag, red.), påpeger hun.

I udgangspunktet har man ret til 22 ugers sygedagpenge. I følge Sygedagpengeloven kan det forlænges, hvis man forsat er under behandling, og at man har udsigt til en raskmelding indenfor 134 uger.

Og Pernilles læge på Aarhus Universitetshospital har 7. januar skrevet et journalnotat, hvor han skriver, at han forventer, at Pernille kan vende tilbage til arbejdsmarkedet 1. juni, hvis ikke der kommer svære komplikationer.

Han skriver desuden at behandlingen går godt.

Kan blive fyret

Ulykken kan også ende endnu mere tragisk. Samtidig med at Pernille mister sine dagpenge, så mister hendes arbejdsgiver nemlig også den lønrefusionen, de får i øjeblikket.

- Jeg er jo godt klar over, at det kan have den konsekvens, at det i sidste ende, ender med, at jeg får en fyreseddel, fordi refusionen ryger fra arbejdspladsen, og så er det jo fra egen lomme, at de skal til at betale de måneder, jeg er væk, konstaterer Pernille Olsen.

'Umenneskeligt'

I Pernille Olsens fagforening Dansk Sygeplejeråd mener de, at Pernille får en helt urimelig behandling.

- Der er et forløb i gang, og en formodning om, at hun vender tilbage i løbet af foråret, så jeg har rigtig svært ved at forstå, at man behandler hende på en så rå og for mig at se også umenneskelig måde, pointerer Christina W. Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland.

Det er jo ikke sikkert, at Pernille kan vende tilbage til job 1. juni. Så er det ikke rimeligt nok måske igennem det her forløb?

- Nej, jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at Pernille bliver trukket igennem det her. Hun skal bruge sine kræfter på at blive rask, og på den måde på sigt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, pointerer forkvinden.

1. januar trådte ny lovgivning i kraft på sygedagepengeområdet. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal til færre møder på jobcenteret og have mere fred.

- Jeg synes, det her er stik imod intentionen i den nye lovgivning, der egentlig skulle give mere ro til den syge, konstaterer Christina W. Hay Lund.

Den amerikanske præsident Donald Trump er muligvis en af de første personer, statsminister Mette Frederiksen (S) i øjeblikket tænker på, når hun vågner om morgenen. Og en af de sidste, der farer gennem tankerne på hende, før hun falder i søvn.

For hvordan skal Danmark håndtere Trumps ønsker om at overtage kontrollen med Grønland?

Det har nordjyske Daniel Rugholm gjort sig nogle tanker om. Han har tidligere været folketingsmedlem for Konservative og viceborgmester i Hjørring Kommune, men i syv år arbejdede han for FN's fødevareprogram.

Her var Daniel Rugholm som politisk direktør med til at forhandle med Donald Trumps administration under republikanerens første periode som præsident i USA.

Forhandlingerne fandt sted, efter at Trump-administrationen havde givet udtryk for, at man ville trække støtten til FN’s fødevareprogram. Det forslag var Daniel Rugholm med til at få taget af bordet.

- Og ikke bare det. Vi fik inden for et år en halv milliard dollars ekstra i støtte og endte med at gå fra to til fire milliarder i årligt tilskud fra USA, fortæller Daniel Rugholm i TV 2-programmet 'Newsroom'.

Blev ringet op af Trumps datter

Daniel Rugholm og den øvrige FN-delegation kom ganske tæt på Donald Trump ved at tale med 'de rigtige'.

- Vi talte med de mennesker, som taler med Donald Trump, fordi det er afgørende i sådan en situation, hvem der har hans ører. Det er forskellige mennesker i forskellige sager. Vi så en del udskiftninger i hans seneste perioder, så vi talte med flere forskellige udenrigsministre.

Hvor tæt kom I på Trump?

- Helt tæt. Vi fik skabt så tæt en kontakt, at da vores organisation fik Nobels Fredspris i 2020, var Trumps datter Ivanka en af de første, der ringede til mig og ønskede tillykke, fortæller Daniel Rugholm.

Vil ikke tabe ansigt

Hvis man vil trænge ind til Donald Trump og lave en aftale med ham, er det ifølge Daniel Rugholm afgørende, at man har den rette tilgang.

Hvis statsministeren ringede og bad om dit råd, hvad ville du så sige?

- Så ville jeg sige, at det er vigtigt, at man ikke ser Donald Trump som en politisk leder, men som en administrerende direktør. Det er sådan, han opererer og agerer, og vi skal agere derefter, siger Daniel Rugholm i 'Newsroom' og uddyber:

- Du bliver nødt til at bringe dine budskaber til ham, som du ville gøre i en forretningssituation. Du skal fremsætte dine budskaber og forslag sådan, at han kan se en gevinst i det. Og så må du ikke male ham op i et hjørne. Han skal have en udgang, så han ikke taber ansigt. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at Danmark kommer med en løsning (i forhold til Grønland, red.), før han gør.